Oleander
If you don't hate me yet dont worry... Your time will come


Et ungt liv statede altid uskyldigt. Derfra blev det formet af sine omgivelser. Formen det ville tage ind i sit voksne liv, var afgørende for dets skæbne fremover. Oleander var ikke formet som de fleste andre. Han var nærmere støbt hårdt i beton, end modelleret blidt. Med en moder der aldrig viede ham et kærligt blik og en fader der kun så magt for sit øje, var han sort som kul. Aldrig før elsket. Aldrig før værdsat. Opfordret til at være stærk, stå på egne ben, fatte sig og tage over landet.

Hans fyrrige blik søgte over landskaberne. Den eneste sjæl han fandt en form for kærlighed hos var hans broder Aconitum. Men de to vilel blive en djævelsk kombi, gjort af deres forældres kulde.

Snart var manen længere, følpelsen borte, og kroppen stærkere. Oleander var dog allerede en hingst med en udstråling. Faretruende. Han var en sort prins og han nød sin hårde form. Et smil dansede over de mørke læber. En ulv hylede i det fjerne. Natten var ganske ung!

Valicia skridtede forsigtigt men selvsikkert afsted. Indtil nu havde hun tilbragt sit unge liv i sin floks trygge og sikre omgivelser men nu var hun taget afsted på egne hove for at se verden og prøve sig selv lidt af. Måske finde ud af hvem hun var og møde nogle spændende fremmede.

Hun stoppede da hun hørte en ulv hyle og vejrede i luften. Den var heldigvis ikke tæt på hende og ikke i den retning hun gik så hun kunne roligt fortsætte. Så snart hun nåede et lidt højere punkt stoppede hun og så sig omkring, det var meningen at hun skulle opleve noget, møde nogen på denne tur. Ikke bare vandre rundt! Så da hun fik øje på en ung hingst et stykke væk vrinskede hun uden tøven.

Oleander
If you don't hate me yet dont worry... Your time will come


Et vrinsk ramte hans følsomme øre, blot få hundrede meter borte, let oppe på en bakkekam. Oleander stirrede øjeblikkeligt med sit penetrerende blik. Ung som ham selv. Ved at udforske verden. Stort set det samme som han - og dog. Hun var nok en anelse mere - blød i formen.

Oleander besvarede hendes vrinsk lige så ivrigt, og derefter galoperede han af sted - det kunne virke ildevarslende, med hans hoved højt over jorden, og benene dundrende under ham. Han standsede uden besvær hos den alderssvarende hoppe. "Hvem er du?" lød hans stemme uden tøven.

Valicia så en smule overrasket ud overhans ivrige reaktion, hun havde ikke forventet at han ville komme op til hende i høj fart og på en så... frembrusende måde. Et øjeblik overvejede hun om hun skulle flytte sig, han virkede på en eller anden måde lidt større og tungere end han så ud sådan som han kom dundrende i fuld fart. Men nej, hun ville ikke bare sådan flytte sig for ham uden grund og han var jo heller ikke ligefrem truende.

Hun løftede stolt hovedet og smilede til ham, sådan som hun havde set sin mor og de andre i flokken møde fremmede heste. "Eh.. Godaften, mit navn er Valicia, hvad er dit?" et øjeblik lød hun forvirret inden hun fik samlet sig igen, i de møder hun havde set havde folk høfligt sagt goddag og introduceret dem selv i modsætning til hans hurtige spørgsmål men så kunne hun jo bare gøre det 'korrekt'.

Oleander
If you don't hate me yet dont worry... Your time will come

Der var en snert af uro, men dog kun en snert, som han kom dundrende. Ganske anderledes end han forventede. Hun var åbenbart en solid, ung karakter? Han fnøs idet hun begyndte at præsentere sig. Det var tydeligt hun kom fra finere forhold og der var en social fremgangsmåde. Han lo dog blot ad dette fænomen og rystede lidt på hovedet. Valicia.

"Oleander."

Svaret var kortfattet og han stirrede på hende med nysgerrighed.

"Hvor er du fra?"

Alt omhandlede viden. Viden var magt.

Valicia blinkede langsomt og så undersøgende på ham. Han var meget anderledes end hun var vant til og hun vidste ikke helt hvordan hun skulle reagere. Langsomt begyndte hun dog at smile, det var jo egentlig lige præcis det hun havde ledt efter, var det ikke? En person der var meget anderledes end hun var vant til.

”Jeg er fra flokken Amazona i Sylinum. Hvad med dig? Er din flok her fra området?” her så hun sig nysgerrigt omkring, næsten som om hun kunne få øje på hans eventuelle flok.

Oleander
If you don't hate me yet dont worry... Your time will come

Smil... Hun smilede over hans adfærd, i stedet for at blive fornærmet. Han hævede et bryn og hævede derefter hovedet så høj han var. Dog smilede han så tilbage - et fyrrigt smil, overlegent og mørkt.
Amazona i sylinum - en flok med et ry der nåede helt til Darkena. Han nikkede og piftede en smule hånligt - men på en imponeret måde. Så han havde fat i en lille amazone?

"Sødeste skat... Jeg har ingen flok, så fine forhold har jeg ikke haft." brummede han og tog sig friheden til at vandre en tur rundt om hende. En ting han ofte havde set sin fader gøre. Hun var så umildbar i sin intention, så blød... Han var ikke blød... Var det er farligt match?

Et eller andet ved ham føltes lidt som at blive strøget mod hårene, en smule ubehageligt og forkert. Men han føltes også interessant og fremmed og spændende. Hun kneb øjnene lidt sammen da han piftede, han var ikke særlig høflig og hun havde en vis trang til at forklare ham det men hun havde også en fornemmelse af at han ikke ville sætte pris på hendes forklaring.

"Åh? Det er svært for mig at forestille mig at leve uden en flok. Har du nydt det? Har det været spændende?" hendes øjne lyste næsten af spænding imens hun roligt drejede med ham rundt så hun hele tiden kunne se på ham. Det var ikke et forsøg på at holde øje med ham eller ikke vende ryggen til ham, hun syntes bare at det var interessant at se på ham, hvordan han ville reagere.

Oleander
If you don't hate me yet dont worry... Your time will come

Nydt det? Han fnøs og rystede manken, hvorefter et piskesmæld kom fra halen og han rankede sig højt i nakken. "Ubarmhjertigheden fra en moder der ikke ønskede en? Nydelse, min bare..." svarede han og følte en vis frustration over den alderssvarende hoppes bevægelser. Hun snurrede med ham, og det umuliggjorde at han kunne skue hende bagfra. Så han standsede og skrabede i jorden.

"Men spændende kan man godt kalde det. I det mindste følger mine veje mange steder, låses ikke fast på ét og jeg lære meget om at ... tage magt." han smilede nu, skævt og mørkt. Glædeligt på en måde.

Valicia lagde hovedet let på skrå og hævede det ene øjenbryn da hun hørte hans første svar. Sikke en sarkastisk type hun havde mødt. "Det gør mig ondt, jeg håber du har fundet nogen i stedet for din mor så" svarede hun med et let tonefald. Hun var stadig i for godt humør til at blive irriteret over hans måde at svare på.

Hans mørke smil fik hende til at knibe øjnene lidt sammen idet hun overvejede om hun skulle være på vagt overfor ham? Det virkede som om han halvt prøvede at true hende en gang imellem men samtidig svarede han velvilligt og virkede også venlig nok? "Ja det lyder spændende. Jeg ser selv frem til at opleve mere af verden med tiden."

Oleander
If you don't hate me yet dont worry... Your time will come

Han fnøs afvisende over hendes barnlige håb om at have mødt en anden moderfigur. Der var da ingen ende på hendes naive sindstilstand. I stedet for at svare tænkte han blot på det eneste han rigtigt havde: En broder. Ingen mor - men i den grad en partner. En partner i magtens veje... En skønne dag, ville de vælte deres far.

"Nå. Opleve verden? Hvilke dele af den, ønsker du inderligt at finde?" sådan en fin lille hoppe, hvilke drømme havde hun herude? Der var ødemarker og der var magi og eventyr - men eventyr var lette at knuse og han troede ikke på deres illusion.

Endnu engang sådan en uvenlig reaktion og alligevel blev han og snakkede videre. Hun havde lyst til at prikke til ham, hans fnysen og afvisen og det at han stadig blev. Men hun ville ikke være uvenner med den første hun mødte nu hvor hun var ude på sit første eventyr, så hun holdt sig til sit eget lille fnys imens hun himlede let med øjnene.

"Hmmm~" Var der egentlig et sted hun virkelig gerne ville finde? Hun havde ikke noget mål da hun tog afsted, bare at opleve og se og mærke verden på en måde hun forestillede sig måtte være anderledes end man kunne i en sikker flok. Se hvordan hun klarede sig når hun ikke kunne støtte sig op ad sin mor og de andre fra flokken - men stadig med den sikkerhed at hun kunne vende hjem så snart hun var færdig. "Alting.. Ingenting, jeg vil bare ud og se hvad der er at opleve. Se hvordan det går og hvad der sker." Hun smilte skævt "Nogen ideer?"

Oleander
If you don't hate me yet dont worry... Your time will come

Der var en irritation, var der ikke? Han synes at se den prikke lidt i hendes øjne i ny og næ og det frydede ham en smule. Alligevel blev hun også her, og forblev i sin venlighed. Han ventede på svar, men det var som om hun ikke havde overvejet hvad hun ville. Han smilede skævt og mørkt - han blev spurgt til råds...

"Du kan altid søge længere nordpå... Der er et sted, der er alt andet end det dit hjem er. Det er ... næsten et pust af spænding. Alle siger man ikke skal gå derhen, medmindre man er støbt af det største mod. Jeg personligt er der ofte og det rasler af eventyrlige fare." nu talte han indlevende og lokkende.

Nu lød han lokkende og det vækkede hendes interesse. Hvad kunne der være dér som han gerne ville have at hun skulle se? Hun kunne mærke et sus i maven af spænding og en dejlig gnist af nysgerrig frygt.

Med glitrende øjne gik hun tættere på - med ansigtet næsten mod hans - "Så kan du måske vise mig rundt?" spurgte hun med et hint af udfordring i stemmen. Han var spændende, stedet lød spændende. Det var perfekt! Noget helt andet end hun var vant til og nu kunne hun næsten ikke vente. Uden at vente på ham drejede hun mod nord og begyndte at gå dog med forventning om at han ville komme med.

Oleander
If you don't hate me yet dont worry... Your time will come

"Hvad tror du jeg er? En turistguide? Hmm... Vil du virkelig stikke næsen ned og snuse til døden?"

Oleander sansede denne unge sjæls vilje og hendes lyst til spænding. Det var måske ikke en dum leg... Måske var der mere at hente. Han drejede hovedet imod Darkena med et ligeså udfordrende smil.