Hoppe
467 POSTS & 3 LIKES
|
Post by Jah-lila on Dec 31, 2020 11:24:46 GMT 1
Hun mærkede hans mule over hendes ryg, og ligeledes hvordan den undersøgte de sælsomme pigge, der løb langs hendes rygrad. Hun skævede undersøgende til ham, men der kom ingen kommentarer. Måske var han vant til noget så besynderligt, der hvor han kom fra? For Jah-lila selv havde de efterhånden været der i flere år, og hørte derfor til hendes normal. Et levn fra fortiden og et tydeligt bevis på de mange underlige ting, der fra tid til anden skete i Proelio.
Valiants glæde ved landets mange farlige områder, kunne ikke ligefrem siges at komme som nogen overraskelse for den stribede hoppe. Hun smilede blot eftertænksomt til ham. "Jeg er sikker på, at landsdelen Darkena vil være lige noget for dig." Den mørke del af Proelio gjorde i hvert fald hvad den kunne, for at lokke én i fordærv og allerhelst frarøve de levende livet.
Da den bløde mule nu med ét gled under hendes bug, kunne Jah-lila ikke holde et overrasket gisp tilbage. Hun var ikke længere vant til, at blive berørt sådanne steder, og da slet ikke af en fremmede. Som Valiant nu begyndte at tale om grænser, var Jah-lilas tanker tydeligvis et helt andet sted end hans. "Grænser?" De strålende blå øjne stirrede nysgerrigt på den gule. "Har du været ved Proelios grænse? Så du hvad der var på den anden side?" Hun puffede opmuntrende til hans mule, for at få ham til at fortælle. Jah-lila var født og opvokset i Proelio, og kendte derfor ikke til verden uden for.
|
|
Hingst
IS OFFLINE
Years Old
If you don't like me, and still watch everything I do... Bitch you're a fan.
59 POSTS & 7 LIKES
|
Post by Valiant on Jan 2, 2021 23:00:16 GMT 1
Valiant Yes I am crazy - Normal is boring to me.
"Darkena huh? Er det ikke der, de håbløst onde sjæle hører til?" der var en undertone i hans stemme - drillende og kæk, som om der var en tvivl om hvor han helt præcist hørte til. Det var der vel også for de fleste. For ham selv var det ret simpelt: Ingen steder. Han tog dagene som de kom en efter en og opsøgte ingen status eller bestemte sjæle. Han fulgte sin lyst og sit behov.
Hun gispede og han hævede hovedet med et grynt - der var grænsen måske? For hun puffede nu til hans mule, og talte ... udenom? Eller i hvert fald ikke om helt det samme som han. Han nikkede dog.
"Jovist, jeg har været mange steder, set meget og drømt mig til flere seværdigheder. Så mon ikke jeg ser det der skal ses her og så drager videre på min lange, evige rejse?" Hun var næsten latterligt nysgerrig på verden udenfor lod det til. "Du kunne jo tage med?" lo han.
|
|
Hoppe
467 POSTS & 3 LIKES
|
Post by Jah-lila on Jan 5, 2021 19:30:32 GMT 1
Forundret studerede de strålende blå øjne nu den anden. "Jeg tror ikke, at der er nogen, der er håbløst onde." I Jah-lilas sind var det ganske enkelt utænkeligt, at der fandtes nogen uden godhed i sig. Hun havde i hvert fald aldrig mødt nogen. "Men selve landet skal du nok tage dig i agt for." Hun trak let drillende i en lys tot af den pjuskede man. "Det er ikke sikkert, at der er en bjergsø til at redde dig." Spøgte hun, mens hun lo dæmpet af sig selv og sin egen klodsethed.
Som Valiant nu fortalte kort om sine mange rejser, mærkede den stribede hoppe tydeligt eventyrlysten røre på sig. "Hvordan er der? Derude som ikke er Proelio, mener jeg." I hendes tanker var alting markant anderledes. Græsset var lilla, himlen grøn og solen blå. Hestene.. Hestene var alle sammen helt ensfarvet. Intet prydede deres jordfarver, som var de skabt af selve den klode de betrådte. Ååhh ja, verden derude. Hvordan mon den var? Valiant var selvfølgelig alt andet end jordfarvet, og han var fra verden uden for. Så måske var det med hestene ikke helt rigtigt.
Da den gule hingst nu foreslog, at hun tog med, bredte der sig et begejstret smil om hendes mule. "Ja!" Hun begyndte ligefrem at trippe på stedet af ren og skær iver. "Hvornår tager vi afsted?" Hun puffede spændt til hans stribede hals, mens den pinke hale ligeledes piskede fra side til side i ren iver.
|
|
Hingst
IS OFFLINE
Years Old
If you don't like me, and still watch everything I do... Bitch you're a fan.
59 POSTS & 7 LIKES
|
Post by Valiant on Jan 8, 2021 17:27:24 GMT 1
Valiant Yes I am crazy - Normal is boring to me.
Det var da godt nok en godtroende lille skabning han delte selskab med - men der var også noget over hans ord håbløst. Håbløst onde... De fortabte onde sjæle. Sjælene der ikke sandede at der var et andet liv. Han brummede derfor blot til hoppen og lo af hendes lille joke, der i den grad ikke tog sig selv højtideligt. Det nød han og han knurrede nærmest tilpas til hende, med et drenget smil og puf til hendes flanke.
"Der er mange forskellige samfund - ligesom her. Men de fleste af dem mangler magien fra Proelio, da guderne jo sjældent tager herfra. Jeg kommer fra et usædvanligt kedeligt hul i jorden. En dal med en lille å og en skov, hvor fred bragte min familie tryghed. Men det er sgu ikke det jeg er kommet til livet for! At ægte en kedelig lille trunte fra den anden side af åen - ellers tak!" han vrængede på næsen, der var dødkedeligt.
Han lo nu af hendes begejstring. Se selv, det var ikke kedsomhed livet var til for vel? Det var eventyr og spænding. "Nu er jeg jo ikke halvvejs igennem proelio, så der går jo nok en stund, du kære pigbombe." han nappede efter piggene på hendes krop, som en drillende gerning - ville hun måske sprænge fuldstændig i luften, fik man fat i den rigtige pig?
|
|
Hoppe
467 POSTS & 3 LIKES
|
Post by Jah-lila on Jan 9, 2021 14:02:48 GMT 1
Opmærksomt lyttede hun til Valiants fortælling om verden derude, den verden han kom fra. Ved hans bemærkning omkring den manglende magi, kunne Jah-lila ikke lade være med at rynke let på mulen. En verden helt uden magi? Det lød utænkeligt. Den stribede hoppe besad ganske vidst ikke selv nogen form for magi, men hun havde været omgivet af den lige siden hun var føl, og kunne derfor slet ikke forestille sig, hvorledes en verden uden ville kunne fungere uden. Beskrivelsen af Valiants egen familie fik Jah-lila til at nikke let genkendende. Det lød faktisk lidt som hendes eget liv sammen med Fermaz. Eller det mindede i hvert fald som, bare uden forsøgende på at komme Jah-lila til livs, hendes meget magiske føl, balancen mellem guderne, Fermaz meget jaloux sind, hans hårde fortid.. Ja, det mindede som sagt en lille smule, om hendes eget tidligere liv.
Den gule hingsts brug af ordet trunte, fik Jah-lila til at le hjerteligt. "Det var da et fint ord, du her har valgt at bruge." Stadig med latteren gemt i det blå blik, nippede hun en smule tirrende til hans kind. "Er det også sådan du vil beskrive mig? En trunte."
Som Valiant nu bekendtgjorde, at de nok ikke skulle på eventyr sådan lige med det samme, kunne Jah-lila ikke lade være med at føle sig en smule skuffet. Men.. Så måtte de jo bare finde eventyrene her i Proelio! Denne tanke fik atter livet den stribede hoppe op, og da hun mærkede hvorledes Valiant nappede efter hendes pigge, var hun helt med på legen. Med et fnys som en anden drage vendte hun nu kroppen væk fra ham, og lod legesygt et stribet forben skyde op mod ham. Han kunne bare komme an.
|
|
Hingst
IS OFFLINE
Years Old
If you don't like me, and still watch everything I do... Bitch you're a fan.
59 POSTS & 7 LIKES
|
Post by Valiant on Jan 9, 2021 22:57:29 GMT 1
Valiant Yes I am crazy - Normal is boring to me.
I første omgang svarede han ikke på om hun var en trunte... Han stirrede bare på hende med et blik, man på ingen måde kunne regne med - var han ved at angribe? Var han midt i en leende drilskhed? Var han på randen til at skride? Han stirrede bare, lige indtil hun var med på hans leg. Og lagde fuldstændig op til at han blot kunne prøve! Se hun var ikke en kedelig, kedelig trunte. Dette var afgjort en sjovere måde at holde varmen på, end at stå og tætte sig sammen.
Han bed ud efter hendes lansemærke og de største pigge der startede derved. Hans ben bevægede sig sikkert og erfarent efter den fine hoppe, men han forventede aboslut modstand! Han søgte piggene både forfra og bagfra - og snappede så tænderne klappede. Hun skulle ikke blive for tryg i en sådan leg vel?
"En trunte - hvis du kan lide det - men kedelig? Ikke endnu." sagde han en anelse tirrende. Der var heller ingen grund til at lade hende tro, at hun bare sådan uden videre fik høj status.
|
|
Hoppe
467 POSTS & 3 LIKES
|
Post by Jah-lila on Jan 10, 2021 18:12:30 GMT 1
Tænder, der var tænder over det hele. Men det var piggene de gik efter, og dem var der alligevel ingen følelse i. Alligevel agtede Jah-lila at kæmpe bravt, for der var pludselig kommet en ære i, at han ikke fik fat i dem. Hun fik derfor vredet sig rundt, så bagdelen var presset ind mod hans side. Hun tog nu afsæt fra ham, og sprang fremad med et triumferende hvin, hvorefter hun endnu en gang vendte rundt, så hun nu stod med fronten mod ham, og derved havde piggene i sikker afstand, i hvert fald for nu.
Jah-lila vidste ikke rigtig, om hun kunne lide ordet trunte. Hun havde fundet det sjovt, men i Valiants mund, havde det jo tydeligvis været noget negativt. Det var dog altid noget, at han ikke fandt hende kedelig. Endnu, i hvert fald. "Endnu? Jeg har engang været et farligt monster!" Hun forsøgte herefter at snerre frygtindgydende, hvilket hvis ikke blev til andet end en lettere ynkelig version, i hvert sammenlignet med dengang virussen havde huseret i kroppen på den stribede hoppe.
Med et sæt sprang hun nu ud efter den gule hingst, i et forsøg på at hapse den hvide man, som så så tiltalende ud.
|
|
Hingst
IS OFFLINE
Years Old
If you don't like me, and still watch everything I do... Bitch you're a fan.
59 POSTS & 7 LIKES
|
Post by Valiant on Jan 12, 2021 17:40:33 GMT 1
Valiant Yes I am crazy - Normal is boring to me.
Valiants krop fulgte den flyvske hoppe efter bedste evne. Det var så også en måde at holde varmen på! Kort efter måtte hans læber skilles i en temmelig hysterisk, drenget latter. Et farligt mosnter?! Og hendes snerren var bare krydderierne på retten. Han rystede på hovedet og kækt satte han efter hende igen.
"Et farligt monster? Lad mig se mere til hende! Hun lyder absolut ikke som nogen trunte!" hans stemme var udfordrende - hvad var den søde hoppe villig til at gøre? Hun bed efter hans man og han trak sig - legen udviklede sig. Hun gik efter manen. Han efter piggene. En dans af angreb og retreat var sat i værk.
|
|
Hoppe
467 POSTS & 3 LIKES
|
Post by Jah-lila on Jan 16, 2021 19:04:30 GMT 1
Jah-lila fik blot et helt fortørnet udtryk i ansigtet, som Valiant tydeligvis ikke troede på hende, men blot lo af hendes udsagn om monsteret. "Det er rigtigt," hvinede hun iltert, inden hun stejlede med vildt fægtende hove. Megen alvor var der dog ikke i det, og snart bølgede den lyse latter atter mellem klipperne. "Men det er ved at være længe siden nu." Et frækt smil lå alligevel om den mørke mule, inden hun kastede sig frem mod den gule hingst.
Jah-lila var dog ikke ligefrem erfaren i kunsten at kæmpe, så endnu en gang formåede hun at snuble, og nåede derfor ikke at bremse sin fremdrift mod den anden. Et underligt vrid i den stribede krop, tillod dog Jah-lila blot at snitte Valiant, i stedet for at tørne direkte ind i ham. Stoltheden var stor, men kun i et millisekund eftersom hun jo skulle stoppe på en eller anden måde, og det blev via klippesiden.
Fortumlet lå Jah-lila nu efter endnu et fald, men latteren kunne stadig høres, som den stribede hoppe ikke kunne lade være med at grine af sin egen klodsethed.
|
|
Hingst
IS OFFLINE
Years Old
If you don't like me, and still watch everything I do... Bitch you're a fan.
59 POSTS & 7 LIKES
|
Post by Valiant on Jan 26, 2021 18:02:56 GMT 1
Valiant Yes I am crazy - Normal is boring to me.
Det var altså hendes alvor? Det med monsteret. Han kunne knap se det for sig, men de pigge på ryggen, var måske en forklaring. Han rystede på sit store hoved med en tirret brummen. Hendes iltre stemme og senere det frække smil, fik ham til at jage hende mere ivrigt. Og hans krop var ikke uvant i at tumle omkring, så han nød hvor overlegen han følte sig med den stribede hoppe. Han var aldrig ude på at skade hende dog, det var en leg, ikke en kamp. Det varede dog ikke længe, før hun klodset fik sig selv smidt ind i en klippe.
Så standsede Valiant og kneb øjnene lidt sammen. Hun var da sød med sin klodsethed og latteren var absolut en af de bedre han havde hørt. Fri og dejlig. Men han stirrede nu på hende med et lidt vildt blik.
"Hør, monsterpige, det nytter da ikke noget at komme sådan til skade, hvad vil det ikke gøre ved det ry jeg skal skabe?" tirrede han med en dyb klukkende stemme.
|
|
Hoppe
467 POSTS & 3 LIKES
|
Post by Jah-lila on Jan 30, 2021 11:40:19 GMT 1
En smule omtåget måtte Jah-lila lige sunde sig. Først et fald fra en klippe og nu en fald ind i én. Det var ikke ligefrem hverdagskost for den stribede, så det var ikke noget at sige til, at hun efterhånden følte sig lidt forslået. Da Valiant nu bebrejdede hende hendes klodsethed, smilede hun blot drillende til ham. "Det kommer jo helt an på, hvilket ry du ønsker at skabe dig. Hvis du ønsker at drage mod Darkena, kan det jo ligefrem være en fordel." Tirrende nappede hun nu ud efter hans ene forben, som lige var det der var inden for rækkevide, mens hun lå hernede.
Jah-lila kunne godt lide den gule. Han var et friskt pust i en ellers så velkendt verden. Når de valgte at gå hver til sit, håbede hun da bestemt, at Proelio ind dag ville føre dem sammen igen. Valiant var sjov.
|
|
Hingst
IS OFFLINE
Years Old
If you don't like me, and still watch everything I do... Bitch you're a fan.
59 POSTS & 7 LIKES
|
Post by Valiant on Feb 3, 2021 11:53:43 GMT 1
Valiant Yes I am crazy - Normal is boring to me.
Darkena, ligefrem en fordel. Han fnøs hånligt og piskede irriteret med halen. Han hørte ikke til nogen steder... Hans ry i de fleste områder, var at han var rablende gal. Satte livet på spil og tog andre med - og det var jo præcis det han havde gjort med hende nu. Ikke? Det ry var han flygtet fra utallige gange, det generede ham ikke som så, men på en eller anden måde så ønskede han noget andet her. At være mere fri fra andres domme. Måske endda være en man opsøgte, bare for at have det - sjovt. Slippe for hverdagen, der var så kedelig.
"Jeg søger faktisk intet stort, blot at andre endelig vil anerkende, at livet er sjovere med lidt adrenalin... Uden at se det som vanvid." han søgte nu et par skridt hen til hende og lod mulen søge over det sted hun havde mødt muren. "Men... Det er nu sjovest, når ingen kommer til skade." han fnøs og så alvorligt på monsterpigen med sine vilde øjne.
|
|
Hoppe
467 POSTS & 3 LIKES
|
Post by Jah-lila on Feb 5, 2021 10:23:06 GMT 1
Jah-lila lyttede ganske betaget til den gule hingst, og det gik op for hende. At selvom Valiant måske ved første øjekast kunne virke som en ganske simpel hingst, som blot ønskede det ene rus efter det andet, så var han alligevel en smule mere kompliceret end det. Han ønskede også at tage andre heste med, at give dem en oplevelse af.. At leve? At se det sjove i et liv, der måske ellers kunne virke en smule trivielt. Og selvom han påstod, at andres mening ikke rørte ham, så ønskede han alligevel ikke kun at blive dømt ud fra sine handlinger. Han ønskede ikke at fremstå vanvittig.
Med en smule besvær kom Jah-lila atter på benene. Svimmelheden truede et øjeblik med at overmane hende, men med et ryst med hovedet, fik hun jaget den på flugt. "Du er jo et løg," erklærerede hun til den gule hingst, mens hun tog et lille skridt tættere på ham.
|
|
Hingst
IS OFFLINE
Years Old
If you don't like me, and still watch everything I do... Bitch you're a fan.
59 POSTS & 7 LIKES
|
Post by Valiant on Feb 5, 2021 11:17:04 GMT 1
Valiant Yes I am crazy - Normal is boring to me.
Valiant havde oplevet for mange domme imod hans levevis, til egentlig helt at tro på at andre ville ham og det han stod for. Derfor var han oftest pænt ligeglad med andres meninger, for det var jo det eneste der gav mening for ham. At opleve livet i alle dens afskygninger. Så på en måde... Ja man kunne godt sige han var et løg. For under laget af hårdhed, var han absolut stadig interesseret i at møde andre, der fandt hans levevis spændende. Nogle der måske ville glide med på hans 'vanvittige' påfund, og aldrig give sig hen til frygt og angst. Det var simpelthen ikke det værd. Indtil videre var det umuligt at finde én. Også fordi mange var lidt ... klodsede. Det sjoveste var absolut at være i stand til at bære sig selv igennem udfordringerne. Han havde set andre dø i forsøget på at følge med ham, og det var nok en af grundene til at han ikke altid synes andre skulle med. Det var ikke spor sjovt at blive jagtet fra hus og hjem, når andre opdagede hvad han havde 'gjort' og kaldte ham morder.
Han stirrede derfor nu på den lille hoppe foran ham. Tavs og en smule fjern.
|
|
Hoppe
467 POSTS & 3 LIKES
|
Post by Jah-lila on Feb 9, 2021 14:35:05 GMT 1
Jah-lila gengældte Valiants blik. Hun var dog ikke sikker på, at han egentligt bemærkede det. Den gule hingst virkede med ét fjern, som var det blot hans krop der var til stede og ikke sindet. Hvad mon gik igennem hans hoved? Efter udtrykket at dømme, ikke noget godt. Den stribede hoppe fik pludselig en følelse af, at hendes selskab måske ikke længere var ønsket? At mørke tanker havde overtaget den ellers så muntre hingst. Et løg, det var hvad han var. En hingst med mange forskellige lag.
Et par små skridt og hun stod nu helt henne ved ham. Tiden i Valiants selskab var ved at være slut for nu, men hun håbede så sandelig at støde på ham igen en dag. Indtil da.. Hendes bløde mule blev presset blidt imod hans. Hun mærkede ruset bølge igennem kroppen af denne, måske knap så korrekte handling. Et så intens kærtegn var normalt ikke forbeholdt fremmede. Hendes blik var frækt, som det stirrede ind i hans. Han havde måske alligevel ikke fundet grænsen..
Uden et ord vendte hun sig nu væk, og begav sig af sted langs en snoet sti, der snart førte hende væk fra den gule hingst. Hingsten der havde formået at plante en glæde i den stribede hoppe.
//Out
|
|