Sleeping trees

Den brune hingst vippede kort med de brune øre. Et smil lå let over hans mule. Det var mørkt, men hans sind var ikke. Foråret var på vej, det bragte med varme med sig.. Hans led ville blive varmet op, så han igen kunne gå nogenlunde normalt igen, i hvert fald længere end tre meter uden at blive nød til at stoppe. Den røde hale slog kort bag ham, inden han satte frem i en ujævn trav. han befandt sig i den sovende skov af ege træer. Den var ikke farlig, som Beica som ville lege med dit hoved, kunne føre dig ud over en klippe kant. Det var en syg skov.

Den brune hingst stoppede op og kiggede rundt. Kort efter fortsatte han sin gang mellem de sovende, gamle ege træer.