HALCON

Son of Odon and Snakebite

'' I have long since closed my eyes..

Den mørke hingst, bevægede sig gennem det høje græs. Hans sår havde healet, og havde nu skabt et lille ar omkring hans hvide aftegn. De brændende gule øjne, scannede området for liv. Hans tanker, var fjerne og samme var hans sjæl. Det hele var bare blevet så fjernt på det sidste. Engang imellem kunne han høre kendte stemmer i hovedet, minder og latter. Det var det eneste sted han kunne føle glæden. Hingsten bevægede sig gennem det tørre græs, over til en sti. Hans holdning var afslappet, og ørerne vippede roligt ned omkring nakken. Den store hingst, havde ingen intentioner om at skulle vise sig frem for nogen. En fugl pippede ovenover hovedet på ham, og efterfølgende løftede han blikket for at betragte fuglen. I en glidende bevægelse stoppede han op for at orientere sig. Galka var så stort, og han var ikke sikker på han havde været alle steder på dette område endnu, dette sted kunne han ikke lige huske at han havde betrådt før. Halcon lod øjnene kort lukke i. Da mørket opslugte ham tænkte han på Indepth. Han savnede hende, men var også klog nok til at holde sig på afstand fra hende. Han vidste hun var forvirret, og havde brug for at få en forklaring på hvorfor hun er som hun er. En forklaring kun hendes familie ville kunne give hende. Han åbnede øjnene igen, og lod de kølige øjne glide over et stort skyggefuldt træ, der var solidt placeret midt i det hele. Et mørkt brum forlod Halcon, og i en langsom bevægelse søgte han over imod skyggen. Trods han pels var tynd, svedte han enormt meget når solen bagte på hans mørke ydre hele tiden. Da han havde placeret sig under træet, rystede han den lange man så den røg ned over den modsatte skulder hvor hans bidemærke var.

My only goal is in the darkness"

Den stribede hoppe Jah-lila bevægede sig af sted i en frisk trav, mens hun nysgerrigt kiggede sig omkring.. Galka. Jah-lila havde været her før, men der var hun kommet en anden vej fra end nu, og idet hun dengang ikke havde nået at udforske hele området, var hun nu vendt tilbage, med den sædvanlige nysgerrighed spirende i sig.
Den pinke hale svingede fornøjet fra side til side, mens hun nynnede en glad melodi. At der mere eller mindre hang en dødsdom over den stribede hoppe, var ikke noget hun lod sig mærke med. Hun kunne jo alligevel ikke gøre noget, for hvem kunne hamle op mod den såkaldte overgud? Fermaz havde fortalt, at selv hans far Flakezé ikke ville kunne gøre noget, hvis guden valgte at udslette alle med kendskab til guderne, og der stod Jah-lila jo mere eller mindre i første række.
Men solen skinnede fra en næsten skyfri himmel, og det grønne græs vuggede blidt når en blid vind strøg sig igennem det. Verden var et skønt sted, og med et kast med hovedet så den pinke man stod omkring hende som en høstak, kastede Jah-lila de ubehagelige tanker bort. Livet skulle leves, så længe man havde det. Med ét fik Jah-lila øje på et stort egetræ som stod midt i det hele, uden noget selskab af andre træer. Helt uden selskab var træet dog ikke, da den stribede hoppe fornemmede konturen af en hest under det. Nysgerrigt satte hun nu retningen mod træet, mens hun vrinskede venligt til hesten, så den ikke skulle blive forskrækket, hvis den ikke havde opdaget hende.

HALCON

Son of Odon and Snakebite

'' I have long since closed my eyes..

Den mørke hingst lod blikket hvile ud på naturen. Roligt vippede han ørerne afslappet ned i nakken. Pludselig hørte han en lyd, og han kunne også dufte en fremmed duft. Halcon vendte hovedet i en afslappende bevægelse, og til hans egen overraskelse så han... En meget mærkværdig hoppe som var på vej mod ham. Halcon lagde hovedet på skrå og brummede kort med den mørke stemme. Hun havde mange sjove farver. Mange havde han stødt på, men dog ikke lige hende. Hingsten hævede hovedet og lagde det en smule på sned. Så lod han de kølige øjne let betragte hende, hmm. Hun så nu ikke så gammel ud igen. Det bløde græs kildede den unge hingst hen af benene, og gav ham en kildende fornemmelse i kroppen. Et venligt vrinsk mødte hans øre. Halcon svarede roligt med en sagte brummen.

My only goal is in the darkness"

Som Jah-lila nærmede sig både hest og træ, studerede hun nysgerrigt hesten, som selv uden træets skygge lod til at bære en mørk farve.. Som hun var kommet tættere på, var det nu tydeligt at det var en hingst. Hans muskeløse krop virkede til at være af den tungere type, selvom han på ingen måde virkede stor og klodset, som nogle hingste havde en tendens til. To hvide aftegn der begge havde en underlig form, lyste op i hingstens pande og på hans skulder. Mon de betød noget? Sokker havde hingsten også og udover den hvide og næsten sorte farve, bar han blå og grøn. En hingst hvor flere farver spillede ind og medvirkede til at give ham et unikt udseende.
Den stribede hoppe var nu noget næsten helt hen til træet, men da hun ikke vidste, om hun var velkommen under det sammen med hingsten, valgte hun at stoppe op lidt derfra. "Hejsa," hilste hun så med et stort smil til den fremmede. Sky kunne man ikke ligefrem kalde Jah-lila.

HALCON

Son of Odon and Snakebite

'' I have long since closed my eyes..

Den mørke hingst løftede undrende øjenbrynene. Aldrig havde han set en hoppe so, hende. Hun lignende jo en slikkepind? Hun virkede en smule tøvende. Vidste ikke rigtig om hun skulle slutte sig til Halcon. Unghingsten løftede det store hovedet og vippede ørerne en anelse frem. Det kan godt være at Halcon var en stille type, men han viste hvert fald venlighed. Han lod et sidste blik glide over hende. Hun var slank og muskuløs på en pæn måde, meget feminin og alligevel en type der virkede som om hun ikke rigtig gik op i hvordan hun så ud. Nu var hun næsten ved siden af han, og så stoppede hun op. Hun måtte gerne komme ind under hvis hun havde lyst. De gule brændende øjne hvilede på hende da hun hilste. Hendes stemme var energisk og hun bar et stort smil. Den mørke hingst vippede en smule med ørerne og svarede;

,, Jamen goddag, vandrende slikkepind "

Sagde han drillende og gengældte hendes smil, med et drillende og venligt smil. De fleste han møder her har været hopper faktisk. Han havde kun mødt en hingst før og det var hans fader. Halcon brummede sagte og vendte kroppen mod hende, og rykkede en smule hvis hun skulle få lyst til at gå ind under træet. Solen havde før stået højt på himmelen, men en masse skyer havde dækket den blå himmelen, og nu var nuancerne mere grå. Det tydede på at der snart ville komme en byge.

My only goal is in the darkness"

Kort stod de to heste og så hinanden an, inden den mørke hingst valgte at svare på Jah-lilas hilsen.. Hans velkomst kom noget bag på den stribede hoppe, og først stod hun bare og kiggede ganske forundret på ham, inden hun flækkede i et grin. Det var der alligevel aldrig nogen der havde kaldt hende før. Vandrende slikkepind. "Det vælger jeg at tage som en kompliment," svarede hun så kækt tilbage, og sendte ham et mindst lige så drillende smil tilbage.

Jah-lila havde godt bemærket, hvordan mørke skyer langsomt var begyndt at snige sig over himlen, og da den fremmede hingst nu tydeligt indbød hende til en plads under træet sammen med ham, tog hun gladelig imod den, og nærmest inden man kunne nå og blinke med øjnene, stod hun henne ved siden af ham. Dette var heller ikke et sekund for tidligt, da regndråberne nu langsomt begyndte at falde deres lange vej fra skyerne og ned til jorden.
I et par minutter stod Jah-lila blot og stirrede fascineret ud på regnen, inden hun med et varmt blik i de strålende blå øjne, vendte sig mod hingsten ved hendes side. "Og hvad hedder sådan en charmetrold så?" Spurgte hun, hvor det drillende tonefald på ingen måde var til at overhøre.