Post by Deleted on Jul 3, 2014 11:48:50 GMT 1
Solen var for længst gået ned bag klipperne i horisonten. Mærket havde lagt sig som et tæppe over dette land.
Dette land som hingsten ikke så som sit eget, men som han heller ikke følte var helt fremmed. Hans blik gled rundt og mange heste var gået til ro. Han havde svært ved at falde til ro, han var aldrig før vant til at man kunne lægge sig og lukke øjne. Mange ville mene at hans tid væk fra dette sted havde skadet ham. Hans had var vokset og alt i ham skreg efter kamp. Kampen var ikke ondsindet, men han havde levet med at man var nød til at kæmpe for alt han ville have. Han hadede de få heste han kendte fra dette sted. Der var kun en som havde fået sat et præg på ham og det var en ung hoppe. Hun havde været fuldstændig anerledes end alt andet han havde set på dette sted. Hun var gået tæt på ham, men ikke for tæt og så havde hun bare ignoreret ham.
Hun havde bare græsset og været helt afslappet selv om han havde sine små anfald. Et fnys forlod ham bare ved tanken om denne hoppe. Hans røde øjne spejdede let ud over denne eng, han kunne holde øje med meget på denne eng og dette ønskede han også. Han var altid klar til kamp og hans opmærksomhed var altid på omgivelserne omkring ham.
Et smæld med halen markerede blot hans tilstedeværelse. Hans røde og hvide krop, skjulte let det store muskellag under skinnet. Hans holdning var stolt og tydeligt hingstet. Han var ikke som de mange heste her på stedet, som opførte sig mere som om de manglede deres sten. Hans udstråling skreg tydeligt hingst. Hans hoved var højt hævet og blikket spejdede let over denne lettere tomme eng. Kun få heste trissede rundt.
Dette land som hingsten ikke så som sit eget, men som han heller ikke følte var helt fremmed. Hans blik gled rundt og mange heste var gået til ro. Han havde svært ved at falde til ro, han var aldrig før vant til at man kunne lægge sig og lukke øjne. Mange ville mene at hans tid væk fra dette sted havde skadet ham. Hans had var vokset og alt i ham skreg efter kamp. Kampen var ikke ondsindet, men han havde levet med at man var nød til at kæmpe for alt han ville have. Han hadede de få heste han kendte fra dette sted. Der var kun en som havde fået sat et præg på ham og det var en ung hoppe. Hun havde været fuldstændig anerledes end alt andet han havde set på dette sted. Hun var gået tæt på ham, men ikke for tæt og så havde hun bare ignoreret ham.
Hun havde bare græsset og været helt afslappet selv om han havde sine små anfald. Et fnys forlod ham bare ved tanken om denne hoppe. Hans røde øjne spejdede let ud over denne eng, han kunne holde øje med meget på denne eng og dette ønskede han også. Han var altid klar til kamp og hans opmærksomhed var altid på omgivelserne omkring ham.
Et smæld med halen markerede blot hans tilstedeværelse. Hans røde og hvide krop, skjulte let det store muskellag under skinnet. Hans holdning var stolt og tydeligt hingstet. Han var ikke som de mange heste her på stedet, som opførte sig mere som om de manglede deres sten. Hans udstråling skreg tydeligt hingst. Hans hoved var højt hævet og blikket spejdede let over denne lettere tomme eng. Kun få heste trissede rundt.