Hoppe
IS OFFLINE
Years Old
❤ Styres af Kyla ❤
308 POSTS & 10 LIKES
|
Post by Alarica on Feb 13, 2021 10:27:26 GMT 1
Alarica The secret of life, though, is to fall seven times and to get up eight times.
De gyldne hove slog mod underlaget. Tusmørket havde lagt sig over landet, og de lyserøde øjne søgte rundt i mørket efter tegn på liv fra andre. Der var stille. Træerne stod nu bare i den mørke skov, hvor de for blot få uger siden havde været glinsende af den fineste hvide is og sne. Det havde været magisk at betragte, den kølende vind havde været forfriskende ovenpå de ellers mørke dage i Darkena. Alarica havde denne mørke nat søgt bort fra flokken - velvidende, at der blev passet på den. Det sidste års tid var der sket meget. Skyggerne havde hærgeret, de var blevet bundet og verden føltes atter at være tilbage i sin sædvanlige balance igen. Eller var den? Det var aldrig til at vide i et land som Proelio. For en kort stund stoppe hun op. Ingen tegn på liv i omgivelserne. End ikke den rislende bæk syntes at være aktiv på dette tidspunkt. Hun sank hovedet, lod mulehårene stryge over det stadig golde underlag. Der var ikke mange fodspor som blev sat af i disse dage. Der skulle en tung hov til at gøre det. Hun savnede selskab og nye eventyr - eller var det de gamle som vil trække mest efter hendes interesse? Det var aldrig til at sige. Hun løftede hovedet, og satte frem i en let trav. Hun havde aldrig været typen der førte sig frem, så det var heller ikke tilfældet nu. Hun sparede altid på kræfterne, for man vidste aldrig, hvornår man fik brug for dem - og hvem gad bruge unødige kræfter på store flotte bevægelser? Et smil dansede kort over hendes læber, inden hun sprang frem i galop, og svang sig mellem træerne. Søgende efter selskab og nattelige bekendtskaber.
Any fool can know. The point is to understand. The simple things are also the most extraordinary things, and only the wise can see them.
|
|
Død karakter
IS OFFLINE
Years Old
We stride far from home, to find out who we are.
196 POSTS & 10 LIKES
|
Post by Nabendu Raakaa on Feb 14, 2021 15:10:18 GMT 1
Nabendu Raakaa I'll be right here now, to hold you when the skies falls down.
Dette var ikke en rute, Nabendu nogensinde tog. Han hørte ikke til i mørkets landsdel - nej han havde holdt til i Frozticen der var så lys og smuk i forhold til sortheden i Darkena. Nabendu Raakaa var på afveje. Hans hjerte havde lidt. At se sin mage, blive fortæret og slået ihjel - og ikke kunne nå at standse de glubske væsner. Det havde været skubbet der sendte ham ud over en dyb afgrund. Bunden var ikke et skub op, en forsikring om bedre tider. Det var tvært imod et sted hvor han gravede sig dybere ned og lod mørket kvæle ham.
Hvis hun skulle forblive død nu - hvad skulle han så? Det drev ham. Det drev ham at tænke på at få hende tilbage til livet. Den letteste måde, men med en skrækkelig pris, var at begynde at søge. Søge efter Dødens gud, ham der kunne sende hende hjem til overfladen igen. Uanset hvad Nabendu måtte ofre i forsøget.
Den sorthvide hingst vandrede uden en flig af frygt i sit hjerte igennem de golde områder. Han havde et mål, han var opsat og intet kunne skræmme ham mere. Nej. Det var for sent at skræmme hingsten. Lyde omgav ham snart - der var træer og snoede stier. Han kunne dufte en fært i luften. Hans øjne vendte sig dovent - dette var en hoppes fært, ikke en dødsguds. Men hørte hun til her, kunne hun måske vide hvordan man kunne finde ham.
I will always, be the one who took your place.
|
|
Hoppe
IS OFFLINE
Years Old
❤ Styres af Kyla ❤
308 POSTS & 10 LIKES
|
Post by Alarica on Feb 15, 2021 10:54:23 GMT 1
Alarica The secret of life, though, is to fall seven times and to get up eight times.
Hendes hove førte hende ud fra træerne og ud på mere golde vidder. Her sank hun farten ned og endte med at slå over i en let trav. De farvede øjne havde opfanget en fremmeds fært, og nu så hun skikkelsen som skilte sig noget ud i det mørke land. I stedet for at vige bort fra den fremmede hingst, søgte hun direkte mod ham. Den lyse hingst med de sorte aftegn var i fin kontrast til de mørke omgivelser og alligevel kunne han ligesåvel have levet i landet her. Hun sank fart og slog over i skridt ganske få meter fra hingsten. Hun stoppede ikke op, men løftede hovedet let og lod de farvede øjne stå direkte mod hingsten, mens hun som en lange bevægede sig i en rundte omkring ham og tog ham i skue.
"Det er sjældent at fremmede vælger, at gå ind i Darkena alene. Sig mig fremmede strejfer, er du faret vild?"
Hendes stemme var hæs, med en underlig snært af uskyldighed over sig. Alarica havde aldrig haft den plig afstand, så hun stoppede først helt op, da hun stod helt tæt på hingsten - nærmest lige op i hovedet på ham. Mange ville tage det som respektløs, men hos Alarica skulle man gøre sig fortjent til respekt. Og hun kendte ikke den fremmede, og alligevel havde han søgt ind i landet, hvor hun boede.
Any fool can know. The point is to understand. The simple things are also the most extraordinary things, and only the wise can see them.
|
|
Død karakter
IS OFFLINE
Years Old
We stride far from home, to find out who we are.
196 POSTS & 10 LIKES
|
Post by Nabendu Raakaa on Feb 15, 2021 15:04:00 GMT 1
Nabendu Raakaa I'll be right here now, to hold you when the skies falls down.
Ganske som færten havde afsløret, dukkede nu en sort hoppe op, der først kunne være svær at skue, og senere kunne man tydeligt se den skrigende orange man og lyse aftegn. Prydet over hendes sorte krop. Hun var kraftig, og alligevel tiltalende af figur. Hendes krop nærmede sig smidigt og nærmest slangeagtigt - han veg ingen steder... Selv døden skræmte ham ikke længere: Det eneste den kunne gøre, var at bringe ham ned til hende. Shimo.
Nabendus ører vippede - igen dovent - imod hende da hun talte. Han var dog vågen, lyttede og var opmærksom, for der var absolut en chance her. Hun talte til ham, som var hun ganske kendt i landsdelen og vidste en del. Dette kunne han bruge, hvis hun ikke blot ønskede at jage ham bort. Han udviste en ydmyghed nu overfor hoppen, der stod så ganske tæt på, at man nærmest kunne smage hendes ånde. Han var dog rørt af denne overtrædelse af personligt område... For igen: Der var ikke længere noget tilbage i hans hjerte.
"Mit navn er Nabendu Raakaa. Jeg er ikke faret vil, men De kan kalde min sjæl vildfaren. Jeg har kun ét ønske tilbage, og det er at finde Dødens herre. Dødens Gud. Helzlori." han havde ingen grund til at skjule sig og han havde ikke i sinde at vente længere på at finde ham, end højest nødvendigt. Så nu skuede hans gyldne blik imod hendes lyserøde.
I will always, be the one who took your place.
|
|
Hoppe
IS OFFLINE
Years Old
❤ Styres af Kyla ❤
308 POSTS & 10 LIKES
|
Post by Alarica on Feb 15, 2021 23:15:01 GMT 1
Alarica The secret of life, though, is to fall seven times and to get up eight times.
Besynderlig type - de fleste veg eller trak sig, men denne hingst gjorde hverken fra eller til. Han var frossen som en klippe, og Alarica beskuede ham nysgerrigt. Der var hændt hingsten noget, og hele hans krop afslørede det. Et kæmpe tab. Det var der ingen tvivl om, men hvilket? Hendes blik hvilede let i hans gule, søgende efter et svar. Men ville det komme af det? Det var ikke sikkert. Hun slog et let slag med den gyldne hale.
"En vildfaren sjæl vil altid være vildfaren, så længe sjælen ikke ønsker at finde ro, Nabendu Raakaa."
Sagde hun sagte, inden hun lod ørene glide let tilbage og summede i få sekunder over hans ord.
"I såfald er du kommet til det rigtige rige. Darkena er i sandhed Helzloris rige, men hvis du ønsker at møde Dødsguden, må jeg desværre skuffe dig. Jeg kan ikke lede dem på vej. Jeg har mødt hans søn Freakshow, hvorvidt han stadig lever i vores rige er mig uvist, men dødsfragteren vil måske kunne lede dem på vej i deres færd. Ser du, en dødsgud har brug for en dødsfragter."
Hendes blik lå mod ham.
"Men hvad ønsker den vildfarne sjæl af en Dødsgud?"
Any fool can know. The point is to understand. The simple things are also the most extraordinary things, and only the wise can see them.
|
|
Død karakter
IS OFFLINE
Years Old
We stride far from home, to find out who we are.
196 POSTS & 10 LIKES
|
Post by Nabendu Raakaa on Feb 17, 2021 14:10:25 GMT 1
Nabendu Raakaa I'll be right here now, to hold you when the skies falls down.
Nabendu så godt, at nysgerrighed formede sig i hendes blik... Det var nok uvant: At han ikke veg, eller trak sig. Frygtede dette sted... Det havde han gjort så rigeligt i sin tid - bekymret sig om Darkena og dets beboere. Ikke længere.
Ro... Det var spørgsmålet. Ville han nogensinde finde roen? Han trak vejret overfladisk for ikke at mærke sin hjertepine. Klippen måtte blive i hans sind: Fremme, hvor han kunne støtte til den. Han havde en opgave. Ét eneste mål, nu hvor livet var ved at dræne hans lyst. En dødsfragter. En Freakshow. Et spørgsmål.
"Jeg har tabt alt." svaret emmede af sandhed, penetrerende, kold sandhed. Hans blik var stift og stirrede monotont ind i hendes. Der var intet tilbage - og det måtte hun kunne se. "Til døden."
Ville denne hoppe nu forsøge at hjælpe ham? Eller var ordene alt hvad han havde fået? Så måtte han lede videre.
I will always, be the one who took your place.
|
|
Hoppe
IS OFFLINE
Years Old
❤ Styres af Kyla ❤
308 POSTS & 10 LIKES
|
Post by Alarica on Feb 17, 2021 20:03:33 GMT 1
Alarica The secret of life, though, is to fall seven times and to get up eight times.
Det var tydeligt at se, at denne hingst havde tabt alt. Hans blik var dødt på en anden måde, end de pupilløse hun var van til at se. Hele hans krop skreg efter en frelselse. Han havde tabt alt til døden. Og alligevel søgte han dødsguden. Hendes hoved tiltede let på skrå, mens hun overvejede situationen. Hun satte i bevægelse, drejede - snoede sig omkring ham. Overvejede hans ord og sine egne handlinger, inden hun stoppede op. Hun skubbede bagdelene rundt, så de stod med front mod hinanden.
"Dødens greb har sit tag, og en dødsgud giver aldrig noget gratis fra sig. Er du klar til at ofre, hvad end dødsguden vil have, hvis det når så vidt?"
Hun måtte høre det. For hun havde set det med egne øjne. Ikke at hun havde mærket det på egen krop, men hendes søn var solgt til at fragte sjæle.
Any fool can know. The point is to understand. The simple things are also the most extraordinary things, and only the wise can see them.
|
|
Død karakter
IS OFFLINE
Years Old
We stride far from home, to find out who we are.
196 POSTS & 10 LIKES
|
Post by Nabendu Raakaa on Feb 23, 2021 18:31:39 GMT 1
Nabendu Raakaa I'll be right here now, to hold you when the skies falls down.
Han registerede knap nok hoppens bevægelser, før de var placeret front imod front igen. Hendes lyserøde øjne, stirrende på ham - de var så anderledes fra hans både af udseende og udtryk. Han var tomheden selv. Hun var overvejende, måske ligefrem nysgerrig. Der var ingen pupil at gå ud fra i hendes øje - i hans var den tydeligt fremtrædende. Men han virkede alligevel mere fjern end hende.
Ord flød fra hendes stremmebånd igen og han trak vejret overfladisk, igen for ikke at søge ned i sin hjertepine. Intet var gratis. Et offer. Nabendus blik vendtes nu til at stirre på hende direkte igen. Fuldstændig kynisk følte han sig - ude af sig selv, men ikke interesseret i at vende tilbage. Tilbage til smerten. Familien var tabt: Hans børn fortabte. Ingen forældre mere, til at elske dem. For han kunne ikke. Han kunne ikke se på dem, uden at se deres mor.
"Alt." svarede han tomt. Han ville dø, hvis hun ej kom hjem.
I will always, be the one who took your place.
|
|
Hoppe
IS OFFLINE
Years Old
❤ Styres af Kyla ❤
308 POSTS & 10 LIKES
|
Post by Alarica on Feb 25, 2021 18:33:12 GMT 1
Alarica The secret of life, though, is to fall seven times and to get up eight times.
Havde han været en tilfældig hest, som var dumpet forbi for bare at søge dødsguden uden videre på sjælen, ja så havde hun da overvejet at følge sjælen ned til Mosekongen i stedet. Bare for at lave lidt sjov, men hun kunne både se og fornemme, at denne hingst - Nabendu Raakaa var fyldt af sorg. Og hvor meget hun end ikke plejede at hjælpe vildfarne sjæle, så havde hun ondt af denne hingst. Hun beskuede ham - overvejede nøje. Stilheden hang mellem dem i ikke bare sekunder, nej minutter. Hun betragtede ham blot.
"Jeg kan føre dem til Dødsfragteren, derfra må du selv klare resten."
Hun satte i bevægelse med det samme. Hvis han mente det alvorligt, så ville han følge efter.
"Det er en halv nats rejse herfra, du har til solopgang."
Any fool can know. The point is to understand. The simple things are also the most extraordinary things, and only the wise can see them.
|
|
Død karakter
IS OFFLINE
Years Old
We stride far from home, to find out who we are.
196 POSTS & 10 LIKES
|
Post by Nabendu Raakaa on Feb 27, 2021 20:35:22 GMT 1
Nabendu Raakaa I'll be right here now, to hold you when the skies falls down.
Tomheden herskede en lang stund imellem dem, som hun blot stirrede tilbage på ham i overvejelse. Tænk at han - engang en leder af landsedelen Vustlaum, en kærlig mage og far, soldier i Hitsugaya, skulle skrabe bunden hertil. Helt til Darkena i søgen efter dødsguden. Hans hjerte slog stødt i hans bryst, og veg ikke for dens valg. Beslutsomheden var total og al sorg overskyggede al frygt for dette sted, og selv denne hoppe der normalt kunne have skræmt ham.
Nabendu vippede ikke et øre da hun endelig talte, men stirrede fortsat. Hun ville føre ham til dødsfragteren. Hun kunne ligeså godt lokke ham i en fælde: Men det var ligegyldigt. Frygtløst trådte han frem for at vise sin villighed. Han havde intet andet at gøre. Hoppen var allerede af sted, så han fulgte blot trop bag hende med sine sikre lange skridt, der ikke længere veg for noget. Du har til solopgang... Det var en form for varsel. "Tak." var hans svar. Ligeså kortfattet som før, men denne hoppe lod til at have forstået.
I will always, be the one who took your place.
|
|
Hoppe
IS OFFLINE
Years Old
❤ Styres af Kyla ❤
308 POSTS & 10 LIKES
|
Post by Alarica on Mar 17, 2021 18:49:00 GMT 1
Alarica The secret of life, though, is to fall seven times and to get up eight times.
Hun gjorde et let kast med hovedet for at signalere til Nabendu Raakaa om at følge trin. Alarica kendte hver lille afkrog af Darkena, og hun var jævnligt på vandring - når ikke hun passede flokkens domæne. De havde været meget samlet efter uoverenstemmelserne oppe fra himlen. Det havde kunne mærkes, og det havde samlet flokken mere end den var i forvejen, men de kunne altid bruge flere. Hendes fodfæste var fast og sikkert, som hun bevægede sig afsted gennem natten. Det var ingen hemmelighed at han havde vækket hendes nysgerrighed med sine kortfattede svar.
"Stilheden vil give os en lang og kedsommelig vandring til Dødsfragteren. Måske De ønsker at stille min nysgerrighed med fortællingen om, hvad der er Dem hændt?"
Han havde tabt alt, men ville han dele denne fortælling med en fremmed i mørket?
Any fool can know. The point is to understand. The simple things are also the most extraordinary things, and only the wise can see them.
|
|
Død karakter
IS OFFLINE
Years Old
We stride far from home, to find out who we are.
196 POSTS & 10 LIKES
|
Post by Nabendu Raakaa on Mar 26, 2021 10:49:21 GMT 1
Nabendu Raakaa I'll be right here now, to hold you when the skies falls down.
Nabendu var stadig stærk og hans krop var med hende som et spøgelse, der forfulgte sine døde drømme. Han stirrede på de mørklagte områder de passerede, indtil hun talte. Det havde allerede føltes som år i hans sind. Så tomt, så dødt, så forsvundet. Hun var nysgerrig. Han skulle dø alligevel, hvis dette ikke kunne hindres... Sandsynligheden var så absurd lille. Han så væk og lagde øre af historien. Men de faldt snart tilbage i deres ligegyldige tilstand, sammen med resten af ham: Minderne havde flashet nok gange i hans hoved efterhånden, til at han kunne sige det højt uden at skulle føle tingene. Han kunne ikke fordrage den skrækkelige følelse der havde taget overhånd i hans sind. Så hellere være en zombie.
"Kender du Hitsugaya i Frozticen? Dengang de øverste i landsdelene fandtes, var jeg Herre i Vustlaum." Zombien talte, men man kunne nok fornemme, at han havde været stolt engang. Hæderlig og respekteret. "Ice i Frozticen havde en datter. Shimo. En gave skænket fra Komir var hende givet. Et gevir, på grund af hendes svage hjerte. Vore veje måtte krydses og et usandsynligt par blev snart dannet. Det passede dog godt for Frozticen og Vustlaum - for en alliance var skabt. Undertiden forsvandt landsdelene og jeg rykkede nordpå for at blive hos hende. Vi fik vores søn imod alle odds. Shimo var umættelig på livet og jeg var hendes tro ledsager igennem alting. Fordi jeg ikke kunne elske andre nogensinde. Vores datter kom til - sværere end nogensinde med det svage hjerte, men hun overlevede. Herefter nægtede jeg at få flere børn. Hun skulle blive i livet hos os. Vi var en familie. Hun blev ked af det. Frygteligt ked af det. Og før vi vidste af det blev hun angrebet af isbjørne - besat af skyggevæsner. Tørstige efter magisk blod - hun var et oplagt bytte. Svag. Magisk på grund af sin velsignelse fra Komir..." Nabendu trak ikke vejret ordentlig på noget tidspunkt i historien. Hans blik forblev dødt - zombien var bedre end følelsen.
"Jeg nåede ikke frem i tide. Det gjorde ingen af os. Omend vi fik nedlagt bjørnene, var det for sent for Shimo."
Han stoppede og gik i tavshed igen. Liget havde været brutalt maltrakteret. Men han sagde intet herom. Komir havde lukket sårene, så de kunne begrave hende hel... Men Nabendu var ikke længere hel. Han var halv.
I will always, be the one who took your place.
|
|
Hoppe
IS OFFLINE
Years Old
❤ Styres af Kyla ❤
308 POSTS & 10 LIKES
|
Post by Alarica on Mar 29, 2021 10:33:52 GMT 1
Alarica The secret of life, though, is to fall seven times and to get up eight times.
Hun nikkede til hans første spørgsmål. Hun kendte skam udmærket de forskellige flokke i Proelio. Der var flere, og mange kendte nok ikke engang til hendes egen flok. De var også en lille sammentømret flok, som holdt sammen og skjulte sig i mørket for fremmede. En tidligere herre havde Nabendu Raakaa været. Det gav mening. Hans majestætiske ydre, men som alligevel var sunket sammen. Hun havde hørt om de andre, og hans navn lød da også velkendt, men hun havde ikke kunne placere ham. Han var dog heller aldrig en som hun selv havde krydset hove med.
Det stod tydeligt for Alarica hvilket nederlag, som Nabendu havde lidt. Hvilket tab han havde stået overfor, og alligevel.. De havde været så hengivende overfor hinanden, at kærligheden havde opslugt dem begge på en sådan måde, at døden ville være en velsignelse for den store hingst.
"Det er en tragisk historie, som De har på sinde Nabendu Raakaa. En eventyrlig start, men med en absurd afslutning. En gave kommer ofte med en pris, for din kære var velsignelsen en dødsdom, som ingen af jer kendte til."
Hun holdt inde, det var ikke for at fornærmede hingsten eller gøre andet. Det var fakta.
"De gjorde alt, hvad De kunne for at hjælpe hende. Hvad tror De Shimo ville have ønsket at De skulle gøre?"
Any fool can know. The point is to understand. The simple things are also the most extraordinary things, and only the wise can see them.
|
|
Død karakter
IS OFFLINE
Years Old
We stride far from home, to find out who we are.
196 POSTS & 10 LIKES
|
Post by Nabendu Raakaa on Apr 13, 2021 19:25:50 GMT 1
Nabendu Raakaa I'll be right here now, to hold you when the skies falls down.
Nabendu så bort, trods han stadig fulgte efter den mørke hoppe. En vis portion visdom synes at besidde i hendes sind. Han havde aldrig haft meget til overs for Darkenas beboere - jo han synes der var noget godt i de fleste. Men det ry Darkena havde og især dens beboere... Han havde ikke troet han skulle møde en hoppe, der så roligt ledte ham på den vej han ønskede og ej heller at hun skulle udvise en interesse eller forsøge at tale om hans historie som hun gjorde... Som om hun forstod den måske endda bedre end ham. Han så derfor væk.
Hendes spørgsmål nagede med det samme og han vendte ørene i nakken med et vredt blik - det var hans grænse. Hvad end Shimo ønskede, så var det umuligt for ham nu. For sent. Han var i live. Han var den der var blevet efterladt sådan her!! Det var uretfærdigt og han kunne ikke fortsætte således. Ikke med en byrde som denne.
Han svarede derfor ikke.
I will always, be the one who took your place.
|
|
Hoppe
IS OFFLINE
Years Old
❤ Styres af Kyla ❤
308 POSTS & 10 LIKES
|
Post by Alarica on May 3, 2021 16:04:51 GMT 1
Alarica The secret of life, though, is to fall seven times and to get up eight times.
Som mange gange før, var Alarica ikke en som holdte ordene tilbage. Hendes nysgerrighed skulle stilles og det havde ikke været et tilfreds udtryk, som var dukket op i hingsten. Hun genkendte hurtigt det vrede udtryk og selvom hun vidste, at hun havde ramt et ømt punkt, så var det ord som hun ikke tog tilbage. Det var vigtigt, at hingsten havde det med i sine tanker - for hvem gjorde han dette for. De vandrede afsted i stilhed gennem natten. Snart sank hun farten og stoppede helt op.
"Bag bakketoppen vil du finde en grotte. Inde i den grotte - dødsfragteren holder ofte til der.. Min rejse slutter her.."
Hendes blik lå mod hingsten. Hvis han ønskede mere, måtte han drage videre selv.
"Må De finde hvad De ønsker.."
Any fool can know. The point is to understand. The simple things are also the most extraordinary things, and only the wise can see them.
|
|