Hun kæmpede sig ud af sumpen ved siden af den turkise hingst, som hun pludseligt blev bevidst om, hun ikke havde fået navnet på. Nå pyt, det var jo ikke alle der præsenterede sig for hinanden, og Alarica havde det fint med bare at snakke. Navne var også en ganske tilfældig ting. Hun nåede op på et tørt stykke land ved siden af hingsten, da han igen talte. Hun svang med den gyldne hale for at slippe af med de sumpede jordklatter der hang let i dens gyldne spids. "Nej, jeg er blot en gemen strejfer" Svarede hun med et smil over mulen.

"Har du lyst til at være med i min flok..?" Spurgte den hvid-blå hingst roligt og venligt. Der var intet tvang. Han spurgte alle han syntes virkede rare. De fleste fik tilbuddet om ik andet, mest fordi det ville være synd andet. Ingen skulle føle sig glemt. Han rystede benene et for et for at slippe af med noget af mudderet der dækkede den gyldne farve. En ting var sikkert. Han besøgte nok næppe sumpen igen.

Alarica var aldrig blevet tilbudt af komme ind i en flok. Hun havde altid fået afvide af sin mentor, at det var sådan noget, som en som hende havde forbud imod at få tilladelse til. Så derfor tippede hun hovedet på skrå og så undrende på hingsten. "Du ønsker at få en som mig med i din folk?" Hun stod i lang tid og tog det som en joke, men han så faktisk ud til at mene det, hvilket forvirrede hende en anelse. "Hvorfor vil du have mig med i din folk? Og hvad kræver det af mig, hvis jeg indvilligere i det?" Spurgte hun derfor, hun ville ikke sige ja til noget, hvis hun ikke kunne gå fuldt ud ind for det.

"For sikkerhed. Jo flere vi er, jo bedre." Svarede han det første og så på hende med et venligt smil. "Det kræver intet af dig. Men hoppers første føl i flokken skal være mit, hvis altså man ønsker at få føl." Fortsatte han. "Hvis man ikke ønsker sig føl, skal man heller ikke tvinges. Det er okey ikke at få føl."

Hun ser på ham og betragter ham let. Det næste han sigger, er nok til at hun ikke ønsker at blive en del af floklivet. Nok har hun aldrig set sig selv som værende en følhoppe, men at være påtvunget, at indordne sig med et føl efter en bestemt hingst, uden at der vil være mere i det, det ligger ikke til Alaricas natur og derfor ryster hun let på hovedet. "Et pænt tilbud, men jeg vil aldrig kunne indordne mig efter sådanne regler, det er jeg for fri en sjæl til," forklarer hun roligt.

"Fair nok." Svarede Ice roligt og ubekymret. "Men du skal vide at tilbudet står ved magt hvis du en dag skulle ombestemme dig." sagde han venligt og takkede af. "Ha det godt :3"

//out