Helzlori
Angels have faith, you don't want to be a part of his sin. You don't want to get lost in his world, cause you're not playing this game.

Helzlori vurdere løgnene der skjules under facader og masker. Føl kunne ikke lyve for en gud. De smås øjne afslørrede deres fortalelse - men de var familie. Det var ikke nødvendigvis dårligt at de kendte hinanden, men Helzlori havde ikke hørt noget om det. Gervina blev sommetider bedt om at lege selv og andre gange fik hun lov til at strejfe lidt væk. Han ville sanse det, hvis der skete det mindste... Han ville ikke lade det slippe så let, siden hun nu forsøgte at borttale hendes fortalelse. Men han smilede blot roligt til datteren. Der var en tid til opgaver og en tid til alvorlig snak. Dette var en opgave, han havde sat datteren til at løse. "Hun hører til i vores verden Gervina. Hun må falde til ro - når panikken er ovre, kan du fortælle om vores lille rejse... Kald på mig, når du har brug for hjælp." presset på den hvide hoppe var tydeligt. Helzlori ønskede ikke at forlade dem, i fare for at datteren ikke var parrart til denne opgave. Men han troede på at Silverstream nemmere kunne vise sit jeg overfor Gervina... Han stolede på sin datter. Han havde tro på hendes instinkter. Han skridtede væk med et stidste blik til dem begge, for at tage presset og give ro.

When the shadows remain in the light of a day, on the wings of darkness he'll retaliate. He'll be fallen from grace till the end of all his days. From the ashes and hate, it's a cruel demons fate, on the wings of darkness he's returned to stay there will be no escape, cause he's fallen far from grace.

Han gik. Vendte hende ryggen. Silverstream registrerede godt blikkene der blev sendt fra de forskellige og til de forskellige, men alt i alt så var hendes fortolkning nu at guden ikke kunne se noget formål med hende. De isblå øjne borede sig ned i føllets, mens panikken langsomt blev forvandlet til noget andet. Det var udefinerbart hvad den hvide tænkte, men hele hendes indre var i oprør. Var hun blot blevet et sølle ubrugeligt legetøj for hans yngel. Nej. Nej det var slet ikke hvad hun havde lært. Hun måtte have fejlet, og det her var hendes straf.  
Den hvide hoppe vippede nu afvisende ørerne bagud. Hendes far ville have været skuffet over hun afvise et afkom af selveste Herren, men Silver havde brugt for lang tid udenfor Beica nu. Alt var så forvirrende. Hun så over på sønnen og en rynke tegnede sig på mulen inden hun fnyste højt af ham.  
Hun så igen ned på føllet med tomme øjne. På andre tidspunkter havde hun måske kunne tage sig af den lille og ladet hende fortælle, men i dag var det ikke nok. Silvers blik forlod hende derfor og stirrede blot tomt ud luften, mens hun nu komplet ignorerede sine omgivelser. 
Noget andet sagde hende også at det snart var tid igen. Han ville sikkert komme vimsende som en anden hund. Et fnys forlod hendes næsebor midt i alt udelukkelsen af omgivelser.

Forvirret, men dog opmærksomt, ser jeg på min far, da han snakker. Jeg forstår godt alvoren i denne opgave, men jeg forstår ikke præcist hvad han vil have mig til. Hoppen er jo tydeligvis fuldstændig tosset - men ifølge ham, hører hun til i vores verden. Da han forlader os, bliver jeg tydeligt mere utryg ved situationen - og dog, måske er det mere præstations-angst.. Jeg vil jo ikke skuffe min far. Hoppen skræmmer mig ikke, selvom at hun ikke ligefrem ser venlig ud. En mor til søde, sky Andiago kan jo ikke ligefrem være ondskaben selv?
Nej, jeg må tage opgaven seriøst! Så jeg tvinger et venligt smil frem på min mule, "Jeg hedder Gervina", siger jeg blidt - men det går dog hurtigt op for mig, at hun nok havde luret det. Et tænkende blik finder plads i mine øjne. "Min far og jeg er på eventyr rundt i Proelio, jeg skal se det hele og lære om alt!", fortæller jeg måske lidt for ivrigt. Og er hoppen overhovedet bare en smule mere afslappet? Det tror jeg næppe, men ud røg det altså.  "Hvorfor er du så.. fjendtlig?", for et føl er det blot et oprigtigt spørgsmål - et spørgsmål, som jeg ikke helt forstår alvoren i. 

Helzlori
Angels have faith, you don't want to be a part of his sin. You don't want to get lost in his world, cause you're not playing this game.

Helzlori fornemmede med det samme Silverstreams ændring i sindet. Dette var ikke hvad hun havde lært, men det var hvad hun blev velsignet med. De færreste fik denne slags nærkontakt med Herren og hans såkaldte yngel. Helzlori lod det blot ligge til et senere tidspunkt, når den hvide hoppe en dag opdagede sit tab. Hun kunne have vist sin værdighed - hun kunne have imponeret ham. I stedet fik han disse tavse øjne og et forskræmt blik og anklagen om at han havde påført hende nærdøden. Guden lyttede intenst til sin datter, stående i en krog med de brændende øjne rettet let fremad. Hun sagde ikke de rigtige ord endnu. Men hun ville blive kløgtigere. Hun ville lære af dette. Han så kort og strengt i datterens retning, da hun blev lidt for ivrig. Men hun skruede heldigvis ned igen.

When the shadows remain in the light of a day, on the wings of darkness he'll retaliate. He'll be fallen from grace till the end of all his days. From the ashes and hate, it's a cruel demons fate, on the wings of darkness he's returned to stay there will be no escape, cause he's fallen far from grace.

Silverstream lavede store øjne da føllet nu lukkede en masse ord ud, der hvis talt hurtigere, nærmest ville flyde sammen til en masse volapyk. Det tog hendes fokus væk fra Herren, og hun sukkede kort stille, og så ud til kort at slappe mere af ved hendes plabren om eventyr og det hele.  Hendes næste spørgsmål ville hun nu besvare. Først lod hun sig dog glide ned på jorden og så roligt op på hende og brummede mildt af føllet. Andiago fulgte nu trop og lagde sig ved hans moders side.  Historietid.

" Det kan man være når man er bange, Gervina.   Min far tog mig aldrig med ud på eventyr som Her-din far.  Ser du da jeg var lille lærte jeg at Herren var den eneste sande gud og vi lærte en masse ting om hvordan vi skulle tilbede ham og alt om verden udenfor det sted hvor vi ville opholde os hele livet.  En dag ville Herren, din far  genopstå.. Min familie forsvandt, en efter en, og jeg er tilbage, alene. Det er først nu jeg ser verden, og intet er som jeg har fået fortalt, så selvfølgelig er jeg bange. Jeg ved intet mere. Jeg er rædselslagen. "

Silvers stemme var stille, men hun bevarede den sidste del af hendes fatning. Et tungt suk forlod opgivende hendes mule og hun måtte distrahere sig selv. 

Et spændt blik findes i mine øjne, da hoppen lægger sig ned - det må betyde historietid. Og måske også et lidt stolt blik, for nu må hun da virkelig være afslappet! Jeg sænker hovedet og ser på hoppen med store øjne, og ørene rettet opmærksomt på hende. 
Hvert enkelt af hendes ord bliver vendt i mine tanker, jeg suger dem til mig. Prøver at forstå så godt jeg kan. Jo mere jeg høre, jo mere forstår jeg at hoppen ikke er småtosset, men som hun selv siger; bange. Jeg får helt ondt af hende, over at hun aldrig har set verden, som jeg får lov at se den nu. Og så er hun endda uden en familie nu - altså bortset lige fra Andiago. 
Da hendes fortælling er slut, ser jeg blot på hende med et blik fuld af medlidenhed. "Undskyld", siger jeg så blidt, "Jeg troede du var skør, men jeg forstår nu". Langsomt løfter jeg hovedet, "Men så længe du stoler på min far - på mig - så behøver du ikke være bange". Min stemme er fyldt med oprigtighed, for jeg tror virkelig på hvad jeg siger. 

Helzlori
Angels have faith, you don't want to be a part of his sin. You don't want to get lost in his world, cause you're not playing this game.

Der var ikke ydeligere grund til at bryde ind for den store Dødsgud. Hans øjne brændte blot intenst, mens hans ører lyttede opmærksomt til Silverstreams ord og datterens håndtering af hendes skræmte sind. Han agtede at gøre noget ved det rædselsslagne ydre, men hvad? Hvad kunne drive hoppen af stærk tro og sind frem?

When the shadows remain in the light of a day, on the wings of darkness he'll retaliate. He'll be fallen from grace till the end of all his days. From the ashes and hate, it's a cruel demons fate, on the wings of darkness he's returned to stay there will be no escape, cause he's fallen far from grace.

Silver puffede blot blidt til hoppeføllet, inden hun forblev tavs i hvertfald for nu.  Hun stolede skam på føllet, men hun var godt og grundigt i tvivl om sig selv. For hun vidste ikke længere hvem hun var og hvad hendes formål var i denne verden. At tjene Herren, men hvordan. Hans blod i Andiagos åre, men hun følte hun havde begået en grufuld fejl ved at sætte ham i denne verden. Hun havde godt anelser om hvad faderen til hendes føl rendte og lavede. Forpestede blodet med hans bastarder. Han kunne opfører sig somom hun var unik, men hun havde godt set hvilket blik han havde sendt den hvide hoppe. 
Ville Herren bede hende om at gøre det af med hendes bastard. Ingen tvivl om at Silver ville gøre det hvis hun fik ordren, men hun skænkede det en tanke, mens han lå ved hendes side og så ud til at være daset lidt hen.

Utålmodigt tripper jeg lidt til siden, imens jeg betragter hoppen. Hun havde puffet blidt til mig, men har ellers forholdt sig stille længe nu. Dagdrømmer hun mon? Undrende ser jeg på hoppen og derefter Andiago. Det må være svært at have sådan en mor - og hvor er hans far egentlig henne? Underlig familie. Men okay, min familie er jo heller ikke den mest normale. 
Stilheden irriterer mig, og jeg kaster et blik tilbage på min far. "Sagde jeg noget forkert?", næsten hviskende spørger jeg ham. 

Helzlori
Angels have faith, you don't want to be a part of his sin. You don't want to get lost in his world, cause you're not playing this game.

Helzlori lyttede til den larmende stil hed i adskillige minutter, mens ahn grundigt overvejede, hvad der farede igennem hoppens hoved. Han kunne i det første ej fange tankernes gang... Men Gervinas uro ramte ham ganske hurgtigt. Hun brød sig ej om stilheden og gav pludselig lyd fra sig, henvendt til ham. Han vendte atter front mod dem. Hans blik overvejede op og ned af Silverstreams. Freakshow burde ej have udnyttet hende på denne måde. Hun måtte følte sig ganske svigtet og alene, med de ting han ellers gik og lavede med andre hopper. Det var uværdigt...

"Nej Gervina. Dette er forudsaget af min søn. Freakshow. Din halvbror." forklarede han ganske roligt, inden han skridtede tæt på den hvide hoppe og hendes dasende søn. Han stirrede ned i hendes øjne. Få centimeter fra hende, standsede han og lod sin mule røre hendes kind. Han lod mulen løbe let over hendes hals. "Hvilken skam... Kære Silverstream. Han er en uværdig søn, med måden han ønsker at skabe forhold til hopper på. Han burde elske dig og værdsætte dig. Deres liv er vigtigere end de andres..." han hviskede svagt i hendes ører. "Du og din slægt er vigtig for mig. Lad den forblive ren og smuk... Men pas på Andiagos liv. Skræm mit lille Freakshow..." mulen forlod hendes pels og den guddommelige berøring ophørte. Alvoren sås i hans øjne som han trak sig.

When the shadows remain in the light of a day, on the wings of darkness he'll retaliate. He'll be fallen from grace till the end of all his days. From the ashes and hate, it's a cruel demons fate, on the wings of darkness he's returned to stay there will be no escape, cause he's fallen far from grace.

Silverstream så nu op som han nu kom nærmere. Hun vippede med ørerne og lyttede kort til hans forklaring til hans datter og hun slog blikket ned i jorden. Det var skammeligt og hun havde bestemt svigtet Herren. Da hun atter så op mødte hun hans blik og hun stivnede kort, men før hun nåede at reagere på det skete der nu en berøring. Den hvide hoppe sitrede i overvælding og hun lukkede kort øjnene og pustede ud, som sprøjtede alt dette ny energi ind i den hvide. Han fyldte hende med tro og håb og hun lyttede dedikeret til ham. Hans ord skabte en kort splid i hende med hensyn til hendes søn og hun så kort på på ham med forvirring i blikket. Hvis hans søn ikke var værdig, så burde hun vel ikke fortsætte sit såkaldte forhold eller hvad man kaldte det? De blå øjne søgte den sorte efter svar, for man måtte ikke glemme at den hvide hoppe var utrolig ung og stadig manglede guiding her i livet. Dødens gud ville kunne forme hende som han ville.

” Skræmme? ”

Hviskede hun nu lavt. Hun forstod alvoren, og hun rejste sig langsomt. Hun så ned af sig selv. Arrene var ved at blive dækket med pels. Hun havde ikke holdt dem ved lige, men kniven var stadig gemt under hendes man. Brunsten ville snart melde sin ankomst og hun rynkede kort på mulen ved tanken. Hun kunne ikke bringe endnu en skuffende bastard til live, men hvis hun ikke kunne søge Herrens blod som hun havde lært så vidste hun ikke længere. Ren og Smuk.

Igen er min opmærksomhed på Helzlori, da han forklarer. Så det er min halvbrors skyld, at denne hoppe er fuldstændig tosset - for ikke at glemme, bange. Jeg har endnu ikke mødt denne Freakshow, måske det vil ske en dag. Allerhelst, når jeg er større og stærkere - bare for en sikkerheds skyld. Da min far så kommer frem af mørket, hen til hoppen, bakker jeg et par skridt bagud. Dette er en udmærket mulighed for, at se og lære af min far. Så jeg betragter dem blot opmærksomt. 

Helzlori
Angels have faith, you don't want to be a part of his sin. You don't want to get lost in his world, cause you're not playing this game.

Helzloris øjne forklarede sagten nøje. Hans tænder skar mod hinanden med et strejf af vanvid. Skær hans hals. Men slå ej ihjel. Lad faderen tro dette. Lad ham lide. I pinslen over sin uværdighed... "Skræmme ja." hvislede dødsguden. "Han bør tjene dig Silver... Vi skal få ham til at bøde, for at være den rene slægt utro... Vil han have dig? Eller alle de andre?" Dødsguden brummede beskyttende overfor hoppen. Hun var sidst i sin klan og moderen til en ny start. Ung og så tynget allerede. En skam... Han sukkede mildt, men troen på hoppens fremtid falmede ej... Dødsguden kunne lede hende på vej.

When the shadows remain in the light of a day, on the wings of darkness he'll retaliate. He'll be fallen from grace till the end of all his days. From the ashes and hate, it's a cruel demons fate, on the wings of darkness he's returned to stay there will be no escape, cause he's fallen far from grace.

Silver spærrede kort øjnene op i chok, men hun affandt sig med det hun havde læst i hans øjne. Det var tydeligt at tilliden til Dødsguden var der. Hun lyttede til hans ord og hun mimrede svagt med mulen, mens hun måtte tænkte. Hun drog et suk og måtte erkende at hun ikke vidste det.

” Den måde han kiggede på den hvide til Deres forsamling. Han vil det hele.. ”

Silver søgte tydeligt hans råd og vejledning om hvad hun skulle gøre med sin fremtid. Hvis hun ikke kunne gå til Freak, så måtte hun indrømme at hun ikke vidste hvem ellers Herren anså for værdig. Han skulle bare vise hende vejen og hun ville følge den.

Stille vipper jeg hovedet på skrå, studerer hver bevægelse de laver, og hvert ord de siger. Det går langsomt op for mig, at jeg ikke har set denne side af min far før. Dette må være den Dødsgud, som min far er, når han ikke er sammen med min mor og jeg. Alligevel er jeg ikke i tvivl om, at der er noget meget værre gemt i min far. Mon jeg kommer til at opleve det? Jeg får store øjne, da jeg forstår, hvad han mener med skræmme. Men jeg får om muligt endnu større øjne, med et meget undrende blik, da hoppen ikke videre protesterer. Tosset, fuldstændig tosset.