Den unge hingst stod med hovedet bukket ned over vandet. De grønne øjne var lukket, imens han nød det kølige vand skylle ned igennem han hals. 
Ham og hans far havde brugt meget tid her ved Reins vand. Med et lille smil betragtede han sit spejlbilled. Det unge hjerte styrtede afsted, der var intet der kunne stoppe det. Dodge led af den samme hovedkuls kærlighed som Sugar også var udsat for. Ung og dum villle nogen kalde det.
Endnu en gang sænkede han hovedet, for at få slukket det sidste af den brand der hærvede hans indre. 

Hoppen så mod den velkendte skikkelse, hun nu længe havde studeret i skyggerne, endelig tog hun nok mod til sig og gik ud fra skyggerne listede stille bag ham, håbede han intet hørte, pga han virkede som han stod godt begravet i sine tanker, hun håbedde nemlig hun kunne skubbe ham helt i vandet.

Helt ubekymret løftede han hovedet med et drømmende udtryk. Stille prustede han, og skulle til at ryste den bløde pels. Han hørte noget pusle, men slog det hen, det kunne lige så godt være noget sm¨kræ der ledte efter mad langs søens siv.
Den lange hale, og den korte man blev slynget fra side til side, så støv og lopper sprang omkring ham.

Han reagede ikke, med et var hun henne bag ham og tog hovede hen for at give ham et ordenligt skub? mon han rykkede sigen inden?

Det var ikke en mus der puslede, i et ryk vendte han hovedet, og blev forskrækket over at Yoruichi stod så tæt på ham.
De kraftige bagben gled ned i vandet, og han fnys forskrækket.
"Yuroichi!?" fik han næsten råbt. De klare, drømme agtige øjge var vidt opspærret.

Den søde kærlige og drillede latter lød over hans forskrækkelse. Dog ændrede hendes mine sig atter til advorligt.. "Dodge?" hendes øjne var dybt advorlige, hun funglede lidt over hvordan hun skulle sige det, samtidig ventede hunpå hans fokus blev stort igen og advorligt lige som henes nu var..

Hans blik var blevet drillende, da hendes latter fyldte hans øre. Men den pludselige alvorlighed i hendes stemme, ændrede det hele.
"Hvad er der?" Han vippede ukomfortabelt med de runde øre "Er der noget galt?"
Han fik halet sig op af vandet, og spjættede lidt med bagbene for at få det værste vand ud af hovskægget.

"kan du huske det vi snakkede om sidste Dodge.. du snakkede om du også ville være med at hjælpe andre.. noget med vi osv?" hendes stemme var advorlig, men stadig i det kærlæge tonelege. lille Dodge.. hun følte stadig storesøster agtigt overfor ha, sådan uden rigtigt at vide hvorfor..

Hans blik stod stift på hende, usikkert nikkede han. Det var det han ville. Han blev lidt nysgerrig, og tippede hovedet en smule,
"Hvad da?" kom den dybe stemme. Han følte sig så lille sammen med hende, hvertfald mentalt.
Dot var tryg ved hende, og det hun nu måtte sige til ham, var nok af stor betydning, siden hun blev så alvorlig.

Hun nikkede let "ser du, jeg har været her og deromkring, en stor krig umler op, men det vi ønsker er hamoni og fred, at alle uskylde sjæle overlever, det er det Smeye er udepå at dræbe alle unaturlige,og de unaturlige er blodsugerne, aka. også din lille kæreste. den anden side er mere rolig, men jeg tænkte vi kunne danne en gruppe Dodge, ligesom ungdoms oprør, hvis vi samler en flok, en hemmelig flok med heste hvor vi vil beskytte andre. hvad siger du? er du med på at få brugt nogle af dine muller til at beskytte de uskyldige og hjælpe andre?" hun smilte til ham. Det var da genialt synes hun selv.. Være en gruppe heste som stod imod krigen, prøvede at stoppe denne krig..

Hans opmærksomhed var kun på hende, en gru var i hans øjne, og hjertet pumpede så hårdt, at det dunkede i hans øre. Han kiggede tænksomt på hende, rettede blikket mod himlen et øjeblik, sukkede dybt imens han fandt ordene.
De klare, grønne øjne mistede deres ungheste glød, men rebellen så i ham, en oprørsk hingst, med en mening om verdens tilstand, hvordan den skal ændres, hvordan den kunne blive.
"Du ved Yoruichi, jeg har sagt jeg ville kæmpe for de uskylde. Endnu mere vil jeg kæmpe for dem jeg elsker. Hvis disse heste vil tag mine elskede fra mig, skal de nok få med mig at føle" Ivrigt, gearet virrede det grå hoved på ham, imens han snakkede.
"Lad os få samlet disse heste" Et kæmpe smil sad på hans mule, hans øjne glitrede som solen selv. Han havde fået blod på tanden, ingen skulle krumme et hår på hovedet af hans lille flagremus hoppe-

Hun nikkede forstående "lyder godt Dodge" hans næste ord lød " lyder godt! Vi vil gøre en forskel. Men husk flokken vil være hemmelig. Ingen er som så leder, men jeg står somsådan for den, Medhensyn til splid og andet." Forklarede hun. De skulle have et mødes område. Folk skulle tro det blot var en almindelig flok, indtil alt var kørt på plads. Hun var glad for Dodge støttede ideen.

Han nikkede energisk "Endelig er der en chance for at gøre noget ved det." han brummede dybt.
"Life!" et lys gik op for ham, stedet han elskede "Life vil være vores møde sted, det er oplagt til det" Livets sø, her vil de ligge deres planer, kæmpe for deres frihed.
Hjertet voksede to størrelser i brystet på ham, han virkede større nu, som han stod rangt, stolt.

Hun nikkede let. Det var også hendes chance for at gøre noget hun godt kunne lide. Hun så på ham og grinte let "det er det perfekte sted!" Lød den kærlige stemme "det kan være din lille kæreste vil Joine? Du må endelig få dem med du mener passer ind!" Sagde hun så.

Han så entusiastisk på hende, og nikkede ivrigt. Planen skred frem ad. De skulle nok få freden til at Sejre i proelio. Det næste gjorde ham lidt mere usikker.
En tænkende prusten kom fra ham. "Jeg ved ikke" han slog med halen og kiggede på hende med et alvorligt blik "Anvanya er den der får mit blod til at flyde i mine åre, hvis det skete hende noget..." et lille sk forlod ham.
"Men jeg vil skaffe så mange til flokken, som jeg kan inddrive"