Come to me

De tunge hovslag gav genlyd over engen for hvert skridt, den kraftige hingst tog. Vinden legede let med hans blodrøde man og fik den til at svinge som en løvemanke omkring hans ansigt. Stanken af hingst dominerede området omkring ham. Det var tydeligt, at han var trådt ind på en anden hingsts territorium - hvilket netop var planen. Hans fars ordre havde været tydelig; drag til Lux Umbra og bring Fuego Semental til mig. Han havde aldrig besøgt denne flok før, men med sin fars beskrivelse af området var den ganske let at finde. Ej heller havde han mødt denne Fuego Semental, men det skulle nok blive et interessant møde. Også denne hingst havde hans far beskrevet. Han var rødorange som ilden, og hans krop var tydeligt ramt af en forbandelse. Freakshow smilede skummelt. En hingst som ham ville ikke være til at tage fejl af.

Han kunne naturligvis ikke vide, hvor Fuego befandt sig denne eftermiddag. Derfor var han søgt direkte mod Lux Umbras område. Han frygtede ikke lederen eller nogen af de andre medlemmer - de skulle være så velkomne til at komme nærmere og udfordre ham. Nej, han havde kun ét mål; Fuego Semental. Og han bad af hele sit hjerte til, at hingsten ville være hjemme denne dag. Han stoppede op midt på flokkens område og lod et fyrrigt vrinsk give genlyd.

„Fuego Semental!"

„Before I kill you, I just want you to know;
The last thing that you ever gets to smell will be my stinking breath."

"I was walking among the fires of hell, delighted with the enjoyments of genius..
wich to angels look like torment and insanity". 

Eftermiddags solen sendte sine varme stråler ned over landet, og dette var nok den sidste rigtige sommerdage inden efteråret for alvor meldte sin ankomst. Allerede nu kunne de faldne blade ses på jorden, og farvede skovene i et væld af orange. Fuglene søgte videre, dyrene forsvandt langsomt og kolde vinde bar løfter om en lang vinter. Tiden var ved at rinde ud, for de sjæle der skulle lagre sig op til vinteren. For selvom græsset i Kanto ikke var det bedste, begyndte selv Green hills at ligne. Det ville blive en tid med mismod, kulde, død og ensomhed. Det var perfekt.
Den skyggebelagte hingst, gik med dovne skridt igennem det tørre græs. Det markerede hoved var svagt sænket, og den orange nød blot den sidste varme på hans formørkede skind. Sugede det grådigt til sig, inden at solen besluttede sig for at passere videre. Sageligt var de røde øjne lukket i.. men selv i denne afslappede tid, knitrede de røde lyn stadig i blikket. Utæmmelige, fortærende, farlige og energiske. For en ophobet masse af energi var lagret i den vældige krop, og som kunne eksplodere i frådende flammer i den nærmeste fremtid. Men for nu, lagt tilbage - skjult i et sageligt smil.

Resterne af det ene flossede ører vippedes svagt tilbage, og Fuego løftede langsomt hovedet en anelse. Lyden af puslen i græsset havde vækket sindet en smule op.
Med en doven bevægelse, gled de glødende øjne over det visne græs, og i den retning han mente det kom fra. I starten kunne han intet se, men kort tid efter begyndte dyret igen at bevæge sig. Raslede i græsset, inden at det igen stivnede. Sådan forsatte den i rykvise bevægelser fremad - men søgte dog meget diskret væk fra den flammefarvede. Omkring mulen sitrede et svagt smil, inden at han med et støn strakte vældige krop. Ildhingsten rullede kort i skuldrende, inden at han i en sænket trav begyndte at følge efter det stakkels dyr.
Det lille byttedyr havde en opkvikkende virkning på Fuego, hvis dvaskhed langsomt forsvandt. De røde øjne var lusket knebet sammen, alt imens han tirrende satte farten yderligere op for at skærme den vejen. Snart havde den orange ledt den ind imellem nogle sten, hvorfra den lille mus ikke havde en chance for at finde ud igen.
Som en kat der legede med sit bytte, morede han sig med at skræmme den fra sten til sten. Så snart den troede den var i sikkerhed, vippede den orange blot låget af dens skjulested, og den måtte på ny løbe. Som sekunder tikkede forbi, steg stres niveuet for den lille skabning, hvis hamrende hjerte løb om takt med tiden. Den gentagende tirrende og truende leg sendte så mange signaler til hjernen, at den snart ville kollapse af ren og sker stres og udmattelse. Dog ville den orange aldrig nå så langt, inden at en højlydt vrinsk blev båret med af vinden.

Opmærksomt hævede Fuego hovedet, og glemte øjeblikkelig alt om dyret. De røde øjne så imod de fjerne bakker, hvorpå at lyden var kommet fra. En kalden, og en direkte påråbning af ildhingsten... nogle, som kendte hans navn. Ikke at det overraskede den orange, hvis deforme mund trak op i et bredt grin. Han var en kendt skabning i Proelio.. Hvislende slog den røde hale bagved ham, inden at han med et opstemt fnys satte af fra jorden. En kraftudladning af energi blev skubbet tilbage i bagbenene, hvilket sendte ildhingsten frem i en hurtig og rå gallop imod bakkerne. Hans tunge hove rev uden problemer græs og jord op, alt imens et skingert og hysterisk grin steg fra hingstens bringe. Det bredte sig over det forjættede område, og gjaldede imellem de bakker kantos ødemark havde. Smøg sig om enkelte silhuetter i det fjerne, der hurtigt tog flugten imod sikkerhed. For ilden var løs, og tog alt med der kom i vejen.
Da han nåede toppen, sænkede han galoppen til trav, for derefter at stoppe fuldkommen op. Hans vældige skikkelse skuede ned over sletten, hvorpå en mørk skabning var til at finde. Langsomt kneb Fuego øjnene sammen, inden at endnu skinger og dyrisk latter kom fra den skyggebeklædte. For denne person var kommet alene, og havde med fuldt overlæg betrådt grænser han ville kende op lang afstand. Det var jo for godt til at være sandt! Det forgiftede blod brusede i hingstens ører, imens de knitrende øjne stirrende på denne mørke hingst. Stirrede, med et hysterisk og hånende smil om den deforme mund.

"I Dont suffer from insanity. I enjoy every minute of it". - Fuego

Come to me

Hans sorte ører rettede sig i vejret, mens hans kraftige hoved blev hævet. Han lukkede øjnene og koncentrerede sig om alle lyde i sine omgivelser. Han var nødt til at finde ud af, om ildhingsten var på vej, eller om han selv måtte opsøge ham.
Han havde ikke ventet i lang tid, før en skinger og nærmest hysterisk latter rungede gennem træerne. Et uhyggeligt smil formede sig på mareridthingstens mule. Den tossede latter var ikke til at tage fejl af... Fuego var på vej.
Han stod tålmodigt og ventede, og snart dukkede en skikkelse op på bakken over ham. Pelsen havde farve som flammer, som var han i brænd. Pigge stak ud fra ham flere steder på hovedet, og langs hans krop snoede sorte, forbandede markeringer sig rundt. Det skingre og næsten dyriske grin lød atter igen, og denne gang kunne han se, at det kom fra den sindssyge hingst deroppe. Der var ingen tvivl... dette var den berygtede Fuego Semental.

Freakshow smilede tilfreds, mens de mange muskler spillede op under ham. Med selvsikre, lettere dovne skridt trådte han nærmere. Han stoppede først op, da han stod for neden af den bakke, Fuego befandt sig på. Hans pupilløse øjne mødte Fuegos, der var lige så udtryksløse at se på som hans egne. Han brummede hingstet, inden han lod nakken glide ned i en hilsen. „Fuego Semental... Mit navn er Freakshow, og jeg er her på vegne af min far, Helzlori."
Hans tone var rolig, kold og følelsesløs. Han var dog helt afslappet og mødte Fuego med en respektfuld holdning. Det var tydeligt, at disse to hingste var ligemænd. Denne Fuego var ikke en eller anden lille, ubetydelig sjæl lige som alle de andre. Han så derfor ingen grund til at bruge magt og vold - i hvert fald ikke endnu.

Han sukkede kort efter sin præsentation. Han ville ikke vente med at fortælle om sin grund til at komme her. De var sikkert begge to travle hingste, så der var ingen grund til at spilde hinandens tid mere end højest nødvendigt. Hans øjne kneb sig en anelse truende sammen, men hans kropssprog forblev stadig passivt. På den måde viste han Fuego, at det, han nu ville sige, ikke var noget spørgsmål - men en ordre. Men med sit passive kropssprog viste han, at det ikke behøvede at gå voldeligt til, hvis blot Fuego ville samarbejde. „Jeg er kommet for at tage dig med til Helvedes Klan. Min far ønsker at tale med dig. Du kan vælge at følge med frivilligt, og så vil der ikke ske dig noget. Du kan selvfølgelig også vælge at gøre modstand, men du skal vide, at jeg ikke viser nåde - du kommer med mig til klanen, om så jeg skal bære din næsten livløse krop på min ryg hele vejen."

"I was walking among the fires of hell, delighted with the enjoyments of genius..
wich to angels look like torment and insanity". 

Den fremmede var ikke nærvøs af sig, sådan som han troppede op foran den røde. Hans gnistrende øjne skuede ned over skikkelsen, hvis vældige korpus afspjlede hans eget på mange måder. Ikke i udseende, men nærmere i bygning. Muskuløs og tung var denne skikkelse, hvori mørke skygger svirrede om de robuste ben. Et øjenbrun blev tænkende løftet, og Fuego brummede svagt for sig selv. Dette så ud til at blive intressandt. Tidligere modstandere havde aldrig skildt sig sådan her ud, og det vækkede et glimt af forundring hos den ildrøde sjæl. Hvis disse skygger var til mere end blot pynt, ville der endelig ske noget i dette land. Den fremmede skridtede dovent hen imod bakkens kant, og med et svagt fnys tiltede hingsten hovedet på sned. Senere hen præstenterede han sig som Freakshow – et navn den røde ville minde sig selv om at huske.

Derefter fulgte noget højst mærkværdigt. Helzori var hans far? Javel jah. Intresseret glimtede det dyriske blik, og med en langsom slesk bevæglse sænkede hingsten hovedet en smule. Fastholdt øjenkontakten med de bundløse huller, imens et sitrende smil trak i den evigt forvrædne mund. Den fremmede holdning ændrede sig til det mere dominerende, som han dernæst fulgte op på med en lang besked. En ordre, nærmere betegnet.



Stilhed… stilheden var ildevarslende, som sekunderne tikkede forbi dem. Ikke en muskel bevægede sig i den rødes krop, men kun den regelmæssige blinken med øjenlågene viste han stadig var tilstede. Og i det øjeblik, vågnede noget op i den rødes ulmende sind. En latter, der steg fra de dybeste afkroge af hingstens krop. En indespærret dyb latter, hvis vibrationer fik den vældige krop til at sitre. Som en flamme blussede den op, og skingert, hysterisk og overlegent steg den op over den rødlige himmel over dem. Han grinte ikke af hingsten – bevares. For den sorte var i sig selv en skikkelse han fandt… tilfredsstillende. Men han grinte af hans ordre og trusler.

Troede han virkelig at Fuego frivilligt ville følge med? Troede han, at Fuego ønskede at blandes ind i gudernes evindelige kamp? Deres interne stridigheder havde altid ligget fjernt fra Fuegos egen søgen i landet, så hvorfor skulle det nu ændre sig? Klukkende fadede latteren ud, inden at den fandt tilbage til et dybere og mere behageligt toneleje. Et slesk smil gled over den mørke mule, inden at Fuego dovent begyndte at tage langsomme skridt ned af skråningen. Nynnede for sig selv, imens de disharmoniske toner blev fulgt af et påtaget overvejende udtryk.



Nogle meter fra hingsten stoppede Fuego, inden at et sygeligt grin trak op i de åbne sår. Trippende rykkede hingsten bagparten længere til siden, så han til sidst stod med front imod den sorte igen. ”Så, du vil tage mig med til Helvedes Klan, Freakshow..?” nynnede han, og tiltede det markerede hoved på sned. ”Af hvilke grunde vil den åhh så mægtige gud tale med mig? For jeg ønsker ikke blande mig i meningsløse, fornemme gudekrige.” sagde han kort efter i en mere seriøs tone, inden at noget legende gled ind over hingsten fremtoning igen. ”Overbevis mig, Helzoris søn. For min ’næsten livløse krop’ kan være en frygtelig byrde…” sluttede han af med, imens han slesk gled nærmere den mørke.

"I Dont suffer from insanity. I enjoy every minute of it". - Fuego

Come to me

Den dyriske hingst sank også hovedet en anelse for at hilse Freakshow an på en respektfuld måde, og det glædede ham. Han fik blot endnu mere respekt for denne Fuego nu, end han i forvejen havde haft. Selvom Freakshow var en gennemgående ond hingst, satte han pris på respekt mellem ligemænd - så dette gav absolut kun et plus i bogen over hingste, han havde respekt for, til Fuego.
Det næste øjeblik fyldtes af stilhed. Sekunderne tikkede af sted, og der var ikke de mindste livstegn at se på den røde hingsts krop. Kun de regelmæssige blink med øjnene viste, at han levede endnu. Freakshow trak vejret i rolige åndedræt og ventede i tålmodighed. Der var ikke noget, der hastede mere, end at han godt kunne vente på den anden parts svar.
Han var dog ikke så heldig, at Fuego kunne nøjes med bare at give ham et svar så simpelt som ja eller nej... Men han havde da ej heller forventet andet fra den flammerøde, lettere tossede hingst. Hans uhyggelige latter rungede udover engen, og den var så skinger og forfærdelig, at der løb en kuldegysning gennem kroppen på selv Freakshow.

Efter sit lille latterudbrud begyndte Fuego sin vandring ned ad skråningen. Freakshow stod stadig helt roligt og afventede hans ankomst. Han var ikke meget for det dér underlige show, ildhingsten kørte, men han mente ikke, at dette var tidspunktet at blive upassende på... Fuego kunne stadig nå at takke ja til tilbuddet.
Den stille og meget tonedøve nynnen, der kom fra ildhingsten, foruroligede ham. Han var ellers ikke bange for noget, men den sindssyge Fuego kunne skræmme selv ham. Det var dog ikke til at se på ham. Hans krop stod uændret og hans udtryksløse, sorte øjne stirrede direkte mod ildhingstens røde. „Grunden til min fars ønske om at se dig kender hverken du eller jeg. Kun han ved hvorfor, og sådan skal det forblive. Men jeg lover dig, Fuego, at han ikke ville sende mig hen efter dig, hvis ikke det var vigtigt."
Hans sorte ører blev utilpasse lagt i nakken, da Fuego slesk skridtede tættere på ham. Han kunne ikke længere skjule sin afsky for denne hingst. Han ønskede ham absolut ikke tættere på. Han blottede advarende tænderne, inden han truende lod sit svar til Fuegos næste ord lyde. „Jeg takker for advarslen. Men jeg kan forsikre dig om, at din livløse krop ikke vil være noget, min krop ikke kan bære."

"I was walking among the fires of hell, delighted with the enjoyments of genius..
wich to angels look like torment and insanity". 

Afskyen der tydeligt emmede ud fra den mørke hingst, påvirkede ikke den ildorange på nogen negativ måde. Det var nærmere omvendt. Som frydede han sig ved den velkendte utilpashed om hans opførsel, og nød den afsky han skabte omkring sig. For hvad andre mente om den sleske skabning var ham på mange punkter fuldkommen ligegyldigt, så længe de var underholdende nok i selskab. Det røde blik gled over hans tilbagevendte ører, og med en mild brummen nikkede han for sig selv. Seså? Selvom denne skyggehingst ikke mindede om de almene af udseende, var hans reaktion nu engang ganske almindelig og forståelig. Alt andet ville have forvirret ham.
Med et fnys trak hingsten hovedet let tilbage, og spændte yderligere op i den kraftige nakke. Vigtigt? definationen af vigtigt var op til den enkelte. Hvad Fuego fandt vigtigt, kunne være komplet urelevant for Freakshow her - og omvendt. Dog pirrede det mod hans vilje en indespærret nysgerrighed, og på trods af advarslen, listede han hovedet tættere på. De røde øjne gnistrede kort, inden at han kækt stampede i jorden. "Du lover simpelthen? Det er jeg da glad for, kæreste!" Udbrød han, og vimsede længere om på siden af hingsten. Spejdende ud over arealet hvor han var kommet fra.

Sådan stod han nogle sekunder, inden at han med et suk sænkede hovedet en anelse. Trusler var nu engang så kedelige.. Og selvom han ikke ville, sagde en lille stemme at han nok burde tage denne seriøs. For hvis denne hingst alligevel var Helzoris søn - og hvis han ikke jokede, ville det blive træls på længere sigt. Den røde hale slog svirpende over haserne, inden at han med et grin vendte sig om igen. "Så er det jo afklaret! Hvis du ikke tager skade, burde der ikke være noget problem..." Sagde han i en munter tone, der dog endte ud i en hvislen. Ændringen i attitude var pludselig, og med energiske skridt gled han tættere på. "Jeg ville jo aldrig ønske der skete dig noget, Freakshow!.. ihvertfald ikke på min bekostning" nynnede han, og nappede tirrende efter den andens øre. Om han mente det i sarkasme kunne han ikke engang selv bedømme, siden hans meninger nu engang var mange.
"Så led vejen kære. Vis vej til hvad der kan være så vigtigt.."

"I Dont suffer from insanity. I enjoy every minute of it". - Fuego

Come to me

___________________________________________________________________Hans sorte ører blev lagt i nakken ved hingstens ord. Kæreste? Det var da et noget så ydmygende ord... Han brød sig ikke om det underlige show, denne Fuego kørte, men så længe det kunne føre ildhingsten til hans far, måtte det jo være sådan.
Hans ører var stadig trukket tilbage i nakken, da hingsten atter vimsede rundt om ham. Der gik lidt tid, hvor Fuego blot stod stille og syntes at overveje tilbuddet. Freakshow stod roligt og utålmodigt og afventede hingstens svar. Han havde masser af tid og ønskede ikke at gøre denne situation mere dramatisk end højst nødvendigt. Så længe Fuego endte med at gå frivilligt med, måtte han bruge alt den tid, han havde brug for.
Endelig lød den orangerøde hingsts svar. På sin egen underlige måde fik han formidlet, at han tog imod tilbuddet. Med energiske skridt gled han tættere på og talte atter, mens han nappede provokerende ud efter Freakshows ører. Freakshow veg afvisende hovedet væk og brummede advarende. Nok var han overbærende over for denne hingsts særheder, men han ville ikke have overskredet sine grænser - end ikke fra så vigtig en hingst som Fuego Semental. Selvom hans far utvivlsomt fandt denne karakter betydningsfuld, ville han ikke lade sig styre fuldstændigt af denne hingst - der måtte være nogle grænser, om end de var meget få.

Hingstens ord ignorerede han fuldstændigt. Han forstod ikke denne hingsts spil, og han havde ikke i sinde at være med. Det var en klam og lusket måde, denne Fuego omtalte ham på. Hvorfor kunne de ikke bare tiltale hinanden som respektfulde ligemænd? Han gjorde dog ikke nogen scene ud af det, men nøjedes med at ignorere det og tænke sit. Lige nu var det vigtigste, at Fuego ville følge med ham til sin far - og så måtte han køre lige det show, han havde lyst til.
Først da Fuego sagde sine allersidste ord, reagerede Freakshow. „Nuvel. Du har taget en klog beslutning, Fuego Semental, og det skal nok vise sig at komme dig til gode til sidst. Følg med."
Med de ord førte han ildhingsten mod Støglit, hvor den mægtige Helzlori afventede deres ankomst. Dette møde havde i sandhed været en succes. Det glædede ham, at Fuego frivilligt fulgte med - selvom han ikke havde noget personligt forhold til ham, ønskede han ikke at gøre mere skade end højst nødvendigt på denne ildhingst.

//Out. Tak for tråden! Jeg opretter en ny tråd til Fuego, Freakshow og Helzlori snarest.
___________________________________________________________________

„Before I kill you, I just want you to know;  

The last thing that you ever gets to smell will be my stinking breath."