Hendes færd var sat på pause for nu. Denne korte pause var velfortjent, mente Temptation selv. Siden hendes genopstandelse, havde hun vandret fra det ene hjørne af Proelio til det andet. Hun var begyndt at blive træt. Et lille hvil kunne vel ikke skade? Den brogede hoppe standsede ud for et enormt birketræ. For dets fod lod hun kroppen dumpe ned i det frodige, grønne græs. Hun landede med et anstrengt støn. Græsset var køligt, især i skyggen af træet. Temptation lukkede øjnene halvt og indåndede den lune sommerluft der bragte duften af græs, blomster og friskhed ind i hende. Hun elskede denne duft. Den varmede hende indefra og bragte hende minder... minder fra en fjern fortid. Meadow.... Indre billeder af Destan og Indepth spillede på nethinden af den lille hoppe. Et stik af savn ramte hende, som hun tænke på dem. Hun regnede dem for døde. Der var trods alt passeret flere tusinde år - ingen, udover guder, kunne blive så gammel. Hun havde begået mange fejl dengang. Der var mange ting hun ville ønske hun kunne gøre om. Temptation blundede stille hen i aftensolen under birketræet.

Athena
The loneliest people are the KINDEST. The saddest people smile the BRIGHTEST. The most damaged people are the WISEST.

Athenas liv var som en turbulens i øjeblikket. Efter at have fundet modet til at følge Proelios heste igennem Portalen, havde hun ikke stået meget stille. Søgen efter sin datter havde holdt hende vågen de første mange uger. Dernæst lære det forandrede land at kende på ny. Finde sin elskede skov Kanto og beslutte sig for at blive i Natiaum. Trods det ikke just var Athenas favorit Gud der havde fået denne tildelt. Men der var altid noget der havde lullet Athena over imod mørket. Og draget hende til steder som Kanto. Mystiske, en anelse dystre områder som den skov fandt hun en vis mængde ro i. Hendes hjerte havde følt så megen smerte og oplevet så meget tragisk. Dog havde hun fundet en måde at overleve på.

Overlevelse. Kanto var ikke hjemsted for meget spiseligt. I sine yngre dage havde hun sultet sig selv i skovene - men nu var hun ved bedre mod og ønskede at bibeholde sit huld og sin krops styrke. Så Athena havde fundet en lysning i Bikaly hvorfra hun græssede og havde efterhånden gjort dette i et par timer. Snart var hun dog ikke alene længere. Hun fornemmede en fært af en hoppe - let svedig som havde hun rejst længe. Athena hævede hovedet vendte sine ører fremad og søgte med øjet. Men så ikke denne anden hoppe. Var hun nysgerrig? Det var et rum tid siden Athena havde mødt andre end sig selv... Måske burde hun søge selskab. Et øjeblik himlede hun med øjnene af sig selv. Men det var rigtigt - hun var lidt for alene... Og du vil nødig ende som den ensomme, sorgfulde hoppe du var engang? Nej... Nej Athena skridtede nu beslutsomt mod den fremmede.

All because they don't want to see other people, suffer the way they do.

Temptation



"MAres like her were born in a storm. They have lightening in their souls. Thunder in their hearts and chaos in their bones."

---

Et øje åbnedes hurtigt. Vagtsomt søgte det omgivelserne. Så åbnede hun det andet øje. Hun kunne høre skridt. Man kunne sjældent sove helt, medmindre man fandt nogen at dele natten med, eller var på sikkert område. Livet kunne være farligt for en enlig hoppe. Foruden naturens rovdyr, så var der de som var inkarneret som heste... og dem var der mange af. Så Tempt lod sig aldrig døse rigtigt hen. Hun svang sig hurtigt på benene og få øjeblikke efter dukkede en skimlet skikkelse op, med rød man og hale. Det var en hoppe. Tempt tog nogle få skridt mod hende og betragtede hende med et nysgerrigt blik.

"Vær hilset!"

Sagde hun hilsende. Tempt var ikke klar over at dette var Athena, da hun aldrig før havde set hende, eller fået hende beskrevet.

Athena
The loneliest people are the KINDEST. The saddest people smile the BRIGHTEST. The most damaged people are the WISEST.

Athena havde ikke gået mange skridt, før hun faldt over denne fremmede hoppe. Et øjeblik havde det set ud til at hun hvilede og Athena trak sig langsomt, i ønsket om ikke at forpurre andres søvn. Men netop som hun vendte blikket mod græsgangene hun kom fra, åbnedes denne hoppes øjne. Athena fortsatte derfor sin færd imod den brogede og da hun stod nogle meter fra den fremmede, var den anden på benene og ligeledes på vej imod Athena. En hilsende stemme lød nu fra den vågne hoppe.

"Godaften." den mørke stemme kom bag på mange, siden Athena var spinkel og yndefuld at betragte. Men dybden i stemmen kom fra hendes hjerte. Den hun var blevet til. En hård skal, der beskyttede det lyse under den. "Mange sjæle sover utrygt hver eneste nat. Særligt når der er oprør i optræk." dette kendte Athena alt til. Hun havde aldrig hørt hjemme nogle steder - måske pånær dengang Dementer levede og hans giftige grønne øjne beskyttede hende, så hun kunne sove længe. Dengang hun var det tætteste på lykkelig hun nogensinde havde været... Hun slog minderne væk, for at hjertet ikke skulle tabes til dem. Når oprør var undervejs havde Athena aldrig hvilet ordentligt. For ikke engang døde Kanto havde stået helt stille.

All because they don't want to see other people, suffer the way they do.

Temptation


"MAres like her were born in a storm. They have lightening in their souls. Thunder in their hearts and chaos in their bones."

---

Det piercende, isblå blik gled over den skimlede skikkelse med rød man og rød hale. Hendes stemme var overraskende mørk af så feminin en skikkelse. Tempt sendte et betryggende smil mod hoppen, da hun fornemmede en mur af kulde der emmede ud af den fremmede. Måske hun var varsom? Tempts ellers bedårende smil falmede lige så stille, da hoppen foran hende selv bragte optøjerne på banen. "Så du har også hørt til det? hun holdt en kort pause inden hun strakte halsen lidt over mod den fremmede, idet hun dæmpet sagde; "Helvedes hingstene?"

Athena
The loneliest people are the KINDEST. The saddest people smile the BRIGHTEST. The most damaged people are the WISEST.

Smilet falmede fra den brogede hoppes læber med ét. Hendes stemme virkede til at ville bringe et budskab med sit... Noget vigtigt. Farligt og måske endda gruopvækkende. Meget havde Athena bemærket i smug - men ikke alting. Det hun frygtede mest var Smeyé og gudernes såkaldte fred - der var aldrig fred. Ikke i Proelio...

En tanke den fremmede hoppe netop bekræftigede hende i. Athenas hjerte gik i stå og hendes øjne stivnede - hun faldt ind i sig selv. Hengivet til alle minderne og frygten for at miste ham. Dementer. En helvedeshingst. Helzloris slyngel. Borte og gud ved hvem der havde taget hans liv? Efter hun havde genfundet ham i en skadet tilstand, havde hun aldrig tilgivet sig selv helt... For ikke at forlange at han blev. Deres forhold havde været så turbulent og samtidig så intenst og ægte. Som intet andet Athena mindedes. End ikke den sorte hingst der befriede hende som ganske ung.

"Helzlori." hviskede Athena sagte. "Han kan aldrig overholde en fredsaftale - end ikke en han selv starter..." hun rynkede sin pande og snart fandt hun sit åndedræt igen. hun sank let sammen og stirrede ind i denne hoppes piercende blik. "Athena." sagde hun.

All because they don't want to see other people, suffer the way they do.

Temptation



"MAres like her were born in a storm. They have lightening in their souls. Thunder in their hearts and chaos in their bones."

---

Hun vippede kort på de brune ører, idet et overrasket udtryk gled over det kønne ansigt. Man kunne ane hendes nysgerrighed i de blå øjne. En nysgerrighed hun forsøgte at skjule, idet tanken om en brudt fredsaftale, var for alvorligt til stupide spørgsmål. Temptation var ganske vidst genopstået fra de døde, men det gjorde hende ikke vis. Hun havde jo ikke gennemlevet de sidste hundrede år, siden hendes død. Hvad der var sket forinden hendes første hjerteslag, var for hende ukendt. Trods de alvorsfulde ord der lå mellem de to rødhårende hopper, måtte Tempt komme til erkendelsen af at hun var tvunget til at spørge mere ind de informationer, som Athena synes at have, inden hun måtte fortsætte med sit mål. Tempt dukkede hovedet lidt og kneb øjnene en anelse sammen. Et undrende udtryk, til en undrende stemme.

"Fredsaftale? Helzlori har lavet en fredsaftale? Med de andre guder?"