Inaktiv karakter
IS OFFLINE
Years Old
Forget the world with me.
254 POSTS & 0 LIKES
|
Post by Inari Misae on Jun 22, 2015 21:09:21 GMT 1
Hun burde ikke, men hun følte sig tryg når hun stod så tæt på ham. I nærheden af den brune hingst var hun i sikkerhed, og det ville hun altid være. Han ville aldrig skade hende, eller gøre hende ondt. I hvert fald ikke fysisk. Psykisk var det lykkedes ham, men hun forstod nu at det havde været en fejl, at hun havde misforstået alt, fordi han ikke havde formået at forklare sig ordenligt, og fordi hun ikke havde givet ham chancen. De var begge to lige gode om det, og det var nok også derfor at hun ønskede at tilgive ham. For hun savnede ham så inderligt! Hun havde været ung da de først havde mødt hinanden, og hun havde skam hørt historier om den brune hingst. Men han havde stjålet hendes hjerte og det havde tilhørt ham lige siden den dag. Den velkendte brummen sendte en sitren igennem hendes krop, men hun mærkede også hans nervøsitet. De blå øjne hvilede mildt mod ham da han trak sig lidt væk, og hans hvisken gav hende bare endnu mere lyst til at træde hen til ham igen.
"Hvad har ændret sig?"
Hun var godt klar over at hun skulle lytte denne gang, og ikke bare gå efter hvad hun troede. Forhåbentlig ville Dawn ikke skjule noget for hende længere, og derfor var hun også villig til at høre, hvad det var han havde at sige.
|
|
Hingst
719 POSTS & 13 LIKES
|
Post by Dawn of Death on Jun 22, 2015 21:33:22 GMT 1
Den brune hingst kunne mærke han var nervøs. En sjældent følelse der ikke rigtig var kommet siden.. Ja siden Inari havde folet deres fælles afkom. Han tog en dyb indånding og lukkede for en stund øjnene. Det var nu eller aldrig og han vidste at det var på tide at han sagde alt hvad der var på hjerte. Alt hvad der var sket alt hvad der kunne ske. En dyb brummen forlod hans strube inden han nu så op på hende igen, med længsel plantet i de røde øjne. Alvoren fandt snart vej der til. Det han ville fortælle hende var vigtigt.
" Inari. Som du nok er bekendt med er mine gener.. anderledes.. End de normale her i landet. Begge mine forældre var dæmoner, ligeledes er jeg. Nok har jeg snydt Dead, men det betyder ikke at tendenserne er væk. Du har kun set minimale brudstykker af den, for jeg har op indtil det punkt hvor vi splittedes kunne holde det dæmpet. Efter det punkt så jeg ingen grund til at holde det tilbage og nu volder det mig ind i mellem problemer. Du så selv hvad der skete under krigen. Jeg har svoret din fader at tjene ham som hans budbringer, hvilket betyder at jeg kommer til at skulle gøre nogle ting som ikke er helt gode. Jeg ved endnu ikke hvad, men dem som ikke er på hans side vil ikke kunne lide det. Det kan være alt fra at myrde til at plante et føl i nogen. Det eneste jeg ved er at jeg skal adlyde hver en ordre, uanset om jeg kan lide det eller ej. Uanset om du kan lide det eller ej. Det er det jeg i sin tid er skabt til og jeg har intet at skulle have sagt. Fra det øjeblik mine forældre hengav sig til søen han har ulmet i. Det er mit formål med min eksistens og jeg kan ikke længere løbe fra det, hvor meget jeg end har prøvet, det eneste det at løbe fra det har gjort er at gøre tingene meget værre. Det eneste der ikke har ændret sig er mine følelser for dig Inari. Derfor får du det her af vide. Du skal vide hvad du enten går ind til eller løber skrigende væk fra. "
Dawns stemme rindede ud. Den ubarmhjertige sandhed omkring dæmonen og hans bånd til dødsguden var hermed lagt på bordet og det røde øjne så blot ind i hendes. Han forventede intet af hende. Han ville ikke bebrejde hende hvis hun vendte om og løb skrigende bort. Det ville blot knuse ham, men kunne han knuses mere?
|
|
Inaktiv karakter
IS OFFLINE
Years Old
Forget the world with me.
254 POSTS & 0 LIKES
|
Post by Inari Misae on Jun 22, 2015 22:09:59 GMT 1
Det var ganske tydeligt at mærke på Dawn, at han ikke så frem til at skulle snakke om det her. Så Inari gav ham tid. Hun havde lært at han skulle have lov til at sige det i sit eget tempo, og hun ønskede bestemt ikke at presse ham. Især ikke nu hvor han frivilligt valgte at være ærlig og inddrage hende i tingene. I starten lyttede hun roligt og forstående. Den hvide hoppe var godt klar over at han var anderledes, det havde hun altid vidst. Det var først da han beskrev hvilke ordre han kunne få, at hun stivnede. De fleste ville nok reagere på at han måske skulle slå noge ihjel. Men det var ikke der hendes bekymring var. Nej det var det andet han sagde, som fik alt i hende til at gå i stå. Dawn fik talt ud og det første stykke tid reagerede hun ikke. Men langsomt lagde ørerne sig tilbage i smerte, og de blå øjne så pinefuldt op på ham.
"Et føl?"
Hendes stemme var ikke andet end en hvisken. Det ville han da ikke gøre! Det ville Helzlori ikke gøre mod hende! Alt andet end det. Bare tanken om det skar dybt i hendes hjerte, for det gjorde ondt at tænke på at han måske skulle være sammen med en anden hoppe. Nej det måtte ikke ske!
|
|
Hingst
719 POSTS & 13 LIKES
|
Post by Dawn of Death on Jun 22, 2015 22:30:24 GMT 1
Det var ikke den reaktion han havde ventet. I tiden de stod og delte stilheden havde han forestillet sig mange ting, men det pinefulde blik skar i hans indre og han slog blikket i jorden. Han sukkede og tvang sig selv til at se på hende. Han nikkede stille og blev blot stående, selvom han ønskede at træde nærmere.
" Et eksempel på hvad der kunne komme.. Hvis jeg får kommandoen.. Jeg håber ikke for ham at han nogensinde vil stille dig i sådan en situation.."
Den dybe brummen kom fra Dawn, mens sandhederne stadig kom frem. Kom kommandoen havde han intet andet valg end at lystre. Det havde han gjort klart, men han håbede at dødsguden ikke agtede at knuse hans egen datters hjerte. Han drog et tungt suk og så op på hende, som ville han fortælle at det hele var ude af hans system. Kortene var blevet kylet på bordet.
|
|
Inaktiv karakter
IS OFFLINE
Years Old
Forget the world with me.
254 POSTS & 0 LIKES
|
Post by Inari Misae on Jan 4, 2016 22:27:56 GMT 1
Inari kunne slet ikke begribe at Dawn overhovedet sagde disse ord. Hvordan kunne han lade sig styre på den måde? Var der ikke grænser for, hvad han ville udsætte sig selv for? Havde han ingen samvittighed når det kom til dette? Tænk at hun havde taget så meget fejl af ham, det var næsten ikke til at forstå, og det gjorde blot smerten endnu større for den hvide hoppe. På et punkt ville hun helst have at han bare stoppede med at snakke, så hun ikke skulle høre flere smertefulde ord fra ham. Men det skete desværre ikke. For Dawn blev ved med at prøve på at forklare sig. Problemet var bare, at det slet ikke hjalp.
"Du kunne sige nej! Du kunne stå fast ved dine holdninger og gå imod ham."
Hun var godt og grundigt ligeglad med, hvilke konsekvenser det ville have haft for Dawn, hvis det var blevet aktuelt. Det var da bedre at han sagde nej, end at gøre noget så forfærdeligt som at få et føl med en anden hoppe.
|
|
Hingst
719 POSTS & 13 LIKES
|
Post by Dawn of Death on Jan 4, 2016 22:46:35 GMT 1
Dawns øjne flimrede let, mens han virrede en anelse på hovedet. Pupillerne blev smalle som en blændet kats, og vejrtrækningen blev kort tung. Da Inari talte igen, blev de dog normal størrelse og han holdt næsten vejret. Han nikkede lettere mekanisk, mens han nu rettede blikket på hende. Ørerne vippede ud til siden, og han skar en underlig grimasse. Hugtænderne kunne ses hele tiden efterhånden, og nogen ville nok mene de var vokset i størrelse. De hang snart under hans mule.
" Om ikke andet er det mit mindste problem.. Lige siden du forsvandt har jeg mistet mere og mere kontrol over Dead.. Nu her, hvor den spreder så meget sygdom hos andre, så er jeg ikke bedre end en forbandet hest. "
Dawn så ned og fik et forvrædet udtyrk i de røde øjne i det pupillerne blev smallere igen, og en svag glød kom over hans øjne. Smerterne skar igennem hans brystkasse og han bed tænderne hårdt sammen, inden blodet dryppede svagt fra hans næsebor.
" Jeg ved nogengange ikke hvad jeg gør, før skaden er sket. "
Hans stemme var hæs, lidende, mens øjnene nu rettede sig mod Inari, søgende efter hjælp. De udvidede sig igen, mens pulsen steg fortsat. Han gispede kort efter vejret.
|
|
Inaktiv karakter
IS OFFLINE
Years Old
Forget the world with me.
254 POSTS & 0 LIKES
|
Post by Inari Misae on Jan 4, 2016 22:55:57 GMT 1
Nok kunne Inari blive sur, men hun havde intet had i sig. Og når det kom til Dawn så blev det kun endnu sværere, at forblive sur på ham. Modsat Elzharin, så var Inari en engel på mange punkter. Selvfølgelig havde hun stadig en del af Helzloris mørke i sig, men slet ikke i samme omfang som hendes bror, og hun var endnu ikke blevet udsat for det mørke. Så da Dawn begyndte at forklare, hvad der skete med ham for tiden, blev pinselen i hendes blik endnu værre. Hvad skete der med ham? Hvorfor skulle de absolut være ham som var offer for dette? Inari var ikke i stand til at svare ham, for hvad skulle hun sige? Hun kunne ikke fjerne den forbandelse der var over ham, det bånd som han havde til Dead var i forvejen så svært at forstå. Det eneste hun kunne slå fast var at han led.
En mild brummen forlod hende, som hun forsigtigt trådte frem imod ham og lagde mulen mod hans hals. Inari ville ønske at hun kunne hjælpe ham af med denne smerte, men hun vidste ikke hvordan. Helzlori var ikke længere til at komme i kontakt med, så vidt hun vidste, så hun anede ikke hvem hun ellers skulle gå til for at få hjælp.
|
|
Hingst
719 POSTS & 13 LIKES
|
Post by Dawn of Death on Jan 4, 2016 23:10:20 GMT 1
Dawn blev fjern i blikket som han slog det ned i jorden. Hans vejrtrækning blev hurtig og hvæsende igen, inden han vaklede et par skridt frem. Hendes mule mod hans hals, gav dog et sæt i ham og blikket blev nu vendt mod hende, men denne gang var det normalt. Han måbede svagt, mens tankerne spinnede rundt i hans hoved og han tiltede hovedet på sned. Han trådte helt hen til hende og hvilede hovedet mod hendes skulder. Han sukkede tungt og lukkede øjnene.
" Du ved.. I sin tid, da din far lettede søens bånd. Jeg havde det på samme måde som nu, men.. Forskellen var at jeg havde noget at kæmpe for, nu er der ikke andet end stemmerne.. Jeg har fucked det hele op.. "
Hviskede han stille, mens han sænkede hovedet yderligere. Han kneb øjnene sammen og måtte sluge et hulk. Store ledere kunne ikke vise svaghed. Han måtte bide tænderne hårdt sammen for ikke at miste grebet fuldstændigt. Eller var det mon for sent?
|
|
Inaktiv karakter
IS OFFLINE
Years Old
Forget the world with me.
254 POSTS & 0 LIKES
|
Post by Inari Misae on Jan 10, 2016 0:22:37 GMT 1
Hun hadede at se ham have det på den her måde. Inderst inde vidste hun godt, at hun havde en del af skylden for det. Hun havde forladt ham. Men hvad skulle hun ellers have gjort? Han havde ikke fortalt hende sandheden, så hvad nu hvis han heller ikke gjorde det nu? Inari vidste ikke hvad han havde foretaget sig, siden hun havde sagt stop. Hun vidste ikke om han havde fundet en anden at hygge sig med. Det eneste hun vidste var hvad han sagde, og lige nu kunne han teknisk set stå og påstå hvad som helst, bare for at vinde hende over igen. Alligevel kunne hun ikke lade være med, svagt at puffe sin mule imod hans hals. Hvilket førte til at han trådte helt hen til hende. Følelsen af at stå så tæt på ham var velkendt, og samtidig så fjern. En del af hende havde savnet det, og den anden del af hende vidste godt, at det var bedst for hende at holde sig så langt fra ham som muligt. Hans ord ramte hende, men hvad skulle hun sige? Det var jo for sent alt sammen. "Jeg ved ikke om jeg kan stole på dig længere." Indrømmede hun i en svag hvisken.
|
|
Hingst
719 POSTS & 13 LIKES
|
Post by Dawn of Death on Jan 10, 2016 0:36:43 GMT 1
Dawn stod nu blot der i sin forvirring, mens hendes ord nu rungede for hans ører. Han løftede hovedet og så hende i øjnene med et forpint udtryk. Han mimrede med mulen og manglede kort ord, men hun havde desværre ret. Han slap dog ikke hendes blik, mens han trak sig en anelse. Hans stemme lød, stille.
" På nuværende tidspunkt, kan jeg ikke engang stole på mig. "
Det var ærlig snak. De ene øjeblik var hans sig selv, det andet øjeblik var han en blodtørstig dæmon på jagt efter død og ødelæggelse. Død. Han lukkede kort øjnene og en dyb rungen kom fra hans brystkasse, mens hans åndedræt blev mere hvæsende. De blik der mødte Inaris igen var ikke Dawn. Det var noget meget mere mørkt og ondt der hvilede inde i den brune hingst. Han skulle til at tage skridtet hen mod hende igen, inden forhoven dog blev hamret i jorden og blikket igen gik tilbage til det normale, dog mere chokket. Dawn bakkede væk fra Inari, mens han mumlede svagt for sig selv. Han så forskrækket på hende, da han meget vel vidste at de kunne have endt galt.
" Inari. Jeg elsker dig af hele mit hjerte og det jeg føler for dig er der aldrig nogen der vil kunne måle sig med, men lige nu.. Der er jeg kun til fare for dig.. "
Smerten var komplet i Dawns stemme, der næsten knækkede, men han ville ikke gøre hende mere fortræd end hvad han allerede havde gjort. Han elskede hende for højt til at ville lade det ske.
|
|
Inaktiv karakter
IS OFFLINE
Years Old
Forget the world with me.
254 POSTS & 0 LIKES
|
Post by Inari Misae on Jan 10, 2016 20:42:42 GMT 1
Det skar i hende da han trak sig væk fra hende igen, men hun forstod ham godt. Hun ville også selv have trukket sig, hvis de selv samme ord var kommet fra ham. Problemet var at Dawn blot bekræftede, hvad hun selv gik og frygtede. Hun kunne ikke stole på ham for tiden. Den realitet gjorde forfærdelig ondt på den hvide hoppe. De klare blå øjne hvilede på ham, som han lukkede sine egen, og da han åbnede dem igen var det ikke længere Dawn der betragtede hende. Chokeret trådte hun væk fra ham, ville han virkelig kunne finde på at skade hende? Mistroisk forlod et fnys hende, men hun blev stående hvor hun var. Får sekunder efter var Dawn tilbage igen, men hendes hale piskede nervøst bag hende en enkelt gang.
"Ville du virkelig skade mig?"
Inari kunne næsten ikke tro det. Det kunne ikke passe. Han havde aldrig nogensinde gjort hende ondt, han havde altid kæmpet for ikke at lade mørket overtage ham, når han var i nærheden af hende. Alligevel stod hun nu overfor ham, og måtte erkende, at hun måske ikke var i sikkerhed når hun var sammen med ham.
"Du kan bryde den her forbandelse. Der må findes en løsning."
|
|
Hingst
719 POSTS & 13 LIKES
|
Post by Dawn of Death on Jan 14, 2016 11:23:30 GMT 1
Dawn vendte sig rundt så han stod halvvejs med ryggen til Inari. Han kunne ikke bære det ligenu og det var alt sammen med til at gøre ham svagere. Vingerne blev hævet en anelse fra siderne og skærmede en anelse for hende. Ørerne var vippet bagud, men pinen sås stadig i de røde øjne. Hendes stemme lød og han trak opgivende på skulderne.
" Jeg bliver ikke for at finde ud af det.. "
Lød det halvkvalt fra ham, mens hans blik nu naglede sig mod horisonten. Hver en lille muskel var spændt i det brede vinger, og han trak vejret tungt. Der ville ikke gå længe igen.
" Det ligger i mine gener Inari, hvad hvis det blot er begyndelsen? "
Dawn så tilbage på hende med smerte i de våde øjne, inden han rystede voldsomt på hovedet og bredte vingerne ud. Han måtte væk nu. Ilende steg hun nu til himmels og forsvandt oppe i blandt skyerne. Han kunne ikke blive for at finde ud af hvor meget skade han kunne forvolde. // Out. Tænker en ny en kan laves nu når det der sygdom er ved at være slut :)
|
|