Post by Deleted on Oct 30, 2014 19:01:47 GMT 1
Respons.
Ice: Intet andet end blodregnens fald, var der ingen lyde der omgav den hvide hingst. Pletten hvorpå hoppen havde stået, var snart ligeså oversvømmet som resten af hans kære Green hills. Plantelivet, frodigheden og selv dyrene døde i denne massakre af gift.
Dog var det som om at selveste luften omkring hingsten pludselig pustede ud i et sidste suk, og regnen stoppede. Solen begyndte glide frem bagved de itu flængede skyer, der med en ætsende lyd langsomt forsvandt. Dog kunne ingen friske vinde feje dunsten af blodet væk, og således ville den snart tiltrække alskens former for rovdyr. En hvisken – så svag som krystaller tiggede hingsten om at søge væk fra det svækkede område, idet at naturen havde brug for at heale. En besked blev dog hvisket i hingstens øre.
Flokken burde holde sig fra Green hills nogle måneder. (2 - 3 irl dage)
Flokkens græsgange er endnu intakte, men der bør holdes udkig for rovdyr.
// Ice vandt desværre intet denne gang. Bedre held næste gang!
Vanilla: //Vanilla vandt desværre intet denne gang. Bedre held næsten gang!
Akata: Hoppens krop brækkede langsomt af stykke for stykke, i takt med at verden omkring hende døde. Selvom den røde hoppe prøvede at holde hende fast og sikkert, var der intet at gøre. Dog hævede krystalhoppen langsomt hovedet en smule, og så på den røde.
Denne hoppe var ikke hvem som helst – det følte den rene sjæl. Derfor var det, at hun skælvende holdt hende tæt, imens at de kolde læber prøvede at forme nogle ord. En hvisken så svag som vinden gled igennem den røde hoppe, og fyldte for en stund hendes indre med åndens frihed og glæde. Hun fortalte om Green hills betydning. Hun fortalte om årenes skifte, og balancen imellem rovdyr og planteædere på engene. Hun fortalte om blomsterne, planterne og naturens historie. Hun lindrede den sympati Akata havde for hende, og trak sig da langsomt væk. De hvide øjne hvilede for en stund på hoppen, inden at hun lænede sig frem imod den rødes hals. Der plantede hun et kærtegn, inden at hun sørgmodigt smuldrede bort i vinden.
Omkring den røde hoppe, stoppede regnen langsomt. Nogle sidste dryp ekkoede tavst igennem bakkerne, inden at skyerne trak sig.
//Det mærke Akata bærer, former en perfekt rund cirkel. Denne cirkel bærer en lille rest af åndens sind, og kan bidrage en enkelt gang i hendes fremtid. Ånden havde evnen til at kommunikere med plantelivet omkring hende, og kunne enkelte gange få det til at beskytte hende i truede situationer. Ligeså, kan Akata tilkalde denne unikke evne en enkelt gang i hendes liv. Når først åndens sjæl er tilkaldt en gang, vil den ikke vende tilbage. Derfor bør hun bruge denne velsignelse med respekt og kløgt.
Blanck: Da Blanck mødte åndens blik, var det som om at tiden kort stod stille. Han kunne for en stund både se, høre, føle og lugte alt omkring dem, inden at det voldsomme lyn rev den farverige hingst tilbage til virkeligheden. Trykbølgen splintrede hoppen og kastede Blanck tilbage. Han slog højre bagben, og vil derfor halte noget tid fremover.
Derudover ramte nogle af lynets gnister hingstens krop, og lammede den derfor for en stund. I den tid hvor Blanck ikke kunne bevæge sig, følte han hvordan noget af den rene energi fra lynet sitrede i luften omkring ham. Det satte sig efterhånden i hans pels, man, hale og krop og fik gnister til at stå ud fra mulen. Da han endelig kunne bevæge sine lemmer igen, følte han hvordan denne energi ikke havde forladt ham.
Blanck er blevet fyldt med elektriciteten fra lynet, og kan nu bruge det som han ønsker. Dog er lyn og strøm en farlig og vild kilde, som han aldrig vil kunne kontrollere fuldkommen. Jo oftere eller desto mere energi han bruger, desto mere vil han miste kontrol over den. Med tiden vil denne energi fade ud, og han vil igen være sit gamle jeg.
Hvis strømmen bliver brugt i offensiv, vil den også ramme ham selv. Han kan forme et kraftfelt omkring sig, sende gnister imod andre og paralysere dem i nogle sekunder. Men ligeså vil han selv blive ramt af elektriciteten eller paralyseringen nogle minutter efter. Graden variere efter hvor meget og hvor længe han bruger dette. Dog er intet at dette dødeligt for nogle parter.
Kiri: Kiris krop blev langsomt koldt, i takt med at minutterne tikkede forbi. Snart stoppede dunsten af blod med at falde fra himlen, og klare gennemsigtige dråber ville falde i stedet. De gled over unghoppens våde pels, og vaskede langsomt blodet væk. I takt med at kulden sænkede sig over hende, opdagede hun pludselig hvordan regnen også lindrede. Ligesom den prøvede at fjerne skaderne blodet havde forvoldt naturen, prøvede den også at lindre den sorte hoppes. Dog var forskellen, at det lykkedes med Kiri. De trykkede ribben, forkert sammenvoksede knogler og selv indre blødninger healede langsomt. En gave.
//Kiris skader er healet, og vil ikke plage hende i fremtiden. Dog er minderne ikke fjernet, kun smerten.
Luksus: //Lukses vandt desværre intet denne gang. Bedre held næsten gang!
Toshiro: Åndens splinter satte sig i hingstens øjne, og blændede ham fuldkommen for en stund. De var umulige at blinke ud, og hingsten kunne ikke andet end at vente imens en forandring skete. Toshiro følte langsomt hvordan hans før så brændende kærlighed og sympati forsvandt, imens at de kolde splinter satte sig dybere end blot i blikket. De skar sig igennem hans minder - tanker, og lavede et langt spor af tomhed efter sig. Glemsel, mørke og smerte var hvad hullerne blev fyldt ud med.. Splinterne skar til sidst en del af hingsten væk, inden at de efterlod ham.
//Kærlighed vil nu være et fremmed domæne for Toshiro, Indtil han når sin post nr 160, vil alt der før var kærlighed eller sympati, blive erstattet med tomhed og vrede. Han ved ikke hvorfor. Men selv sin familie vil han miste hengivenhed for, og se dem som enhver anden fremmed eller fjende.
Inilteir: Blodet der faldt ned over hoppen, blandede sig langsomt med hendes røde hår. Ved hendes paniske ord vågnede selve himlen op til dåd, og et vældigt tordenskrald buldrede igennem luften. Snart faldt blodet i større dråber end før, syntes at samle sig i kanten af hoppens man.. Efter få sekunder, begyndte en mørkerød sten at tage form, der gav sig til at skinne med et ildevarslende skær. Den hægtede sig fast i hoppens man, hvorefter at regnen langsomt stilnede af. Tilbage stod Inilteir, med en ny kreeret amulet.
//Amulet.
Type: Mørke.
Styrke: 100%
Hyppighed: Ukendt.
Effekt: Amuletten giver bæreren en mystisk og til dels dragende effekt på fremmede. Derudover vil hun kunne ændre sit udseende, og fremstå som enhvers ideale billede af en hoppe. Alt undtagen køn kan ændres, og vil kun være ændret for den ene person den bliver brugt imod. Dog er der en bagside. For hver gang Inilteir skifter udseende, vil hendes man og hale blive en smule tyndere. Hun vil blive ved med at tabe hår, indtil der ikke er mere at miste. Derfra, vil det være umulig at gro tilbage igen.
Too Close: Too Close vandt desværre intet denne gang. Bedre held næsten gang!
Overlord: Hoppen smuldrede langsomt væk under ham, og efterlod ham tilbage med den forbandede regn. Men dog, selvom selve Green Hills ikke brød sig om hingstens disrespekt, var der andre der gjorde. En voldsom buldren rystede næsten jorden under ham, men kom fra himlen. Dog stilnede den langsomt af, indtil Overlord stod alene tilbage.
Da var det, at en bevægelse gled igennem græsset. De gule øjne lyste faretruende op i natten, imens at den sorte krop bugtede sig igennem græsset. Da Overlord fik øjenkontakt med denne skabning, var det pludselig umuligt at bevæge sig. Slangen gled imod hingsten, inden at den begyndte at sno sig op af højre forben. Den placerede sig på hingstens pibe og forstenedes så. Sort som Onyx var den, og reflekterede selv det svageste lys tilbage.
//Amulet.
Type: Mørke.
Styrke: 100%
Hyppighed: Sjælden.
Effekt: Amuletten giver bæreren mulighed for at paralysere modstandere igennem øjenkontakt. Overlords gule øjne vil kunne holde heste og dyr fast, hvis det lykkedes at holde øjenkontakt i mere end 5 sekunder. Hvis det sker, vil slanges øjne lyse gult. Derefter vil de ikke kunne bevæge sig, før at Overlord er mere end 5 meter fra dem.
Dog vil amuletten også skærer ned på Overlords chancer for føl. Så længe han bære den, vil chancerne falde med 25%
Selene: Det stykke den sorte hoppe samlede op, isnedes under hendes tænder. Dog var det tydeligt at dette stykke ikke var normal is, og snart begyndte en svag glød at komme fra det. Den gled ud imellem hendes tænder, og lagde sig i stedet midt op hoppens bringe. En sølvkæde bandt amuletten om hoppens hals, og gav et skiftende blåt og hvidt lys fra sig.
//Amulet.
Type: Natur
Styrke: 100%
Hyppighed: Hyppig.
Effekt: Amuletten bære en rest af vandets kræfter i sig, og Selene vil derfor kunne manipulere svagt med vandet. Hun kan drive vand op fra jorden til drikkelse, få det til at regne med enkelte byger eller bruge det som et våben. Piske og kæder kan formes, men heller ikke større end det.
Noatuna: Noatuna vandt desværre intet denne gang. Bedre held næsten gang!
Shimo: Shimo vandt desværre intet denne gang. Bedre held næsten gang!
Aaron: Det blod Aaron drak, stammede hverken fra heste eller dyr. Derfor gav det efter nogle minutter hingsten en voldsom kvalme. Dog kan heste nu engang ikke kaste op, og han måtte derfor vendte til at denne sære form for blod forsvinder ud af hans system. Ved smagen af blod vil han derfor straks spytte det ud, og vil ikke kunne få sig selv til at synke noget. En midlertidig forbandelse, som hingsten håbede snart ville forsvinde.
//Aaron kan til sin post nr. 65 ikke tåle smagen af blod. Den vil slet og ret gøre ham syg som enhver anden, såfremt han prøver at drikke det. Derefter vil trangen eller lysten vende tilbage som var intet sket.
Tak for jeres deltagelse, og håber på ligeså mange og gode svar i næste ICC tråd! - Aomori/Siri