Tråden finder sted på grænsen til Kanto, ikke i selve skoven.
Tråden er åben for et ubegrænset antal; skrive-rækkefølgen er som man kommer ind i tråden.

Asher

Come morning light

Stilhed. Det var alt hvad der fyldte luften. Stilhed. Et fnys brød skildte den før den spraglede hingst slog med hovedet. Manen bølgede om ham, før det hele faldt til ro og døde hen sammen med stilheden. Bitter stilhed.

Til hans ene side stak den tørre, døde skov op som forvredne tinder, mens der til den ene var intet andet end silhuetten af bjerge. Sikke et muntert sted han var nået frem til. Hingsten vidste ej hvad han egentligt havde forventet at finde, men dette... dette var ikke det. Han havde vel søgt forklaring, viden, om hvorfor solen pludseligt aldrig var kommet. Let rystede han sit hoved før han hævede det og lod sine øjne glide studerende over landskabet. Det ene var rødt som bjergene i det fjerne, det andet gyldent som solopgangen. Hans mor havde sagt at hans fader ikke havde haft to forskellige øjne, men ærligt talt var han ligeglad; det var blot øjne, ikke sandt? En eller anden sær ændring stod for det, men af de få afkom han havde set vokse op, som vel og mærke havde hans blod, havde ingen af dem vist det samme særtræk. Naturen var sådan fra tid til anden.

Mere stilhed. Hans skridt stoppede op stilheden slugte alt, før han hævede sine forben delvist fra jorden og lod dem klapre mod det tørre underlag på hver sit tidspunkt. En høj fløjtetone skar sig vej gennem luften, før et smæld fulgte trop. Et par hastige, kraftfulde galopstrin lagde bunden.

You and I'll be safe and sound

Den spinkle hoppe Lavita kom i fint trav rundt forsig selv. Hendes lange bøljede hale slog stille bag hende og ørene var fremme, de skindende øjne kiggede nyskærigt rundt og hendes aften skindede så hun kunne ej gemme sig for fare da dte ville afsløre hende. Hun hørte noget hun ej kunne fin de ud af hvad var så hun travede fint mod den underlige lyd. Det var lenge siden den unge hoppe havde vandret rundt, så nu skulle der udforskes noget. Hun kiggede rundt og en skiklse kom til syne et stykke fra hende. Et blidt og lavt vrinsk kom fra hende imens hun stoppede op, det kunne jo værre være han var farlig eller ikke ville have selvskab

Et ryk i det ene ører. Uden tøven blev de 4 hove placeret mod jorden og hingstens bagpart sank sammen i det kraftige stop. Et øjeblik virrede han med hovedet, før ørerne blev vippet fremad og øjnene vendt mod lyden der før havde fanget hans opmærksomhed. Halen svirpede bag ham, så støv og tørt græs dansede omkring ham. Hans position var samlet, stolt, og med en let hvælven i nakken vrinskede han tilbage.
Asher satte fremad i skridt mod den fremmede skikkelse, en hoppe hvis man dømte fra lyden. I takt med at han bevæge sig mod hende, studerede han hende. Ikke den kraftigste af hopper, men hun virkede alligevel ikke til at være en blandt de letteste heller. Hun var mørk af lød, men hendes bagpart syntes lysere end resten af hende; ikke at han kunne se den fra den vinkel han havde. Med et fnys knejsede han let i nakken, før han satte farten op til en trav. Et skævt, drenget smil smøg sig om hans mørke mule.

hun så på han og blev stårene og slog rundt med sine bøljede lange hale. hun prustede og lod øjne studer ham, han havde mange forskællige faver men det var ej grimt. hun vippede rundt med de sorte øre og stod ret og elegant med knast nakke og lingte en friser hoppe, bare mere spinklere. hendes an hang flot ved hendes side og halen var løftet og bude flot ned mod jorden. hendes skindende øjne stod ind i hans vendte videre rundt og tilbage på ham igen "godaften" lød den blide og ædle stemme fra hende imens hun blev stårende og lod ham komme til hende

Hingstens skridt kom til et holdt og han stoppede i en veloprejst stilling, med halsen let buet. Et glimt spillede i hans øjne, mens det drengede smil stadig havde sin gang om hans mule. Halen blev svunget bag ham, før han hævede sit hoved og gav hoppen et let nik, inden hendes stemme fyldte stilheden.

"Godaften til dem også."

Hans stemme bar en let accent, men ikke noget som gjorde det svært, på nogen måde, at forstå hvad han sagde. Uden tøven strakte han sin hals en smule, tilbød sin mule i en venlig gestus, før han indprintede hendes duft. Med en dæmpet brummen trak han sit hoved til sig, før han lagde det let på skrå. Et øjeblik studerede han hende blot, tog alle hendes former og farver ind, inden hans stemme lød på ny.

"Mit navn er Asher; hvad er deres?"

hun så på ham og holdte et stille smil om mulen. hun holdte nakken bøjet og kroppen ret. de skindende øjne så ind i hans imens hun lyttede og nikkede stille. hun kiggede ud i mørket og ind i hans øjne igen imens hun strak stille mulen da han gjorde og lod øjen glide over hans krop og snuste til ham inden hun tog hoved til sig igen og lyttede "Mit Navn er Lavita" lød det fra hende imens hun kiggede nyskrærigt ind i hans øjne "er du ny her" lød den blide stemme fra hende imens hun holdte sine øre halvt fremme og øjne nyskrærigt ind i hans, han lingte ik en hun havde set her i landet før. hun prustede stille og fint imens øjne var ind i hans med nogle nyskærige øjne

Lavita var hendes navn. Igen en konsonant først i stedet for en vokal. Finurligt egentligt, men ikke noget der krævede videre dybe tanker for at forstå; lande havde sine forskelle og det samme gjaldt åbenbart navngivning. Et let nik forlod ham, som tegn på at han havde hørt og forstået hendes ord.

"Er det så åbenlyst?"

Ordene kom med en sagte latter; var det virkeligt så tydeligt, at lande ej havde haft hans selskab i særlig lang tid? Måske, men hvem vidste, hun kunne også blot have kommet med et heldigt gæt? Uanset om det var et gæt eller ej, forsatte hans stemme med et par tilføjende ord.

"Men det er de vel ikke, siden de kan se, at jeg er det?"

Der lå intet bag ordene, end en simpel konstatering og et skævt, venligt smil.

hun så på ham og lyttede og trak lidt på skulderende "nej ik helt men jeg mener bare ik at jeg har set dig før, nu" lød den venlig stemme fra hende imens hun smilte stille og slog rundt med halen. hun smilte stille, hun så på ham hale og så med underende øjne, det var en sjov hale, men også en flot en, en hun aldrig havde set før i sit liv. hun lyttede til det andet med et stille smil om mulen "nej jeg er født her, men hvor kommer du enlig fra, har aldrig set sådan en hale før" lød det fra hende med et smil om mulen imens hun mente det på en sød måde, hun var nermmest overrasket over at se sådan en hale, den var flot. hun så ind i hans øjne med et smil og ørene helt fremme mod ham

Asher svirpede med halen ved hendes ord. Sært at hun havde ment han var ny, blot fordi hun ikke havde set ham før, men hey, hvis hun normalt kendte alle, så var det vel bare sådan. Måske var landet mindre end han gik ud fra? Hvis det var, så havde han vidst ikke meget at se her, men han havde ikke i sinde at vende om og forlade landet; ikke efter en så lang rejse som hans.
Da hun spurgte om hvor han kom fra, baseret på hans hale, tippede hans ører fremad i en nysgerrig, lidt overrasket position. Var hans hale en særhed? Noget specielt? Måske var det, til hende, siden hun var født her og vel næppe havde rejst fra landet. Uanset hvad grunden var, så kunne han ikke dy sig. Uden tøven svang han halen op, så hårerne vældede nedover hans ryg.

"Jeg kommer langt herfra, men man kan nu finde nogle som den her,-" Han lavede en lille bevægelse med halen. "- hos heste i mange lande."

Et skævt smil strøg over hans mule. Han kunne godt lide hende her.

hun så på ham med et smil og så på hans hale og ind i hans øjne igen. hun holdte sine øre fremme mod ham og slappede af i den slanke krop "det må ha været en hård rejse" lød det fra hende imens hun smilte stille. hun kiggede på ham og smilte og hun var helt opslugt at han havde sådan en hale, han var jo faketisk i hendes hoved mere speciel en guderende. hun vippede stille rundt med ørene og strakede kroppen og stod så stille igen "men det en pæn hale du har, du ik som alle andre heste" lød det fra hende uden hun overhoved nåret at tænke over hvad hun sagde, det fløj blot ud af munden på hende

Let nikkede han til hendes ord. Rejsen havde ikke just været den letteste han havde været ude på, men det meste havde han jo egentligt tilbagelagt, inden solens forsvandt. Det var første da den ikke kom, at hans egentlige rejse var begyndt. Hans egentlige prøvelser. En dæmpet brummen, tænksom, forlod ham inden han svarede hende.

"Tja.. hård og hård... det er i hvert fald ikke noget jeg vil foreslå nogen at tage ud på."

Et drenget smil smøg sig om hans mule og han trådte et lille skridt tættere på hende. Han nød nærkontakt, men trådte gerne tilbage hvis hun ikke ville have ham så tæt på hende.

Ved hendes ord spidsede han ører og en dæmpet latter forlod ham. Ikke som andre heste? Oh, han var nu nok som mange andre, hvis blot man virkeligt havde set verden!

"Tak, men der er skam flere af min... 'slags'... end de får det til at lyde som."

hun så på ham og smilte stille. hun slog med halen og kiggede ind i hans øjne imens hun lyttede "hvorlang tid tog det at komme her til" lød det nyskærigt fra hende imens hun holdte et skævt smil om mulen og holdte sine øre frem mod ham. hun lod ham blot komme tættere på hende imens hun holde sine øjne ind i hans med et venligt blik i dem. hun prustede fint og holdte sin krop ret og nakken hævet med samtidig lidt knast. hun lyttede og holdte sit skæve smil "det må du undskylde, det var ik ment på den måde" lød det fra hende og hentyd til hans sidste ord. hun var blot helt fansineret over at møde en hest med sådan en hale, det var første gang hun så sådan en hale så ja hun var jo nermmest helt op og køre over det

Stilfærdigt lod han sin hale svinge ned til jorden igen, før den langsomt bevægede sig en smule rundt. Faktisk var hans hale nærmest altid i bevægelse, uanset hvor langsom den bevægelse end måtte være.

"Alt for lang tid."

Svaret kom med en munter latter, før han rystede let på hovedet. Han vidste ærligt talt ikke præcis hvor lang tid rejsen havde taget, for hvor meget kunne han regne med? Derfor lod han de ord blive det eneste svar han gav hende, før han bevægede sig videre til hendes næste ord.

"De har ingen grund til at undskylde Lavita, for jeg mente skam ikke mine ord dårligt. Det overrasker mig blot lidt, at de ikke har set nogen med min hale før. Såvidt jeg ved flyder det nemlig i mange familier, at have haler som min. Nogen har endda to af dem, siger rygterne i hvert fald, men jeg har nu aldrig stødt på sådan en før...!"

Med mulen puffede han opmuntrende til hende.

hun så på ham med et smil og vippede stille rundt med sine øre. hun prustede og lyttede og nikkede stille som Okay, det var jo ik alle der kunne huske hvor langtid rejsen havde taget. hun slog stille med sin bølgede hale og holdte et stille smil om mulen. hun lyttede og åbnede øjne lid mere, nogle med to haler som den, Holda op det havde hun godt nok heller aldrig set. hun smilte stille og mærkede hans mule puffede opmunderende til hende, et smil var på mulen og øjne stod ind i hans "var der heste der havde en hale som mig og nogle andre" lød det fra hende imens hun stille smilte og holdte ørene fremme mod ham og holdte den slanke krop afslappet, der var ingen grund til at spænde op i sin krop, han var jo sød en til videre og hun kunne godt lide dette møde

Hans ord om heste med to haler, virkede til virkeligt at fascinere hende. Det var blot et lille rygte han havde hørt et eller andet sted, præcis hvor huskede han ej, men hørt det, det havde han. En dæmpet brummen forlod ham, ved hendes spørgsmål. Nogen med haler som hendes? De findes overalt, trods alt, så svaret var selvfølgeligt ja.

"Ja, jeg tror I udgører størstedelen af os tilsammen."

En dæmpet brummen skød frem i hans bryst og han nippede let til hendes ene ører. Han vidste han tog en chance ved at nærme sig hende så meget, men det gik nok. Hvis hun ikke kunne tage den slags nærkontakt, så kunne han næppe blive direkte venner med hende.

"Ikke at det gør jer mindre værd; i har jeres egen skønhed."