Stilheden lå som et tykt, behageligt tæppe over kirsebærlunden. Ikke en vind rørte sig, ja ikke en gang den mindste smule fuglesang var at høre. De dæmpede hovslag var det eneste der brød stilheden, og ikke engang de lavede nogen høj lyd, da de blev dæmpet af det høje græs, således de mere var en fornemmelse end egentligt en lyd. Blandt alle de lyserøde nuancer, som kirsebærtræerne nu en gang bar, sås en blanding af blåt og grønt, disse farver var blandet så godt sammen, at man egentligt ikke kunne skimte den ene frem for den anden. Farverne tilhørte en skimlet hingst ved navn Cinna. En hingst som var dybt forundret over den sælsomme stemning, der var på dette sted. En hingst der fornemmede kirsebærtræernes magi, selvom den var godt skjult i stilheden. Eller måske var det stilheden, der var magien?

Cinna var en hingst, der bar freden i sit indre, men på det sidste var der blevet rusket godt og grundigt op i ham. Han havde overværet et møde blandt Dødsguden Helzlori og dennes undersåtter. Af en eller anden ubegribelig grund, var han blevet Dødens udvalgte, og dette havde nu ført til, at den skimlede hingst bar en diamantkæde så stramt rundt om halsen, at han knap nok kunne trække vejret. Helzlori havde tilbudt Cinna at hjælpe med at finde ind til hans mørke, hvilket ville løsne kæden, men Cinna havde intet mørke, og havde derfor ikke taget imod hjælpen, hvilket var grunden til, at diamantkæden fortsat strammede. Af en eller anden grund hjalp freden i Senbonsakura Cinna med, at falde mere til ro end han havde været længe, og vejrtrækningen blev derfor mindre besværet, om end kæden stadig strammede.

Ignacia Amlug
Hold on to dreams cause if the dreams die, then life is a broken-winged bird that can't fly

Ignacia bevægede sig afsted. Hvert skridt var velplaceret og forsigtigt. Hun havde fulgt efter en sommerfugl i et stykke tid, uden at opdage det, var hun gået langt væk fra sin mor. Hun havde ingen anelse om, hvor hun var endt henne denne gang. Snart steg sommerfuglen til vejrs, og det var i det øjeblik at Ignacia opdagede, at hun var faret vild; IGEN. Det skete efterhånden ret ofte. Halen slog et slag, og usikkert vippede ørerne, inden hun så noget genkendeligt. Kæden var ikke noget, som hun havde bemærket før, men det var skam hendes elskede far!

Ignacia gav et feminimt vrinsk fra sig, inden hun slog frem i en vuggende trav. Det tog ikke mange travtrin, inden hendes muskler og ben sprang over i den dundrende galop. Hun øgede tempoet, mens hun nærmede sig sin far. Cinna. Da han var tæt nok på, sank hun tempoet og en brummende lyd florerede over hendes mule, mens hun så mod ham.

"Far!"

Hilste hun glædeligt, da hun nåede frem til ham.

It is better to remain silent at the risk of being thought a fool, than to talk and remove all doubt of it.

Netop som stilheden lod til at være trængt ind i hver en celle af Cinnas krop, blev den brudt, som et ungt vrinsk rungede frem mellem kirsebærtræerne. Det var på ingen måde en fremmede stemme, og Cinnas turkise blik begyndte straks at stråle, som havde han fået julelys i øjnene. For det var ingen ringere end hans egen datter Ignacia Amlug! Med glæden lysende ud af hver en tomme af den skimlede krop, spejdede han efter hende mellem de mange træer. Det var dog ikke helt let at se andet end netop træer, men snart kunne den dæmpede lyd af lette hovslag snart høres, og gav derved Cinna et fingerpeg om, i hvilken retning han ville finde hans datter. Det var dog snarere omvendt, således det var datteren der fandt faren. I hvilken rækkefølge dette foregik, kunne dog for Cinna være fuldstændig ligegyldigt, så længe han blot fik lov til at være i Ignacia Amlugs nærhed.

Som de to heste nu endelig nærmede sig hinanden, fik den skimlede hingst nærmest åndenød af det syn der mødte ham. Ignacia Amlug var vokset, og selvom hun stadig havde føllets ranglethed over sig, kunne det ikke skjule, hvor usandsynlig smuk hun var. Ligesom hendes mor, var hendes krop overstrøget med stjerner, med hvor Gizhebi var holdt i én farve, bar datteren både lilla og turkis, der flød smukt sammen som det mest fantastiske univers. Cinna kunne slet ikke få øjnene fra Ignacia Amlug, og helt uden at han tænkte over det, lød en varm og kærlig brummen fra hans bryst. Som de nåede hinanden lod Cinna ømt hans mule glide over den spinkle hals, mens blikket hurtigt gled over datterens krop, i forvisning om at hun var sund og rask. "Ignacia, hvor er det skønt at se dig! Og hvor er du vokset." Cinna havde fortsat svært ved at tro, at dette vidunder virkelig var hans datter.

Ignacia Amlug
Hold on to dreams cause if the dreams die, then life is a broken-winged bird that can't fly


Til tider havde Ignacia svært ved bare at se skoven for bare træer. Det var også tilfældet nu, men den skimlede hingsten var ikke svær at tage fejl af. Hun kunne dufte ham på lang afstand. Snart dukkede hans skikkelse helt op og hun brummede sageligt jo tættere hun kom sin far. Han så ikke så enorm og stor ud mere, men hun var nu også selv steget en del i højden det sidste stykke tid. Selv den lyse manke var begyndt at vælte mere og mere ned over halsen. Hun tog også til i fylde. Da hun nåede frem, lod hun sin mule stryge over hendes fars næseryg på en kærlig måde, inden hun blidt gav hans mule et kærligt puf. Hun var stoppet helt op og lyttede nysgerrigt, da hun hørte hans ord, og stolt rankede hun sig op og slog et slag med halen ganske tilfreds.

"Jeg er snart på højde med dig, far!"

Lød det gladeligt over hendes mule, mens ørerne tittede i hans retning ganske fornøjeligt.

It is better to remain silent at the risk of being thought a fool, than to talk and remove all doubt of it.

En munter latter lød fra den skimlede hingst, som Ignacia bekendtgjorde, at hun snart var lige så høj som han. "Nej der er ikke længe til. Måske bliver du endda endnu højere end mig." Gizhebi var lige en tand mindre end Cinna, så det var nok mest sandsyndligt, at Ignacia blev en mellemhøjde mellem de to, men det var set før, at føllet blev højere end dets forældre, så at datteren muligvis blev højere end faderen, ville ikke være unormalt.

"Hvad har du så fordrevet tiden med her på det sidste?" Nysgerrigt studerede Cinna hans datter. Selvom Proelio var et land fuld af unikke og særlige heste, var der vidst ingen der ville kunne slå Ignacia. Det var meget muligt at Cinna var forblændet af hans slægtskab til det unge føl, men han var nu sikker på, at alle andre, ville føle det præcis ligesom han.

Kærligt puffede han nu til hendes fine, lille mule inden han nippede drillende til det ene øre. "Burde du egentligt ikke passe på din mor?" Der var egentligt intet formanende over spørgsmålet, nok mere et drilagtigt tonefald, da Cinna godt vidste, at hans datter havde tendens til, at gå sine egene veje. Præcis som han selv havde gjort, dengang han havde været på hendes alder.

Ignacia Amlug
Hold on to dreams cause if the dreams die, then life is a broken-winged bird that can't fly


Det sitrede behageligt over hendes pelslag, da hendes fader lo med hende.

"Tror du virkelig det?"

Spurgte hun med store øjne, inden hun skød et blik tilbage mod sig selv. Jo, hun var stadig høj bagtil, men mon hun ville blive højere end ham? Hendes moder var ikke just højere end hendes fader. Da han spurgte til hendes oplevelser, overvejede hun først at fortælle om de andre føl, men måske hun ikke måtte tale om dem? Hun undlod det i hvert fald.

"Øhm.. Jeg har snakket med .. nogle af de andre jævnaldrende. De virker bare så.. Meget mere modne end mig,"

sagde hun og hendes kinder blussede en smule op. Lidt forlegen over, at sige det som det var. Men sådan var det jo. Hun følte sig en smule bagefter og meget usikker, når hun ikke var i nærheden af sine forældre. Hun mærkede det kærlige puf, og hun gengældte det og tilføjede et feminint brum.

"Jo..."

Sagde hun tøvende.

"Men mor passer nok mere på mig,"

Fniste hun med et glimt i øjet, inden hun så mod ham.

"Hvad har du lavet far?"

It is better to remain silent at the risk of being thought a fool, than to talk and remove all doubt of it.

Da Ignacia Amlug nu betroede Cinna, at hun ikke følte sig lige så moden som hendes legekammerater, sendte den skimlede hingst sin datter et kærligt blik. "Det er forskelligt, hvor hurtigt man modnes. Men hvad enten det er hurtigt eller langsomt, er der ikke noget, der er forkert. At du måske ikke er lige så hurtig som dine jævnaldrende, betyder jo sådan set bare, at du ikke har travlt med at blive voksen, og det er der bestemt ikke noget galt i." Kærligt strøg han hende nu over halsen. "Du tager blot al den tid, som du har brug for. Der er intet, der haster." Cinna håbede ikke, at de andre føl som Ignacia Amlug omgik, pressede hende til noget, som hun ikke brød sig om. Det kunne dog være svært at sige fra, hvis alle de andre gerne ville noget. Og især når man som Ignacia Amlug, måske var lidt usikker på sig selv. "Ignacia Amlug du skal huske, at hvis der er noget, som du ikke bryder dig om, så er det ingen skam at sige nej." Cinna var godt klar over, at det var lettere sagt end gjort, men han synes nu alligevel, at han ville nævne det for hende.

Datterens svar på hans spørgsmål, om hun ikke skulle passe på sin mor, fik Cinna til at le muntert. "Er du nu sikker på det." Et drillende blik glimtede i Cinnas turkise øjne. "Holder du måske ikke øje efter fare, mens din kære mor guffer græs i sig?" Drillende hev han nu i en tot af den kridhvide man.
"Hvad jeg har lavet? Tjaa jeg er vidst blevet en del af et selskab, som jeg ville have forsvoret, aldrig ville ske. Men sådan er livet, man ved aldrig, hvad det byder på."

Ignacia Amlug
Hold on to dreams cause if the dreams die, then life is a broken-winged bird that can't fly


Hendes øre vippede fremad for at lytte til sin faders ord. Hun var glad for at høre, at han ikke blev sur på hende. Ikke at han nogensinde havde været det, men hun kunne altid frygte, at nogen ville blive sur på sig. Hun brummede sagte, da hans mule berørte hendes hals, og pelsen sitrede under den.

"Tak far,"

Fik hun sagt, mens hendes øjne strålede af glæde over at være accepteret. Hun var bare ikke så fremme i hovene. Jo, måske når hun kun var med sin familie, men ellers blev hun usikker. Hendes hoved tiltede på skrå.

"Det vil jeg huske. Men hvad hvis jeg først finder ud af at det ikke er noget jeg vil, når jeg har sagt ja?"

Hun så spørgende mod sin far. Det var noget, som hun havde overvejet før. Hun havde dog aldrig stået i sådan en situation. Ikke endnu i hvert fald. Et fnis forlod hendes mule ved hans ord.

"Jo jo, jeg sørger for at holde både sommerfugle og insekter i skak. Så mor kan guffe græs i sig, og jeg kan vifte fluerne væk."

Drillede hun tilbage, mens hun lyttede til hans ord.

"Hvorfor sagde du så ikke nej?"

It is better to remain silent at the risk of being thought a fool, than to talk and remove all doubt of it.

Det glædede Cinna umådeligt, at se sin datter varme sig ved hans ord. Det eneste den skimlede hingst ønskede var, at Ignacia Amlug skulle være lykkelig. At hun ikke helt troede på sig selv, kendte Cinna kun alt for godt fra sin egen barndom, som havde været alt andet end sjov. Men langsomt havde han lært at acceptere sig selv, selvom andre ikke gjorde. Cinna følte sig sikker i sin sag, når han gættede på, at Ignacia Amlug aldrig fik det problem. Hun var så elskelig en lille hoppe, at andre heste ikke ville kunne andet end at holde af hende.
"Tjaa det kommer nok lidt an på situationen. Hvis du er halvvejrs i et spring over en kløft, og fortryder midt i det hele, er der ikke andet at gøre end at fortsætte." Drillende hev han nu i en tot af hendes snehvide man, der var lige så silkeblød som hendes mors. "Men hvis du nu er på vej ud i en sø, men ikke er sikker på, at du kan svømme. Ja, så kan du blot vende om eller holde dig til den del af søen, hvor du kan bunde. Hvis du blot følger dit hjerte Ignacia Amlug, så kan det aldrig gå helt galt."

Da hans sternespækkede datter nu spurgte ind til, hvorfor Cinna ikke blot havde sagt nej til Helzloris forsamling, sådan som han selv lige havde lært hende, kunne den skimlede hingst ikke lade være med at vride sig lidt i forlegenhed. "Når der er en Gud involveret, at det ikke altid sikkert, at man har den frihed til at sige nej." Cinna ønskede ikke at skræmme Ignacia Amlug ved at fortælle denne sandhed, men han ønskede sig ligeledes ikke, at hun skulle komme ud for noget lignende. Faktisk håbede Cinna direkte på, at hans datter aldrig ville få noget med nogen af guderne at gøre. Det skabte ikke andet end problemer og forviklinger.

Ignacia Amlug
Hold on to dreams cause if the dreams die, then life is a broken-winged bird that can't fly


Trygheden kom altid hos hendes familie. Ignacia var tryg og slet ikke nervøs, når hun var sammen med sin far Cinna og sin mor Gizhebi. Hvorfor hun blev nervøs med andre vidste hun ikke, men det blev hun. Måske havde hun fået så meget tryghed med familien, at hele verden var lidt for farligt et sted for den unge hoppe? Hun kunne ikke holde den lyse og unge latter tilbage, da hun hørte sin far.

"Men hvorfor skulle du også hoppe ud over en kløft i første omgang? Man risikerer at komme til skade?"

Hun ville aldrig gøre det. Det troede hun i hvert fald ikke, at hun ville. Alligevel lyttede hun med stor interesse videre til hans ord, da han talte videre. Hun spidsede de mandelformede øre og sugede til sig. Det havde han fuldstændig ret i. Hun havde nok aldrig set tingene på den måde.

"Det skal jeg nok huske far,"

Brummede hun med stor fornøjelse. Hun forstod det ikke helt. Det virkede forvirrende. Hvorfor skulle man ikke følge sit hjerte, hvis en Gud bad nogen om noget? Derfor så hun også lettere forvirret mod sin far.

"Men vil Guder ikke os det bedste? Burde vi så ikke følge vores hjerter selv når de spørger os?"

It is better to remain silent at the risk of being thought a fool, than to talk and remove all doubt of it.

Som Ignacia Amlug nu begyndte at grine, gik der ikke lang tid, før Cinnas noget dybere latter, blandede sig med datterens. "Hvis nu din mor stod på den anden side af kløften, så var jeg da nød til at springe over, også selvom jeg risikerede, at komme til skade." Den stjernefarvede hoppe, havde et meget logisk livssyn. Det var en sund ting, men ikke altid en mulighed i Proelio, hvor så meget magi herskede. Hvis der var noget der absolut ikke var logisk, så var det magien. Men det skulle Ignacia Amlug nu tids nok opdage.

Da datteren nu med forvirring spurgte ind til guderne, sukkede Cinna næppe hørligt. "Nej desværre min kære. Det er ikke alle Guderne der ønsker os det bedste, og derfor skal du passe på med at føje dem. Desværre har de magten til at kunne tvinge os til ting, vi måske ikke selv ønsker." Uden Guderne var der ikke balance i landet, det var så tydeligt blevet bevidst, men alligevel kunne Cinna til tider ønske, at de ikke var en del af Proelio. "Men hvis dit hjerte siger dig, at du skal gå den vej, som også Guden ønsker dig i, så er det jo bare at komme af sted. Det vigtigste er, at det føles rigtigt for dig, Ignacia Amlug." Blidt strøg han hende kærligt over halsen.

Ignacia Amlug
Hold on to dreams cause if the  dreams die, then life is a broken-winged bird, that can't fly

// Sorry det manglede svar. Kunne du tænke dig en ny? Der er sket en masse for dem begge i mellemtiden ^^.

It is better to remain silent at the risk of being thought a fool, than to talk and remove all doubt of it.