Post by Deleted on Jul 19, 2014 11:14:01 GMT 1
Den grønne hoppe traskede forpustet gennem mose området, mudder og vand gennem blødte hendes koder og det meste af det nederste af hendes ben. De lyse aftegn blev brunlige af det, men så svart hun var på mere solid grund stoppede hun op og sukkede let. Hun kunne næsten ikke bevæge sig så langt, som hun havde kunnet de sidste dage, men alt syntes bare at være så tungt og udmattende at komme igennem. Hendes mave var en stor, utrolig stor, ballon mellem hendes bar- og forpart. Hun var gået lidt over tid, men hun havde ikke så mange bekymringer, hun kunne mærke, det var okay, at der intet var galt. Hun slog et par gange med den blonde hale og prustede kort, inden hun igen satte i gang og arbejdede sig længere væk fra de værste af sumpende, selvom det hele var lidt blødt, så var det også det køligste sted udover Kanto i Lux Umbra, luften kunne være lidt tung, men det her var det bedste sted at være, når solen bagte ned. Der havde været snigende kramper af og til, de havde taget til over de sidste timer, men nu overfaldt de hende mere eller mindre, så hun brummede kort og sank sammen i knæ og dumpede ned med et mindre bump på jorden. Hun skar kort tænder, som de kravlede op af ryggen af hende og tvang hende til at trække musklerne sammen. Hun lagde det grønne, fine hoved ned på jorden og brummede anstrengt. Hun kendte dette, hun vidste hun blot skulle lade hendes krop gøre arbejdet og lade hendes muskler presse for hende, mens hun blot slog tankerne fra og fokuserede på at trække vejret.
Efter noget tid hvor hun blot lå i det sumpede, halvgule græs og trak vejret forpustet og med sved perlende på hendes grønne pels. Hun udstødte et brum og hovedet løftede sig en anelse fra jorden, som hendes muskler trak sig sammen i et forsøg på at presse føllet ud, dette gentog sig et par gange, inden hun lod hovedet dumpe ned i det sumpede underlag. Hun udstødte et langtrukket brum, som hendes muskler begyndte at slappe af igen. Hun rejste sig så op på let vaklende ben, slog med den let våde hale bag hende, de grønne øre vippede bekymret og nysgerrigt frem, mod den lille nyfødte klump af sort, der var bag hende, som hun vendte sig om. De grå lilla øjne undersøgte den lille skabning, så hvordan faderens aftegn flammede hen over den sorte klumps ben efterfulgt af hendes lysegrønne striber, hendes lyse fregner var blevet farvet blå og utrolig lysegrønne på hans kinder, og hans man og hale bar alle deres farver, ligesom Tayuya, havde han en mere eller mindre to farvet hale med striber i blå og brun. Et lykkeligt smil prydede hendes mule som hun let puffede til den sorte skabning for at den skulle komme på benene og tage de første skridt ind i livet. Et hun ville gøre så godt for ham, som hun over hovedet kunne. Hun ville ikke fejle denne gang.
Efter noget tid hvor hun blot lå i det sumpede, halvgule græs og trak vejret forpustet og med sved perlende på hendes grønne pels. Hun udstødte et brum og hovedet løftede sig en anelse fra jorden, som hendes muskler trak sig sammen i et forsøg på at presse føllet ud, dette gentog sig et par gange, inden hun lod hovedet dumpe ned i det sumpede underlag. Hun udstødte et langtrukket brum, som hendes muskler begyndte at slappe af igen. Hun rejste sig så op på let vaklende ben, slog med den let våde hale bag hende, de grønne øre vippede bekymret og nysgerrigt frem, mod den lille nyfødte klump af sort, der var bag hende, som hun vendte sig om. De grå lilla øjne undersøgte den lille skabning, så hvordan faderens aftegn flammede hen over den sorte klumps ben efterfulgt af hendes lysegrønne striber, hendes lyse fregner var blevet farvet blå og utrolig lysegrønne på hans kinder, og hans man og hale bar alle deres farver, ligesom Tayuya, havde han en mere eller mindre to farvet hale med striber i blå og brun. Et lykkeligt smil prydede hendes mule som hun let puffede til den sorte skabning for at den skulle komme på benene og tage de første skridt ind i livet. Et hun ville gøre så godt for ham, som hun over hovedet kunne. Hun ville ikke fejle denne gang.
