SNAKEBITE

The one who fears love

'' A life spent making mistakes is not only more honorable

Den tyrkise hoppe satte hovene på den iskolde jord. Jorden var så hård, at det gav genlyd i det hun satte sine hove. Snakebite vippede med de mandel formede ører og fnyste irritabelt. Hvorfor skulle det også være så koldt. Kulden gjorde ikke meget gavn for Proelio, eller for nogle andre heste der havde bosat sig dette land. Næ, det dræbte deres mad og gjorde det besværligt at overleve. Heldigvis var vintermånederne ved at svinde hen, vejret blev varmere og varmere, for hver dag der gik. For hver dag der gik blev det også lysere og lysere igen, lige så stille var man begyndt at finde en forandring på vejret, Gud ske lov. Den lille spinkle og kurvede hoppe, satte frem i en forsigtig skridten. De rolige slange agtige øjne forfulgte de døde træer, og hver en forhøjning der nu var på Galka. Hun savnede sin søn. Hun lod et smil passere mulen, og stille kom en lang hugtand til syne. Normalt når man så på Snake, ville man synes hun så så uskyldig ud. Ligeså snart man ser hende i øjnene vil man se den spydighed, der engang lå naturligt til hende, de giftige smukke øjne havde stadig samme look som de havde haft før hen. Hun var stadig giftig. Uanset hvor meget Proelio havde ændret hende, og fået hende til at glemme sin fortid. Langsomt brummede den feminine hoppe, så den lyse stemme rungede, da der så meget tomt ud. Et tilfreds smil lå om hendes mule, og hun fortsatte sin bestemte gang frem ad.

But more useful than a life spent doing nothing.”

Den store sorte hingst The Dark Dream kom i store elegante bevæglser rundt for sig selv, hans store nakke var knast og den tykke blå hang flot ved hans man. han slog med den lange tykke blå hale og havde sine øre i nakken. et mørkt og dysteret vrinsk kom fra ham imens han kiggede underet men koldt rundt, var han alene eller var her flere. han stoppede op og stod som en stor muskuløs friser med knast nakke og kiggede rundt med sine kolde gulde, røde øjne og var spændt op i de store muskler

SNAKEBITE

The one who fears love

'' A life spent making mistakes is not only more honorable

Den tyrkise hoppe vippede med ørerne da hun hørte et vrinsk i nærheden af hende. Hun havde ellers ikke troet at her var nogle. Hun hævede hovedet og kneb øjnene en anelse sammen, det lød som en hingst og det duftede også som en hingst. Hans stemme havde været mørk, og lidt skræmmende. Den kurvede men tynde hoppe, stod lidt og tænkte. Havde hun lyst til at opsøge denne hingst? Hun forsøgte og se om hun kunne få øje på ham, men der var så mørkt, så det ville være svært. Snakebite, lod et feminint lyst og bestemt vrinsk runge gennem luften efterfulgt af et fnys. Hun rettede sig op og lod slangeøjnene igen glide en gang rundt i området. Hun kunne mærke han var i nærheden.

But more useful than a life spent doing nothing.”

Han så rundt og et feminint vrinsk lød. Han smilte dysteret og i lydløst skridt skrittede han mod hoppen. Han var mørk svag at se hvis han virkelig gemte sig godt. Han slog med halen og fik øje på en hoppe og viste sig så til sist for hende. Han slog med halen og gik hen mod hende men stoppede op med mellemrum og kiggede ind i hendes øjne " godaften " lød den mørke hæse stemme imens han holdt nakken knast og ørene i nakken og holdte de store muskler spændte, hun var en spichel farve og lingte ik alle andre, det kunne han godt lide

SNAKEBITE

The one who fears love

'' A life spent making mistakes is not only more honorable

Den tyrkise hoppe studerede ham i mørket. Meget høj. Hvert fald i forhold til hende. Der var noget mystisk, og dystert ved ham. Hoppen hævede det fine lille hovede, og lod blikket betragte ham. Gad vide om han var ligeså høj som hendes egen søn? Han førte sig vældigt frem, og lod musklerne spille under det tynde skind. Snake fnyste feminint og skeptisk. Hun faldt ikke bare for en flot krop. Nu måtte hun hører hvad han havde at byde på indefra. Hun lyttede da han begyndte at tale til hende. Hun smilte skævt så den ene slange tand blev tydelig.

,, Godaften du der. Hvad bringer dig herud ved dette mørke opslugte sted? "

Svarede den tyrkise hoppe med en rolig og toneløs stemme. Afventende vippede hun de mandel formede ører frem og tilbage.

But more useful than a life spent doing nothing.”