Oleander
If you don't hate me yet dont worry... Your time will come


Lange sorte ben slængede sig henover de golde sletter. Det måtte være Sylinums sydligste, før grænsen til ørkenriget fandtes. Ingenmandsland. Oleander var blevet draget hertil, af sin søgen efter viden. Jo bedre viden, jo bedre kendskab til landet, jo mere magt at få. Under den glohede sol begyndte svedperlerne at løbe over hans blanke grå pels. De orange striber skinnede om kap med de orange sletter... Forude hvilede et sort landskab - ved Mortem church og det omkringliggende sorte sand. Han havde hørt om dette sted. Men aldrig set det. Det skulle have en historie fuld af gys fra fortiden.

Endnu engang var Valicia draget på eventyr helt alene udenfor flokkens trygge rammer. Hendes sidste tur havde ikke skræmt hende fra at prøve igen - den havde måske nærmere givet hende blod på tanden. Spænding, gys og så var der jo også den yderst interessante hingst...

Der var ingen tvivl i hendes sind om at hun skulle afsted igen så her var hun, på vej hen imod den ørken hun havde hørt skulle være ... ja et eller andet sted her omkring. Hun skulle nok finde den og selv hvis ikke hun fandt den ville hun sikkert finde noget andet interessant at bruge tiden på. Det var allerede varmere her end hvor hun kom fra men ikke ordentligt ørken endnu så i et forsøg på at finde den "rigtige" ørken besteg hun en lille bakke og så sig omkring.

Oleander
If you don't hate me yet dont worry... Your time will come


Hastigt omend ganske harmonisk tog farten til og hingsten trods svedperler, slog over i trav. Det bløde sand en udfordring, som han nærmede sig kirken. Den tørre vind bragte snart en fært med sig. Hoppe - bekendt. Han gjorde intet stop, for hans retning var alligevel i hendes. Det var ganske belejligt, trods hun på en måde havde været ganske irriterende, fandt han alligevel sjov i selskabet.

Oleander følte sig stærkere end sidst, men han var nok stadig den samme kække type. Ikke decideret morderisk og ond, men han kunne godt lide lege...