Overlord var i et grumt humør. Han var gnaven men havde alligevel en brændende lyst til at terrorisere andre heste.
Han besluttede sig for at gå på den næste hest han så.
En rød hingst var at se i det fjerne.
Med tunge og faste skridt gik han mod den ukendte skikkelse og lagde ud med at springe op bagfra på den fremmede hingst der ellers var på størrelse med ham selv.

Kenshi gik og passede sig selv på en af sine små ture væk fra Histugaya flokken. Det skadede bagben hvilede roligt på en af de massive hove imens han rev små totter af det sarte græs op i små strigle ryk. Alting var indhyllet af stilhed.
Pludselig gav det skadede ben sig, og rev hele hans massive vægt med sig ned. Vægten af noget der mest af alt mindede om en hingst større end ham lå nu oven på ham. Ørene røg tilbage, som forbenene også gav sig. Hun vendte sit røde hovede og snerrede imens han kæmpede for at komme op. De ellers så venlige gule øjne af hans, så lige ind i et par med samme farve, men langt fra samme udtryk.

Overlord faldt ned sammen med hingsten og pressede sin krop ind mod hans. Han blottede sine tænder og holdt offeret fanget mellem hans massive, strakte forben.
Han gjorde klar til at bide, først faretruende og bistert bed han ud efter hingstens ansigt. Dernæst nappede han efter ørerne. Han var blevet ret glad for at spise ører.

Kenshi rystede sit enorme hoved voldsomt da hingsten på hans ryg bed ud efter ham. Han stævnede i en bevægelse da det dårlige ben gav et højlydt knæk fra sig, og hans ansigt fortrak sig voldsomt da smerten løb op igennem ham. Han snerrede noget utydeligt som han hakkede ud efter den gigantiske hingst og kæmpede for at få forbenene igang igen.

Overlord pegede sine ører fremad, af glæde over der endelig var lidt spænding i hans ellers så triste liv. Han frydede sig og grinede hjertesskærende en ond latter som han gjorde sig klar til at angribe igen. Hingstens bid så ikke ud til at gøre ondt på den massive hingst.
Smerten.
Han nød den.

"Overlord..." Knurrede han. Han var ikke i tvivl om at denne hingst var den samme hingst der havde voldtaget hver eneste hoppe i den flok han prøvede at beskytte. Og her stod han med muligheden for at stoppe det kaos... Havde det ikke været for det uduelige højre bagben der slå klemt under den mærke hingsts massive vægt havde han gjort det for længst. Han slog endnu en gang med hovedet, og fik forbenene op. Han huggede ud efter hingsten.

Overlord blev ganske vids bidt i den arrede Bringe, men han kom ikke med en eneste reaktion på biddet. I stedet tillod han sig at svare på udbruddet af hans navn. "Nå er jeg allerede så kendt?" var hans eneste kommentar førhen han rejste sig og stampede med sine forben mod den halvt liggende hingst.

Trykket forsvandt fra hans ryg, men bagbenene valgte ikke at være en hjælp for ham. Før han nåede at kæmpe sig op ramte to forhove hans bagparti, og benene gav sig nu gto alvor. Han huskede første gang han var liggende, ude af stand til at komme op. Men st det skulle ske lige nu, overfor denne hingst var ikke den bedste timing. En forhov ramlede ned over hans kodeled og han bed tænderne hårdt sammen før han tvang sig op. Bagbenet var slap, og følelsesløst. Det ville under ingen omstændigheder være til noget nytte...

Overlord grinede sadistisk og nød at påføre den unge hingst smerte. Havde det dog bare været en hoppe, så kunne han også slippe afsted med en bedækning.
Eller kunne han ikke det alligevel? Det var forsøget værd. Så snart hingsten var på benene, forsøgte Overlord endnu engang at bestige hingsten, denne gang ville han ikke give op og lade hingsten falde. Nej denne gang var det alvor. Han greb ud efter den lyse man med tænderne for at sætte sig godt fast i mankammen på den ellers ret store hingst.

Vægten ramte ham endnu en gang sammen med tænder der borede sig fast i hans man. Han bakkede, og kastede sig så ellers bagover imens han slog med hovedet for at hoppe fri. Det dårlige ben havnede i en absurd stilling, da det andet gav sig under hans og den mørke hingsts vægt. Hvad var det han havde gang i?

Overlord lænte sin vægt forover og forsøgte at holde hingsten fast mens han gjorde sig færdig, men han blev afbrudt af hans dårlige balance som fik ham til at vælte med hingsten bagover som han stilte sig på bagben med ham på.
Resultatet blev at Overlord landede i det bløde græs og havde nogle få sekunders problemer med at få sig vendt og rejst op. "Man er besværlig. Hn?"

Kenshi kom hurtigt på benene, og pressede ørene imod nakken.
"Jeg er ikke en hoppe" snerrede han vred. "Der er en hingst i Hitsugaya flokken der sikkert ville nyde dit selvskab. Men denne gang er du kommet til den forkerte"
Benet bag ham var ømt, men også følelsesløst. Musklerne i låret var i forvejen smadret, og senerne skadet. Men nu var det uden tvivl ubrugeligt.

"Og hvad så." svarede Overlord kåd og gik frem mod hingsten. Så ham an.
"Hvis du er heldig, slipper du levende herfra, men med dét ben, kan du ikke løbe langt." Han udbrød en hånlig og kold latter over hingstens tilstand førhen han rejste sig på bagbenene og stampede mod ham.

Længere fremme i Selenes synsfelt kom to hingste til syne. Den ene syntes velkendt, men hun havde dog ikke snakket med ham. Han var en af de der under hingste uden et liv. Kun gik rundt og adlød Ice som sådan nogle små dresserede hundehvalpe. Stod på hovedet hvis han bad om det. Hendes respekt for dem var lav. Dog havde hun heller ingen respekt for flokkens hopper. Mindre værd en høns, som de lod Ice ydnytte dem. Simple skabninger.
Den anden var... Hmm en ukendt. Dog fik hun hurtigt følelsen af han ikke var så ukendt. Det kunne da vel ikke være denne mystiske Overlord? Hun iagttog hvordan han sprang på den anden hingst. Det var Overlord. Hun fnøs hånligt. Det så ud til de brugte vidt forskellige teknikker.

"Der er da vidst noget du har misforstået hr Over-lort" sagde hun med et fnys

Kenshi trak sig baglæns for ikke at blive ramt af hingstens hove. Ørene var presset imod nakken. Først nu mærkede han tilstedeværelsen af en anden hest. Og ved lugten vidste han at det var en hoppe. Han vendte hovedet og vrinskede til hende. "Skynd dig væk her fra!" Hans stemme rungede over engen, og han trak sig endnu et skridt tilbage.