Den sorte hingst slog kort med den falmet hale. De sorte vinger blev kort strakt helt ud i hele deres vingefang. Denne lysning omgivet af gamle, sovende egetræer tillod ham for en gangs skyld at strække dem. Det havde været en lang tud her ind, men han havde ikke haft andet at give sig til, så han havde undersøgt den døsige skov. De gule øjne undersøgte træerne og deres døsige, tunge luft. De bar ingen form for retfærdighed, den klogeste og stærkeste vandt. Så let var det. Den stærkeste overlever. I hans tilfælde var hans udseende langt fra stærkt, men hans sind.. Hans sin var stærkere end noget andet næsten. Dog var han ikke en man skulle undervurdere på grund af hans krop, han var en hingst med magt, han var en hingst med sådan en magt, at han kunne snøre de fleste og gøre deres egen krop til et helvede. Alt han ønskede var at se verden gå under i mørke og kaos. Men når han nu ikke kunne få dette, så tog han til takke med at ødelægge sindene hos andre. Kaste dem ind i kaos. Den sorte hingsts læber flækkede i et smil, inden han nippede let til det triste græs, der voksede her. Den eneste lysning med nogen form for rigtig adgang til sollyset og dets næring.

Den store muskuløse hingst bevægede sig stille og elegant rundt imens Hans øre lå i nakken. De to farvet øjne kiggede rundt og den tykke hale. Et prust kom fra ham imens han spillede stille med sine store muskler og vippede lidt rundt med ørene. Hans to farvet øjne var kolde og dyster, intet glæde at se i dem.

// sorry kort skal lige i gang med ham xD

// Det går nok (;

Han prustede kort. Græsset var lige så dødt og nærings løst som hans lys. Han ville ikke stå her og øde dødt græs, så ville han hellere lade sulten mætte ham. Hvis han endeligt skulle æde det forbandede græs, så skulle han godt nok også have noget ud af det. Ikke nyttesløs græsning på dødt græs. Han hævede hovedet og med blottede tænder slog han et skingert, skærende mareridts vrinsk op. Dette mindede om det jagt skrig, han havde lavet, da Aino havde forsøgt at flygte. Hun var stadig på frifod, men han forventede stadig hun holdte sin aftale til fulde. Ellers ville han med glæde trække hendes tarme ud af hendes mund. Om hun så var død eller levende! han brummede kort og smaskede kort. De sylespidse tænder forrest i munden var drabelige våben og de blev bestemt også brugt der til. Dog var de her fornylig blevet dedikeret til at beskytte de der søgte hans beskyttelse, til de der havde trusler fra andre heste i Proelio. Han piskede kort med halen, inden han søgte rundt i skoven med de gule øjne. Intet syntes at være her. Ikke andre end ham og hans genlydende hvin, der syntes at hænge fast i den døsige luft..