Post by JD-Thilde on Mar 15, 2016 13:34:58 GMT 1
Påske Event 2016
Påsken nærmer sig og på Proelio vil vi bestemt ikke være bagefter!
Alle kan deltage i dette event, og oprettede tråde i Påsken, må bruge alt det der er beskrevet nedenunder. I kan tråde almindeligt, benytte jer af disse hyggeligheder og skrive flere sammen om fx. at gå på påskejagt?
Foråret har endelig nået de dele af Proelio, hvor vejret ikke altid er varmt eller koldt. Foråret bringer forårsblomster overalt i landet. Irantis, vintergæk, påskeliljer. Grenene begynder at blive let lysegrønne, hvide eller lyserøde, mens solen bager jorden varmere. Alt imens kan du lytte til fuglesang og... Gæk, gæk, gæk? Kan du gætte hvad jeg er? Jeg er lille, jeg er pjusket, jeg er gul og har et næb? Har du set mig?
Særlige steder i Proelio har der gemt sig, de mest farvestrålende æg! Nogle af dem bliver til små gule kyllinger, der følger med sin mor ud i verden, mens andre æg, er blevet gemt rundt omkring af... Gæk, gæk, gæk? Kan du gætte hvad jeg er? Jeg har lange øre, tottet hale og kan lide chokoladeæg? Har du set mig?
Æggene gemt af selveste påskeharen, indeholder forskellige smag og påvirkning, afhængig af hvor i landet de ligger. Tør du spise, et farvestrålende æg?
Fra Natiaum: Fantastiske chokolade æg! Nogle hvide, nogle lyse, nogle mørke. Spis disse og din krop vil blive fyldt med velbehag og begær.
Fra Sylinum: Forfriskende kold is! Med smag af friske bær, surt slik eller nødder! Spis disse og din krop vil være hyperaktiv i mange timer, hvor alt er sjovt.
Fra Elasium: Underlig gelé lignende indhold, med alkohol smag blandet med sukker! Spis disse og du vil sandsynligvis, blive lidt fuld, eller skæv.
Fra Vustlaum: Lækre bolcher, du kan slikke på i lang tid! De smager gerne af det lækreste du kan forestille dig. Spis disse og Du vil kunne svæve en meter over jorden i et halv døgns tid!
Fra Darkena: Skrigende blodbomer! Disse æg smager af blod eller syltetøj. Syltetøjet er himmelsk, mens blodet er varmt. Spis disse og mærk din styrke vokse til det dobbelte - i hvert fald et par timer. Du vil kunne smadre sten og træer som tændstikker.
Fra Frozticen: Varme hveder med flydende chokolade, nougat eller marcipan indeni! Spise disse og du vil hallucinere fantasivenner frem. Verden vil virke surrealistisk, enten på en god eller dårlig måde.
Fra Proelios Hjerte: Et æg for hver gud. Flakezés giver dig livsmod. Jaymelias giver dig magiske drømme. Smeyés giver dig vrangforestillinger. Helzloris giver dig blodtørst. Laylis giver dig et syn om fremtiden. Artemis giver dig øjne der fungere som teleskoper i nogle timer, så du kan studere universet.
Fra Ingenmandsland: Utilregnelige æg. Du kan ende i det værste humør nogensinde, hadefuldt, rasende, lidelse, tristhed eller ekstrem angst. Du kan også ende med ikke at lukke ned for en eller flere sanser i flere timer. Brug gerne fantasien, så længe det ikke er mere end et par timer og ikke noget overdrevent/gudeligt/magisk. Bliv inspireret af ovenstående.
DEN SIDSTE WEEKEND I PÅSKEN
Alle heste i landet, har mulighed for at 'tage maske på' i max. to tråde! En underlig skikkelse fare rundt i landet. Hvorend man møder ham, skifter ens krop pludselig udseende. Effekten ophøre efter et par dage, men indtil da ser man fremmed ud. Hvem vil du ud og narre? Hvad ville du gøre? Skikkelsen siges at være en lilla ild, med en damp omkring sig, så skikkelsen er umulig at forklare hvem er.
GOD PÅSKE!
Kan du gætte hvem jeg er?