Den store hoppe Cursed Mind dansede stille rundt for sig selv. Hendes øre lå i nakken og halen svang stille bag hende. Hun mærkede spark i hendes mave og et højt vrinsk forlod hendes mule, hun viste godt hvad det her betød, føllet ville ud nu. Hun lagde sig ind mellem nogle træer og buske for hun var mere i sikkerhed for fare. Hun så på den store mave og smilte stort, nu skulle den lille se verden for første gang. Hun lagde hoved ned på jorden og begyndte at presse stille, mon Brage kom. Smerten bredte sig i hendes krop og hårdt bed hun sig i læben og hev lidt efter vejret

Den store hingst kom med behærskede skridt gennem landskabet. Han søgte sin mage, det var længe siden han havde set hende, og han vidste hans efterkommer var på vej.
Det dunkede i hans brede bryst, da han lod et vrinsk kalde efter hende. Han håbede sådan på en søn, en sund og stærk hingst der vil fortsætte hans visioner.
En dyb prusten forlad ham, og han sætte frem i en højtløftet trav. Lugten af blod, og senere Cursed ramte hans næsebor. Usikkert vippede han med ørene, blod lugten kunne både være godt og skidt. Enten lå hun og var såret et sted, eller så var miraklet ved at ske.
"CURSED?" kaldte han som næsten en hvæsen. De store hove braste igenem krat og buske, og der lå hans elskede mage.

Hun så brage og et stort smil bredte sig over mulen " Brage " lød hendes kærlige stemme imens hun hev efter vejret. Hun begyndte så at presse for alvor da smerten blev stor. Hendes øre lå i nakken og hun bed ud i lugten " det gøre ondt " lød det hviskende fra Hende imens hun blev ved med at presse. Efter et stykke tid kom føllet enlig ud og Cursed ånede lettet op. Hun så tilbage på føllet og efter på Brage " du kom " lød det glad fra hende inden hun begyndte at slikke føllet rent så det kunne få luft

Han spidsede ørene, Det var den lille der meldte sin ankomst. Han brummede kærligt til hende, og med nakken sænket skyndte han sig over til hendes side, og lagde sig, lige bag ved hende.
Nervøsiteten steg lidt hos ham, det her var et stort øjeblik, men hans vidste også at det var nu at det blev farligt, både for hende og føllet.
"Jeg er her nu, det skal nok gå over, bare roligt" hans stemme dirrede af spænding, og forsigtigt aede hans store mule, hendes svedige pels.
Få øjeblikke efter løftede han hovedet. Føllet var blevet et selvstændigt væsen. Han holdte næsen vejret, men kiggede atter på sin mage
"Det her ville jeg for alt i verden, ikke gå glip af" brummede han og kyssede hendes mule. Spændte kiggede han, imens hun ordnede deres første fødte. Gad vide om det var den søn han havde ønsket sig.

Malon:
En kold, klam følelse kom over hende, da hun endeligt kom ud på græsset. Der gik ikke mange sekunder, får det brogede hoppe føl begyndte at kæmpe i mod hinden, lige indtil mor reddede hende, og hun får første gang kunne trække luften fuldt ned i sine nye lunger.
Et øjeblik var hun saglig. aftensolen blændede de blå katteøjne, alle de sanseindtryk der næsten slog hende ud.
Men det var ikke længe, så hvinnede hun arigt, hun ville op, hun ville afsted. Men der var intet på hendes krop der var klart endnu.
Det var tydeligt at hun var en temperaments fuld lille dame. Men det ville hun jo heller ikke have fra fremmede, ikke med de forældre.

Hun så på ham led et varmt smil og lyttede til hans ord. Hun kyssede ham blidt igen og følte sig list svag. Hun sukkede og så på sit lille føl " det en pige " lød den varme kærlige stemme imens hun så på Brage. Hendes øjne røg over på sin datter igen med et varmt smil. En varm og moderlig brummen forlod hende så føllet viste hvem hun var. Dette var curseds lykkeligste øje blikke, en nye lille familie er begyndt, men hvem viste hvor længe den ville forblive lille?. Hun så på brage med et stort smil og svang stille med den lange hale

De grå øre gled ud på siden, da han hørte det var en pige. Det var ikke det han havde håbet på, og en fortvivlet prust kom fra ham. Men Cursed var lykkelig, det var vel det der talte.
Han lod mulen glide over hendes pande "Jeg er stolt af dig" brummede han næsten hviskende.
Som han lå der, og så på det brogede føl, der allerede viste at hun havde en vilje af sin egen, kunne han ikke lade vær med at smile. Det kunne vel godt gå med en hoppe.
"Hun er smuk som sin moder" sagde han med hovedet på skrå, og betragtede føllet med et varmt blik. Det var jo nok ikke det sidste føl de fik, så på et tidspunkt ville han vel få en søn.

Malon: Hun hørte den varme brummen, og vendte hovedet og så på den sandfarvede hoppe. Der var ingen tvivl, det var hendes moar! Det kunne hun bare mærke. Et lyst brum kom fra hende, og en masse andre små lyde.
De lange, ustabile ben, med de blod røde hove kæmpede allerede for at komme op og stå.
de små øre lå ned i den blonde man, og utilfredse grynt kom fra hende, fordi de stive stænger ikke vil lystre.

Hun så på ham med et varmt smil " men hun har også fåret smukheden fra sin far " lød det varme og kærlige stemme " jeg også stolt af dig " kom det varmt smil og kyssede blidt hans mule. Hun så føllet prøvede at komme op og det betød jo at hun var sulten, det kunne hun huske fra hendes to andre føl. Hun prøvede at rejse sig men uden held. Hun grinte lidt og kunne godt mærke at kroppen var lidt svag. Hun prøvede igen og kom så op at stå. Hun rystede sin slanke krop og så ned på sin datter der prøvede at komme op " malon " lød hendes moderlige stemme " skal vi ik kalde hende malon " lød det varmt fra hende imens hun så glad på Brage og lyste helt op

Han grinte højt, og rystede på hovedet "Det er ikke til diskussion hvor hun har det fra, min skønne Cursed"
inderligt gengældte han hendes kys. Igen rettede han opmærksomheden og så på føllet. Ørene vippede frem, da han så hvad der var ved at slå rødder på den lilles bryst.
Blåklokker og skovsyre kravlede op langs de brogede bringe, og fandt deres fæste ved hendes hjerte. Stolt vrinskede han, og virrede med hovedet. Dette blev det smukkeste føl der var på jorden.
"Hov du" grinte han, og støttede cursed "Er det ikke lidt overilet det du har gang i?" han så kærligt på hende, og støttede hende, så hun kunne komme helt op at stå.
"Malon..." han tykkede lidt på navnet, og så på det gryntende føl "Der er intet andet der passer bedre til hende"
Han lagde det store hoved til hende.

Malon: Hun lå på jorden, tog en lille pause fra spjætterriet. Nysgerrigt så hun på de grønne vækster der voksede fra hende af nu. Forsigtigt nappede hun til dem, hvinnede og så strålende op på sin mor, med de klare blå katteøjne.
Nu var hun jo kommet op at stå, så måtte hun også hellere lette halen. Med et kraftfuldt afsæt kom hun op og stå på de lange ben. Godt nok svajede hun lidt, men stod det gjorde hun. Usikkert bevægede hun sig mod sin mor, ragte den lille mule op til hende, for at snuse, hilse sin mor tak for at bringe hende til verden under hendes trykke vinger.

Hun så på Brage og slappede mere af da han søttede hende. Hun grinte lidt og nippede blidt til hans mule " måske " lød den varme kærlige stemme. Hun så på sit føl og sank hoved da hun kom over til hende. Cursede gengældte hendes snusen inden hun nippede blidt og kærligt til Malons lille panelok. Hun tog hoved til sig og nussede Brages mule " nu den lille familie begyndt " lød den varme stemme imens hun rettede sine øre helt frem mod ham

Han betragtede sine to prinsesser. Det var som en ørn baskede i hans bryst, så stolt var han. Han var sikker på at han netop nu, voksede mindst 10 cm.
En kærlig latter kom, da han så hvordan hans lille Malon reagerede på sin mors nippen.
"Lille så længe det vare" grinte han og sukkede ubekymret. det raske øje fandt hende, og kærligt gengældte han hendes nussen.

Malon: De små øre stod lige frem, og hun blev næsten skiløjet af at kigge på deres muler. Men så nappede mor til hende.
Arrigt, næsten skreg hun og rykkede vredt hovedet til sig, mens den lille hov stampede mod jorden- Hun mistede godt nok balancen, og faldt næsten på halen. Men fik reddet den, og bevægede sig sur, men smaskende ned langs mor for at finde noget hun havde, som kunne stille sulten. Nu var hendes opmærksomhed alligevel vendt på hendes far, så kunne hun lige så godt udforske mulighederne for mad.

Hun så på Brage imens hun lyttede, hun grinte lidt og nikkede " tror ikke den forbliver lille særlig længe " lød det drillende fra hende imens hun kyssede hans mule. Hun grinte lidt af sin datter da hun blev sur, det var ikke første gang hun havde oplevet sine føl sådan. Hun svang med halen og lagde hoved ind til Brages hals og sukkede lykkeligt " vores lille pige " kom den varmt fra Hende imens hun så drømmende op i hans øjne med et varmt og kærligt smil om mulen

Han lagde halsen om hende, og trykkede hende i et fast greb. Lykkelig skinnee ud af den lille familie. En sådan fred og ro havde aldrig været over dem, ikke som den var nu.
"Men vi må hellere se hvordan hende madammen der bliver, inden vi overvejer at udvide" grinte han, og et kærligt smil var på mulen, og det var kun for Cursed.

Den lille hang i mælkebaren, glad og tilfreds, så lige i dette øjeblik var der ro. Men hvor mange dage mon der var det endnu?

Hun lukkede stille øjne i og slappede helt af " hun bliver mor og fars pige, helt sikkert " lød hendes varme kærlige stemme fra hende. Hendes katte øjne var lukket og nød at være helt tæt på ham, og mærke den lille spise. Hun var lykkelig, det kunne ikke blive bedre, hun havde fåret det hun har ønsket sig, en familie... Ørene var fremme og nogle var og kærlige brumme kom fra hende til både hendes mage og datter

Han lod det store hoved hvile mod hendes krop. De synderbidte øre fyldtes med lyden af den lille Malons smasken, hans elskede hoppes hjerte banken, og hendes søde stemmer, der var som den tilbage vendene forårs brise.
Han smilte stille, helt forsig selv "Det er hun allerede" skrappede den hæse stemme.
Brage var rolig, rolig som aldrig før. Helt ind i hans væsen var der fred. Det måtte være den sande lykke han havde fundet. Når han var med Cursed, og nu sin nyfødte datter, glemte han alt om sin jagt efter magt og ære.
Selvom om lysten stadig var der, kunne denne smukke hoppe få ham til at glemme tid og sted.
Hans lille famillie, hans ære var dem.