Breinowa
Diamonds with poison, roses with thorns. Without any sideeffects, no beauty is born.

Trods sommerens varme bølgede over landskaberne, så var dette mørkest landsdel og hun fandt et vidunder i den sortende himmel, selv i dagslyset. Omkring hende hvilede stilheden som var den døden selv. Der herskede et mørke og i det, kunne hun slippe lidt af sig selv fri. Førhen havde hendes liv været præget af at skjule sit sande selv. Det var stadig en dyd hun måtte udføre, for at nå sine mål. Løgne undslap altid hendes tunge med blødhed, lethed og styrke. Hun var en giftig rose de fleste ville beundre hende, for så at stikke sig og blev lullet med ind i spindlet af skygger.

Breinowa havde skjult sin første tid i landet godt. Det var en god stund siden hun var ankommet med Tvezitka hun før delte en kongelig titel med, og de to forældreløse føl - de sidste rester af hendes hjemland Mwauta. Et sted der nu var styrtet, med dens vulkan.

Tiden var blevet udnyttet. En hingst havde vist sig værdig som en buisness partner, og hun var sprunget i alliancen, med intelligens og opnåede en gensidig forståelse imellem dem. Han havde en flok, hun nu ønskede at søge ind i. Et sted måtte man starte for at nå til vejs ende og hendes ende havde et stort ønske... Snedighed var nødvendigt. Mens hun stod der og vogtede over landskabet, lå en nyfødt hingst på hendes side. Hun trak på smilebåndet og der var et glimt i de hvidgrå øjne. Breinowa havde hingstens søn - en alliance var derfor skabt, og Adrian var symbol på det.

Der var meget der kunne gå galt, i de spæde første sekunder af livets begyndelse, mange ting der skulle falde på plads, førhen at alt kunne ordne sig. Så de tilfælde hvor at intet gik galt, jah at det ikke gjorde, dem kunne man så absolut nyde.
Om et par dage, ville Adrian næppe huske noget af det der skete nu. Ikke den første, dybe, fantastiske vejtrækning af luft i nye lunger, eller følelsen af græssets blide kærtegn under den stadigvæk lidt fugtige krop. Heller ikke hvordan at det skarpe lys skar i de sensitive øjne - åbnede dem op for verdenen i alt dens sommerrige skønhed, eller duften af liv omkring ham, sådan som han lå der. Det ville alt sammen være forsvundet, men lige nu, så var det alt hvad der var.

Det, og en insisterende trækken et eller andet sted i hans indre, som bød ham komme op - op og stå, og i bevægelse. Lange lemmer foldedes besværet ud under ham, forben og bagben var lidt af et virvar at holde styr på, og de første par forsøg på at komme op, førte til at han hovedkulds væltede forover igen, så besværede, klodsede og helt igennem uelegante som de var.
Men da han så endelig fik succes med det, tågegrå øjne missende imod den lyse dag og en søgende mule løftet efter en genkendelig fært af hjem, var man ikke i tvivl om at føllet trods alt var i live.
Og med livet på plads, ville alt andet komme bagefter.

Breinowa
Diamonds with poison, roses with thorns. Without any sideeffects, no beauty is born.

En moderrolle var ikke en rolle Breinowa så sig selv om en del af før. Hun ville absolut sørge for Adrians overlevelse, men om hun ville udvise al den moderlige omsorg der var forventet af mødre var uvist. Hun var ikke som sådan hjerteløs, men føl sagde hende ikke meget. Hans liv var en buisness aftale og derfor måtte hun ære den. Hun trak på smilebåndet, nu rørte han langt om længe på sig og hun så ned med sine hvide øjne - han åbnede sine. Mørkere end hendes, men ligeså gennemsigtige føltes det at se på dem. Hun følte et svagt stik et sted under hendes egen giftige sind. Det påvirkede hende nok til at hun lod mulen over den fugtige følkrop, da han fandt benene til at stå. Hun skulle jo trods alt have ham til at overleve - og overlevelsen nu var 1. at kunne gå. 2. at die. Så med et suk bragte hun mulen til hans bagpart i et puf, for at støtte ham hen til bugen og patten under maven.

"Spis, Adrian. Verden er nådesløs og din overlevelse er din chance for at blive til nogen." hun talte ganske vidst blødt, men det var en rå stemme der kun fjernt viste kærlighed. Hun kunne lyve sig til meget... Men ægte følelser? Aldrig.