Solens lys reflekterede på det brogede hårlag, og fremstod som en blød glød i den chokoladebrunefarve der udgjorde hoppens karakteristiske ydre. De blod røde lokker lå på én måde viltre og på én måde kontrollerede langs den slanke hals. Farven var mørk mod hårrødderne, næsten mørkebrun, men jo længere man bevægede sig mod spidserne, des mere rød blev farven. Ude ved spidserne emmede hårstråene af en særdeles vibrant og flammende rød. Intensiteten var fascinerende, idet det umiddelbart ikke lod til at solen kunne afblege hendes fyldige hårpragt. Temptation var en betagende hoppe. Hun var en hurtig og smidig bygning, skabt sig at vandre lange distancer. En let type. Hvis ikke det var for de åbenlyst manglende tegn, kunnet man næsten forveksle hende med en sanddanser. Det isblå blik vandrende søgende på omgivelserne. Hendes blik var skarpt og hendes sanser skærpede. Temptation var en snu hoppe, som ikke blot havde levet længe, men som også havde oplevet meget. For mange tusinde år siden havde hun krydset dødsportene, da livet havde ebbet ud af hende ved slagmarken under De fire klaners krig. Men nu var hun genopstået. Bragt tilbage af en gudinde, hvis ambition nu blev båret af denne forunderlige, finurlige, selvstændige og dog så lunefulde hoppe. Det var derfor hun havde rejst til Sylinum, Mozon, helt præcist. Det isblå blik ville ikke lukkes førend det havde fundet det sorte skind, der beklædte den højtrespekterede dronning der ejede dette territorium.

Gaizka Calanthia
Content loves the silence, it thrives in the dark.
With fine winding tendrils, that strangels the heart.
They say that promises sweetens the blow...
But I don't need them.

Gaizka måtte stole på situationen. På Flakezés herske i landet. At hendes datter sikkert ville vende hjem efter at have væltet Leslie med Guden selv. Hoppen var aldrig sovende mere - kun få timer hver dag. Hun var træt - stresset over at måtte vogte sine grænser konstant. Heldigvis havde hendes kære veninde Trudy svoret at hjælpe med at beskytte flokken, nu hvor to af krigerne var borte - og tilmed også Daydreamer. Hun havde ikke set sin gyldne rådgiver længe og bekymrede sig stadig for om Leslie havde hende... Eller om Daydreamer havde forsøgt at redde sit føl Lilith fra hans klør. Hun sukkede. Selv denne aften hvor alt synes at ånde fred var Gaizka på vagt. Der var endnu håb, men hun var nødt til at stå stærkt for ikke at miste det.

Hvert et skridt hun tog langs grænsen til flokterritoriet var udmattende. Gaizka havde snart brug for hvile. Men hendes øjne faldt nu på en skikkelse i aftensolen... En broget hoppe hvis man fængslede blikket et par sekunder før man kunne betragte ansigtet.

Var der en trussel nu, eller hvad søgte denne hoppe her? Hun så målrettet ud - som om hun havde bestemt sig for at troppe op her. De fleste der gjorde dette - søgte Gaizka. Den sorte hoppe med de forskellige øjne bevægede sig nu med lethed imod den brogede. Hendes egen hårpagt var gennemtrængende rød, med en sort pandelok over det skimlede skind. Hun satte farten lidt op, trods udmattelsen, formåede hoppen at se stærk og stolt ud. Hun standsede ved denne fremmede hoppe. "De trænger ind på Amazonas territorie her. Jeg er Gaizka Calanthia - søger De mig?" lød hendes autoritære og klare stemme.

I need the darkness, the sweetnes, the sadness, the weakness.
Is it dark enough, can you reach me, do you want me ,do you need me?
I'm a slow dying flower, the frost killing hour, the sweet turning sour and Untouchable...

Temptation



"MAres like her were born in a storm. They have lightening in their souls. Thunder in their hearts and chaos in their bones."

---

Temptation opfangede en tilstedeværelse og hun gjorde derfor et holdt. Det is blå blik scannede nøjsomt omgivelserne endnu en gang. Pludselig dukkede en skikkelse op. Og det var lige præcis den skikkelse som hun ønskede at se. Hun betragtede Amazonas dronning, som hun nærmede sig Temptation. Selv satte Tempt i skridt og mødte Gaizka på halvvejen. Hun var på højde med Tempt og bar samme den samme intense, røde farve som hun. Men Gaizkas øjne var en smuk og vibrant grøn - en farve der manede fred og balance. Hvorimod Tempts is blå øjne var skarpe, piercende og smukke på en kølig måde. Der var ingen tvivl om at Gaizka var en stærk hoppe. Tempt vidste at styrken udsprang fra smerte og gaizka havde en aura der vidnede om hendes og derfor også om den styrke hun trak på for at være den bedste leder hun kunne for sin flok. Tempt beundrede altid sådan en styrke.. Men hun var ikke kommet for at diskutere minder og fortid med hende. Det var forretning. Tempt gjorde et holdt da hun nåede den skimle hoppe. Tempt gjorde et respektabelt nik.

"Gaizka Calanthia"

Hilste hun og lod blot blikket betragte hende med en fredsommeligt og dog bekymret udtryk.

"Mit navn er Temptation. Jeg kommer i et ærinde."

Begyndte hun, men stoppede hurtigt inden hun sagde mere. Så skævede hun til begge sider, inden blikket faldt på hende igen.

"Er det sikkert at tale her?"

Gaizka Calanthia
Content loves the silence, it thrives in the dark.
With fine winding tendrils, that strangels the heart.
They say that promises sweetens the blow...
But I don't need them.

Amazonas Dronning, var en titel hun havde kæmpet for at nå til. Rejst sig fra at være det ingenting, der blev udnyttet, til at tage godt varer på den del af sig selv, der var ligeså snedig og klog som faderen Dementer. Athenas smertehelvede havde hun aldrig tænkt sig at nå til. I stedet havde hun opbygget styrken i sit indre og tændt en ild - den der skulle hævne sig en skønne dag, på selveste ildhingsten Fuego. Intet sås i øjet på hende, der var dog altid en svag aura, hopper der havde oplevet lignende, ville skue - den smerte kun en der havde været udsat for det samme kunne se.

Gaizka stod afventende og betragtede de kølige isblå øjne foran sig. Rød manpagt der gled over dette brogede skind. Brun og hvid. Mørke. Lys. Gaizka forventede ikke just at det var en der ønskede ophold i flokken, dømt på fremtoningen. Det virkede som buisness.

Hun lyttede derfor med varsomme øjne, og et roligt blik. Bekymringen i denne fremmede hoppes ansigt sås. Gaizka ville dog ikke invitere en ganske fremmed med et ærinde ind på territoriet. Hun rankede sig. "Kom." ganske kort nikkede hun og skridtede tilbage langs den grænse hun havde sikret på forhånd. Ca 500 meter tilbage standsede hun. "Tal, Temptation, hvad end De har på hjertet." formidlede hendes mørke stemme - af en hoppe og være.

I need the darkness, the sweetnes, the sadness, the weakness.
Is it dark enough, can you reach me, do you want me ,do you need me?
I'm a slow dying flower, the frost killing hour, the sweet turning sour and Untouchable...

Temptation



"MAres like her were born in a storm. They have lightening in their souls. Thunder in their hearts and chaos in their bones."

---

Hun bøjede hovedet en anelse i form af et nik, som hun blev ledt lidt væk så de kunne tale. Tempt sank en klump ,men så op på amazonas dronning med et varmt og dog bekymret blik. "Gaizka Calanthia, jeg antager at du ved, at Helvedes Hingstene samler styrke under Helzloris kommando?" sagde hun, hvorefter hun bed sig lidt i læben, som hun så lidt afventende mod hoppen.

Gaizka Calanthia
Content loves the silence, it thrives in the dark.
With fine winding tendrils, that strangels the heart.
They say that promises sweetens the blow...
But I don't need them.

Gaizkas øjne faldt over Temptation, som det bekymrede blik ramte hende - Gaizka havde nok at bekymre sig om alene i Sylinum. I øjeblikket havde hun været ... meget optaget af ikke at miste flere føl, at skjule sig for Leslie og forsøge at opbygge alliancer, for at forstærke sin flok. Sikre fremtiden for Thyra. Hendes hjerte sank en smule i brystet på hende. Men ordene Temptation sagde, fik hoppen til at lytte - samtidig med hendes øjne blev større og mere bekymrede end det der allerede tyngede hende - i det mindste var Flakezé på den opgave... Men han ville få travlt den blå gud, hvis Helzlori ville rejse sig igen. Starte krigen forfra...

"Nej..." var det eneste der flød over Gaizkas læber, som alvoren stirrede ind i øjnene på den anden.

I need the darkness, the sweetnes, the sadness, the weakness.
Is it dark enough, can you reach me, do you want me ,do you need me?
I'm a slow dying flower, the frost killing hour, the sweet turning sour and Untouchable...

Temptation



"MAres like her were born in a storm. They have lightening in their souls. Thunder in their hearts and chaos in their bones."

---

De tofarvede øjne synes at blive større, idet et bekymret blik gled over dronningens ansigt. Tempt følte med hende. Helzlori var ingen spøg. At han atter ville forsøge at rejse en hær for at tilintegøre alt godt, var ikke noget man spøgte med. For med Helzlori, var man ikke ét sekund i tvivl om, at det var alt hvad den sorte djævel kun tænkte på. Så Tempt delte Gaizkas bekymring. Dels deres begges land, dels for deres begges liv, men mest for de man havde kær og tog ansvar for. Gaizka var dronning af Amazonas.. hun havde mange sjæle hvilende mellem hendes hove. De isblå øjne stirrede tilbage mod de tofarvede, med samme alvorsprægede blik, som hun sendte tilbage. Tempt snak en klump.

"Jeg har brug for dit løfte om diskretion, Gaizka Calanthia. Jeg står i en sårbar position. Alene min røben af disse hemmelige optøjer, kan koste mig mit hoved. Jeg tør ikke sige mere, medmindre du kan garantere diskretion, uanset hvad."

Tempt kastede et skeptisk blik mod omgivelserne, inden det landede på dronningen igen. Hun talte dæmpet. Træerne havde ører og buskene blikke. Hemmeligheder vandrede hurtigt i Proelio.