|
Post by Deleted on Jun 21, 2017 10:46:53 GMT 1
Ingenmandsland; landet, hvor ingen bestemte over andre og der derfor hverken fandtes Øverste, love eller regler. Hun havde hørt om dette sted, men aldrig selv besøgt det. Det skulle der naturligvis laves om på! Denne dag havde hun havde derfor forladt sit hjem i Frozticen og var rejst hertil. Tanken om et lovløst land skræmte hende ikke, for hun havde aldrig været typen, der var bange af sig, og hun var derfor sikker på, at hun nok skulle kunne forsvare sig selv, hvis hun rendte ind i nogle ubehagelige typer.
Hun havde brugt hele dagen i Ingenmansland og var ikke længere helt sikker på, hvor hun var henne. Hun befandt sig i en skov og var vist faret lidt vild. Men af alle steder, hun kunne være endt, var det her dog bestemt ikke dårligt! For dette var nok en af de smukkeste og mest fascinerende skove, hun nogensinde havde været i... Selvom det efterhånden var blevet mørkt udenfor, så var hele skoven oplyst, som hang der lygter fra træernes grene. Det var meget smukt, og hun bevægede sig derfor roligt af sted gennem skoven med et stort smil om mulen. Her ville hun ikke have noget imod at overnatte!
|
|
Inaktiv karakter
IS OFFLINE
Years Old
Long story - buy the e-book!
467 POSTS & 5 LIKES
|
Post by Fazet on Jun 28, 2017 11:06:35 GMT 1
Fazet We all have a Monster within; the difference is in degree, not in kind.
Lyttende. Fazet havde stået og halvsovet i sit eget mørke tomrum. Hvilende med det ene bagben. Det gav et lille sæt i hingsten, inden han skiftede stilling til det andet bagben. Underlæben hang en smule, mens hovedet var sænket. Ørerne var i dagens anledning hvilende ud til siderne. Han havde aldrig kunne finde rundt i dage og nætter, når lyset fra hans øjne var svundet bort. Trækronerne holdt ham tør, i tilfælde af at regnen ville komme dalende.
When I despair, I remember that all through history the way of truth and love have always won. There have been tyrants and murderers, and for a time, they can seem invincible, but in the end, they always fall. Think of it--always. So why am I still standing here?
|
|
|
Post by Deleted on Jun 28, 2017 12:36:54 GMT 1
Den smukke skov stoppede ikke med at fascinere hende, som hun kom længere og længere derind. Det var simpelthen et pragtfuldt syn med de lysende trætoppe, der henlagde skoven i et gyldent og varmt lys. Hendes ører var opmærksomt rettet fremad, alt imens hendes øjne søgte frem til alle sider; på udkig efter et godt sted at slå sig til ro for natten. Der gik ikke længe, før hun fandt et lille område med tætte trætoppe, der så ud til at kunne give hende godt med ly. Hun trådte igennem det tætte buskads for at komme ind og endte med at støde lige ind i en anden hest. Hun gispede forskrækket og trak sig til side, mens hun betragtede den blåsorte hingst foran sig med et undskyldende blik.
"Det må du sørme undskylde, Hr! Det var ikke min mening at komme brasende på den måde."
|
|
Inaktiv karakter
IS OFFLINE
Years Old
Long story - buy the e-book!
467 POSTS & 5 LIKES
|
Post by Fazet on Jul 25, 2017 12:26:34 GMT 1
Fazet We all have a Monster within; the difference is in degree, not in kind.
Øjnene hang og hovedet ligeså. Han var i sin hvilende fase, da et påstyr pludseligt fangede hans øre. Han gjorde ikke noget for at flytte sig, vedkommende kunne forhåbentlig lade ham være i fred. Men ak! Det tog ikke mange afslappede sekunder, inden Fazet var blevet buldret ind i. Han var nær røget på mulen, og straks blev musklerne spændt i den blåsorte krop. Ørene gled tilbage i nakken og ubevidst bed han ud i luften efter, hvad end der havde ramt ham. Snappede og bed for at få fat, mens han hørte en undskyldende stemme. Han trak hovedet til sig og gjorde et truende hop fremad. Halen piskede.
"Forsvind! Skrub af din usling!"
Hvæste han.
When I despair, I remember that all through history the way of truth and love have always won. There have been tyrants and murderers, and for a time, they can seem invincible, but in the end, they always fall. Think of it--always. So why am I still standing here?
|
|
|
Post by Deleted on Aug 8, 2017 15:27:56 GMT 1
Hun havde kun lige knapt nået at rykke sig til siden, da den store hingst pludselig begyndte at bide og snappe voldsomt ud i luften omkring dem. Hun sprang forskrækket tilbage og undveg kun lige med nød og næppe den snappende mule, der bed ud til alle sider.
"Hey!" Hendes stemme var forskrækket og bebrejdende, men mere nåede hun ikke at sige, før hingsten sprang et truende skridt fremad og hvæste ubehagelige ord af hende. Hun sprang atter baglæns og undslap ufrivilligt et lille skrig, da hans pludselige hop havde gjort hende forskrækket. Hun trykkede usikkert halen ind mod bagparten og spændte op i alle muskler, klar til at løbe for sit liv, hvis det blev nødvendigt.
"Slap dog af, makker, jeg har jo sagt undskyld!"
|
|
Inaktiv karakter
IS OFFLINE
Years Old
Long story - buy the e-book!
467 POSTS & 5 LIKES
|
Post by Fazet on Sept 1, 2017 17:05:17 GMT 1
Fazet We all have a Monster within; the difference is in degree, not in kind.
Ørene opsnappede den mindste bevægelse. Hans sanser var skærpede trods det manglende syn. Et øre illustrerede det iltre sind ved at ligge tilbage, mens det andet hele tiden var i den retning han kunne høre hende. Hun sprang bort, men han sank hovedet og slog det truende opad, mens han tog et spring frem og hovene skiftevis slog frem i to skridt. Hendes stemme var forskrækket, men han var sprunget frem med sine hvæsende ord. Et skrig formede sig over hendes mule,
"Det er kun et tåbeligt ord, du mener ikke en skid af det!"
Fløj det alt andet end venligt over hans mule, inden han bed frem efter hende igen. De blinde øjne var matte, men sanserne arbejdede på højtryk. Han løftede let det halve øre op, mens halen piskede opstemt bag ham. Man skulle ikke tage fejl, Fazet var van til at andre veg bort og forsvandt, når han jagtede dem. Kun nogle ganske få havde stået imod og var blevet i hans omgangskreds; blot for en kort stund, inden også de var stukket af igen. Han fnøs.
When I despair, I remember that all through history the way of truth and love have always won. There have been tyrants and murderers, and for a time, they can seem invincible, but in the end, they always fall. Think of it--always. So why am I still standing here?
|
|
|
Post by Deleted on Sept 2, 2017 11:42:39 GMT 1
Selvom hun sprang væk fra ham, havde han ikke tænkt sig at lade hende slippe væk. I stedet sprang han efter hende, mens han råbte, at undskyld var et tåbeligt ord, som hun ikke mente en skid af. Hun slog hidsigt ørerne i nakken og fnøs arrigt.
"Hvorfor tror du dog det?! Jeg ved da godt, at det er uhøfligt at støde ind i andre på den måde, så selvfølgelig mener jeg det!"
Til hendes store skræk valgte han dog at bide ud efter hende igen, og denne gang nåede hun ikke at springe væk, før hans tandsæt snittede hendes ene balle. Hun hvinede forskrækket og smækkede hårdt bagbenene ud efter ham. Han skulle bare holde sig væk!"
|
|
Inaktiv karakter
IS OFFLINE
Years Old
Long story - buy the e-book!
467 POSTS & 5 LIKES
|
Post by Fazet on Sept 19, 2017 20:39:29 GMT 1
Fazet We all have a Monster within; the difference is in degree, not in kind.
Uforskammet. Uforskammet... Ordene rungede i hans baghoved. Hoppen fnøs i en hidsig tone, og hans ører dirrede kort ved vibrationerne. Næseborerne var udspilede, og han slog med et forben op i luften. Snart kom det rapkæftede ord over hendes mule. At hun vovede, at snakke sådan til ham!
"Så burde du se dig bedre for!"
Snappede han med en bidsk tone, inden han igen var ved at prøve at springe efer hende. Forsøgte at lugte og lytte sig frem til hoppens position. Hun hvinede, og snart mærkede han et sæt hove der smækkede ham over mulen. Hingsten der allerede var godt vred blev ikke mindre vred af det. han sprang frem og kastede sig op i luften. Hun skulle ikke tro, at han lod sådan noget komme usét!
When I despair, I remember that all through history the way of truth and love have always won. There have been tyrants and murderers, and for a time, they can seem invincible, but in the end, they always fall. Think of it--always. So why am I still standing here?
|
|
|
Post by Deleted on Sept 23, 2017 18:31:03 GMT 1
Han slog truende sit forben op i luften, mens han med en bidsk tone snappede, at hun burde se sig for. Hun lagde hidsigt ørerne i nakken og snerrede af ham.
,,Det skal jeg også nok gøre for fremtiden, men vi alle laver jo fejl en gang imellem! Er du måske perfekt og fejlfri altid?!"
Han sprang nu frem efter hende, men til hendes store held fik han ikke undveget hendes baghove, der nu smækkede lige op i mulen på ham. Hun kunne ikke lade være med at se sig en smule undrende tilbage. Hvorfor var han bare nærmest sprunget lige ind i hendes bagben på den måde? Han virkede i det hele taget lidt slukøret, som om han havde lidt svært ved at orientere sig ordentligt. Var han mon... blind? Et lille, veltilfredst smil gled over hendes mule. Hvis han virkelig var blind, ville det give hende en enorm fordel i denne kamp, fordi hun med lethed ville kunne undvige hans angreb og løbe væk. Men de få sekunders overlegenhed var nok til, at hun havde mistet koncentration og fokusset, hvilket resulterede i, at han kastede sig frem i luften og direkte mod hende.
Slaget var så hårdt og kom så meget bag på hende, at hun styrtede til jorden med ham oven på sig. Den kraftige hingst var flere 100 kg tungere end hende, og derfor var hun ude af stand til at få kastet sig af ham, selvom hun sprællede og vred sig for at komme fri. Hun kunne hurtigt se, at dette ikke ville føre hende nogen vegne, og begyndte derfor at bide ud efter ham gentagende gange, så hurtigt hun kunne.
|
|
Inaktiv karakter
IS OFFLINE
Years Old
Long story - buy the e-book!
467 POSTS & 5 LIKES
|
Post by Fazet on Sept 28, 2017 11:35:12 GMT 1
Fazet We all have a Monster within; the difference is in degree, not in kind.
Han fnøs voldsomt. Hun havde ramt ham, men det var ikke nok. Han var van til, at blive ramt, men mulen var øm - det måtte han tilstå. Hun havde ramt godt, men han havde undgået den væske, som af og til kunne dukke op ved næsen. Den metalliske væske.
"Du ved intet!"
Hvæste han arrigt. Han havde kastet sig mod hende, og hun var styrtet. Fazet var tumlet med, og snart lå han over noget varmt, ogselvom hun sprællede forsøgte han at holde hoppen mod jorden. Hingstens hale piskede bag sig, mens han lå - det måtte se tosset ud for en seende, men han var ligeglad. Han kunne ikke være mere ligeglad. Han snappede og bed - bed for at få fat. At hun vovede at sparke efter ham! Ham af alle!
When I despair, I remember that all through history the way of truth and love have always won. There have been tyrants and murderers, and for a time, they can seem invincible, but in the end, they always fall. Think of it--always. So why am I still standing here?
|
|
|
Post by Deleted on Sept 30, 2017 12:46:22 GMT 1
Et voldsomt fnys forlod ham nu, inden han arrigt hvæste, at hun intet vidste. Hun kneb vredt øjnene sammen og hvæste lige så arrigt tilbage.
,,Det gør du heller ikke!!!" Vægten fra den tunge hingst var næsten ikke til at holde ud, men desværre hjalp hendes arrige bed ikke det mindste - det resulterede blot i, at han bed igen og fik fat i hende flere steder. Hun mærkede hans tænder mod hendes skind flere gange, og snart kunne hun også mærke blodet løbe fra hende. Frygten lyste ud af hendes øjne. Ville han mon slå hende ihjel? Panikken overtog hende, og hun sprællede derfor endnu voldsommere, mens hun skreg af sine lungers fulde kraft lige ind i hans øre.
,,Slip mig så friiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiii!"
|
|
Inaktiv karakter
IS OFFLINE
Years Old
Long story - buy the e-book!
467 POSTS & 5 LIKES
|
Post by Fazet on Sept 30, 2017 16:59:31 GMT 1
Fazet We all have a Monster within; the difference is in degree, not in kind.
At hun vovede at hvæse igen på den måde! Det passede ikke Fazet, at hoppen ikke snart bare underkastede sig hende med de ord. Han snappede og bd, og blev ramt af arrige bid fra hoppen, men han så allerede rødt i sit lille mørke. Han ville ikke acceptere, at en kom brasende og bare tumlede ind i ham uden at smutte med det samme. Han snappede, bed, og snart mærkede han den varme væske fra nogle af skræmmerne, som han havde givet hende.
Det var først, da hun skreg af sine lungers kraft ind i hans øre, at han holdt inde med sine bid. Et stort hug mod hoppen, inden han hold inde, og blot lod sin vægt forblive over hendes krop. Tynge hende ned.
"Og hvad vil du gøre til gengæld?"
Hvislede hans ord faretruende mod hende. FOr han var ikke den venlige dealer. Han gav ikke slip på sit bytte, når det havde væltet ind i ham på den måde. Mulen dunkede ovenpå både bid og spark. When I despair, I remember that all through history the way of truth and love have always won. There have been tyrants and murderers, and for a time, they can seem invincible, but in the end, they always fall. Think of it--always. So why am I still standing here?
|
|
|
Post by Deleted on Sept 30, 2017 19:21:20 GMT 1
Til hendes store lettelse resulterede hendes skrig i, at han endelig holdt inde med sine bid. Det kom hun dog hurtigt til at fortryde igen, da han i stedet sendte ét stort hug lige mod hende, hvilket fik det til at sortne for hendes øjne i et par sekunder. Hele hendes krop dunkede af smerter, og hun ville få mange sår og blå mærker, når det her engang var overstået. Hvis hun da overhovedet ville have held til at slippe levende herfra... Han spurgte nu med hvislende og faretruende toner, hvad hun ville gøre til gengæld, hvilket fik hende til at spytte ham arrigt lige ind i ansigtet.
,,Ikke en skid! Men hvis du ikke slipper mig fri med det samme, så kommer min mage til at høre om det her - og tro mig, i forhold til ham er du bare en lille pony! Han skal nok sørge for, at du kommer til at fortryde, du nogensinde var blevet født!"
Intet af det var sandt... Hun havde overhovedet ikke en stor eller stærk mage, der kunne komme og hævne hende - hun var helt alene, og hendes søn ville hun aldrig bede sætte sit liv på spild for hendes skyld. Hendes leder, Ice, kunne hun heller ikke hente hjælp hos, da han kun regerede i Frozticen - her i Ingenmandsland ville han ikke have noget at skulle have sagt. Men hun var for stædig til at overgive sig! Hun var ikke en hoppe, der ville ligge sig tiggende og bedende for hans hove og love at tjene ham til evig tid - nej, selvom hendes krop dunkede af smerte, så skulle der meget mere til, før hun frivilligt ville overgive sig!
|
|
Inaktiv karakter
IS OFFLINE
Years Old
Long story - buy the e-book!
467 POSTS & 5 LIKES
|
Post by Fazet on Oct 1, 2017 18:20:25 GMT 1
Fazet We all have a Monster within; the difference is in degree, not in kind.
Skrig og råb... Det dundrede i hans følsomme ører med de høje ord og lyde. Det halveøre opfangede ordene.. En lille pony. Det gav genlyd i hans hoved. Han hørte ofte kun det han ønskede. Mage eller ikke mage, han kunne ikke være mere ligeglad. Han trak vejret dybt, inden han snappede efter hende endnu engang. Hun havde bare at give efter og overgive sig. Han ville vinde, han var skabt til at vinde... Han levede for det... Eller gjorde han? Et hvæs genlød over hans svælg, da hun kom med de sidste ord.
"Mange har sikkert fortrudt det... Men send du blot din mage, jeg skal love at det bliver det sidste du ser til ham..."
Eller til ham, han vidste at han altid gav kamp til stregen. Ingen allierede. Ingen ønske om hjælp. Han ville ikke give slip på hende. Tænderne blev kort blottet, og han afslørede tænderne.
"...Men du slipper ikke fri... Jeg har da tænkt mig at beholde dig,"
Se det ville hun sikkert hade! Det kunne måske være sjovt. I hvert fald i en periode.
When I despair, I remember that all through history the way of truth and love have always won. There have been tyrants and murderers, and for a time, they can seem invincible, but in the end, they always fall. Think of it--always. So why am I still standing here?
|
|
|
Post by Deleted on Oct 4, 2017 9:18:04 GMT 1
Hendes lille trussel blev ikke taget godt imod af hingsten - nej, faktisk gjorde det ham blot endnu mere vred. Hun blev straks straffet for sine ord, da han nu sendte endnu et nap efter hende, inden han hvæsende sagde, at hun bare skulle sende sin mage, for det ville i så fald blive det sidste, hun så til ham. Hun gøs let. Denne hingst havde altså styrken - og samvittigheden - til at slå ihjel...
Han blottede nu sine tænder for hende, inden han til hendes store gru tilføjede, at han ikke ville slippe hende fri, men derimod havde tænkt sig at beholde hende. Hun spærrede øjnene op og så på ham med et chokeret blik. Det kunne han da ikke bare gøre?! Panikken spredte sig for alvor i hendes krop, nu hvor det virkelig var ved at gå op for hende, hvor langt ude på dybt vand hun var... Det ændrede dog ikke noget for hendes vrede humør; hun var ikke en hoppe, der var skabt til at vise svaghed, og derfor fnøs hun ham bare provokerende lige ind i ansigtet!
,,Hvor vover du! Jeg er ikke nogen genstand, du bare kan eje på den måde - jeg er en fri sjæl, og jeg forlanger, at du slipper mig fri med det samme!"
|
|