Sårene var endelig stoppet med at bløde, de havde fået en fin skårpe på. Hun havde bevæget sin over i Kanto, kanto var en skov med old gamle træer, hyggelig men ogs uhyggeligt.. Hun havde søgt her over i håb om at kunne gemme sig væk. hun vidste i hvert fald hun ikke skulle søge over i den anden skov, altså Becia skoven.. hun vidste hvem der holdte til der og det var lige præcis ham hun vidste hun måtte undgå, hvis hun skulle leve.. eller retter sagt ham og hans små tjener og tilbeder. 

Hun vidste det var dumt at vendte tilbage til dette land, hun vidste hun var i farre, men samtidig var savnet til Dream for stort, at leve uden ham var som at leve halt og derfor var hun vendt tilbage til det velkendte land, der alligevel virkede fremmed for hende, dog kunne hun ikke sætte en hov på hvad det var hun følte så fremmed ved dette land. 

Den sorte hingst havde taget på, nok til at at han ikke længere lignede et skelet på samme måde som han gjorde før. Det var en skridt i hans længere plan om at total skade en bestemt hoppes sind, han forventede ikke, at hun ville kunne gøre andet and at sygne hen, hvis der ikke blev tvunget mand og vand i hende af de der elskede hende. der var en del af ham, der endnu ikke var dødt, der stadig nærede stærke følelser for hende, men han ville aldrig få lov til at få styringen igen, ikke nu hvor han var så meget tættere på at nå sit mål. Med denne gave, denne velsignelse, da ville han måske kunne få den blå gud under hoven. Hvis ikke, så ville det være et fantastisk show for tilskuerne.
De mørkeblå hove bar ham og hans tykkere, men stadige ældende, væsen over den fugtige skovbund, de fleste, der kendte til ham før han formede flokken, ville vide, at han normalt kunne findes i den mørke skov Beica,dog var Kanto, Den sovende Skov, nu der hvor den sorte skygge holdte til, hvis han bevægede sig ind i Beica, da ville han nok blive påvirket af dens tåge, dog var dette sted det bedste sted at holde til, når resten af flokkende å på den anden side af Torpas floden, Ices, lederen af Hitsugaya, holdte til midt i det hele og ville nok blive knust i krydsilden, hvis den brune hingst nogensinde skulle sætte sig på tværs..

En skikkelse fangede hans gule øjne, hvem var det? Han stoppede ikke op, men skiftede kursen mod den fremmede skikkelse, dog der var noget utroligt tilfredsstillende ved at se denne fremmede skikkelse, noget bekendt. Hm... Han fangede et glimt af den stærke røde farve med de gule striber. Han fangede nu færten af denne hest og et smil spredte sig over hans sorte mule. Hvor hyggeligt.. Han gjorde sig omhyggelig med at fjedre af i jorden og nedsætte alt lyd, så han blev så lydløs han overhovedet kunne. Der var heste der brusede frem som et tog, mens der var heste der listede af sted.

normalt ville hun opdage fremmed, men da eftersom den fremmed kom listende hørte hun intet.. hun stoppede op, så op mod et træ. Hvornår mon Dream ville komme igen?. Hun trak vejret en anelse uroligt, hun kunne ikke lide den pludselig stilhed der var i skoven.. så atter satte hun i gang.. uden at vide Insanus var utrolig tæt på bag hende..

Hun syntes ikke at være synderlig bekymret for at støde ind i ham, så han tullede blot af sted i samme tempo som før.. Ingen grund til bekymring, dog var hans snart nået så tæt på, at hun ikke kunne anden and at opdage ham, derfor slog han blot kort med den afpillede hale og satte frem i en let galop, der bar ham op på siden af hende. Hvor var hun da en modig lille skabning.. Han var overrasket over, at hun havde modet til at komme tilbage. Dog det var kun godt. Han fortsatte fra hendes side, hvor han var holdt let tilbage, op foran nogle meter, hvor han vendte rundt og blokerede hendes vej. De store, sorte hoved blev vippet til siden og et blidt, sygt smil spredte sig på hans sorte mule... "Jamen dog... Se hvem der er vendt tilbage til min varme favn." Stemmen var mørk og slesk. Slæbte nærmest minderne om deres afsked med sig for at smide dem i hovedet på hende. Nær døden havde hun været og havde da formået at føde et døds født føl.. og svække hans søn mere end han var i forvejen.. Hun var i den grad en modig lille dame..

Pludselig hørte hun nogle hove bag hende.. den velkendte lugt.. hun trak vejret i samme tempo, dog var hendes indre uroligt, hun viste det blot ikke. Han kom op ved hendes side. Hun lod ham, havde dog et øje på ham nu, for at undvige hvis han gjorde noget. Han gik ind foran hende, hun stoppede op. Lod de kolde øjne se op på ham, hvilket blot fik det til at se ud som hun så endnu mere koldt på ham. "Du blokere min vej.. Sviger far. mon ikke snart du bliver farfar, din kære søn, har jo lige mødt hans drømme hoppe, hun behøvede nu ikke megen overtagelse før han tilgav hende og atter havde hun ham om sin hov.." lød den slange agtige stemme. Hun nævnte dog intet med at hun var vendt tilbage til ham.. for det kunne han godt tro om, hvis han skulle to hun var hans lille fange i den flok..

De gullige tænder, rødlige ved roden, blev vist i et grumt smil, som han nikkede et par gange med den store hoved. Åhh hvor var hendes ordvalg dog dejligt. Hun var vendt tilbage til hans søn. Vendt tilbage til en døende hingst og hendes svigerfar, der hellere ville have hendes strube mellem tænderne end ved siden af hans søn. Han var vel en utrolig dårlig svigerfar og alt for overbeskyttende far....? man kunne dog aldrig vide sig sikker, når ens søn var tættere på døden end livet. "Det er utroligt venligt af dig at vende tilbage. Dream har haft brug for dig.. Desuden, hvis du stadig skulle være interesseret, så har jeg en plads til dig, hvor du ikke vil fungere som en latterlig fange.." Han så på hende med en udtryksløs mine og ikke en skygge af smilet fra før. Hun var som en slange, ingen tvivl der. Dog der var altid en slange der var større. Mon hun stadig var interesseret i hans små tilbud? Det ville være langt mindre farligt end hendes lille personlige mission fra før. Hun kunne måske endda arbejde sammen med hans datter? Holde et øje på den lille stjerne.. Dog han måtte vide at hun kunne stoles på. At hun ikke bare hoppede fra og overgav alt til fjenden.. Hun havde tildels en effekt på hans søn han kunne bruge til noget.. "Jeg lover du ikke vil blive udsat for noget så brutalt som død, dog du har ikke ligefrem ry for at kunne stoles på, min kære.. "

Hun så slet ikke på hans grumme tænder, men blikket var rettet direkte mod den giftig gule øjne. Hun smilte letter saligt. "ja nu er min elskede hingst endelig ved min side igen. Så kan vores kærlighed igen blomstre" sagde hun letter lykkeligt, men med vilje så man tydeligt kunne se hendes ord kom fra en facade. hun gav et hånligt grin fra sig. men lod ham dog alligevel tale færdigt. "hvad får jeg ud af at joine din flok, hvor du knapt har styr på dine egne tropper" lod hun spydigt stemmen lyde. hendes øjne lå stadig kolde mod hans. Hun styrede måske ikke sit spil altid lige klogt. Hun havde troet at gå hen til Insanus ville hjælpe, men fandme nej om hun skulle være en fange der. "det er nu mere Dem som man ikke kan stole på her, hvis jeg må minde Dem om det" svarede hun atter køligt.

Han betragtede hende let med de gule øjne, inden han slog let med halen. Hun havde ikke ændret sig det mindste. Hun kom med en kort kommentar om at hun endeligt var blevet genforenet med sin kære, men det var så tydeligt at hun blot rystede det af en ulækker lykkelig facade, der nok var alt andet end ægte.. Han brummede blot kort.
Han afholdte sig selv fra at le af hende. Han havde ikke styr på sin tropper, det var rigtigt, men han havde knap nok begyndt indsamlingen endnu.. Han skulle først og fremmest lige have finger i de rigtige. Og dog, så kunne han også blot ofre en forbandelse på dem og han havde dem i hans hule hånd, låst fast mellem hans kæber. "Vent og se min kære.. Du ville få en rang og mulighed for at være ved Dreams side hele tiden, når tiden så er inde, så forventer jeg ikke andet end at du følger ordre fra de der er over dig i flokken." Han betragtede hende blot køligt. Han ville da selv mene, at han var langt mere pålidelig end hun var..

Hun grinte hånligt "du kan tage dine ord op i røven Insanus. Dine mål er ikke mine. Dine grunde er ikke nogen jeg kan bruge til noget, kom med noget bedre. jeg havde forventet mere af Dem - svigerfar" hun smilte køligt og letter udfordrende til ham. Hun legende, hun elskede det, ruset. lege med ilden. Det var hvad hun gjorde og hun nød det, hun havde brændt sig et par gange, men det stoppede hende ikke i at forsætte, hun var dømt til at rejse sig gang på gange noget gik hende imod.

Hmm... Hvilken tragedie denne historie ville være.. Hun var kommet tilbage for at genforenes med sin eneste ene og her stod hun og gjorde ikke andet end at udfordre hendes svigerfar. Hendes hånlige latter og ord var langt fra noget der rørte ham. Der skulle mere til. Hun var en torn i hans planer, det var sandheden og hun var enligt mere værd død. Dog han kunne også bede hans sorte søn om at holde hendes ud af skoven og flokkens del af Galka. Det kunne let gøres. En lille ændring i reglerne og hun var ej længere velkommen og han kunne med lethed sende sin Dolor eller Bellator efter hende for at hente hende til ham..
Et overbærende, sukkersødt smil prydede hans sorte mule, som han let rystede på hovedet, inden han tog et par skridt tættere på hende. Hvor meget hun så end fik ud af at lege ta fat med skyggerne, så var det ikke ligefrem den bedste legekammerat hun havde fundet sig.. "Nuvel, så længe du ingen indflydelse på min søns mål har, så skal jeg nok lade dig i fred med ham. Men... Hvis du skulle gå hen at gøre det officielt, så slå lige et sving forbi mig, så skal jeg med glæde give jer min velsignelse.. han så kort på hende, inden han let tog et par skridt til siden.

Hun grinte let. "min indflydelse på din søns mål er anpå ham, det er hans valg, vil han følge sin fader, eller hans lille mage der ikke kan stå på egen hov med hans lille føl? hvad ville du havde valgt?" Hun smilte lumsk til ham, trådte lige så mod ham. "bet it.. i won this game! du vil aldrig blive tilgivet efter det du gjorde mod mig. Bare vendt til den dag du ville falde død om, så vil jeg stå med siden linjen med et flæsk grin om mulen" hendes ord var skarpe. "jeg kæmper ej på din side, før du tilbyder mig noget jeg kan bruge. om du så sender dine små tropper efter mig, tro mig de vil falde, for jeg vil leve, leve ind til du indser det var en fejl, fejl alt det du gjorde" hun smilte olmt til ham. Spillet var herved slået igang.. De stod ej længere side om side, de stod nu som fjender.

Det her skulle nok blive spændende.. Hun ville ej længere have ham som hendes allierede, men nærmere udfordrede hun hans spil.. Et stort, sygt grin spredte sig om hans mule. Hvor passende, han manglede noget at lave anyways. Så hvorfor ikke spille en omgang skak med hende? Han så på hende med et køligt blik. "Vi får at se, hvor længe han lever.. Du ved vel han er syg...?" Det var ikke rigtigt et spørgsmål, hun burde huske så lille en detalje som hans sygdom. Det slog ham kort, at hendes trodsige sind mindede ham en smule om hans datter fra tid til anden. Hun kunne ikke drømme om at vige fra sin sti, ligemeget hvad han sagde. På den måde var hans opdragelse nok ikke ligefrem den bedste, men hun kunne nedlægges hurtigere end man lige troede, så hun var intet problem. " Min død vil ikke komme så let og du vil ej spille en rolle i den, min kære.." Han hævede hovedet en smule og så ned på hende. Så olm og vred hun syntes at være.. Sådan en god hest spildt på hendes egne følelser. Han gik ned langs hendes og om på den anden side af hende. "Så lad da spillet begynde. Må heldet være med dig. han forventede at hun nok forlod ham nu. Hvis hun ikke kunne tage en hentydning, så skulle han nok hjælpe hende på rette vej.

Hun smilte blot til hans første ord, hun vidste udemærket, hun havde trodsalt hjulpet ham en del. "end ikke hvis jeg havde noget med din død at gøre, vil du stadig leve med jeg stod på sidelinjen og grinte" siger jeg kort og godt.
Han satte frem, gik ned langs hendes side og om på den anden, hans ord lød. Hun nappede forførrende ud efter ham. "jeg kan kun sige det samme,du får brug for det" sagde hun kort og godt og svippede en gang med halen. der var ikke mere at sige her og atter var hendes vej åben, hun satte frem i galop, og lavede for sikkerheds skyld et spark bag ud, for at være sikker på han ikke bed efter hende, better safe and sorry. før hun hun løb videre..

//out? :-D

//OUT(: