Hingst
719 POSTS & 13 LIKES
|
Post by Dawn of Death on Oct 31, 2017 22:13:32 GMT 1
Dawn flyttede blikket mod hendes øjne i det hun selv søgte øjenkontakten. Blikket var fjernt og var vidne om det mørke der havde fået rod i ham. Hemmeligheder.. Hendes øjne brændte som var hun genfødt på ny. Han skulle bare vide, men selv hvis Caeli var genfødt og havde fundet sin livsgnist, så var Dawn ikke. Han bar stadig på alt bagagen der havde hobet sig op gennem årene. Han var slidt og tæt på at være udbrændt.
” Jeg elsker dig, med hele mit hjerte, men det er som om du søger noget i mig som for længst er dødt.. ”
Han hentyd til den hingst han var da hun mødte ham. Der var knapt noget tilbage af ham. Det var i hvertfald så langt væk at Dawn efterhånden ikke kunne huske at den side af ham havde eksisteret. Nobel, Galant og elsket af mange. Det var ikke ham mere. Alt dette var byttet ud med en dæmonisk tilværelse forsaget af svie og smerte.
|
|
Død karakter
IS OFFLINE
Years Old
Female
You see the Story of a Broken Heart, will tell you More than a Million Scars.
547 POSTS & 5 LIKES
|
Post by Caeli Pluvia on Oct 31, 2017 22:36:52 GMT 1
Caeli Pluvia Remember me Once in a while Please promise me you'll try When you find That once again you long To take your heart back and be free If you ever find a moment Spare a thought for me
Han åbnede sig. Hun så det selvom hans blik var fjernt... Hvorfor var det så fjernt? Hun mærkede en form for vemod presse sig på... Det var ukendt. Hun vidste ikke hvordan hun skulle håndtere dette og derfor søgte hun ud med sin mule for at nå ham. Al den tyngde der synes at ligge på hans skuldre, var ubærlig - hun sansede den så tydeligt nu hvor han langsomt talte og åbnede op. Han elskede hende åh og så af hele hans hjerte. Hoppen smilede og hjertet galoperede et par slag.
Men så gik alting i stå. Hun søgte noget som for længst var dødt... Er vores kærlighed død? Vores... men så gik det op for hende. Det var ikke deres kærlighed. Det måtte være noget andet - noget i ham. Glæde. Hun så hvordan han ej længere stod velrejst stolt og galant... Tilbage så hun smerten og det der hvilede i øjnene. Han var anderledes end hun huskede. Hun havde set ham miste henover årene. Set ham lide. Hvordan var det blevet så slemt?
"Dit hjerte slår. Mit hjerte slår. Du har vejledt mig hele mit liv. Velsignet mit liv, Dawn - uanset hvor meget mørke du huser." hun kælede sig mod hans brune skind og indåndede hans duft, der flød igennem hendes system som elektricitet. "Kan jeg genoplive det, min elskede?" hviskede hun i ønsket om at lindre al smerte. Hun slap en forvildet tåre. Hun ønskede blot deres evige lykke.
Think of all the things we've shared and seen Don't think about the way things might have been
|
|
Hingst
719 POSTS & 13 LIKES
|
Post by Dawn of Death on Oct 31, 2017 23:06:34 GMT 1
Han vippede med ørerne til hendes ord og han stod for en stund stille og kiggede på hende med et smerteligt udtryk i de røde øjne, men det forsvandt for en stund da hun kælede for ham. Han knugede hende nu ind til sig mens han sank en klump. Han indåndede duften af hende og ønskede blot at glemme alt der var hændt igennem årene. Hans åndedræt var tungt som han indåndede duften af hende lidt efter lidt. Han måtte snart svare på hendes spørgsmål som hang i luften mellem dem.
” Mørket har rod hvor det andet døde ud, det er her mine dæmoner har huse. Det eneste der afholder dem fra at tage helt over er dig.. ”
Dawn ville ikke stå og lade som om at det hele var solskin og regnbuer. Måske kunne Caeli genoplive det, men han ville ikke give hende falske forhåbninger, for han troede ikke selv på det, mens han strøg Caeli over næseryggen og plantede et blidt kys på hendes mule.
|
|
Død karakter
IS OFFLINE
Years Old
Female
You see the Story of a Broken Heart, will tell you More than a Million Scars.
547 POSTS & 5 LIKES
|
Post by Caeli Pluvia on Nov 14, 2017 12:12:38 GMT 1
Caeli Pluvia Remember me Once in a while Please promise me you'll try When you find That once again you long To take your heart back and be free If you ever find a moment Spare a thought for me
Det er rivende galt. smerten i hans øjne var ulidelig. Hun så medfølende på ham, trods hun ikke helt vidste hvordan en sjæl kunne rumme så meget smerte og stadig stå oprejst. (...) Åh det føltes som om hun lindrede byrden blot en smule, med sine berøringer. Stilheden lagde sig. Han stod der og sugede hende til sig. Holdt hende fast, så hun skælvede let af beruselsen. Men han var der ikke helt - for i hans underbevidsthed foregik der et virvar af tanker - hun kunne sanse det. Ønsket om at glemme alting - men hvilke ting? Hun mindedes ikke ... hvad end der var sket. Her stod hun. Skulle hun virkelig vende hele verden på hovedet, for at få ham til at se hende? Bare se hende og ikke kæmpe imod sit indre? Stemmen bragte endnu en strøm af forvirring med til Caelis allerede myldrede tanker.
"Dæmoner..." hviskede Caeli som om noget i hendes sind ville skrige. Fortælle hende noget hun havde glemt. "Lad mig skinne dem bort. Skære deres rødder... Så du endelig kan blive fri." Caelis mule fulgte hans, da han ville kysse hendes mule. Hun fandt i stedet hans læber og følte strømmen af ren, ubetinget kærlighed i hendes fyldige legeme.
Think of all the things we've shared and seen Don't think about the way things might have been
|
|