Hingst
719 POSTS & 13 LIKES
|
Post by Dawn of Death on Oct 10, 2018 14:27:40 GMT 1
Dawn slog et slag med vingerne og kastede en anelse med hovedet da hun nappede til ham. Han dansede let sidelæns og da han drejede mod hende, lod han de røde øjne glide over hende, inden han fandt vej ned bag hende. Der var ingen tøven, i det han en anelse hårdhændet sprang på hende. Han tog fat i en ordentlig tot af hendes massive krøllede man, i det at det andet ville skabe en punktering. Det krævede lidt koordination for at han ikke prikkede hul på hende med hans forben, nu hvor der pludselig var et sæt vinger at tænke på. Med en dyb brummen satte han i gang. Der var mange følelser involveret for Dawn når det kom til Caeli. Sorg, vrede, ulykkelig forelskelse, dyb ubetinget kærlighed, skuffelse, begær. Han var ikke en ren sjæl, men gemte på mange dybe og mørke hemmeligheder der måske aldrig ville se dagens lys. Bæstet lurede i hans indre og kiggede nogle gange frem. Det var hans drivkraft igennem mange år, og han forsøgte derfor ikke længere at undertrykke det. Dækket i sved slap han nu Caelis man, inden han strøg hende over halsen, i et øjebliks stilstand, inden han lagde mulen mod hendes skulder og fortsatte hvor han slap.
|
|
Død karakter
IS OFFLINE
Years Old
Female
You see the Story of a Broken Heart, will tell you More than a Million Scars.
547 POSTS & 5 LIKES
|
Post by Caeli Pluvia on Oct 10, 2018 18:30:19 GMT 1
Caeli Pluvia Remember me, Once in a while, Please promise me you'll try When you find, That once again you long, To take your heart back and be free If you ever find a moment, Spare a thought for me
Elskov. En ting der betød en hel verden - noget man ikke bare delte med hvem som helst i den store vide verden. Nej denne lyst og denne akt burde i følge hende kun deles imellem sjæle der nærmest var flettet ind i hinandens hjerter. Denne følelse, havde Caeli med Dawn - omend hun i disse stunder ikke anede råd om sin dystre fortid og hvordan hendes hjerte var flettet ind i et meget mere sort hjerte end Dawns. Hun sukkede nærmest lettet nu hvor han fandt vej ind over hende og trods forbenene var svage, var der nu meget mere end halsen at holde balancen med. De to vingefang fandt den og smidigheden i hendes bagparti, hjalp ham på rette vej. Hun skimtede op på ham med et sigende, forelsket og endda kækt blik, da han nappede hendes store røde krøller til sig.
Momentet gik igang. Caelis hjerte pumpede. Hendes krop arbejdede under hans vægt og selvom forbenene dirrede en anelse af anstrengelserne, var det det hele værd, med det væld af eddorfiner der pulserede rundt i hendes varme krop. Udmattet stod hun tilbage da han gled roligt ned af hende og de kærtegn der blev placeret på hendes hals var som et tavst løfte - nærmest ligesom deres første gang. En blid strøm af lykke flød igennem hende - hun var spændt. Meget spændt på udfaldet og om det hele ville lykkes dem. Caelis brændende øjne tændtes og søgte over i hans, som hendes mule fandt hans ører. "Du bringer liv og lys til vores liv." hviskede den bløde stemme med en tone af spændingen i hendes krop. Som en kåd unghest havde hun lyst til at danse og hoppe, så Caeli trippede på sine ben trods de var trætte. Glæden ved at være mor, kunne ikke beskrives til retfærdighed med ord.
Think of all the things we've shared and seen Don't think about the way things might have been
|
|