Daydreamer havde en dåååårlig dag. Alting var øv i dag. Alt.. Santana var som forsvundet og den lille parasit havde hun jo brug for! Hun var snart en unghest og hun havde endnu ikke lært alt hvad der skulle læres. og snart fik hun sin egen vilje og det var skidt.
Daydreamer stoppede ved torpas og så ned i vandet. Temperaturen her var perfekt for hende, men også ganske perfekt for insekter som myg der forfulgte hende og hendes blodtype. Alt kløede på den smukke hoppe og da hun svingede hovedet op for at gå videre, faldt hendes øjne på en hvid og rød, noget så afskyeligt farvet en hoppe. Hun lugtede langt væk af noget udefinerbart som Daydreamer ikke evnede at beskrive i sin vrede. Nu kom det til at gå ud over hende. "Dig! Ta dog et bad! Du stinker helt herover!" knurrede hun og løftede pænt halen for ikke at lade den sllæbe i det køllige vand under hende som hun stod med alle fire i torpas floden.

Inilteir

Inilteir stod afslappet og så på vandet, hun overvejede at træde ud i det men havde ikke rigtig besluttet sig endnu da hun pludselig hører nogen skræppe op i nærheden. Det tager hende et øjeblik at registrere at der ikke er andre heste i området end hende og denne anden hest så det måtte være Inilteir hun snakkede op. Så snart dette gik op for hende løftede hun hovedet med et voldsomt ryk, lagde ørene helt tilbage og stirrede ondt på den anden hest. Hvor vovede det mølædte æsel tale sådan til hende?!? Hun var så chokeret over den anden hoppes udtalelse at hun bare stod og gloede ondt på hende i flere sekunder før hun sagde noget.
"Jeg stinker aldeles ikke, du har tydeligvis intet begreb om hvad der definerer en god duft! Desuden støjer du ganske forfærdeligt med alt det skrammel du har dækket dig selv med! Selvom det mest rådne mudder du kan finder selvfølgelig ville forbedre dit udseende så noget har du vel fattet." Hun fnøs nedladende og vendte hovedet delvist væk som et tydeligt tegn på at det var langt under hende at tale med sådan en grim og dum hest som denne hoppe.

Daydreamer fnøs. I dag var ikke dagen man skulle tale igen til den sandfarvede. "Duften havde været udmærket hvis ikke det var fordi der var for meget af den!" informerede hun den uvidne hoppe om. "Jeg støjer som jeg har lyst til det! Det skal du overhoved ikke blande dig i! taber!" Ja, hun var en taber i Daydreamers øjne. Sådan at tale tilbage til HENDE. Det var en skandale!

Inilteir

Inilteir fnøs og grinte let, kun en gang før i hendes liv havde hun mødt en så dum hest. Tænkt at den troede at hun lugtede! Som om Inilteir lugtede for kraftigt af noget som helst! Alt ved Inilteir er altid helt perfekt! "Du bekræfter bare at du intet ved om duft! Jeg dufter perfekt, ikke for meget og ikke for lidt!"
Hun grinte igen og rystede på hovedet, det var tydeligt at den anden var totalt udvidende. Ikke alene vidste hun intet om duft, hun fattede ikke hvor grim hende og hendes 'udstyr' var eller at, når Inilteir sagde at noget støjede, så skulle man få det til at holde op øjeblikkeligt! "Du er tydeligvis for dum til at forstå hvor meget du støjer! Du forurener hele området med din larm!"

Daydreamer lyttede til spasseridioten og fandt hurtigt på et comeback. "Oh yeah!? DU forener HELE Proelio med din grimhed! Se lige på dig selv, du har ingen sans for renlighed!" Hun råbte det ophidset men også bedrevidende og selvsikkert. Hun kydsede torpas floden skridt for skridt. Truende bevægede hun sig tættere på den menustrationsfarvede prutsky.

Inilteir

Inilteir løftede hovedet endnu mere og rettede sig op så hun var så stor om muligt, skulle dette rådne æsel true hende?!? Hvor vovede hun! Hun lagde vredt ørene tilbage og slog ud med forbenene, ikke fordi den anden var tæt nok på til at hun kunne ramme hende endnu men for at vise at hun kunne forsvare sig selv og den grimme hoppe skulle ikke tro at hun kunne skræmme Inilteir væk! Hoppens kommentar var så latterlig at Inilteir ikke engang gad at svare på den, enhver kunne jo se at Inilteir ikke var den der forurenede området! "Måske du bare skulle smutte hjem til din vamle grotte hvor du ikke forstyrrer de ordentlige heste der findes i dette land! Inden du kommer til skade på grund af din egen dumhed! Eller blive angrebet af en grib der tror dit forfærdelige udseende betyder at du er død og ved at rådne op!"

Daydreamer tog ikke hoppens trussel med forbenene og de nedlagte ører seriøst. Hvis hun ville have kamp, skulle hun få det! Daydrama stoppede først op da hun var nået på land på den anden side af floden og dette var for, noget så nærgående at bide ud efter den blodige prutsky. Nu skulle hun til at lukke mulen, for Drama havde ikke mere tålmodighed. "Jeg er en amazonas! Jeg er ikke bange for dine tomme ord. Jeg er en meget respekteret hoppe, for alle andre end dig dit æsel!"

Inilteir

Inilteir sprang bagud for at undgå den andens bid og langede ud med forbenene, denne gang som en noget mere alvorlig trussel. Hin var ikke typen der gad at slås, det kunne jo give sår og ar, men hvis det var nødvendigt..! Hun hvinede vredt af den anden der bare stod der og sagde ligegyldige ting som om de betød noget, Amazonas... Som om det var vigtigt! Hvad det så end var! "De eneste der ville respektere dig er lopperne du er dækket af! Alle andre kan se hvor værdiløs du er! Og hvor dum! Tænk at du ikke engang kan finde på dine egne skældsord!" i ophidselse over den andens opførsel glemte Inilteir at hun faktisk ikke havde sagt 'æsel' højt på noget tidspunkt. Hendes hale viftede hidsigt rundt bag hende, mage til uopdragen, snotdum, indbildsk hest skulle man da lede længe efter!

Dreamer lagde ørerne hårdt ned i nakken. Hun var jo latterlig! Lopper! Dét havde hun ikke. Men hvis det skulle være på dém måde, kunne hun godt lade som om. "Ih ja, pas på mine lopper ikke hopper over på dig!" råbte hun og fortsatte med at gå nærmere. Hun fik en forhov på bringen, så det gav en høj klonklyd da den ramte det gyldne metal. "De hopper meget langt de her lopper! Du må hellere daffe af!"

Inilteir

Den andens ord fik Inilteir til at hoppe baglæns nærmest instinktivt. Ikke om hun skulle have lopper! "Hvor vover du at rende rundt blandt andre heste når du både støjer og har lopper?!?" Hun fnøs og slog ud med forbene igen dog uden at være nær tæt nok på til at kunne nå, hun skulle jo ikke have lopper! "Hold dig fra mig, du er grim, du støjer og du har lopper! At du overhovedet vil vise dig for andre heste er mig en gåde! Du burde finde et hul at gemme dig i! Og blive der!"
Midlertidigt glemte hun lopperne og lavede et mindre udfald igen men trak sig så hurtigt væk da hun kom i tanke om lopperne igen. Urgh der var ikke ret meget værre end lopper!

En høj, hysterisk latter lød fra palominoen. Hun var dum nok til at hoppe på den med loppecirkusset. Daydreamer satte efter den danebrogsfarvede hoppe og blev meget nærgående, for hun havde lige bildt hende ind at hun havde lopper og nu forsøgte hun at tørre fantasilopperne af i den andens pels! Det skulle nok give hende traumer at leve i troen om at være blevet smittet!

Inilteir

Inilteir sprang væk og rystede sig voldsomt inden hun vendte fronten mod hoppen og slog ud med forbenene igen. Hun ville ikke bare stikke af fra den dumme hoppe hun stod overfor men hun ville heller ikke have lopper! Indtil videre forsøgte hun at løse dilemmaet ved at sparke ud efter den anden, så holdt den sig vel på afstand? Hun brød sig generelt ikke om at slås og hun ville da slet ikke i nærkamp med et loppebefængt muldyr!

Racornic kom roligt skridtende langs den store flod. Det havde været en stille og rolig dag og var ganske mildt i vejret - alt åndede i det hele taget bare fred og idyl. Han sukkede afslappet og nød den beroligende lyd af det rislende vand, der fulgte ham ved hans side.
Pludselig fyldtes luften af højtråbende stemmer og slukkede alt form for stilhed. Stemmerne blev højere og højere, jo længere ned ad søen han kom, og snart fik han øje på to hopper, der tilsyneladende var godt og grundigt oppe og toppes. De råbte de mest ondskabsfulde ting til hinanden, samtidig med at de også udøvede fysisk vold. Han stoppede op på lidt afstand og stirrede chokeret på dem. Hans retfærdige hjerte bød ham straks at bryde ind og stoppe de to, inden de kom til skade, men hans høflighed fortalte ham, at han ikke skulle blande sig i andres sager... Hvad skulle han gøre?

Han havde ikke tid til at tænke, og derfor reagerede han instinktivt ved at trave imod de to slåssende heste. Han bevægede sig imod dem i høj fart og havde ikke tænkt sig at flytte sig - hvis ikke de to hopper fjernede sig fra hinanden øjeblikkeligt, ville han ramle lige ind i dem uden nåde.
"Stop øjeblikkeligt det dér pjat!" råbte han i et tordnende, autoritært tonefald.

Og Daydreamer blev brat væltet af en... en... en HINGST!?! Hvor vovede han! Hun havnede i vandet og slog en koldbøtte så hun var helt gennemblødt. Straks og fortumlet rejste hun sig og tog en dyb indånding. Denne dag kunne ikke blive meget værre! Hun Gav sig til at skælde ud på hingsten. "HVEM TROR DU LIGE DU ER!?" knurrede hun. Sikkert en af den møghest til Ice's retfærdighedsforkæmpere!

Inilteir

Inilteir opdagede hingsten alt for sent og blev skubbet hårdt nok til at hun faldt om på siden. Det tog hende et øjeblik at finde ud af hvad i alverden der var sket, hun kunne slet ikke forestille sig at nogen ville skubbe hende omkuld! Så snart hun kom i tanke om at det var hingsten der havde gjort det sprang hun op og fnøs af ham, hvad fanden bildte han sig ind?!? "Hvor vover du at løbe ind i mig på den måde? Ved du ikke hvem jeg er? Kan du ikke se at jeg er alt for fantastisk til at gennemsnitlige heste som dig bare render ind i mig på den måde?"
Hun stoppede med at skælde ud da hun så hoppen i vandet, så blev hendes vrede erstattet med latter. Så kunne det dumme æsel lære at opføre sig ordentligt og behandle Inilteir som hun fortjente at blive behandlet! Det varede dog kun et øjeblik før hun begyndte at stirre ondt på hingsten igen.