Død karakter
IS OFFLINE
Years Old
My smile was taken long ago, If I could change, I hope I never know
885 POSTS & 4 LIKES
|
Post by Insanus Amoris Drachmas on Mar 31, 2014 15:10:14 GMT 1
Han lyttede til hende. Hun havde ret. Hun havde helt ret i, at hans søn havde levet hele sit liv her i Proelio, at han endnu ikke havde set livet forsvinde ud af en hest. En hest der elskede ham. En hest der ville følge ham til verdens ende og tilbage igen. Han brummede dybt. Anerkendende. Hun var ikke dum. Men hun havde tabt. Hun var hans lærling på prøve og han vidste udmærket, at hun også havde spillet før, det var tydeligt.. De sorte øre vippede tænkende og det endte med at tage længere tid og overveje noget end først ment. Han så så på hende med et smil om mulen "Hvad du så end ønsker af dette føl, så er det endnu ikke noget som du vil diskutere med mig, så jeg har intet at forvente, ingen betaling. Intet profit for mig. Vil du virkeligt dette, så vil jeg tage min pris først. Dog lover jeg dig du vil ikke gå så langt." Hans stemme var fyldt med faretruende skyer, der lovede at lægge verden i mørke for evigt. Han var en der altid holdt sine løfter, når han mente dem altså. Se på Caeli Pluvia. Hun var sårret og knækket, da han fandt hende igen i Keisa. Hun ville foraltid være hans, hun ville foraltid være jagtet.. "Du har fuldkommen ret, han er mere hans moder end han er min.. Tragisk, men sådan ligger verden nu en gang." Han kneb kort de gule øjne sammen, da hun nævnte den fortvivlede sjæl. Hun havde altså tænkt sig at troppe op med en eller anden.. Han forventede hun bragte denne sjæl til ham. Han slog kort med halen og brød blikket med hende. "Godt så. Jeg går udfra, at du har mulighed for at få denne sjæl til at følge dig op til de støvede, røde bjerge i sydlige Proelio, Følg fuglene om præcis fire dage. Følg dem fra foden af bjerget til deres veje ender."
|
|
|
Post by Deleted on Mar 31, 2014 15:33:04 GMT 1
Hun kiggede på ham, efter hans ord lod hun øjne koldt lægge i hans "vil jeg ikke det?" hviskede hun lavt og toneløst "sig mig Insanus hvad er en pris for et føl fra dig?" Hun så et smuthul og det smuthul tog hun. Han skulle ej få lov til at løbe fra sin ord sådan uden videre. "på en eller anden måde skal jeg mine lege jo forsætte.. Det føl reder mine gener, føre min leg videre.. Der går ej længe før nogen finder mig. livet er ikke fair, men ens valg har sine konsekvenser og ligeså har mine det" Hun var ikke i tvivl om en dag ville nogen komme for at få hævn på hende, og når den dag kom blev hun nød til at være forberet på det væreste. Hun vidste godt hun havde ret medhensyn til Dream. Hun lyttede "4 dage" mumlede hun. Hun måtte finde Fawn til den tid. Nu var der ikke andet end at håbe på at hun var kommet helt ind i varmen hos sin lille veninde..
|
|
Død karakter
IS OFFLINE
Years Old
My smile was taken long ago, If I could change, I hope I never know
885 POSTS & 4 LIKES
|
Post by Insanus Amoris Drachmas on Mar 31, 2014 17:14:52 GMT 1
Han betragede hvordan hun nærmest med skjult triumf så på ham og med en toneløs stemme hviskede. Oh hun ville fortryde det. Hun ville fortryde det, den dag hun fandt ud af det. Hun ville fortryde det i det lange løb, det gjorde man altid, når man havde med denne hingst at gøre. Han var ikke en man skulle sætte sine drømme i. Han var ikke en man skulle lytte til, man var en man skulle holde sig fra og kun komme i nærheden med en glohed tang og et skjold lavet af guder til sit sind. Hans skygger fandt altid en vej. Lyset var blot en nuance af sort. "Prisen, min ven, er ikke noget jeg deler med dig. Prisen er en du giver mig, så snart du har sagt ja, så snart du har givet mig lov. Og så går du med mig gennem det hele vejen." Der lå et mørkt, koldt smil i hans mundvige. Stemmen var fyldt med skygger og mystik. Hun burde bakke ud nu. Hun burde ryste på hovedet og sige nej tak. Dog var dette en mindre payback for hendes stilhed om hendes sjæl, som hun aller nådigst havde valgt ud af flokken. Hun snakkede om hendes planer og han kunne mærke, at det ikke ville gøre noget, måske at udveksle nogle ord med hende.. Han brummede kort og vendte siden til og så på hende. "Gå med mig, Aino. " Han så afventende på hende i nogle få øjeblikke, inden han begyndte at gå. Han ventede kort med at svare hende på hendes ord. "Det vil det. Men, hvis jeg må spørge, hvorfor lige jeg? Der er mange, der vil kunne give den bedre kvaliteter, sygdom følger Dream, meget sandsynligt fra mig. " Det nyttede jo intet, hvis hendes lille arving ikke kunne holde sig selv i live i lang nok tid.. Men selvom han var en speciel hingst, det var ikke nogen overraskelse at Dream var blevet syg, hans far havde leve af kød, blod og græs det meste af hans liv, men han havde tilgengæld også en ret stor livslinje. "Endnu et spørgsmål. Hvad har du udrettet?"
|
|
|
Post by Deleted on Mar 31, 2014 18:17:36 GMT 1
Hun lyttede opmærksomt men svarede ej endnu tænkte i stedet og svaret ville nok komme senere. Han kunne dræbe hende, men frygtede hun døden - næppe. Frygtede hun smerten - næppe. Hun forstod sig ej på kærlighed og venner osv. Hun forstod ej det at binde sig, fordi hun altid havde lært det modsatte. Men alligevel var hendes sjæl bundet til Dream, dog på hendes egen underlige måde, da hun på ingen anden måde vidste hvordan hun skulle takle det. Hun nikkede ved hans ord og fulgte så trop op ved hans side. "Fordi.. Fordi du er den eneste jeg kender der er så langt ude at det er facinerende.." svarede hun oprindeligt. Insanus var generelt den der bare gjorde hvad han ville, lod at svømme, sked på andres ord, hun kunne godt lide det. Hun havde ej mere at sige til det. Dog det næste fik hende til at knebe øjne sammen "tjo.. jeg søgte jo ud af Proelio som føl, for at finde min vej, altid har jeg jo blot underkastet mig lod den bide og sparke, men jeg fik blot nok. Så jeg rejste lidt rundt, fandt en hest der var sindsyg nok til at lære et føl op og ja til sidst tog jeg så hævn over min flok." hun huskede stadig hvordan det hele så ud foran hende. Flokken var lille, ikke en af de kæmpe store. Men hun havde gjort det. Dræbt dem og nogle på sin vej under sin træning. Hun tænkte endnu på sit svar medhensyn til pris og føl. "men De vil vel på ingen måde røbe din pris?" lød det eftertænksomt fra hende.
|
|
Død karakter
IS OFFLINE
Years Old
My smile was taken long ago, If I could change, I hope I never know
885 POSTS & 4 LIKES
|
Post by Insanus Amoris Drachmas on Mar 31, 2014 18:38:39 GMT 1
Hun tænkte sig om. Tænkte sig godt om. Det var vel også et besynderligt spørgsmål, sådan at stille hende, men relevant. Hendes svar kom og han var faktisk ikke ligefrem overrasket. Han fascinerede mange. Mange var gået videre til den næste verden på grund af dette, andre vandrede rundt i et stadie mellem liv og død. I limbo, blot et mareridt og en skygge af hvad de havde været. Dog ville han gerne vide, hvad der fascinerede dem så meget.. Han var en skabning, der ikke burde fascinere nogen. Ligemeget hvor meget de havde lyst til at smage på skyggerne. "Mange har givet mig den grund.. Ikke i ord, men deres kropsprog." Hans stemme var mørk, kold og hård, men en tråd af morskab løb gennem den. For hans minder om hvordan de havde fortalt ham, at de enden var fortabt i ham eller fascineret af ham, så endte de alle sammen et sted. Helvede. Han betragede hende, som hun fortalte, hvordan hun var rejst ud af Proelio og kommet tilbage efter at have taget sin hævn, der nok indebar et par mord, det ville heller ej overraske ham. Han nikkede blot. De næste ord vente samtalen tilbage til afkommet og hans pris. Et smil strejfede hans læber. Hun var en nysgerrig lille skabning, men det var kun godt. Kun godt for hende karriere, for hun havde brug for det uskyldige, men nysgerrige og af og til lokkende opførsel, da det var nogen af de bedste kort en hoppe havde. Han var nok en hingst, men han var en spiller, en dukkeføre, som vidste hvordan man spillede begge roller. "Nej. Ikke før, du står ved ved min side og har valget mellem at indfrie det eller tage en enkelt billet til Helzloris varme kælder. "
|
|
|
Post by Deleted on Mar 31, 2014 19:03:43 GMT 1
Hun sagde ej noget til det første men lyttede derimod mere til det andet. Hun smilte let til ham "jamen skal vi så sige jeg får et levede føl og du får din pris" hun gik ind foran ham. Hendes øjne viste tydeligt at hun mente det. Han skulle ikke have lov til at sno sig ud igen. Hun mente det så inderlidt, han kunne ikke give en lille finger hvis han ej ønskede hende til at tage den. Hun var ej bange.. Han kunne sige hvad han ville gøre hvad han ville, men ej sno sig ud af noget nu.
|
|
Død karakter
IS OFFLINE
Years Old
My smile was taken long ago, If I could change, I hope I never know
885 POSTS & 4 LIKES
|
Post by Insanus Amoris Drachmas on Mar 31, 2014 19:38:59 GMT 1
Hun ville fortryde det, den dag hun fandt ud af, hvad han havde i vente for hende. Hun ville krølle sig sammen af skam.. Hun ville lide under det.. Hun ville fortryde denne dag. Han var stoppet op og de stod få centimeter fra hinanden. Hun var død alvorlig. Hendes grønne øjne viste ham det. De viste ham alt. De sorte øre var vippet bagud og han stod længe med de gule øjne fast låste med hende. De lovede både den ene tortur og den anden.. Dog et smil, et smil så frygtsomt, at han måtte have nogle syge, mørke tanker i hans hoved.. Hun ville fortryde hvert et ord hun lige havde sagt. Dog han bestemte. Han bestemte, så længe hun endnu ikke havde fået titlen som hans lærling. Ikke før. "Som du vil.. " Hans smil blev hængende i hans mundvige og de gule øjne lukkede sig, som han sukkede. De åbnede sig dog hurtigt igen og stirrede på hende med et mørke så stjerne og måne løst, at det var mørket fra hans skygger, at det var hans skygger der ny stirrede på hende. De fortalte om nogle af de mange frygtelige ting han havde set, gjort og hørt. "Jeg vil tage min pris først. Nok efter din første prøve er bestået. Så vær beredt. " Det ville være bedst, hvis de fik testen overstået først... Hun havde brug for at være i en okay stand, hvis hun skulle overleve hans pris..
|
|
|
Post by Deleted on Mar 31, 2014 19:46:50 GMT 1
Hun smilte veltilfreds og drejede atter væk fra hans sti. Hun frygtede ej hans syge syn, frygtede generelt slet ikke ham. om hun skulle slæbe Fawn helt op i bjergene gjorde hun det. Hun gav ikke op nu. Hun ville bestå første test.. Hun ville tage hans pris med oprejst pande uden at græde.. uden at skrige.. Hun nikkede "vi ses om fire dage så" det var tydeligt hun ej havde mere at gøre her nu. Hun havde sagt hvad hun ville og nu skulle hun blot finde fawn få hende med på hendes sti oppe ved mødes stedet..
// hvor lægger det henne? Altså hvad er navnet på stedet :-D
|
|
Død karakter
IS OFFLINE
Years Old
My smile was taken long ago, If I could change, I hope I never know
885 POSTS & 4 LIKES
|
Post by Insanus Amoris Drachmas on Mar 31, 2014 20:24:06 GMT 1
// Maijak (;
De gule øjne var på hende hele tiden. Han betragtede hvordan hun var opsat på at gennemføre deres lille spil, hvordan hun var fast besluttet på at hun ville slæbe den stakkels sjæl op til ham i bjergene, at hun ville ofre ham denne sjæl, hvis det var det han ville have fra hende. Hun var klar til at gå langt for noget, som hun ville have. Målsat. Det var godt, men så utrolig blændende til tider, man glemte jo helt at have det sjovt en gang i mellem. Dog at nå sine mål var godt. Han mål dog.. han mål tog tid at opnå, der lå så meget bag det, at han ikke kunne rulle frem som en tidevands bølge.. "Fire dage " Brummede han kort og strakte vingeren kort, inden han blot fortsatte sin gang. Deres møde var slut og der var ikke mere at snakke om. De havde fået vendt nogle gode emner. Han var trådt et skridt tættere på hans mål idag.
|
|
|
Post by Deleted on Mar 31, 2014 20:41:50 GMT 1
Der var ikke mere af gøre nu vendte hun bort fra ham ud for at finde Fawn.
/out and thk xD
|
|