Helzlori
Angels have faith,
you don't want to be a part of his sin.
You don't want to get lost in his world.

Rhetts ærinde var ikke hvad Helzlori havde forventet. Hans blik forstenede sig i den andens, og han hævede et øjenbryn undrende. Der var en lille forventning i Helzlori, om at Rhett en dag ville knække i sin opgave. En dag, ville han komme tikkende for sin frihed - måske på grund af en elsker? Måske på grund af presset? Men måske var det blot en tanke hos Helzlori. For der var også noget andet hos Rhett der gik imod denne forestilling. Hans ønske om at blive anerkendt hos sin fader. Helzlori havde dog altid en handel at slå af, skulle dagen komme.

"Jaså. Hvilket ønske bringer en sådan sjæl hid?" han skrabede en smule kedsommeligt i jorden foran sig, med sammenknebne øjne - han spekulerede. Nabendu Raakaa... Ikke én gud i landet vidste ikke hvem han var. Før en Lord af Vustlaum, æret og respekteret og sågår sad han med til de store forsamlinger, hvor guddommen også deltog i den periode, før landsdelenes fald. Nu så vidt Helzlori vidste, var han en del af Hitsugaya. Altså ikke en hingst, der burde opsøge dødsguden.

Mange frygtede dødsguden, elskede eller var fascineret af dem. Rhett var ligesom - måske ganske få eller mange andre - ikke altid helt overbevist om, at det var tilfældet. Til trods for at hans sjæl var lænket til at tjene dødsguden, så var det han ikke bange. Nej, han burde måske være det - men han anså det som en del af sit liv nu. Han hadede det på mange områder, men han havde fået mange informationer - meget viden om landet og dets befolkning; levende såvel som døde, ligeså som dødelig og guderne. Hans døde pupilløse blik mødte dødsgudens røde.

"Hans mage er i Dødsriget. Fragtet hertil for længe siden, men Nabendu Raakaa er eller måske var en respekteret og ærefuld hingst, som måske kunne være en sikker brik i fremtiden."

Aldrig et spørgsmål uden et svar. Rhett vidste, at intet var billigt - men en hingst med status kunne måske have en interesse at have på hoven for Dødsguden i fremtiden. Hvordan, var aldrig til at vide. Og Nabendu Raakaa havde sagt at han var villig til alt. Ellers var muligheden også for, at bytte sjælene rundt, så havde Helzloris en stærkere sjæl i dødsriget end før.

Helzlori
Angels have faith,
you don't want to be a part of his sin.
You don't want to get lost in his world.


Der blev lyttet, som Rhett fremsagde sine ord. Helzlori mødte ligeledes hans blik og anerkendte et splitsekund at denne unge Rhett var i stand til at se visse fordele i sjæle som Nabendu - sågår kalde dem for en brik. Han smilede derefter lettere tilfreds. Desperation... Desperation gjorde ofte sjæle villige til nærmest alt. Hvad var det nu der var med den mage? Hm. Han var i bund og grund ligeglad, men siden hun var død, var det ganske vist derfor han kom og han ville sikkert bytte, eller have hende tilbage. Men Helzlori havde for mange sjæle på overfladen i disse stunder, som dermed ikke befandt sig i dødsriget.

Han rystede let på hovedet. "Så... Vil du slippe ham ind?" der var en kølig tone i hans stemme, der matchede hans blik. Det kunne jo betyde to ting: Slå staklen ihjel, eller blot bringe ham levende hertil.
Helzlori overvejede disse muligheder. "Han kan enten få flået halsen ud... Eller tilbringe resten af sit liv hernede, men trods alt hos hende." Sluttede han så. Det var hans tilbud. Et liv i helvede, eller døden.

Den kølige stemme gled ind i hans indre. Et spørgsmål, som gled tilbage. Rhett ville aldrig af sin gode vilje sende en levende sjæl ind i dødsriget. Det var imod hans egne instinkter. Men han tjente dødsguden, og dødsguden krævede en balance mellem det levende og det døde. At sjælene var i harmoni med hinanden for at verden kunne være det. Et liv i helvede lød dog bedre end at få flået halsen ud, men hvor meget den fremmede ville ønske det ene eller andet - det var ikke til at svare på.

"Det er ikke op til mig, at bestemme hvorvidt han bliver lukket ind." Gled det let over hans læber, det var et valg dødsguden skulle træffe - ikke hans fragter, ikke for de levende sjæle i hvert fald.

Rhett nikkede til dødsgudens beslutning. "Jeg vil overbringe Deres bud til ham," sluttede Rhett ærebørdigt.

Helzlori
Angels have faith,
you don't want to be a part of his sin.
You don't want to get lost in his world.

Han smilede over Rhetts svar. Nej selvfølgelig ville han ikke byde en levende ind i helvede... Hvad end han havde svaret havde det været et sjovt spørgsmål for dødsguden. Det var dog en anelse skuffende at Rhett blot lod det være Helzloris valg. Det var altid hans opgave at forhandle med de der søgte ham. Rhett forholdt sig til sin opgave - det var klogt på sin vis.

"Hvis hans ønske er at dø - så skænk mig blot en tanke. Hvis han ønsker at blive sluppet ind og aldrig ud... Så før ham blot hertil." han smilede nu en smule magtfuldt. Helzlori vendte derefter tilbage til hans dødkedelige opgaver.

Rhett burde have forudset dette udfald. Isåfald havde han nok ikke valgt at hjælpe Nabendu Raakaa, men det var hingstens eget ønske og Helzloris havde taget sit valg. Rhett nikkede.

"Det vil jeg gøre, Rhaegath"

Rhett vendte sig dermed rundt og vandrede tilbage mod det sted, hvor han havde forladt Nabendu Raakaa. Så måtte han se, hvad den ældre og tidligere Lord havde at sige til det svar, som Rhett kunne give ham fra dødsguden. Måske at han alligevel ville se det som en befrielse - hvorfor var Rhett ikke klar over. Han slog tanken hen, og tog vandringen indtil han var tilbage ved det sted som han havde forladt Nabendu.

Nabendu Raakaa
I'll be right here now, to hold you when the skies falls down.

Hingsten ventede... Der var snart en sådan desperation opbygget i hans forrevne hjerte, at han var villig til stort set alt. Forlade sine børn. Forlade overfladen. Dø. Dø ved hende. Nabendu var i sandhed drevet et sådan sted hen, at han nok aldrig ville blive sig selv igen, eller i stand til at varetage sine opgaver hverken som far eller kriger for sin flok.

Der synes endelig at være hovslag i nærheden ...

I will always, be the one who took your place.

Rhett fik snart øje på den store hingst, men som han stod der og ventede, så følte Rhett en sorg for hingsten. Om end ikke for hans fortid, men for sin fremtid. For hvad var der blevet af den mægtige hingst, som engang måtte have gjort ham til en Lord. For nu var han sunket ind, som et spøgelse af sig selv.

Rhett stoppede op ved Nabendu Raakaa. "Det er ikke gode nyheder, men Dødsguden har to forslag." Hans blik lå mod hingsten. "Dø eller tag til dødsriget. Hvis først De krydser Dødsriget, vil De aldrig kunne betræde den levende verden igen." Han lagde hovedet let på skrå. "Det er et stort valg, at tage"

Nabendu Raakaa
I'll be right here now, to hold you when the skies falls down.

En skarp indånding kom fra Nabendu, som Rhett nærmede sig og hans øjne fortalte det, inden hans mund gjorde det. Nabendu veg ikke fra stedet og hans blik var låst i den andens. "Man når til et punkt en dag, der gør en klar til at standse op og lægge livet bag sig." begyndte han. En ung sjæl som den der stod foran ham, ville have svært ved at forstå dette. Han sukkede og øjnene lukkedes. "Vil De finde min datter og skænke hende denne? Zelimirka. Fra Hitsugaya." hans hoved sank ned til jorden, og han rystede sin læderkrans af sin muskuløse hals.

"Med tid kommer det gode. Med tid kommer også en ende... Dette er min. Det er ingen skam, jeg har udrettet hvad udrettes kunne. Lad en gammel sjæl hvile hos sin elskede. Slip mig ind i helvede." hans brystkasse begyndte at fornemme en forløsning. En kærkommen ende. En skønne dag ville Zelimirka forstå det.

I will always, be the one who took your place.

Han havde mødt mange, som havde fortrudt valget. Havde ønsket at leve, og var blevet revet væk fra deres nærmeste. Rhett havde mødt mange, som krydsede stien til dødsriget, uden at ønske det. Men også heste, som var afklaret med at det var tid til at sige farvel. Foran sig stod en som villigt gik derind, og som ventede. Han accepteret at det var sådan livet var for Nabendu Raakaa. Men Rhett var endnu ung og uerfaren med livet.

"Selvfølgelig. Har De en sidste hilsen, som skal afleveres?" Rhett sank hovedet mod jorden og skubbede kransen op, så den landede på hans egen hals.

Blikket landede på hingsten og Rhett nikkede. "Denne vej," sluttede han roligt og satte i bevægelse mod Dødsriget for at aflevere Nabendu Raakaa ved Dødsporten til Helzloris.

Nabendu Raakaa
I'll be right here now, to hold you when the skies falls down.

Kransen forlod ham og ville nu overgå til Rhett for en stund, indtil den fandt hans datter. Nabendu trak vejret dybt ind... Rhett ville lede ham til dødsriget. Et valg Nabendu var helt afklaret med. Det var tid.

Han fulgte villigt med.

(Skal vi lave en med Zelimirka og Rhett nu? Tænker umildbart dette er en fin afrundning <3)

I will always, be the one who took your place.

( Super, vil du oprette? )

Nabendu Raakaa
I'll be right here now, to hold you when the skies falls down.


proelio01.proboards.com/thread/4309/message-rhett

(There you go Mit skype virker ikke for tiden, så ville gerne komme ind, men kan ikke D:)


I will always, be the one who took your place.

( Det er bare helt i orden, prøver at kigge ind en gang om dagen )