Post by JD-Thilde on Mar 19, 2021 23:58:00 GMT 1
☙ The First War ❧
- En fortælling om Helzlori og Flakezés krig.
✯ Kaitel 1
Midt I al den skønhed der havde hersket I landet I mange år, efter at det havde stået tomt, opstod der et mørke. Ja du kan jo ikke undgå at dette kommer tilbage. Ser du. Helzlori efterlod en aftale med den forbandede sø Dead. Og Dead havde længe haft planer om denne 'genopståelse'. Kontakten til Magiens grotte på Sletten blev vedligeholdt. For Helzlori havde brug for styrke, og en ny krop, indtil han kunne komme til Dead. Hans sjæl hvilede i grotten Flakezé og Fermaz lod ham tilbage i. Han havde vogtet over alt og alle. Her havde han næret sig på døden, og frygten. Spøgt.
Men en dag forvildede en sandfarvet hingst kaldet Noctem – Nox Caelum sig ind i grotten. Og hvad ventede i kammeret i hulen var modbydeligt. Helzlori kravlede ind i hans krop, og overtog legemet. Caelum ville stadig leve, men han ville være underlagt en større magt i sin egen krop. Han gav modstand. Men selv den stærke Caelum kunne ikke vinde krigen over Helzlori der på daværende tidspunkt var svag. Bundet i en andens krop.
Men imens han var i kroppen styrkede han sig på blod fra bla. Nuage Glaceé. Han mødte ligeledes Ichigo. Intet havde interesseret ham som hun pludseligt gjorde det. Hun hjalp ham med at lære landets nye former at kende, og hun viste vej til Dead. Der overtog han sin egen krop, og i al hemmelighed tog han Ichigo til mage. Nu kunne han begynde at dræne kræfter fra Flakezé. Og det gjorde han.
✯ Kapitel 2
Flakezé havde fået en mage, ved navn Eos. Ingen kærligheds historie kunne være smukkere end deres. For selvom Laylis var hans første kærlighed, havde hun ladet sig dø, og guidede ham igennem de 600 års ensomhed. Nu havde hun guidet ham til at komme over hende, og elske igen. Og det gjorde han. Fermaz, var på ingen måder glad for sin far og Eos' valg. Han havde ikke sin far for sig selv længere. Det var langt tid siden Flakezé havde haft venner, og derfor havde han kun brugt tiden på Fermaz.
Men pludselig kort efter Eos var blevet ifolet med et føl fra Flakezé, greb en smerte Flake, og hans elskede stjerne på himlen – Laylis – begyndte at blinke og svigte. Sortne. Der genlød mange ting i hans hoved, og indre. 'Liv skabt af Guder forgår ikke så let' og 'Du har svigtet dit land, til fordel for en hoppe.'.
Det første mord fandt nemlig allerede nu sted. Anguis døde, da han spillede lidt for smart. Rygtet spredtes i landet, af Helzlori selv, der tvang Caelum til at sige det videre. Som en slave. Han begyndte at samle hingste, til slaget, og Ichigo kom ifol. Hun hjalp meget til med at finde egnede hingste. De fandt en del. Bla. Chiko som langt ude i fortiden stammer fra Helzloris gener. Helzlori blev dog nødt til at søge udenfor Proelios grænser, og der fandt han mange flere hingste der kunne tage del i slaget, og ønskede et opgør mod Guden. Han ville hente disse når tiden var inde.
✯ Kapitel 3
Fermaz, blev sendt ud for at finde sine søskende. Flakezé blev svækket, ufatteligt meget. Hans datter Etopia Europa kom til verden, og efter hendes første tid i livet tog Eos og hende til moderens planet, og dér stod Flakezé og mistede den styrkekilde han havde haft i Eos, der jo kunne hente styrken fra sin egen planet.
Ichigo fik folet Elzharin Pheridon, der allerede da lod til at blive den perfekte søn for parret. Da Fermaz vendte tilbage med både Adorie og Lillye, begyndte alting at blive mere uroligt blandt guder og deres fjender. Eos vendte tilbage til en utroligt svækket mage. Elzharin mødte Adorie, Helzlori fik klørene i Lillye, Elzharin forelskede sig i Etopia og deres kærlighed blev farlig. Fermaz var sur, men var blevet forelsket i en ung hoppe kaldet Jah-lila. Og hendes moder Trudy, fik mast ind i Flakezés hjerne, at han burde bede om hjælp. Hjælp!
Eos styrkede ham nu. Han begyndte at lede efter heste der ville give en hånd med i krigen... Også selvom det betød at de måske skulle lade livet. Pludselig havde Adorie mødt en Lightflox Zar som fortalte at han var en af 'Helvedes hingstene' og han gav mange informationer ud. Han var en forræder blandt de onde. Og han blev straffet hårdt. Nu blev Ichigo ifolet igen. Og Elzharin og Helzlori var bundet af at måtte skjule sig bedre for Guderne, nu da de kendte hemmelighederne. Elzharin overtog i en stund Lightflox Zars krop. Helzlori tog Caelums igen.
Ikke mange uger efter, var de klar til at forlade kroppene igen. Helzlori havde nu total kontrol over landet, men desværre ikke Flakezés styrke. Han havde drænet Guden total, men Eos nærrede ham stadig, med noget Helzlori ikke kunne tage fra ham.
Helzlori tog under forløbet livet af Aqvila, Nueva, Jaweyn og Castiel. Han kaldte hingstene udefra til landet, og var nu klar til at stå op imod Flakezé. Men dog. Ichigo var nødt til at skulle fole inden krigen kunne bryde løs. Føllet kom til verden, en nat, hvor ulvene var vendt tilbage til landet, og vejret var sort, og stormfyldt. Men midt i alt dette, tog det til i storm, fordi at Helzlori selv pludselig mærkede frygten. Frygten for at miste det hele. Ichigo, Elzharin og den nyfødte Inari Misae. Flakezé kaldte. Han kaldte advarende klar til krig. Helzlori fik dermed advarslen om at nu skulle det begynde. Han tog Inari Misae og Ichigo med bort fra stedet, og få dage efter... Brød krigen endelig løs.
✯ Kapitel 4
Alt i den morgen stirede og skreg at det var tid. Flakezé stod med hovedet stolt hævet. På hans side, var Fermaz, og på den anden Etopia Europa, ved siden af hende Adorie. Selvom Fermaz og Etopia Europa havde så svært ved at acceptere hinanden, var de nødsaget til det nu. De havde kaldt alle dem der ville kæmpe for landet sammen. Lillye var flygtet, langt bort, da hun fik af vide at det skulle starte nu. Eos var et sted midt imellem de andre heste. Flake ville ikke have hende i front til at starte med. Han havde Wallace – Lederhingsten af Aliari, og Trudy, hoppen der havde skudt ind i hovedet på ham at han måtte have hjælp – Han måtte snakke godt for at få hende med – og Zaydon Zohar Helel – der var klar til at stå bag sin Leder Fermaz - med i fronten.
Der var også heste fra udenfor Proelios grænser, som de hver især kendte, og havde bedt om at deltage. Men nu hørte de hovslagene, mod Meadows kolde landskab.
”De kommer nu.” hviskede Flakezé på en måde der skræmte ham selv. Så svag, men så stærk. Han hørte hvinet fra hvad han selv havde skabt, og blev overvældet over at se dem komme over engen. Så mange!
✯ Kapitel 5
Helzlori havde startet morgenen, med at hjælpe Ichigo med at skjule den nyfødte både for ulvene og for fjenden. Dernæst havde de bedt Elzharin om at hente helvedes hingstene og tage dem med til Dead. Helzlori fandt de strejfende udenfor Proelio og bad dem komme til Dead. Han placerede hestene godt fordelt, så der ikke kun var stærke i front, men også bagved. Under hele forløbet blev han langt mere selvsikker, og klar til krigen. Det var jo herligt!
Ikke én hingst kunne ikke lide hvad der nu skulle ske. Det var jo skønt. Ichigo derimod, havde sikkert et spinkelt håb om at Helzlori kunne glemme krigen nu og stikke af med sin familie? Det blev alvor nu... Han kunne dø derude. De satte frem i arbejdstraven, hele vejen til Meadow. De var styrket på vand, græs, og nogle enkle på blod. Da de kunne se Flakezé og hans flok kom de frem i galop. Dementer, Dawn of Death og Rattlesnake, havde Elzharin endnu ikke fundet, og derfor ledte han efter dem og ville komme tilbage med disse.
✯ Krigen
Det varede ikke længe før Flakezés side sprang frem efter ham i galop mod fjenden. Alting var sat i spil nu. Kærlighedens glød slog flammer mellem fjender og venner, og elskende. For det var en krig hvor, der ikke var nogen god og ond side, hvis du så det fra midt i mellem, ligesom Ginger og Lillye. De havde alle bankende hjerter, og ønsker og drømme. Og nogle elskede endda hinanden eller andre.
Under krigens start, var nogle af de gode en smule tilbageholdne overfor at skulle slå andre ned eller ihjel. Men Insanus, der nød situationen og måtte le, fik slået fast og godt på en hel del af de gode, og inden det første kvarter, havde han slået en ihjel. Trudy havde meget gåpåmod, og forblev i front med Wallace, Fermaz og Flakezé. Hun fik bøllebanket en del på grund af sin høje styrke, nu og da i tæt samarbejde med Wallace. Som de hingste der var hentet udefra sprang direkte efter Fermaz, blev han pludseligt dækket total op, af en mængde. Det gav plads til at Helzlori kunne rykke nærmere Flakezé. Han pressede ham ud over skakbrættet og mod en ledig plet, hvor de kunne tage den virkelige krig op. Men midt i den forvirring, fik Fermaz pludseligt et anfald af vrede, og Ichigo følte sig nødsaget til at forlade en ophidset krig mod Piosaí Chroí, der havde forsøgt at gå efter Chiko. Men en hoppe ved navn La Tapa havde stået i vejen for hende. Så havde Lightflox Zar stillet sig op mod La Tapa, og Piosaí var gået efter Ichigo. Ichigo måtte afbryde og fik sparket Piosaí omkuld for at løbe mod Fermaz, så Helzlori kunne få friheden til at tage krigen mod Flakezé i fred.
Det var her Elzharin ankom med Dementer, Dawn of Death og Rattlesnake. Hans moder var ikke stærk nok til at holde Fermaz i skak længe, og Elzharins umådelige styrke bragte ham frem mellem de kæmpende, og han fór ind foran sin moder, for at overtage. Ichigo gik i stedet nærmere Adorie, der virkelig begyndte at gå til den. Hendes godhed forsvandt ud af syne, da hun hamrede ind i Thazca Marlzick. Thazca Marlzick havde forsøgt at heale en af de mere ukendte heste på Helzloris side. Ichigo måtte have tøvet lidt. Eller glemt at hun var i krig. For pludselig var Dementer nødsaget til at skubbe hende hårdt til siden. Hun genvandt kontrollen. Så satte hun mod Helzlori, for atter at holde ham fri fra trusler. Han skulle kunne kæmpe frit mod Flakezé.
Kaimana, spredte dårlig moral som hun kæmpede sig frem, mellem nogle af de svagere gode. Hun mødte fx Zaydon Zohar Helel, som fik travlt med at forsøge at komme nærmere Fermaz, der var i vild krig mod Elzharin. Kaimana tjekkede også alle de mørke onde hingste ud. Valeñcia fulgte Kaimana, idet hun til en start ikke kunne se hvor Sagiv befandt sig. Men Valeñcia kom i krig mod denne Odon. En hingst som for mange, mange år siden, kendte Flakezé, og havde hørt om krigen. Han var kommet dem til hjælp, og Flake, havde taget imod den hjælp med åbne arme. Odon var god til at holde Valeñcia i skak, men kunne ikke besejre hende. Hun var for stærk. Men hun kunne ikke få sig til at slå ham ud af spil, og satte videre, efter noget tid, da hun fik øje på Sagiv, der var i kamp mod en hvid hoppe med usædvanlige farver. Sydney Sahara. Ikke langt fra dem kom Slapnir nærmere fronten.
Cathiar var nær Amor Selerica – han moder – under det meste af starten, han var ingen kylling men stadig følte han sig nervøs. Det blev Rattlesnake der tog sig af disse, med lidt nu og da hjælp fra Chiko, der havde sine problemer med at holde Piosaí i skak. La Tapa kunne ikke stille meget op mod hende, og var i stedet kommet op og toppes med Lightflox Zar. Han smilede men det var nok i virkeligheden bare en facade. Han havde fået slået mindst 2 hingste ihjel, og han var klar til at tage et liv til. Gerne La Tapas. Uden hun selv vidste det, spærrede hun vejen til Elzharin og Fermaz krig for ham.
En gylden hoppe kaldet Pandora, kom løbende mod La Tapa for at hjælpe hende mod Lightflox Zar. Men inden hun nåede dem, så hun at Midnight Clouds igen var kommet i problemer mod en ukendt hingst. Hun standsede lidt på sidelinjen for atter at råbe mod hende. Hun forsøgte at hjælpe dem der havde lidt problemer fx Artemis, Amor Selerica og Hoodoo. Amor Selerica fordi hun måske var en smule bange og nervøse indeni, og havde brug for lidt guidning, og Hoodoo samt Artemis, fordi de måtte fare, ned til de sårrede og deres sin viden om helbredelse, eller trække dem bort fra krigens midte, og det udsatte dem.
Da Valeñcia nåede Sagiv og Slapnir, kom de alle nærmere krigens midte, nu da nogle i fronten havde ladet livet eller var blevet sårrede. De var effektive! Gik efter svagere heste, og Slapnir havde en følelse af at skulle tage hævn over alt godt. Sammen fik de tre langsomt styr på Eos, der før havde sørget for at passe på Etopia Europa. Piosaí Chroí som Chiko stadig forsøgte at slå ned, mens La Tapa stadig blev ved hans side kæmpede videre, og holdt øje med Ligtflox Zar.. Men Lightflox Zar var kommet forbi La Tapa, og nu hjalp han Fermaz med at få Elzharin til at stoppe. Da Lightflox kom godt ind i krigen dér, forlod Fermaz, stedet og gik mod sin far med det samme. Flakezé havde haft tid til at se grundigt på alle Helzloris hingste, men nu hvor Helzlori havde trængt ham ud, så de kunne opgøre dette alene, måtte han holde fokus på ham. Han turde ikke vende blikket mod Eos, eller de andre. De kom i en magisk krig mod hinanden, først. Men langsomt blev der lagt flere og flere slag og bid efter hinanden, og de forvoldte hinanden kæmpemæssige smerter, de dog helede hurtigt på sig selv.
Kaimana og denne hoppe Wanchaija var i en lille krig, men begge to lod til at være en smule tilbageholdne overfor dette. De var begge små uskyldige hopper. Dawn of Death dukkede op, og Kaimana vidste at han var med Helzlori, så hun trak sig lidt tilbage. Men det viste sig at han gik direkte mod Kaimana og kom med denne impulsivitet, mod hende, så hun følte sig nødt til at kæmpe for livet. Han forrådte Helzlori! Sydney Sahara, kom nærmere denne scene og sammen med Wanchaija rykkede de mod den sorte hingst Dementer. Han var dog meget stærk, selvom hopperne samarbejdede, og fik slået Wanchaija i gulvet, så hun besvimede. Sydney bed efter ham, og i det fjerne hørte hun et smertesråb fra en velkendt stemme. Nox Caelum!
Han ville ikke have deltaget i krigen. Men han blev trukket mod den, og da han nu så at Sydney var ved at blive revet til blods, styrtede han mod den, med uanede krafter. Hans hale piskede, og Dementer nåede akurrat at mærke et stød af spændning, inden Caelum ramlede ind i ham, og forsvarrede Sydney. Han fik ham slået omkuld, men ikke ud af spillet. Og så fik han trukket Sydney med ud af kampen, og væk.
Ginger, der var kommet frem fra sidelinjen var kommet Elzharin til undsætning. Han ahvde jo problemer med Lightflox Zar som han de sørget for at Fermaz kunne komme til sin far. Ginger hjalp ham med at slå Ligtflox Zar ud af spil. Det lykkedes dem at gøre ham halt, og så skadet, at han måtte forlade stedet, i fortvivlelse. Derefter dækkede hun over Hoodoo, når han hjalp de sårrede...
Fermaz havde fået mulighed for at komme tættere på Helzlori og Flake nu, og med ham kom Zaydon, og nu fulgte Elzharin, der gik i krig mod Zaydon, for at få lov til at nærme sig Fermaz. Ichigo blev nødsaget til at tage et andet sted hen på ordre fra Helzlori, og hun satte i stedet mod nogle stykker, deriblandt Odon, som havde lagt flere udefra ned, og Ichigo synes det måtte stoppes, så hun satte mod ham, for at holde ham i skak.
Etopia der havde haft travlt med at ligge slag mod Dementer – som var kommet sig lynhurtigt - og Insanus Drachmas, fik mange problemer, da begge disse hingste forsøgte at angribe hende. De var stærkere end hun havde forventet. Men dog. Mon ikke der var en eller anden form for åben telepati mellem hende og Lillye? Den sandfarvede hoppe med de grønne øjne kom hende til hjælp. De fik slået Dementer ud af spil, men Insanus var klog, og fik på en eller anden måde såret Lillye! Så kunne han forlade dem, for at se på noget mere spændene. Han kunne se en kærligheds historie midt i krigen. For denne grønne hingst der kæmpede godt og denne grønne hoppe der begyndte at komme i problemer... Holdt de ikke øje med hinanden? Og de kom nærmere og nærmere hinanden? Rattlesnake havde slået Cathiar ud af spil og var forsættet mod Pandora der råbte råd til de svagere. Wallace havde været i krig mod nogle ukendte, og havde gjort det ufatteligt godt. Han havde udset at Thazca Marlzick hjalp sårrede, og blev dækket af nogle ukendte. Så han havde slået hende ud af spil her for lidt siden. Insanus gav sig straks til at 'tage sig af' situationen mellem de to grønne heste.
Trudy og Rattlesnake var kommet i krig efter at Rattlesnake havde forsøgt at gå efter Pandora, der stadig hjalp til fra sidelinjen med sin guidening. Trudy kunne se, at det ville blive dumt ikke at have hende til at hjælpe de lidt svagere heste, og besluttede sig for at standse ham. Og pludselig fik hun ham slået i gulvet. Der lå han så og vred sig et langt øjeblik, inden Adorie og gjorde det af med ham for hende. Adorie havde været super effektiv, og akriv i krigen. Sagiv og Slapnir havde måtte opgive Eos, der hele tiden kunne holde dem i skak, men hun tog ikke deres liv. Så de og Valeñcia var gået efter Adorie, som på en ufattelig måde, havde slået dem alle tre ud af spil, uden at skade dem alvorligt. De forlod slagsmarken, men Slapnir nægtede, på trods af en indre smerte Adorie havde påført dem. Så til sidst, besvimede han i virvarret. Derefter havde Adorie, kæmpet grundigt for at hjælpe Fermaz med at komme fri fra disse hingste der blev ved med at forhindre ham i at komme nær Helzlori og Flakezé.
Helzlori himlede med øjnene da Fermaz kom nærmere. ”Lad nu din far gøre det op denne gang. Du kunne jo ikke fjerne mig for evigt alligevel.” brummede han. Men vreden fra Fermaz, og Flakezé skulle blive Helzloris undergang. Elzharin fik slået Zaydon Zohar Helel – der jo havde forsøgt at stoppe Elzharin i at blande sig nær de gudelige - ud af spillet, og Elzharin fik fat i Fermaz igen og forhindrede dermed at hans far blev nødt til at slås mod 2 gudelige.
Chiko og La Tapa havde bestemt gjort deres efterhånden. Ichigo og Odon kunne ikke gøre hinanden noget alvorligt, og i stedet gik Odon mod nogle svagere. Ichigo opdagede Dawn of Deaths forrædderi, da han var på vej til at gå efter Elzharin. Så der gik Ichigo amok, og satte sig i krig mod lederhingsten af Slavian. Altså Dawn of Death. Kaimana havde haft nok aggressivitet til at forlade ham i mægden, og var derefter gået efter Midnight Clouds og Hoodoo. Piosaí Chroí døde under alvorlige blødninger, efter en hård umattende krig, og det blev af barmhjertighed at Artemis tog livet at hende, så hun ikke skulle lide en lang og smertefuld død i kulden.
Chiko og La Tapa forsøgte at komme nærmere Lillye der var såret, og Etopia, der holdt øje med Elzharin, sin far og sin mor, og passede på Lillye. Det var et godt sted at komme videre. Men Chiko og La Tapa mødte ufatteligt meget modstand, og endte med at gå efter Eos i stedet for. Men til sidst slog Eos dem ud af spil og fik dem væk fra slagsmarken.
Etopia fik Lillye udenfor krigen og begyndte at komme nærmere sin far som havde gang i den voldsommeste krig af dem alle mod Helzlori. Dette opdagede Insanus heldigvis. Han ville meget gerne have slået Amor Selerica ihjel, og set Wallace fjæs, men slog hende i stedet bare ud af spil for at nærme sig Etopia, og Flakezé. Inden han nåede helt langt, stod Wallace i vejen, og Insanus formåede at gøre hingsten blind på det ene øje, og slog ham ud af spil. Ichigo fik slået Dawn of Death ud af spillet, med et tilfredst brum, og da hun så situationen ved den krig der så intenst stadig herskede, fulgte hun Insanus op mod Helzlori. Og der stod hun så på hans side. Eos og Etopia stod på Flakezés, og Inasnus stod ved siden af Ichigo. Der var mange sårrede, og mange døde på slagsmarken, og stadig krig mellem de der ikke var sårrede eller døde. Men her på den mindre bakke var der pludseligt roligt og stille.
”Vi er tre mod tre her.”
”FIRE MOD FIRE!” Råbte Fermaz og Elzharin i munden på hinanden, og de kom op til dem. De stod nu foran hinanden. Adorie kom galoperende ind midt i det hele, og stillede sig op ved siden af Fermaz. Nu var det unfair, men de onde så blot hårdt mod guderne. De kunne sagtens tro de var noget. Dernede var krigen stadig i gang, og selvom Odon, Trudy og andre stadig havde intens krig mod de tilbageværende af Helzloris hingste, var intet tabt eller vundet. Faktisk kom Dementer, og Sagiv tilbage, efter en pause i skoven, og gik mod Odon og Trudy dernede. Men det var på bakken Krigen skulle afgøres nu.
”Liv... Skabt af Guder. Forgår ej så let.” hviskede Helzlori igen og igen... Langsomt begyndte Insanus, Ichigo og Elzharin at slutte sig til hans hvisken.
Flakezé trak vejret dybt, så ind i øjnene på sine 4 mest elskede i hele verden. Fermaz, Eos, Europa og Adorie. ”Stik af.” sagde han til dem, mens stemmerne hævede sig overfor dem. ”Hvis han skal dø og rigtigt dø, kan ingen af jer stille noget op. Det kan kun jeg.” sagde han, mens en forvildet tåre skyllede over hans kind. Han mærkede Eos skubbe sin sidste styrke ind i ham. Hvordan Fermaz, og Etopia begge, åbnede alle porte for ham, og måske modvilligt gav ham mere styrke fra dem selv. Så bakkede de langsomt.
Helzlori skulle akkurat til at sende Insanus efter dem, og Insanus nåede at lange et bid – som ramte - ud efter Flake men trak sig tilbage, en ophidset stemme lød.
”Vi laver fair krig far!” brummede Elzharin pludseligt, og Europa stillede sig lidt frem igen. Fermaz, var parrat til at slå Insanus i gulvet, efter bare at have bidt hans far.
”Gør det, Helzlori... Du burde kunne klare det alene!” sagde Europa næsten kækt.
”Jeg har ikke tænkt mig at have Ichigo, Insanus og Elzharin til at hjælpe mig. Jeg tænkte at de kunne sørger for at i holdt jer på afstand.” mumlede han roligt, og så Flakezé i øjnene.
Insanus trak sig modvilligt. Ichigo trak sig bare, og Elzharin gik ned til Europa.
”Skal vi færdiggøre dette, min skaber?” spurgte Helzlori da de andre var udenfor rækkevide.
”Det skal vi. Mit monster.”
Og så kom den blodige sidste del af krigen. Eos og Ichigos hjerter bankede ubarmhjertigt under hele forløbet, sikkert i frygt for at se deres elskede dø. Men troen på deres styrke var også så stor at de glemte frygten nu og da.
Men efter lang tids magisk og fysisk krig, hørte Helzlori en lyd i det fjerne. Et hvin fra en nyfødt skabning, der forvirret ledte efter sin mor. Hun sov ikke længere. Hun vandrede omkring helt alene. Hans lille hvide datter. Inari Misae. Hans uopmærksomhed og blikket der vendte i retning af hvinet fra datteren, gjorde at Flakezé der ligesom Helzlori havde udviklet et horn i panden, kunne jage det direkte ind i brystet på Helzlori, og gennemborede hans sorte kolde hjerte. Men idet han gjorde dette så han hele Helzloris liv passere for sine øjne. Aldrig havde Flakezé taget et liv før. Nu gjorde han det. Og pludselig så han hvad Helzlori var. En far. En god far. En elsket mage. En der samlede hingste, der fungerede sammen. Som venner? Og fortrød med ét hvad han havde gjort. Han havde slået en hingst ihjel. Men ikke den kolde ufølsomme skabning han havde kendt udadtil. En elsket hingst og en følsom hingst indadtil. De kunne have fundet de gode sider i ham! Så kunne de have levet i harmoni!
Helzloris krop gik i chok som hornet blev jaget ind i hans bryst. Hvinet fra datteren gav genlyd i hans hoved, og han faldt langsomt om, som Ichigo og Elzharin sprang op mod ham, men Insanus trak sig bort. Helzlori så nu kun hendes klare marine blå øjne. Hendes tåre, der faldt mod hans ansigt. Han blinkede, men vejret blev trukket svagere og svagere. Han mærkede Elzharin ved sig, og han mærkede hvordan det gennemborede hjerte langsomt opgav kampen om at pumpe livet rundt i hans krop. Hendes øjne. Deres kærlighed. Gnisterne... Hans sidste tanker gik til hende. De burde kunne høres i hendes hoved, hvis hans styrke da var til det. ”Jeg skulle have droppet krigen i det øjeblik jeg mødte dig. For intet betyder mere end at se dig smile, gøre dig glad. Elske dig. Mærke din kærlighed. Vi skulle være stukket af med Elzharin. Fået Inari i sikkerhed. Levet i harmoni og fået et til føl! Glemt magten... Elsket hinanden..... Jeg.... er ked af at du nu.... er tvunget.... Til at klare dig........... uden den ild...... Jeg elsker dig....... Ichigo..” Han udtalte hendes navn på præcis samme måde som på deres første møde. Så det lå på tungen, charmerende, blidt og elskværdigt. Alt blev stille. Hjertet stoppede med at slå. Han slap en tåre inden alt blev sort.
Resten af krigen standsede også. Det var slut. Alle overlevende kunne nu trække sig tilbage, hele deres sår både i hjertet og i skindet. Alle trak sig tilbage, men for Ichigo ville denne bakke nær kysten på Meadow, altid være hendes. Det var her han døde. Her han sendte sine sidste tanker til hende.
Flakezé valgte at genføde verden, og få kontrol over al magien. Dette lykkedes, og alle heste i Proelio ville vågne i nye smukke omgivelser. En ny start. Men han gemte mange gamle steder i landet. Meadow hvor krigen havde fundet sted, og bakken Helzlori døde på lå som det samme som før.
✯ Eftertanken
Et kald over hele verden kunne høres som en stærk hvisken. Det var Flakezé.
Hvad end der sker efter krigen, vil det for mange være svært at komme videre. For andre vil det være en sejr, eller et tab. Men for nogle vil de aldrig komme videre. Helzloris kærlighed til Ichigo var uendelig. Og den var gengældt. Jeg ville ønske, jeg havde vidst hvad der skete i hans indre. Men han viste mig kun vinterens kulde, mørke og had. Han viste mig aldrig pustet af nyt liv, og slutningen på alt det kolde når foråret træder ind. Ichigo var Helzloris forår. Må hun berede sig på at leve sin sommer med deres datter ud og visne til efteråret. Til vinter vil Inari være voksen. Og der kan Ichigo endelig ligge sig i kulden på bakketoppen, og hvile. Hvis hun ønsker det. - Flakezé.