Samuel

The more I fight, the more I learn, the more I dig into the dirt.



Lille, unge Samuel, havde endelig fundet sin mor igen. Selene var tilbage på plads i flokken, og Gaizka og hun, kunne nu opdrage ham sammen. Mor havde dog ikke haft megen anderledes holdning end Gaizka...  Pyh. Det var hårdt ikke helt at vide hvad køn man egentlig var. Samiria.... Pff. Han rystede på hovdet i et håbløst forsøg på at kaste sin feminine familie ud af hovedet. Hvor var hans 'far'? Havde han nu slet ikke sådan en?

Føllets lange smukke ben, var kommet sig igen, efter at han fik modermælk på ny. Maven var heller ikke så tynd mere, og hingsten voksede. Han travede, hastigt og drenget af sted, i håb om at finde den maskuline hingst han synes at dufte i flokteritoriet. Måske kunne han få lidt hjælp!


Till it falls away, into the great escape, over walls and waves, this anitgravity taking over me.

Den skimlede hingst Cinna bevægede sig fredsommeligt rundt i flokkens område, mens han græssede lidt på må og få. På flokkens område.. Det var mærkeligt pludselig at være en del af en flok, det var efterhånden meget, meget længe siden, han sidst havde været det. Mærkeligt, men rart. Hvorfor i alverden Cinna lige netop havde valgt en flok, der faktisk kun var beregnet på hopper, kunne ingen svare på. Ikke engang Cinna selv. Det havde bare føltes rigtigt, som om han havde noget at udrette her. Den skimlede hingst var måske nok synsk, men han valgte ikke selv sine syner, og lige netop hvad der gjaldt hans egen fremtid, havde han intet set, i hvert fald ikke for nylig. Derfor havde han da heller ikke set det komme, at han skulle havne lige netop her, af alle steder. Det var ikke alle hopperne der var begejstret for ham, men deres dronning Gaizka Calanthia havde accepteret ham, og indlemret ham i flokken, så der var ikke så meget de kunne gøre. Cinna forstod dem til dels godt, for det var måske lidt underligt, at han befandt sig i flokken, der var oprettet for at beskytte hopperne. Han ville dog gøre hvad han kunne, for at passe på flokken, også selvom han ikke ligefrem var nogen slagsbror.

Lyden af dæmpede hovslag nåede nu Cinnas følsomme ører, og med et mildt blik i de turkise øjne, løftede han hovedet og kiggede sig omkring, dog uden med det samme, at kunne finde kilden til hovslagende. En venlig brummen forlod hans strube, mens han nysgerrigt spejdede omkring sig.

Samuel
The more I fight, the more I learn, the more I dig into the dirt.

Den lille hingst, opdagede nok den blå før hingsten selv gjorde. Samuel kastede sig fremad, helt ivrigt, med et bredt smil om den lille mule, sat i det ædle ansigt - fjæs. Fjæs var altså et langt sjovere ord! Gaizka sagde det var uhumsk, og ikke pænt at bruge. Hun sagde at han... Ja noglegange sagde hun hun om ham - måtte lære hoppernes skikke og manere, og handle derefter. Pff. De føltepølte altså bare så meget! De skulle hellere slappe lidt af og give den gas ud i horisonten. Samuel stejlede op foran den anden hingst i flokken, helt lykkeligt.

"Åh sig ikke, at de har nået ind til mandligheden i dig! Please, lad der være en mand derinde i dit hingsede udseende - jeg kan slet ikke klare flere damer!" der var en blødhed og åbenhed i hans stemme - der var ingen tvivl om at føllet en skønne dag, ville blive en ret charmerende lille fyr. Hvis han da fik lov.

Till it falls away, into the great escape, over walls and waves, this anitgravity taking over me.

Med ét dukkede der et føl frem mellem det høje græs. Flokkens eneste føl, i hvert fald på nuværende tidspunkt. Cinna smilede automatisk varmt til det lille væsen, mens et nysgerrigt blik var at finde i de turkise øjne. Da føllet nu i ren og skær iver, stejlede foran ham, kunne han ikke lade være med at grine fornøjet. "Jamen hej med dig," brummede han stadig med latter i stemmen. Da føllet nu begyndte at snakke løs med den fine, lyse stemme, kiggede Cinna blot smilende på ham, uden mulighed for at komme til orde, da stemmen blot pludrede løs. Da føllet endelig tav, puffede Cinna blidt til ham med mulen. "Jamen dog, det lyder til, at de rigtig har været efter dig." Det måtte heller ikke være let, at være et hingsteføl i en, næsten, ren hoppeflok.

Samuel
The more I fight, the more I learn, the more I dig into the dirt.

Hingsten lo og det fik Samuel til straks at hvine op. Nej! Nej han kunne ikke le, det var dødsensalvorligt! Samuel forsøgte ivrigt at udtrykke hans nød i sine øjne. Hvorfor lo hingsten? Havde de nået hans forfinede indre hoppe, som de kaldte det? Samuel var et stort måbende spørgsmålstegn, indtil den blåskimlede talte, og Samuel trak hektisk vejret dog lettet. "Dér tog du rigtig nok fisen på mig, sir!" sagde Samuel, og trods han virkelig forsøgte at bryde igennem med sin mandlighed, var Gaizkas lektioner altså også ved at gå ind i hovedet på ham. Han var stadig så letpåvirkelig, og siden Selene ikke havde så meget tid og erfaring i føl, var det Gaizka der havde ham mest, og hun havde altså en eller anden åndsvag virkning på ham!

"Hør, du bliver simpelthen nødt til at lære mig at være en mand! En dag, kan alle damerne jo tro at jeg er hm... GAY!" Samuel sagde et grimt ord, og et gryntet grin nåede hans læber. Han puffede til den store hingst med sit ene ben. "Thehe. Fik du den?"

Till it falls away, into the great escape, over walls and waves, this anitgravity taking over me.

Ved Cinnas latter, begyndte føllet nu at hvine op, tydeligvis utilfreds. Dette fik dog ikke det fornøjede blik til at forsvinde i hans øjne. Cinna kunne godt lide føl, også selvom han aldrig selv havde fået nogen. "Jeg beklager, hvis du føler dig ilde behandlet. Det var ikke min mening." Venligt smilede han til den lille størrelse foran ham. "Og du behøver ikke kalde mig sir, mit navn er Cinna." Let puffede han nu til føllets skulder, inden han kiggede spørgende på ham. "Hvad hedder du?" Det var muligvis for dårligt, at Cinna ikke vidste det i forvejen, nu hvor de var i samme flok, men det var som om, at medlemmerne var blevet spredt for alle vinde, da denne portal var dukket op, og Cinna havde derved ikke haft muligheden for, at lære de andre at kende.

Da føllet nu klagede sin nød til ham, måtte den skimlede hingst bide sig i læben, for ikke at komme til at grine igen, hvilket nok ville have fornærmet den yngre. "Ja det kan vi jo ikke have." Eftertænksomt studerede Cinna føllets lange ben. "Er du hurtig? Man skal gerne kunne bevæge sig med en vis fart, for at imponere hopperne, kunne flygte fra noget der er mægtigere end én selv, eller vinde et væddeløb overfor en anden hingst."

Samuel
The more I fight, the more I learn, the more I dig into the dirt.

Så denne sir præsenterede sig selv som Cinna. Samuel nikkede ivrigt efter at lære mere om hankønsvæsnet. Han slog med halen og smilede, for Cinnas latter var også stoppet, det var godt, for så kunne han koncentrere sig om de alvorlige problemer den lille hingst havde. "Det er Gaizkas uduelige påvirkning. Man må ikke bande, tale grimt eller ... eller noget som helst. Han er Sir og hun er Frøken.. Øhe! Eller FRU." han gemte sit ansigt mellem benene da han sagde det, for han synes det var så pinligt et ord. Også fordi han altid tog fejl af Gaizka, som om hun havde en mage og kaldte hende FRU. Det var hun altså ikke.

Da Cinna så talte videre og spurgte efter navn, svarede han hurtigt "Samira. NEJ! Altså. Samuel." det var så nådesløst forvirrende at blive kaldt Samira, men hedde Samuel. Hvad skete der for det?

Han var taknemlig da emnet blev kørt mod damerne, og han var hurtig til at komme op i humøret igen. "Ja da! Jeg kan nemt overhale Gaizka. Hun er SÅ dooh langsom." han tænkte sig lidt om. "Men det imponere hende altså ikke... Hun siger altid bare at så skal jeg jo til at i bad, for mudder det er ikke noget man vil have om benene og på maven." hvorfor skulle han dog også forholde sig til alle de hygiene regler?

Till it falls away, into the great escape, over walls and waves, this anitgravity taking over me.

Føllet pludrede lystigt løs, og Cinna lyttede opmærksomt til, hvad den lille hingst havde og sige. "Der er nu intet galt i og kunne begå sig høfligt, men det er måske i en lidt tidlig alder, at du får dette ind printet. Jeg tror ikke, at andre heste uden for flokken vil forvente, at du tiltaler dem med disse titler. Så måske du bare skal forholde dig til sir, frk og fru, her i flokken. Det kan du vel godt forholde dig til." Cinna smilede venligt til den bette størrelse. Han ville gerne støtte føllet, men ville samtidig gerne undgå, direkte at gå imod Gaizkas opdragelse. Det var jo trods alt ikke hans føl.

Forbløffet så Cinna nu på føllet, som ikke en gang kunne huske sit eget navn. Det var da helt galt. "Samuel," gentog han så, uden at nævne noget om fejltagelsen. "Det lyder som et stærkt navn. Et navn der er en rigtig hingst værdig." Føllet havde tydeligvis brug for en mere hingstet selvtillid, og hvis Cinna kunne hjælpe med det, gjorde han det hellere end gerne.

"Måske bliver hun ikke imponeret over din hurtighed nu, men bare vent til du bliver større." Den skimlede hingst blinkede let til Samuel, selvom han dog undrede sig over, at han ikke måtte have lov til at blive beskidt. Det gjorde alle føl da, både hopper og hingste. Nå, det gjaldt hvis om, at få lidt gang i den lille hingst. "Vis mig, hvor hurtig du er.. Medmindre du er bange for at være lige så langsom som en skildpadde." Det sidste blev sagt med et drillende nap mod den tynde hals, inden Cinna selv slog i en langsom galop, der tydeligvis ventede på føllet.

Samuel
The more I fight, the more I learn, the more I dig into the dirt.

Var det rigtigt? Det Cinna sagde om udenfor flokken`? Hvad var der overhovedet udenfor flokken? Samuel kendte kun de her rammer, og han ville så gerne bryde dem. Det kunne han bare ikke rigtig, så længe han var så lille. Han rynkede på mulen. Måske ville Gaizka hade hvis han begyndte at gå udenfor flokkens område? Men kunne hun styre det? Nej vel?

Han lyttede igen. Var det virkelig det? Et flot og mandigt navn? Han slog lidt med halen, og knejsede i nakken, det blev dog mere feminint end maskulint, da han ikke bar sig som en hingst endnu. Han slog med halen og vrinskede lidt i vildskab for at bryde sine lænker lidt. Ville Cinna løbe? "Gaizka bliver bare sur, hvis jeg kommer hjem og stinker!" sagde han men trippede uroligt for den anden hingst var allerede løbet og Samuel stod endnu her og trippede som om han skulle tisse. Nonsens! Han slap lænkerne og løb i en serie af spjæt og buk som aldrig før. Det var så sjældent han slap fri. Han fes efter Cinna i et hæsblæsende tempo, hvor der næsten ikke var kontrol på hans ben.

Till it falls away, into the great escape, over walls and waves, this anitgravity taking over me.

Det var tydeligt hvordan føllet var splittet, og ikke rigtig vidste, hvad han skulle gøre. Han så ud som en der i den grad længtes efter at løbe efter Cinna, men samtidig blev holdt tilbage af de formaninger han havde fået af de forskellige hopper i flokken. Den skimlede hingst fik helt ondt af Samuel, og forstod ikke, hvorfor han ikke bare kunne få lov til, at være det hingsteføl han nu en gang var. Cinna galoperede nu i en cirkel rundt om Samuel, og hørte derfor godt hans bekymringer. "Du kan bare sige til Gaizka, at det var mig der tvang dig til at løbe med." Han blinkede forsonende til føllet. "Så må hun skælde mig ud, i stedet for dig."

Med ét slap Samuel hæmningerne, og styrtede af sted som var han skudt ud af en kanon. Af sted gik det på de lange ben, der kunne lave alverden, kunstfærdige spjæt. Cinna kunne ikke lade være med at grine fornøjet, som de to hingste galoperede side om side. "Kom så Samuel, gi den gas!" Opfordrede han, inden han selv begyndte at øge sine skridt.

Samuel
The more I fight, the more I learn, the more I dig into the dirt.

At slippe alle hæmningerne var så fortryllende befriende! Skulle han bryde reglerne oftere? Han galoperede hvinende ved Cinnas side, der opfordrede ham til at fortsætte og ligeledes lo. Samuel lo også. "Hvor skal vi hen?!" nøj hvor var det spænende


Till it falls away, into the great escape, over walls and waves, this anitgravity taking over me.

Da Samuel nu spurgte, hvor de skulle hen, virrede Cinna med hovedet, som for at vise vej. "Denne vej," kaldte han så, mens han nød at se hvordan føllet tydeligvis følte sig lykkelig for, endelig at få lov til at bruge noget af det krudt, som små føl nu en gang havde. Cinna selv glædede sig også over at bevæge sig i dette hæsblæsende tempo. Det var ikke tit det skete, idet han havde det med at bevæge sig i et mere fredeligt gear. Hast værk af last værk, der var ingen grund til altid at skynde sig, så havde man heller ikke tiden til, at beundre landet omkring sig. På dette tidspunkt måtte den skimlede hingst dog indrømme, at det føltes rart med lidt fart over feltet.

Med ét kom de to heste til en lille å, der lige så stille rislede af sted i græsset. "Lad mig se hvad du kan Samuel," og i et mægtig spring var Cinna selv sprunget over på den anden side, hvor han med et begejstret blik vendte rundt, så han kunne se hingsteføllet springe over.