Shadow var ikke i humør til at svømme.
Eller gå.
Eller noget somhelst andet end bare at smide sig i sandet ved siden af den her mærkelige sø hun lige havde fundet.
Så det gjorde hun.
Hun bevægede roligt mulen frem og tilbage over sandet, og mærkede hvordan det skrabede blidt over hendes sarte mulehår.
At komme til Proelio have muligvis givet hende fornyet frihed, men hun havde endnu ikke mødt en eneste hest der rigtig havde kunne få hende til at nyde den frihed.
Så en gang imellem blev hun i tvivl om denne "frihed" virkelig var det værd.
Efter at havde ligget i sandet i et par minutter gik den op for hende at hun ikke ville have meget tid til at flygte hvis der kom nogen og angreb hende ligene, så hun skyndte sig op.
Hun så sig ikke rigtig for da hun satte i løb ned imod søen og direkte ind i en anden hest.
Bogstavelig talt.

Ice smilede roligt og venligt da han så en hoppe i sandet. Han gik roligt ned til hende, havde god tid... hun rejste sig så snart hun så ham... troede han, men i stedet løb hun lige imod ham og de havnede begge nede i vandet. Ice omme på ryggen med alle fire mod himlen, og hende, som hun nu landede.
"uh,. Undskyld." sagde han hurtigt og drejede op på maven i det lave vand for at rejse sig og ryste den hvide, tætte pels fri for vand. Snart efter var han helt tør. "Det beklager jeg. Er du okey...?" spurgte han og lagde hovedet helt ned til hende, bekymret.

Så snart Shadow ramte vandoverfladen var hun nærmest oppe igen.
Hun spjættede med alle 4 ben, og landede næsten på ansigtet i et forsøg på at komme op og væk.
Så snart hun var ude af vandet så hun tilbage på hesten hun var løbet ind i.
Han var lille i forhold til de andre hingste hun havde set her i landet, en tæt pels og en mærkelig oprejst man (som hun af en mærkelig grund følte sig meget hypnotiseret af)
Hendes øjne var spærret helt op af skræk, og alle hendes instinkter bad hende om at løbe.
Hun stod et øjeblik før det gik op for hende at hingsten ikke havde tænkt sig at angribe før hun svarede.
"Ja... Øh... J... Øhhh... Undskyld" hendes stemme var dybt præget af den angst og skræk der skyllede igennem hendes system.
"Undskyld..." Sagde hun da hun næsten havde fået samling på sig selv.

"Hey.. slap af... Jeg gør dig ikke noget." Forklarede han stille og roligt med en venlig klang. "Er du sikker på at der ikke er sket dig noget? Du virker somom du er i smerte." dømte han ud fra hendes stressede opførsel. Han blev ved med at se på hende med sine tyrkise, fangende øjne som bestemt ikke var lette at se forbi.

Hun blev pludselig opmærksom på sin voldsomme kropsholdning og lod alle hendes muskler slappe helt af.
Hun var stadig nervøs, han kunne ikke vide hvor mange gang hun havde hørt den sætning.
"Undskyld..." Gentog hun, og prøvede at virke lidt mere normal nu.
"Ehhh... Jeg hedder Shadow..." Sagde hun bare for at sige noget andet end 'undskyld'
Hendes ben begyndte uvilkårligt at ryste under hende, og hun blev nødt til at fokusere al sin energi på at få dem til at slappe af.

"Hey.. rolig nu... Mit navn er Ice... Ser jeg farlig ud?" Spurgte han og grinede let og blidt. "Har du brug for støtte?" Spurgte han dernæst og gik hen på siden af hende for at støtte hende med sin lille krop og stærke ben. "Bare læn dig ind til mig. Jeg vælter ikke. ^^"

Shadow fulgte 'Ice' med agtsomme øjne imens han gik over til hende.
"Nej det er..." Hendes stemme var grødet, og emmede af angst og frygt.
"Instinkter" hun så på ham og prøvede at få sine lange ben til at slappe af.
Hun løftede hoved og nappede til hans man.
Den stod lige op i lufter, og det havde hun godt nok aldrig set før.
Hun hev i en lille tot og prøvede at få den ned og ligge.
Hvilket virkede som en umulig opgave, fordi den bare hoppede lige op i luften igen.
Hun slap den hurtigt da det gik op til hende at hun stod og hev i en anden hests man.
"Undskyld" sagde hun så genert.
"Du har en sjov man"

Ice smilte roligt af hende. "Det gør ikke noget. Du er ikke den første der gør det. Der hvor jeg kommer fra har alle stritman der giver læ for vinden i en snestorm. Så kan vi passe på vores føl. Desuden tørrer den hurtigere når den står lige op." Forklarede han og drejede nakken og hovede mod hende så hun kunne mørke at det var lidt ligesom en kost.
"Du har ikke mødt mange rare heste hn`"

Shadow havde stadig blikket fastlåst på Ice's man, imens hun lyttede til hvad han fortalte.
Da hun endelig fik blikket væk fra den var hun lidt i tvivl om hvor hun skulle se hen.
"Nej ikke rigtig..." Sagde hun forsigtigt og skrabede med hoven i jorden.
"Den sidste hest jeg mødte efterlod mig i en ruin" sagde hun så med et forsigtigt lille smil.
Hun havde brugt noget der mindede om en dags tid på at slippe ud der fra, kun ved hjælp af de få lyssprækker der var i loftet.
"Men du virker ellers meget rar" tilføjede hun til sidst "så den statistik gælder Vidst ikke mere"
Hun følte sig ikke særligt tiltrukket af hingstens udseende (kun lidt af hans hår), men hans personlighed kunne en hver hoppe vidst falde for.

"Det lyder da godtnok uansvarligt. Det ville jeg aldrig gøre!" markerede han sig og gjorde sig en smule fri fra hendes krop i håbet om at hun havde fået styr på sine ben igen.

"Det er jeg glad for" sagde hun med et lille forsigtigt smil.
"Det er ikke nogen særlig god egenskab at ... Efterlade. Folk. I. Ruiner." Den sidste del kom meget hakkende ud.
Mest fordi det absolut ikke gav nogen mening.
Hun valgte for første gang at se ham ind i øjnene i stedet for at stirre på hans man eller hans hove.

Ice så hende i øjnene da deres blikke mødtes. Hans lyse øjne var meget fangende og betagende. "Vil du være med i min flok?" spurgte han så stille. "Hestene jeg har inviteret er alle flinke som dig og mig. Jeg tror det ville gøre dig godt."

Shadow så på ham.
Hun havde aldrig forestillet sig, sig selv i en folk.
Og slet ikke i en flok med en masse hingste.
Hun kunne ikke lide hingste.
"Jeg er ikke så god til at binde mig til noget..." Startede hun stille.
Måske skulle hun fortælle Ice om alle de ting hun havde været igennem...
Men det betød bare at hun ville binde sig til ham.
Hendes hoved sank lidt ned.

"Det skal du ikke tænke på.. flokken er til for at passe på de svage eller de nervøse heste.... du ligner en der godt kunne bruge et trygt sted at søge tilbage til."

Shadow begyndte stille at skrabe med hoven i jorden igen.
"Ice" startede hun, men blev så pludselig i tvivl om hvad hun skulle sige.
Hun havde ikke lyst til at gå ind i en fold hvor hun ikke stole 100% på føreren af flokken.
Det kunne godt være at Ice var sød lige nu, men hun havde før mødt heste der bare spillede, og så i virkeligheden var meget ondskabsfulde.
Det havde hun ikke lyst til at gå igennem igen.
Det var faktisk det hun havde tænkt sig at sige til ham, men det virkede måske en smugle får dømmende?
"Jeg ved ikke helt om jeg er klar til at gå ind i en flok..." sagde hun helt ærligt.
"Jeg tror jeg mangler tillid..." sagde hun stille uden at se op.