Post by [Trinse] Mephisto on Oct 21, 2014 23:06:15 GMT 1
Dramaqueen
_______________________
Han skridtede af sted langs en af de brede skovstier og krøb sig sippet sammen, hver gang han passerede et åbent hul op til himlen og derved blev ramt af regndråberne. Han hadede regn! Han hadede det kolde, det våde, det klamme - i det hele taget hadede han bare efterår, for det indeholdt alle dele!
Et lille skovegern stoppede op på stien foran ham. I dens mund bar den på et kæmpe agern - den var nok i gang med at samle ind til vinterens forråd. Hvor kært...
Hidsigt sparkede han ud efter den. Den skreg op og flygtede op i det nærmeste træ med lynets hast. Han prustede surt, inden han skridtede videre med en surmulende mumlen. Han var i dårligt humør, og det skulle helst gå udover alle andre.
Det var sidst på eftermiddagen, og mørket var allerede ved at falde på - dumme efterår! Og denne dunkle skov gjorde ikke ligefrem noget for at skabe lys - dumme skov! Gud, hvor han dog hadede skove! Og efterår!
Han var i et frygteligt dårligt humør - det var han for det meste på denne tid af året...
Han kom forbi en lille skovsø og stoppede op ved dens kant. Han sænkede hovedet mod vandoverfladen og mødte sit eget spejlbillede. Han skar en grimasse og så ynkeligt på sig selv. „Mephisto, min kære; hvad har du dog gjort for at fortjene dette hæslige liv...?"
Han lukkede dramatisk øjnene i og bed pinefuldt tænderne sammen. Han følte virkelig, at han led. Han var lidt af en dramaqueen, men sådan var han tit - og han kunne overhovedet ikke se det selv.
Til: Abaddon Izarra