Hun gik så tæt op ad ham, at hun kunne mærke hans hjerteslag slå hurtigt mod sin krop, og det fik en lille rødmen til at skyde frem på hendes kinder, da det gik op for hende, hvor tæt de egentlig var. Mon han også følte lige sådan, siden hans hjerte slog lige så hurtigt som hendes?
Hun sukkede blidt og trykkede sit hoved nydende ind mod hans, da han lagde sit eget ind til hende og strøg hende over kinden. Hun kunne ikke lade være med at smile, stadig let rødmende og med sommerfuglene baskende i maven. Åhh, hvor var hun altså forelsket.

Hun stoppede op ved hans side og lagde sig ned, da han gjorde tegn til, at det var sikkert nok. Hun smilede varmt, da han lagde sig ned ved siden af hende. Varmen skød fra begge deres kroppe, og hendes hjerte galopperede derudaf. Det var den første nat, de skulle tilbringe sammen - og første gang, hun prøvede at ligge så tæt op ad ham i længere tid.
Hun smilede mildt og taknemmeligt til ham, da han sagde, at han nok skulle holde vagt. Hun strøg ham blidt over kinden og så lidt bekymret på ham.

"Skal du ikke sove?"

Hun vidste godt, at det var et dumt spørgsmål - hvis han ikke kunne færdes udenfor i dagslys, betød det jo nok, at han var vant til at være oppe om natten og sove om dagen. Men hun kunne alligevel ikke lide ikke at spørge.

Det var sødt som hun bekymrede sig. Et let smil tegnede sig snart over hans mule. Han nikkede til hendes ord. Han mærkede hvordan sommerfuglene simrede i hans mave, mens han lå der helt tæt op af hende og kunne mærke ikke bare sin egen - men også hendes puls pulsere.

"Én skal holde vagt, jeg tager den første vagt, og når du vågner, så kan jeg sove,"

Sagde han roligt og strøg hende blidt over kinden. Der måtte ikke ske hende noget, ikke på hans vagt. Han kunne sove senere, og nætterne var ikke lange mere, så han var ikke tynget af træthed endnu.

Hun lyttede til hans ord og nikkede forstående, alt imens hun gengældte hans søde smil. Det var godt tænkt, at de kunne sove én af gangen, mens den anden holdt vagt. Hun var slet ikke vant til at sove andre steder end i flokkens trygge omgivelser, så hun kunne godt mærke, at hun lige skulle vænne sig til det farlige liv som omstrejfende, hvor man ikke bare kunne lade sine parader falde på noget tidspunkt.

"Det lyder som en god plan," sagde hun og sukkede afslappet, da han strøg hende over kinden.
Hun missede søvnigt med øjnene og blev mindet om, hvor træt hun egentlig var. Det tog hende ikke lang tid at falde til ro her ved Rhetts bløde, varme side. Hun følte sig mere tryg og tilpas end nogensinde før.
"Godnat," hviskede hun kærligt og kyssede ham let på kinden, inden hun hvilede sit hoved ind mod ham og faldt hen i drømmeland.

Rhett strøg hende blidt over kinden, og lod sine læber berøre hende i et ømt kys. Han strøg hende mildt over halsen, indtil han kunne fornemme at hun var døset hen i søvnens varme slør. Her stod han og vågede over hende i den mørke grotte. Lyttende, og alligevel hvilende som man nu kunne. Han huskede tydeligt, hvordan han dengang han havde været helt lille, havde fantaseret om den lyse verden og sprunget rundt i grotterne for at brænde krudt af indtil det endelig skulle blive nat igen. Det havde i starten været ham en gåde, at hans moder kunne vandre i lyset, men med tiden havde han lært hvorfor. Rhett lagde let sit hoved hen over hendes ryg til sidst, inden han svagt lukkede øjnene for at slappe af og nyde stilheden fra dyrene udenfor. Godt tilpas i Prinsesse Chihis selskab. Han håbede bare de havde tid nok sammen.

Efter en god og tryg søvn, vågnede hun igen og slog langsomt øjnene op. Det første, hendes blik mødte, var den underskønne Rhett, der præcis som lovet stadig stod over hende og holdt vagt. Hun smilede kærligt til ham og løftede hovedet for at give ham et kys. "Godmorgen."
Som der langsomt kom lidt mere liv i hende, gik det op for hende, at hun rent faktisk kunne se - lyset strømmede ind fra hulens indgang og indikerede, at det i hvert fald ikke længere var nat. Hun sprang op på alle fire ben og så forskrækket på ham. "Åh nej! Hvor længe har jeg sovet??"
Den dårlige samvittighed tyngede hende ned som et tykt tæppe. Det var jo meningen, at hun skulle være vågnet kort tid efter for at bytte vagt med ham, så han også kunne få sovet!

Snart begyndte hun at røre på sig. Rhett havde døset, men våget over hende. Han strakte sig let, og strøg hende over kinden. "Godmorgen," fik han sagt, inden hun farede op og kom med sit pludselige udbrud. Han kunne ikke lade være med at le, som hun stod der og så tynget ud. Han rystede på hovedet.

"Jeg kan sove nu, du havde brug for hvile."

Sagde han og puffede blidt til hende, inden han lagde sig ned på jorden. Han var van til at færdes alene og holde vagt og sove selv.

"Jeg klarer mig," han så ind i hendes øjne. Hendes friske øjne, og hans egne der trængte til søvnen.

"Du behøver ikke vente, du kan hente mig senere, hvis du vil snakke med din familie?"

Foreslog han. Han ville så nødig være til besvær for hende.

Han vidste præcis, hvad han skulle gøre og sige for at berolige hende, og hun smilede lettet - lidt pinligt berørt over, at hun havde reageret så kraftigt. Hun vidste jo, at Rhett var vant til at være vågen om natten, og vant til at sove alene og klare sig selv - men alligevel var det svært ikke at føle, at hun også burde passe på ham. Hun elskede ham jo så højt.
Hun nikkede da let til ham, inden hun kyssede ham blidt i panden. "Okay, tak. Så må du sove godt og passe på dig selv. Jeg kommer tilbage, så snart jeg kan!"

//Out, tak for tråden <3 Jeg prøver at få fat i Thilde og Zebrakatten til en ny tråd

// Det er bare super