Ignacia Amlug
Hold on to dreams cause if the dreams die,
then life is a broken-winged bird, that can't fly

Der var sket mange ting i den seneste tid. Både foroven og på jorden. Det havde været et væld af oplevelser, selv for den stjernespættede hoppe, som ikke var den modigste til hverdag. Hendes hove førte hende nu atter afsted. Hun havde bevæget sig væk fra flokken. Det var længe siden, at det sidst var sket, men i dag var tilfældet. 

Ignacias øre var rettet fremad. Ikke at hun ikke var opmærksom - det var hun. Hun prøvede altid at opfange alt omkring sig, hvilket også ofte fik hende til at ligne noget nær et nervevrag. Hun havde det bedst i trygge rammer, og sådan ville det nok altid være. Det havde været en hård omgang, da skyggerne havde vredet sig rundt på overfladen. Så var de atter forsvundet, og nu virkede der endelig til at være ro på hverdagen igen. Det var også derfor at hun atter havde vovet sig ud af de trykke og vante rammer. 

Det gav en svoppende lyd under hendes hovslag, som hun bevægede sig afsted. Vandløbet løb, og solen skinnede varmt over hende. Det var behageligt. Hun søgte længere ud ved de våde områder. Måske hun kunne finde nogle af de farverige koraller, men så skulle hun længere ud og det turde hun ikke. Hun havde nu vand op over koderne, og det var en prøvelse i sig selv for den unge Ignacia.

It is better to remain silent at the risk of being thought a fool,
than to talk and remove all doubt of it.

Vijay havde gået rundt og samlet skaller nær de mange vandløb i disse våde områder. Den slanke og elegante hingst, elskede at finde fine ting. Især som kunne pryde hans i forvejen ret pyntede krop. De blå fjer i hans hovedbeklædning blafrede let for hvert nyk han gjorde med hoved, mens mulen kørte over vandes kølige overflade, mens han nynnende en skøn let lille melodi. Han var i godt humør som altid, smilet om mulen ville ikke forsvinde mens han trippede afsted og slog nogle store slag med halen, og vrikkede med rumpen. Let på tå dansede han afsted, og på afstand kunne man hurtig tro dette var en elegant hoppe, der elegant dansede rundt.

Der i sin helt egen verden, i dette nye forunderlige sted med så mange nye smukke tin at samle.

Ignacia Amlug
Hold on to dreams cause if the dreams die,
then life is a broken-winged bird, that can't fly

Vandet løb let omkring hendes koder, som hun bevægede sig i. Mulen var sænket ned, og halen hang slapt. Ørene var vippet i hver sin retning, den ene med fokus mod hendes forsøg på at finde farverige koraller fra overfladen, og det andet rettet mod omgivelserne. Snart sitrede det ene øre, da lyden af en behagelig symfoni kom hende for øre. Ignacia løftede let mulen. Vippede det andet øre op, og snart stivnede hun i sin bevægelser. Som forstenet stod hun der midt i vandet, som silede omkring hende, og lyttede. Hvad var det for en nynnen? 

Da hun fornemmede en skikkelse krøb hun let ned i knæ, tøvende. En vuggende skikkelse trissede omkring med en behagelig nynnen fra sin strube. Ignacia drejede forsigtigt sit hoved i retningen af den elegante hest. En hoppe.. Nej, en hingst.. Bevægelserne mindede hende mest af alt om en elegant hoppe - men duften var af en hingst. Hun trak sig mod at smutte væk, da hendes syn fangede noget højest besynderligt. Hans hoved var fyldt med fjer, og han lignede nogle af de smukke påfugle, som hun engang havde set, da hun var helt lille. Så der stod den stjernespættede unghoppe og stirrede, mesn hun ikke vidste hverken fra eller til - han var dog noget af et syn!

It is better to remain silent at the risk of being thought a fool,
than to talk and remove all doubt of it.