Den sorte hingst lignede noget der var kørt over af noget tungt, for hans ribben stak stadig ud, tildels, af siden, men det havde skam dannet sår skorpe, men de mærkværdige buler på hans side vidnede om flere trykkede eller brækkede ribben.. Den sorte hingst havde valgt, at gå, da dette fik bevægelse i hele hans krop og fik den til, at synge af smerte fra de skadede knogler. Hans fald på Clear Ice havde langt fra været sundt for hans tynde krop, men her stod han og gumlede, faktisk mere eller mindre ufrivilligt, på noget gult græs og gloede over på det ørken lignende landskab.
Sneen var tøet en smule, men der fandtes stadig sne her og det over hele Proelio. Han var faktisk en smule mut over, at vinteren var over og at han enligt ikke havde nået det han skulle.. Men så kunne han altid sætte i en frisk trav og få tankerne til et bedre sted gennem smerten fra hans ribben..

Den tyne slanke hoppe Kamira travede stille fint og elegant afsted med en araber holdning, hendes hale var eksere løftet da brunsten var hos hende, det irrteret hende, der kom ingen føl ud af hende og Zar da Zar nok aldrig ville kunne lave føl igen fordi han er kommet tilbage fra de døde. hun var skuffet men sådan var det jo. hun slog med halen og holdte sine øre fremme imens et blidt vrinsk kom fra hende. hun kiggede rundt og en skiklse kunne ses lengere henne men hvem det var viste hun iikke, hun vrinskede søgende imens hun travede videre og holdte øje med skiklsen

Et vrinsk lød og han vendte sig mod det. Han genkendte det som den sorte, lettere skimle hoppe Kamira.. Sweets datter. Han slog kort med den blålige hale, inden han tog et par skridt i mod hende og et svag smil lå over den sorte mule. "God aften Kamira.." brummede han. Hans stemme var som altid mørk, men venlig. Havde hun mon fået det bedre efter al hende ulykke? hvad med hendes søn? Denne Black Magic. Hvilket mindede ham om, at han også skulle have fat i Dark..
De sorte øre vippede kort, inden han blot betragtede hende som hun kom tættere på i mørket.

hun så på skiklsen og til sidst kunne hun se hvem det var, det var jo Insanus. hun svingede glad med den hævede hale og trævede dansende hen til ham og vippede ørene helt fremme. hun stoppede op foran ham og nikkede elegant til ham "Godaften Insanus" lød det fra hende imens hun smilte og var afslappet i den slanke tyne krop, hun lod blot brunsten løbe der en hvor vinden bragte den imens øjne stod ind i hans "hvordan får det med dig" lød den blide stemme fra hende imens hun smilte og nippede drillet til hans pannelok. hun prustede og brummede blidt og holdte et tandsmil så hendes hvide tænder kunne ses, hun var blevet i mere godt humør men der var mange til der gik hende på naverende men dem lod hun glemme idag for hun ville have en god daag

De sorte vinger lå over ryggen på ham, foldet, men de var også på sådan en størrelse, at de dækkede det meste af de skræmmende kødsår på hans højre side. De var blåmærker for ham, men for en hver anden kunne det betyde at de nægtede at lave noget, da de enden ville gøre afsindigt ondt eller blot være bange for, at de ville springe op og det der lignede. Et kort nik og et dybt brum hilste den sorte skimle hoppe, der nu var foran ham.
Hun virkede til at have det langt bedre, for hun både smilede og nappede let til hans blålige pandelok. "Det går skam udmærket Kamira. Hvad med dig og din lille familie? " Så vidt han huskede, så skulle Dark meget muligt have taget hendes søn under isne vinger og forsøgt at opdrage lidt på ham, men han kunne jo også have fortrudt det, hvis han vidste at Kamira måske ville blive ked af det. Det var kun hans halvsøster, men de var stadig af det samme kød og blod. Så han ville ikke blive skuffet, hvis dette var tilfældet.

hun så på ham og lyttede og trak lidt på skulderende "jamen ik helt så godt, min datter er død og min mage er død og jeg har givet min sjæl til en gud der heder Smeye for at få Zar tilbage, men jeg prøver at være stærk og holde humøret oppe" lød det fra hende imens hun smilte skævt til ham "hvad med dig " lød den blidte stemme fra hende imens hun holdte sine øre fremme og den brunstige hale afslappet bag hende. hun var halvt spændt op i den slanke og muskuløse krop og holdte et smil om mulen og så ind i hans øjne og videre over han krop og ind i hans øjne igen med et glad smil om mulen

"Din Sjæl?..." Han hævede hovedet og vippede de sorte øre frem mod hende. Havde den yngre hoppe solgt sin sjæl til Hr. Al Mægtig Over Gud!? En boblende vrede og sorte skygger bevægede sig i hans sind. Der var meget få ting der kunne hades mere end den grå Zar og guderne.. Hvad skulle hun dog få ud af det? Zar var død.. Genopstået.. Endnu en Zombie. Hans gule øjne betragtede hende med en hård mine, inden han slog kort med halen.
"Der er ikke sket så meget i mit liv.. "det var alt han lige kunne svare til hende nu.. Han var mere interesseret i hendes handel med Smeye..

hun så på ham og lyttede og så ned i jorden "Undskyld, jeg viste ik hvad jeg havde gang i, hvis jeg har kontakt og tror på Helz vil han brande min sjæl " lød det fra hende imens hun kiggede væk og ind i hans øjne igen og slog med halen og så i jorden "det var noget med at hvis vi forråder ham brander hans vores sjæle, og han er ikke engang sød, han er ond" lød det fra hende imens hun så ind i hans øjne med bange øjne, hun ville gerne ha Zar tilbage og gav sin sjæl for at rede ham men kunne hun ik bare havde haft givet den til Helz. hun trak vejeret dybt og lyttede og smilte skævt "okay men har du det godt" lød den stille blide stemme fra hende imens hun næsten ikke turte at kigge op i hans øjne, hun var bange for at han var sur på hende og ville gøre hende foortræd som han gjorde mod hendes mor

En kort, dyb brummen kom fra hans strube. "Ja, det må man vist nok sige, at du ikke gjorde.. " Han vippede de sorte øre bagud, men da hun nævnte overguden Smeye igen, sagde at han var ond, da vippede det ene mod hende. Hvis hun ville brænde op, hvis hun troede på Helz eller snakkede med ham, så ville hun enligt også være i fare for det, når hun snakkede med ham ikke? Han var Helzloris Budbringer.. "Så længe jeg ikke skal til at lave forhandlinger med Helzlori om, at hente dig tilbage, så må du tilbringe så meget tid med Zar, som du nu vil." Hans gule øjne studerede hende. Kolde og mørke. Kunne man forhandle hendes sjæl tilbage? Ville han overhovedet det? Nej, enligt ikke. Et kort, hårdt fnys forlod hans sorte mule. Stanken af hendes brunst hang i luften, som fluer på en varm sommerdag..

Et let smil bredte sig over hans læber."Jeg har det fint. Hvad har Smeye så af kriterier, udover at du ikke må tro på Helzlori?"

Hun så på ham og lyttede til hand ord og barkkede usikkert og så ned i jorden uden et ord. Hun holdte tårende inde og bed sig blot i læben. Hun lyttede til det sidtse og trak på skulderende " V...ved jeg ik " lød det fra hende med en rystende stemme og hoved og øjne mod jorden.
Hun gav ham ej et blik, hun var bange og viste ik hvad hun nu skulle gøre, Insanus var sikkert sur på hende og nu havde hun sikkert ingen. Hun kiggede blot væk fra ham og følte sig til grin