"Meget bedre." roste Daydreamer føllet og havde ikke opdaget at høn havde dagdrømt selvom han så lidt dum ud når han ikke koncentrerede sig om hendes og hendes ord. "Sådan skal du lægge dig hver gang." forklarede hun mindre hårdt denne gang. Føllet havde lige været dygtig så høn skulle bestemt også have fred nu til at sunde sig på det høn havde lært. "Du skal blive fri for mig, men i morgen når solen står op, mødes vi igen, så skal du med mig ud at sandbade. Er det forstået?" Der skulle bestemt rettes på den pels høn havde.

Gaizka Calanthia
Well content loves the silence, it thrives in the dark. With fine winding tendrils, that strangels the heart. They say that promises sweetens the blow... But I don't need them.

Gaizka smilede bredere da Samuel gjorde sig umagen. Daydreamer var ingen dårlig lære, men et sted dybt inde i Gaizka, vidste hun at Samuel, burde få lidt løsere tøjler blot et par timer i døgnet. Hun rankede sig let og afventede igen Samuel.

I need the darkness, the sweetnes, the sadness, the weakness. Is it dark enough, can you reach me, do you want me do you need me? I'm a slow dying flower, the frost killing hour, the sweet turning sour and Untouchable...

Samuel
The more I fight, the more I learn, the more I dig into the dirt.

Samuel vågnede fra sine tanker, uden at Daydreamer havde opdaget hans fravær. Han brummede anerkendende, med øjnene beundrende på den gyldne hoppe. Han lyttede, nærmest sugede hvert ord til sig, med iver. Han ville så gerne imponere hende, hvordan skulle han dog klare det? Hun forlangte at de sås igen. Selvfølgelig. "Stol på mig Daydreamer, jeg forstår dem."

Till it falls away, into the great escape, over walls and waves, this anitgravity taking over me.

"godt. Smut du nu bare ud og leg" Hun sendte høn et smil og så på Gaizka. "Jeg vil også fordrive tiden med noget græsning. Vi må ses snarrest ^^" Hun løftede halen ekstra højt og gik mod græsningsarealerne. Hun var sulten men hun skulle holde sin figur så forhåbentlig spiste hun ikke for meget //out