Admin
USER IS OFFLINE
Years Old
Female
Always waiting for new ideas
331 POSTS & 68 LIKES
|
Post by JD-Thilde on Feb 15, 2022 16:41:32 GMT 1
☙ Konkurrence ❧ - Vind en helt ny slags udvikling til din karakter.
✯ Udviklingens oprindelse
Der fandtes mange væsner på Wareena, som sjældent blev set af hestene der ellers beboede kloden. Mange af disse væsner var finurlige og igen ville kunne forestille sig deres evner. En stor del af dem tilhørte i tidernes morgen Jaymelias dimension Phantasia. Ét af disse dyr var et lille pattedyr, der mest af alt lignede et egern, der var tilpasset til at leve under vandet - men i stedet svømmede den i den frie luft. Dette væsen var en skønhed uden lige. Der var dog ikke mange af dens slags og det var sjældent nogen fandt frem til dem. Det lykkedes dog Gudinden Sémnyx at opspore et sådan egern og straks førte det alle hendes tanker hen på hvor vidunderligt det måtte føles at svømme så frit i luften. Hun fantaserede sig snart til hvorledes man kunne omdanne en hest til samme evner. Det var i de stunder at hun opfandt udviklingen 'Aqualea'. I samme stunder ønskede hun at vinde tillid hos sin fars og mors tidligere følgere. Der måtte være nogen i Proelio der kunne se hende for den Gudinde hun var vokset op og blevet til. Nogen der ville søge hende, fremfor de andre guder, ikke? Således ønskede Sémnyx at sætte sit eget første præg i landet. Så snart sendte hun besked ud, præcis som Flakezé havde lært hende at gøre det, hvis man ønskede kontakt til folket. Hun lod ordet lyde vidt og bredt, at hun ønskede at skænke en gave til én hvis skæbne hvilede hos hende. Hun alene kunne se fremtid og fortid. Så hun ville vide hvis deres hjerter talte usandt. Hun tilspurgte derfor sjælene i landet, om de ville søge hende, i Kesia eller skyggebjergene og her udvise deres tro, på en sådan vis at der ingen tvivl kunne være om deres ønske om at følge hende. Den sjæl hun vurderede mest loyal ville blive velsignet med den nye udvikling. De andre der virkede oprigtige, ville hun herfra kunne kalde sine følgere.
✯ Gevinst
Der er blevet opfundet en helt ny slags udvikling i Proelio. En type hest der kan 'svæve/svømme' gennem luften, som om den var vand. Denne udvikling giver karakteren smukke finner, og en havfruelignende hale i stedet for bagben. Hesten kan selvfølgelig stadig komme i kontakt med jorden, men er faktisk altid svævende. Udviklingen vil ligge over både Enhjørning og Pegasus, og vil derfor være den dyreste udvikling at opnå. Skal du have muligheden for at være den første der får den? Og så endda gratis? Så skynd dig at være med!
Du deltager ved at skrive et svar herunder, som din karakter, hvor karakteren møder op i Kesia eller Skyggebjergene og udføre den opgave Sémnyx har sendt ud ovenfor. At vise sin tro på hende. Det kan være en bøn, en handling, eller blot en tankestrøm. En historie eller sågår et offer. Lad fantasien flyde.
|
|
Hoppe
IS OFFLINE
Years Old
Female
Styres af Trinse. ♡
142 POSTS & 5 LIKES
|
Post by Chihiro on Feb 17, 2022 14:24:23 GMT 1
Den unge, godhjertede hoppe havde som mange andre denne dag hørt gudindens kald. Det var som sædvanlig en stor oplevelse for hende sådan at opleve, hvordan en sjæl kunne tale til en uden selv at være fysisk til stede. Hun var ikke vokset op i et synderligt religiøst hjem, men hun havde naturligvis hørt alle historierne om Proelios fortid og havde altid fundet gudernes roller i denne utrolig fascinerende og spændende. Selv havde hun da også mødt gudinde Jaymelia et par gange og huskede med stor glæde tilbage på den dag, hvor Jaymelia ankom til Elasium og gav hende titlen som Velfærdsholder, dengang De Øverste i landsdelene havde været en ting. Det var dog efterhånden længe siden, hun havde set noget til den smukke gudinde, og hun havde aldrig selv opfattet sig som en decideret tilbeder af nogen gud - selvom hun naturligvis troede på dem alle sammen.
Hun havde indtil videre kun hørt rygterne om den nye gudinde Sémnyx, der skulle være datter af selveste Laylis og Smeyé, men aldrig selv haft fornøjelsen af at møde hende. Hun måtte derfor indrømme, at det havde givet hende et lille sug i maven, da hun pludselig havde hørt gudindens stemme i sit hoved. Hendes tilbud var fristende - ikke fordi hun nødvendigvis ønskede sig nogen særlig gave, men mere fordi hun godt kunne se sig selv have muligheden for at være en trofast og loyal tilbeder af en gudinde, hun forhåbentlig ville komme til at holde af. Hun havde altid været en ekstremt godhjertet - nogen ville endda sige naiv - hoppe, og tanken om dette lå hende derfor ikke så fjern. Hun havde altid haft et stort ønske og mission om at hjælpe alle på sin vej og gøre sit til, at Proelio blev et trygt og rart land at færdes i - og dette kunne måske være fremtiden for hende?
Det var derfor med sommerfugle i maven og en brændende nysgerrighed i øjnene, at hun begav sig op ad Skyggebjergene. Hun var endnu en ung hoppe, der manglede at finde sin plads her i livet, og hun håbede, at Sémnyx ville kunne hjælpe hende med at finde denne. Hun havde ikke fortalt noget til sin familie endnu; hun var ganske enkelt bange for, at de ville dømme hende og forsøge at tale hende fra det. Inderst inde vidste hun jo godt, at det var hendes eget valg, og at hendes familie aldrig nogensinde ville udskamme hende for at have truffet det - men hun var ganske let at påvirke og overtale, og hun ville derfor gerne være helt sikker på, at dette var en beslutning, hun havde taget på egen hånd - hendes første selvstændige rejse væk fra det idylliske, perfekte familieliv derhjemme.
Hun lukkede øjnene i og lod sit sind søge ud i luften omkring sig. Hun vidste ikke, hvor Sémnyx befandt sig, eller hvad hun forventedes at gøre, så hun forsøgte at nå gudinden med sine tanker. Hun tømte sin krop og sit sind - blottede sig fuldstændig og forsøgte at forestille sig, at hun var gennemsigtig; at gudinden ville kunne se lige igennem hende. I sine tanker fortalte hun Sémnyx lidt om sig selv og sine ønsker til fremtiden; at hun var en nysgerrig og åben sjæl, der ville kunne formes efter gudindens ønsker. Den gyldne ring om hendes ene ben glødede let i lyserøde toner, som hun begav sig opad - en evig reminder om denne rene sjæl, hvis sind var så godhjertet, at hun var blevet skænket selveste Kærlighedens Ring allerede som helt lille.
|
|