![[Trinse] Freakshow Avatar](https://i.imgur.com/9dQFXIw.png)
Post by [Trinse] Freakshow on Oct 20, 2018 13:51:30 GMT 1
Det var ikke så tit, at den sorte hingst bevægede sig op i Ventus, for han var trods alt fornuftig nok til at vide, at det var et meget farligt sted at opholde sig. Det skete ikke så sjældent, at folk blev fanget i stormene og styrtede i døden heroppe fra. Men overvandt man sin frygt og vandrede herop alligevel, var det nu et ganske fascinerende sted, hvor man stort set altid kunne være sikker på at kunne gå i ro og mag i sine egne tanker.
Det var præcis derfor, at den store hingst havde valgt at bevæge sig herop denne dag. Siden sit møde med den grønne gudinde, Jaymelia, havde han tænkt og tænkt, så hans hoved knagede. Hun havde nemlig hjulpet ham med at indse, at bare fordi man var født til en bestemt skæbne, betød det ikke, at man ikke selv kunne tage ansvar for sit eget liv og ændre den. Hele sit liv havde han gået og tænkt, at han hørte til hos sin far som en del af Helvedeshingstene. Men nu... Nu var han ikke så sikker længere. Hans far var en svans, og han kunne ikke længere stå inde for de kujonagtige valg, han valgte at tage. En fredsaftale mellem guderne i landet?! Helt ærligt! Han havde aldrig nogensinde troet, at selv hans far ville synke så lavt!
Derfor havde han nu allieret sig med Jaymelia, der som belønning havde valgt at give ham hans nosser tilbage - som han i øvrigt også havde mistet på grund af sin idiotiske far! Han var nu tilbage som hingst, og han havde aldrig haft det bedre. Han følte sig ovenpå og styrket. Han havde fået et nyt mindset og var nu ved at være klar til at indtage Proelio som sin egen herre!
Derfor gik han også med planer om at melde sig ud af Lux Umbra... For selvom han havde været ganske glad for sin plads i den flok, så vidste han, at Abaddon var en tro og loyal følger af Helzlori, og hun ville ikke bryde sig om hans alliance med den grønne gudinde. Han var derfor ikke sikker på, at han hørte til i den flok længere... Nej, det var på tide at komme videre i livet. Gøre op med sin fortid og starte på ny et andet sted.
Og netop derfor var han søgt op i Ventus denne grå og blæsende dag. For han havde brug for at cleare sine tanker og se sit liv i et nyt perspektiv. Og hvad kunne være et bedre sted at få blæst sine tanker igennem end her?
