Hoppen lod de fine hove danse let afsted. De sorte øjne lå koldt over landet. Hun nynnede stille, men lavt. Mulen var hårdt klemt sammen. Hun kneb langsomt øjne sammen, imens den indelugtede hale slog et slag, hun satte over i en let trav, musklerne spillede let over hendes krop, altså på en feminien måde. Hun sukkede kort, livet var intet værd, ikke andet end en stor kamp på en slagsmark, som aldrig ville have sin ende, men alligevel slog det hende ikke ud.

Den store muskuløse hingst Dream bevægede sig elegant frem i en ret holdning. Hans øre lå i nakken og musklerende spillede under hans tyne pæls. Hans gule øjne så rundt og pludselig fik han øje på Aino. Han bevægede sig mod hende imens en mørk brummen kom fra ham. Han piskede rundt med den blå hale og holdte sine øjne på hende

Pludselig dukkede Dream op... De havde været så meget igennem. Hun blev roligt ståede med øjne på ham. "hader du mig?" lød den lille stemme. Hun kunne ikke smile, halen hang nu blot bag hende, lukkede for den irriterede indelukkede brunst... Hun kunne ikke lige gennemskue hvilket humør han fandt sig i, det havde han vel aldrig rigtigt kunnet...

Han så på hende og lyttede " ik så meget mere nej " kom stemmen fra ham imens han så ind i hendes øjne, hendes brunst sagde ham intet, det var sjældent at brunst tiltrak ham. Han stod stille og kiggede på hende " hader du da mig " kom den mørke stemme igen fra ham imens han holdte sine øre afslappet ned i nakken og øjne på hende. Et prust kom fra ham og halen svang rundt

Hun sukkede lettet op "det glæder mig da" svare hun kort. Hendes øjne gled stille mod jorden og stille rystede hun på hovedet "ikke rigtigt.." svarede hun blot kort. Men på mange måder var hun dybt såret over hans ord, og det han havde 'gjort'

Han så på hende og lyttede. Han lyttede til det andet og så underende på hende " hvad har jeg gjort siden du har hader mig" kom den rolige mørke stemme fra ham imens han holdte ret ryg og hævet hoved. Hans hoved var nyskærigt på skrå og øjne stod ind i hendes med et spørgerende blik

hun så op på ham "jeg hader dig jo ikke.." sagde hun ret undredende. Nej hun havde ham ej, blot såret.. ligeså vel som han vel var såret over hendes dumhed, var hun såret over hans mange ondskabsfulde ord, hun havde vel ret til at være såret - ikke?

Han så på hende og lyttede " når okay trode du bare du sagde det " kom den rolige mørke stemme fra ham. Han gik hen til hende og op ved hendes side og så ned på hende " jeg elsker dig så længe du aldrig gøre det igen som du har haft gjort " kom den varme mørke stemme fra ham imens han så ned på hende og smilte stille til hende med et lille tand smil

hun hørte han stemme, han virkede i godt humør, altså idag.. han gik hen til hendes side, hun lyttede, så mod hans gule øjne med sine sorte. Hans stemme lød efterfulgt han smil. "jeg gør det aldrig igen, pludselig lænte hun sig mod ham, trykke sit hoved mod hans hals, imens tårerne trillede ned af hendes kinder. tja det var Aino der var 'på' lige nu, Aino som var ødelagt.. knust.... Hun prøvede at smile, men det blev nærmere en grimasse end noget som helst andet.

Han så på hende og lyttede " det håber jeg ikke " kom den varme mørke stemme fra ham imens han lod hende læne sig op af ham. Han så på hende og nussede stille hendes hals imens hendes tår løb. Han håbede ikke at hun ville tag røven på ham igen, for han ville ikke kunne klage det en gang til. Hans øjne stod på hende og mulen kørte over hendes hals og en varm brummen kom fra ham

"det lover jeg at jeg ikke gør!" Svarede hun 100% ærligt. Hendes vejrtrækning faldt stille til ro ved hans varme mule mod hendes pels og da hun havde sådan nok styr på sig selv, kunne hun faktisk begyndte at nusse igen. Det var dejligt.. dejligt at stå her og kæreste lidt med ham.. dejligt at de endelig slap alle ufjendskaber igen.

Han så på hende og lyttede " det var godt " kom det fra ham imens han stille nussede hende. Enlig var der ingen problemer mellem dem og nu kunne de nyde deres forhold istedet, en vær havde gåret fra hende men han havde mistet før og ville ikke miste hende også. Han prustede og svang med halen og nød øjeblikket. Han brummede varmt til hende og holdte sine øre helt fremme mod hende

Hendes øre var atter vendt frem, og kærligt stod hun blot der og nussede ham, den eneste hun faktisk havde, den eneste hun holdte af og den eneste som holdte af hende. hvad skulle man dog sige? det kunne da ikke være bedre nu vel? kunne hun få mere modgang nu?

Han prustede og holdte hende godt tæt ind til sig. Han havde savnet hendes nær vær og hendes pæls mod hans. Hans øre var helt fremme og glæden stod op inden i ham. Hans eneste ene og det ville hun altid være

Hun kørte mulen langs hans hals, brummde roligt og varmt til ham, kunne der være noget bedre end dette øjeblik?