---

Hun kom roligt travene, over den fredfyldte eng. Det havde været en lang rejse. Men nu var hun endelig tilbage. Hun kunne slet ikke fatte, at stedet ligende sig selv. Det var som om hun aldrig havde vendt dette land ryggen i så lang tid. Som om hun altid have været her uden, faktisk at have været her. Hun fnys kort, og lod de lilla øjne skimte landskabet. Her virkede så stille, hvad mon der var sket i alt den tid hun havde været væk? - Hun var sådanset også ligeglad, for ét nyt kapitel er begyndt. Og hun var spændt på hvad det nye eventyr ville bringe.. Hendes søgen var endnu ikke slut, mon en pause fra dette sted havde åbnet nogle muligheder, muligheden for at finde ham hun søger!

---

---

Den kraftige hingst kom let skridtende langs de mange floder, der bredte sig fra det store vandfald og ned igennem hele Sylinum. Det var ikke så tit, at han besøgte denne landsdel, men noget havde draget ham hertil denne dag - formegentlig den rastløse følelse af eventyrslyst. Han havde altid været en hingst, der holdt af at strejfe rundt omkring og ikke blot begrænse sig til ét sted.
Han drejede op langs en grøn og frodig eng, hvor han let begravede mulen i det høje græs og gav sig til at græsse. Insekterne summede dovent omkring ham, og alt åndede fred og idyl over den tilsyneladende tomme eng.

---

You either die a hero, or live long enough to see yourself become the villain.

---

De lillaøjne nød synet af den frodige eng, og efter at have begivet sig ét godt stykke ind på det nye sted. Fangede en duft hendes næsebor, der var nogen eller noget i nærheden. Hun slog et par lette slag med den lange hale. Hvor efter hun vippede ørene frem, og lod et lyst og hoppet vrinsk forlade sin mule. Førførende klang som altid, lå som en undertone i vrinsket.

---

---

Bedst som han havde troet, at han var helt alene på den ellers så tomme eng, fyldte et lyst og feminint vrinsk luften. Han løftede hovedet fra jorden og spejdede undersøgende ud over landskabet. Lidt hoppeselskab var altid en kærkommen ting i Renektons øjne... Der gik ikke længe, før han spottede hoppen længere fremme. En lækker, lille sag med spændende farver og en meget unik hale. Et veltilfreds smil gled over hans rødbrune mule, inden han begyndte at skridte hende i møde med en maskulin vrinsken.

---

You either die a hero, or live long enough to see yourself become the villain.

---

Mens hun stod og afventede hvad der ville ske, lod hun halen kører elegant gennem luften, som var hun igang med at starte en hvirvelvind. Der gik ikke mange minutter, før hun mærkede nogle tunge hovslag komme i hendes retning, hun lod det lilla blik spejde omkring. Og rigtig nok der ikke langt fremme kom en stor rød hingst til syne, men ikke nok med han var rød.. Han havde også nogle blåaftegn og det der faldt hende mest i øjnene var det store guldsmykke om hans hals.

Hun smilede skævt, da hingste bekendtskaber bragte hende tætter på hendes mål.. Hvem mon denne fremmede var? Han lyste af selvsikkerhed og ikke mindst storhed, men var han noget sort? Det var hun nød til at vide, mon hun nogensinde fandt sin konge som kun kunne tryllebinde. Trods hun ikke selv havde en ret høj højde fik den slanke krop hende til at syne en smugle større end hun var. Og den altid selvsikker charme, og det forførende blik kunne selv tvinge den største hingst i knæ...

Blikket hvilede charmerende på den fremmede, mens hun forsat slog med den lange hale. Hvor til hun første den op forbi sit ansigt, som et slør. Som ville hun skjule sig en smule for den fremmede, eller blot vække hans nysgerrighed. Hun stod der med sine lilla dådyrøjne.. Mens hun brummede som en kærkommende hilsen til den fremmede..

---

---

Som han kom nærmere, løftede hun sin store hale op foran sit ansigt og gemte sig bag hårene som et slør. Han så undrende på hende. Hvad havde hun dog at skjule - hun var da så køn? Det var dog ikke en handling, der generede ham - tværtimod pirrede det kun til hans nysgerrighed og gav ham lyst til at se mere!
Han stoppede op foran hende og gengældte hendes brummen i en charmerende klang, inden han let tippede det brede hoved på skrå. ,,Hvad gemmer den kønne frøken mon bag sit slør?"

---

You either die a hero, or live long enough to see yourself become the villain.