|
Post by Deleted on Jul 9, 2014 15:59:50 GMT 1
Hun nikkkede stille "hun behøver ikke at være med i kampen, hun kan være med i flokken underbeskyttelse" brummede hun kærligt, hun ruskede let i hans lilla pandelok og grinte let, han behøvede ikke at være så bekymret.
|
|
|
Post by Deleted on Jul 13, 2014 11:27:43 GMT 1
Et lille misfornøjet grynt kom fra ham, da hun ruskede sådan i han flotte, fyldige pandelok. Drilsk nappede han ud efter hende, alt kun i en kærlig, søskende argtig leg. "Jeg skal nok spørge hende, men hun kommer til at være under mine vinger" en hvinnende lyd kom fra ham, da han skar sine tænder af kamplyst. Dot havde ne hidsig side, og havde haft det siden han var føl. Hvor den kom fra i familien, vidste han ikke.
|
|
|
Post by Deleted on Jul 13, 2014 11:59:51 GMT 1
Hun grinte let af hans nap.. og nappede han så blidt igen. Hans ord fik hende til at smile kærligt "hun er under dine vinger, det er en aftale, for du er jo under mine" atter ruskede hun drillede i hans hår..
|
|
|
Post by Deleted on Jul 21, 2014 22:46:50 GMT 1
han grinte, de var som søskende, selvom tiden de havde kendt hinanden var kort. Alligevel følte han at Yoruichi mere som en søster, end Akata, som han kun kort havde set. "Sådan en lille nips som dig, har slet ikke plads til mig under sine vinger" et drilsk blik var hans øjne, også selvom hans hår lignede et fuglerede, som en ørn let kunne bruge som landings plads.
|
|
|
Post by Deleted on Jul 21, 2014 23:00:35 GMT 1
Hun grinte. "hallo! men er stærkest og ældst af os to" hun nappede drilsk til ham. hans hår var til hulter og bulter, og hun opdagede det først nu, hun brød ud i et højlydt grin, nøj hvor så han sjov ud.
|
|
|
Post by Deleted on Jul 21, 2014 23:30:03 GMT 1
"Man forfalder jo med tiden.." kiggede han tænksomt på hende, med et smørret grin om mulen. Han skulle til at nappe ud efter hende, da hun brød sammen af grin. Han kiggede på hende, og forstod hat og bjælde af det. "Hvad er der!?" spurgte han frusreret og kiggede rundt efter det der var så sjovt.
|
|
|
Post by Deleted on Jul 21, 2014 23:38:37 GMT 1
"pff"..
hans fusteration fik hende blot til at flække mere.. "kig..kig ned i vand pytten" fik hun endelig fniset ud. Hun røg næsten sammen af at grine, han lignede noget der var løgn
|
|
|
Post by Deleted on Jul 21, 2014 23:46:13 GMT 1
Forvirret kiggede han ned i vandpytten. Han hvinnede højt da han så sin man, der lignede en kat i stormvejr. Med det ene forben forsøgte han at ligge den tykke man ned, men intet hjal. Han kastede sig ned på siden, og rullede rundt for at få den ned. "Du skal også altid gøre sådan noget!" vrissede han af hende. Godt der ikke var nogen smækre små damer i nærheden..
|
|
|
Post by Deleted on Jul 21, 2014 23:50:02 GMT 1
hun grinte, men fik alligevel taget sig sammen "kom her lille vrede mis" lød det drillede fra hende, hun gik dog alligevel hen til ham "på knæ og buk for prinse.." hendes stemme hakkede over.. hun havde ikke? hun havde ikke fortalt ham den del havde hun?
|
|
|
Post by Deleted on Jul 21, 2014 23:59:20 GMT 1
Han lå på jorden og kiggede på hende, som et føl der ikke måtte få den sidste mælkebøtte. Rigtig godt gammeldags muggen. Da hendes hendes stemme knak, kiggede han nysgerrigt på hende, "Buk for hvem?" hans øjne skinnede, og ørene strittede lige i mod hende.
|
|
|
Post by Deleted on Jul 22, 2014 0:14:04 GMT 1
Hun hørte hans stemme og rystede på hovedet. "Lad mig forklare når dit hår er rettet" lød den kærlige stemme. Han fortjente at vide hele sandheden. Vide hvad hun lavede her... Hun rettede hans hår med vandet og lagde sig derefter ned da hun blev færdig "kan du huske jeg fortalte om SS og sjæle?" Hun sukkede stille "Shihoin er navnet på en kæmpe klan og stort blod. Min fader var konge, min møder dronning og derved blev jeg jo så prinsesse. Jeg hungrer nu ikke efter titlen. Nå men for at Gøre en lang historie kort. Valgte at at søge ind i SS med mine to bedste venner. Jeg endte med at blive kaptjan, altså leder for den ene afdeling, der er i alt 12 ledere. Men jeg har altid fortrækker at holde tone normalt, ikke så fornemt. Men altså min bedste ven blev så også leder af en anden afdeling. Dog skete der en ulykke, der gjorde begge mine venner var i farer og skulle fjernes fra SS, den ene skulle myrdes endda for det han havde gjort... Jeg rede dem begge fordi jeg vidste SS tog fejl og fordi de er mine venner. Dog er jeg jo så nu på flugt. Jeg hjælper nu i fremmed lande før jeg så må drage videre, for ikke at blive fanget" hun så nede i jorden imens hun tale for første gang. Dodge vidste alt nu..
|
|
|
Post by Deleted on Jul 22, 2014 0:24:06 GMT 1
Han kiggede undrende på hende, lod hende rette den tykke man, uden at gøre nogen former for indvendinger, og ventede tålmodigt på at hun forklarede ham det hele. Hun var som en ældre søster, dybt elsket og respekteret af ham. Han nikkede til det første. Han lyttede til hende, nysgerrigt, indlevende. Et tænksomt blik gled over det unge ansigt, og han puffede opmuntrende til hende. "Du skal ikke flygte mere. Jeg skal nok passe på dig" Hans naive blik var stålfast. Skønt han ikke vidste meget om verden, så snakkede han altid lige fra hjertet af, og mente hvert et ord.
|
|
|
Post by Deleted on Jul 22, 2014 0:28:10 GMT 1
Hun grinte let ved han støtte og lod derefter mulen duppe hans. Hvis det blot var så enkelt. Problemet var hjo bare han sikkert ikke engang ville kunne se dem. Men hun nænnede ikke at brække hans naive sind. Det var tanken søn talte
|
|
|
Post by Deleted on Jul 22, 2014 0:32:29 GMT 1
Han kiggede smilende på hende. Han kunne slet ikke forstå hun bekymrede sig sådan. Verden var jo et fantastisk sted, fyldt med kærlighed. Det var hvertfald det han mente, indtil han skulle høre Anvanyas ord igen..
|
|
|
Post by Deleted on Jul 22, 2014 7:08:43 GMT 1
Yoruichi kendte til verden, hun havde været igennem så meget. Man kunne vel entenligt kun beundre hende for at hun altid holdte den glade linje, nogen faldt jo i. Se selv dengang den kære Dream tvangs bedækkede hende, hun havde blot givet ham en lektie som han kunne lærer af. Det var absurt at så mange ungheste ikke lærte om den virkelige verden. "Dodge?.. jeg ville bare sige en dag bliver alle hjerter knust, du har nogle valg og du kan kun finde dine egne svar, dog vil jeg altid være her til at hjælpe og passe på dig. Selv når jeg ikke er jeg here er jeg omkring dig.." hun smilte roligt til ham.
|
|