---

KRON

---

Hingsten havde rundet kløftens slutning for et stykke tid siden og var nu nået ud til græs. Endeligt, hvis man spurgte ham. Ikke fordi han var van til de frodigste enge og ikke kunne klare sig på de tørre stepper, men han brød sig bedst om en blanding. Med et par hævede skridt kom han til et stop, før han lod blikket studere omgivelser. Hist og her kunne skikkelser anes, men han fandt ingen der var så tæt på at det interesserede ham. Med ørerne i nakken hævede han sine forben en smule fra græsset, før han lod et dominant, hingstet hvin lyde. Hans hove ramte jorden med en dump lyd, før et fnys forlod hans næsebor. Med et sidste, studerende blik, sænkede han sit hoved for at græsse.

Den fine hoppe stod fint ved en eng og kiggede ned på sin søn. hun smilte stille og sank hoved ned mod de grønne grass og begyndte så stille og grasse. hendes øre var fremme og den spinkle krop var fint og smukt afslappet. hun hørte et hvin og et fint blidt svar forlod hende imens hun kiggede på sin søn og smilte og kastede med hoved imens hun gik stille fram og gik et og elegandt med knast narkke og ørende helt fremme imens manen hang flot på den ene side

Black Magic
det sorte hinste føl stod elegandt ved sin morders side. han lod sig die da hans morder grassede. han tog hoved til sig da hun savet en hingst og gik frem ad. han travede elegandt efter hende og satte til sidst frem i galop imens hoved var flot hæved og ørende helt fremme. han stoppede hordt op da en kæmpe hingst kom tilsyne. han ventede på sin morder da den store hingst så skræmmende ud

Hingsten modtog en hoppes svar uden synderlig interesse. Han lukkede blot munden om endnu en tot græs, før han hævede det en smule ved en bevægelse i hans øjenkrog. Hovedet blev nu hævet og nakken knejsede kraftigt, mens de flossede, ødelagte ører blev vendt tilbage i nakken. Et fnys forlod hans mule ved synet af føllet som akkompagnierede hoppen. Det var ikke fordi han ikke brød sig om andre hingstes føl, langt fra, men hingsteføl... uanset om de var hans egne eller andres, så brød han sig egentligt ikke særlig meget om dem, men hvilken rigtig hingst gjorde? De udgjorde trods alt, i fremtiden, en potentiel modstander.
Efter at have studeret det sølle føl, flyttede han sit bliv over på hoppen. Hun bar en midnatssort pels, hvide aftegn og en lys man, med mathende hale. Som altid lå der dog ingen overraskende interesse i hingstens øjne, men blot en ligegyldige iagtagelse. En hingstet brummen skød dog frem i den mørkes bryst.

hun kiggede fint rundt og så Black Magic galopere afsted. hun hævede hoved da hun ikke kunne finde ham. hun vrinskede søgende op efter ham og fik tilsidst øje på ham. han så skræmt ud. hun kiggede underet ´på ham og fik så øje på en kæmpe hingst som så ret skræmmede ud. hun gik blot videre imens hun stille nippede til Magics panelok og travede fint i to sikunder og stoppede og kiggede på hingsten. hun var stoppede op med en god stor mellemrum. hun så på hingsten og smilte skævt "Goddag. mit navn er Kamira og det her er Black Magic, hvem er du" lød det fra hende med den blide ædle stemme'

Black Magic
Det sorte hingste føl kiggede på den store hingst da han hørte sin morder der vrinskede. han blev blot stårende og mærkede hans morder der nappede til hans panelok. han travede fint med og stoppede op ved hendes side og kiggede på hingsten med de røde øjne

Intet smil viste sig om hingstens mule, men ørerne blev vendt ud til siden når han lod blikket hvile på hoppen, mens de lå fladt ned når blikket skiftede til føllet. Af vane vrikkede han med klumpen af en hale, som var alt han havde tilbage, da et par fluer generede hans ene side. Dog hjalp det, åbenlyst, ingenting.

"Goddag Kamira."

Han nægtede at hilse på det sølle føl, som ikke havde turde gå tæt på uden sin mor. Stemmen var tør, både i interesse, men også i tone: hans stemme var brugt, tydeligt, men den var endnu ikke hæs. Nok var den ikke den blideste, dejligste stemme, men den var ikke irriterende at lytte til.

"Jeg bære ingen rang, så hvem jeg er kan jeg ikke sige, men mit navn er Kron."

hun så på ham og lyttede. hun smilte og nikkede fint og vendte hoved tilbage på Magic og kastede fint mod hoved som et at han skulle komme tættere på. hun vendte hoved mod hingsten igen med et stille smil og lyttede "Kron, det er et meget pænt navn du bager dig" lød det fint blidt og varmt fra hende imens hendes øre var helt fremme mod ham og øjne stod ind i hans. hun svingede stille med halen og holdte øjne på Kron

Black Magic
han så på den store hingst og sin morder. han viste enlig ikke hvad han skulle gøre, han kunne ikke løbe hen til sin fader for han havde aldrig mødt sin fader og han kunne ikke bare stikke af fra sin morder. han så hendes kast med hoved. han gik stille frem og stoppede igen og kiggede på dem med de røde øjne

Kron ignorerede de ord der kom fra hoppen, for de interesserede ham egentligt ikke på nogen måde. For hvad vis han havde et 'pænt' navn, hvad så? Var det ikke fløjtende ligegyldigt? Med et søgte han nu føllets blik og kneb sine øjne lidt sammen, før et fnys forlod ham, hvorefter han så begyndte at tilbagelægge den korte afstand hoppen havde efterladt mellem dem. Stadig knejsede hingsten i nakken, da han begav sig rundt omkring hoppen; hans skridt forblev kraftfulde og lange. Hans runde var ej fjendtligt eller som et rovdyrs, bare ligegyldigt betragtende, så han var sikker på, at han havde set, hvad der var at se ved hende.

hun så på ham med de skindende øjne og prustede stille fint. hun knaste fint narkken og var spændt i den halv muskuløse krop og kiggede tilbage på Magic. hun smilte stille til ham og vendte hoved frem af igen. hun lod ham gå rundt om hende imens hendes øjne stod frem af. hun prustede fint og blev blot stårende og ventede på Magics regtion. hun kiggede op mod himlen og håbede hendes morder kunne se hende og Magic.

Magic.
han så på hingsten og prustede, da hingsten knep sine øjne sammen gjorde Magic det samme og fnøs. han slog rundt med den lille hale og lagde sine øre ned i narkken. han så hingsten gik rundt om hans morder imens en knurren lød fra Magic det var tydeligt at se det var morders dreng som beskydtede hende. han havde sine øre tilbage og øjne stod på hingtsten

Kamira virkede ikke synderligt berørt af at han iagtog hende, så han valgte at lade runden blive en ting mere. Da han var nået halvvejs omkring hende, sænkede han sit hoved og snappede ud efter hendes ene hase. I samme øjeblik lød der noget fra føllet, næsten som om han beskyttede sin moder. Med et fnys vendte han sit blik mod føllet, hævede sit hoved væk fra hoppen og lod ørerne være næsten usynlige mod den enorme nakke han ejede. Der var ingen tvivl om at det føl skulle passe på med, hvad det gjorde; Kron var ikke blank for at eliminere potentielle fremtidige modstander, selv når de var så sølle som det føl var nu. Nok ville den sorte hoppe ikke bryde sig om det, men hvad pokker; han kunne finde hopper så mange andre steder og trods hun ikke var nogen ringe hoppe, faldt hun ikke helt i hans smag.

hun kiggede på sit føl da han knurret, hun kiggede på Magic og kunne se hvor meget han mindede om Jaws på så mange punkter. hun mærkede et snap og et spark og lavt hvin var hendes mave af kom fra hende imens hendes øre røj ned i narkken. hun slappede af igen og tog sine øre halvt op og spændte op i sine muskuler. hun holdte godt øje med Magic og Kron

Magic
han så på den store hingst og knep sine øjne sammen og holdte øje med hingsten. da han snappede hans morder væste han hordt og var ved at kalde efter hans fader men han viste jo ikke hvem han fader var som var hans morders mage

Kron trådte et skridt til siden, så hendes spark lige præcis missede ham. Hun var alt for følsom, men i det mindste faldt hun til ro igen rimelig hurtigt, men alligevel var hun, selv hvis hun var faldet i hans smag, bestemt ikke en hoppe han kunne bruge til noget som helst. At hun havde et føl ved sin side hjalp selvfølgelig ikke det mindste.
Ved føllets andet, lille udbrud, hævede Kron sit hoved helt, før hans ører var vredet i nakken på ny. Et kraftigt fnys forlod hans mule, før han begyndte at skridte frem mod føllet. Nej. Ingen sagde ham imod, når han testede en hoppe for dens potentiale, og slap godt fra det; selv ikke et lille, uvidende føl som dette.

hun så på Kron og prustede, han så jo skræmmende ud. hun vippede rundt med sine øre og så hvordan han gik mod hendes søn. hun kiggede underet på ham. hun lagde sine øre ned i narkken og stildte sig beskydtende over sin søn. hun kiggede på den store hingst med de skindende øjne og ventede op hvad han ville

Black Magic
han så på hingsten med de kolde øjne og prustede føllet og var klar på at slås selvom han var en lille prut som ikke kunne noget. han lagde sine øre helt tilbage da hans morder stildte sig over ham og beskydtede ham

Da den sorte hoppe nu stillede sig ind foran føllet, trak hingsten en smule på smilebåndet, men det var bestemt ikke venligt ment. Et øjeblik så han blot somt på hoppen, før han så blot rystede sit hoved. Nok var Kron stålsat af sind, men føllet var som sådan ikke blevet bestemt til at blive nedlagt og heller ikke elimineret. Han havde faktisk ikke bestemt sig for, hvad han ville gøre, og ergo lod han det ligge. Var det egentligt ikke også straf nok, at føllet gemte sig bag sin moder så villigt? Så svagt? Med et fnys vendte han sig bort og begyndte at skridte væk fra dem. Der var intet potentiale i hoppen og siden føllet var en hingst, var der ej heller noget at hente der.

hun så på hingsten og holdte ørende ned i narkken og var halv spændt i den halv muskuløse krop. hun slog med halen og kiggede på ham imens han gik væk. hun var ligeglad med den hingst hun havde en mage og var ved at blive lykkelig og havde de venner hun havde brug for, så den hingst betød intet for hende eller sagde hende noget. hun smilte stille da hingsten gik lengere og lengere væk. hun nippede blidt til Magics panlok og slappede af i den spinkle kro

Black Magic
det sorte hingste føl kiggede på hingsten og blottede de hvide tænder og slog rundt med halen og rystede sig. han lagde sig ned under sin morder og lagde sig til at sove da han var tradt

Fin