Valeñcia kom elegant og dansende skridtene, som altid, ind i den øde skov Kanto. Hendes øre lå i nakken mens hendes regnbuefarvede øjne så søgende omkring. Hun søgte en helt bestemt hest. Men om han ville komme? Hun bevægede sig i udkanten af flokområdet, hun havde ikke tænkt sig at bevæge sig derind, endnu. Hun ville lige kigge lidt først, det kunne jo også være at hun mødte ham i mens at han var i gang med at patruljere. Man vidste aldrig. Hun slog dog alligevel et kaldende og søgende vrinsk op, hun håbede ikke at det var en hun ikke søgte som kom, det kunne hun simpelthen ikke overskue!
Hendes hale slog bag hende og hendes muskler var let spændt op, ikke fordi at hun var bange for noget, men hun var altid parat, hvis der skulle komme nogle som ikke skulle komme, så hun kunne forsvare sig selv. Og ja, hendes udseende snød tit, så hun var også spændt på hvad han sagde til det når hun spurgte om det hun ville spørge om. Men nu måtte hun se. Spørgsmålet var om hun overhovedet var til det at være i flok? Hun havde været i en flok og det havde egentlig gået fint nok, der var dog heller ikke sket det store. Men måske dette sted var lidt mere spændende? Hvad mon hendes datter ville sige til det?

INSANUS AMORIS DRACHMAS

'
Den sorte hingst var på vej ud på de store vider, der var kendt som Galka. Han tilbragte meget tid i flokkens område og ville man den sorte hingst noget, så kunne man oftest finde ham der. Hvis han ikke var at opdrive i det område, så ville man nok blive nød til at vente, da han så enden var taget til luften og fløjet til et andet sted eller blot ikke ville findes. De afpillede hale slog kort bag ham, som han satte frem i en smidig, langsom trav. De lange ben bar ham dog langt på kort tid. Der var et vrinsk, søgende efter nogen, der ramte hans øre og han vippede kort med det ene øre. Hvem mon vandrede så tæt på grænserne? Vrinsket var ikke et han genkendte, så han satte kursen mod det med tilbagelagte øre og en højere fart. Hvem det så end var, så ville han helst fange dem før de kom på andre tanker eller blev fanget af en anden fra flokken. Hvis vedkommende var her for at møde en fra flokken, så ville han skam gerne vide hvem det var og hvad deres relation var.. Han så snart en lyserød skabning og sænkede farten en anelse, inden han kom så tæt på, at der blot var få meter mellem dem og der stoppede han op. "Hvad gør De så tæt på Lux Umbras grænser?" Hans stemme var venlig nok i tonelejet, men den par en kold og alvorlig klang. Hvad den fremmede lyserøde hoppe så end ville, så havde  han retten til at vide det, da han nu var Impius i Lux Umbra. 

I regret nothing. 
I take the blame for everything and forgive all. 
Just don't play with the shadows dear...