Inaktiv karakter
IS OFFLINE
Years Old
Tak for den flotte Avatar Simone!
407 POSTS & 0 LIKES
|
Post by Valeñcia on Nov 9, 2013 20:26:46 GMT 1
// Reseveret til Fuego Semental.
Den lyserødbrogede hoppe kom elegant dansende hen over engen. Hendes øre var i nakken og som altid lignede hun en sur hoppe, en man ikke havde lyst til at snakke med, og en man måske ikke fandt interessant, fordi at hun var så sur. Men hun var ligeglad, for hun viste sjældent interesse over for andre, og hun fandt sjældent andre interessante. Hun nød livet alene, og når hun fandt det en anelse stille, så fandt hun selv selvskab at more sig med, på hendes helt egen måde. Sådan havde hun det lige nu, hun havde brug for selvskab som hun kunne bruge som hun ville, som hun kunne have det sjovt med. Hun havde heller ikke set Eudora længe, men det bekymrede hende ikke, hun var en stærk hoppe, Valeñcia vidste at hun ville kunne klare sig selv, og hvis ikke, så ville hun være der med det samme. Hun slog et par slag med den tofarvede hale og de kolde og tomme regnbuefarvede øjne så rundt. Hun mimrede med den grå mule og udsendte et vrinsk, et vrinsk der viste at hun var her, nærmest søgende, også alligevel ikke. Hvem mon var herude i mørket? Det var jo heller ikke hvem som helst hun ville opsøge.
|
|
Inaktiv karakter
IS OFFLINE
Years Old
"Burn everything you love, then burn the ashes!"
1,070 POSTS & 4 LIKES
|
Post by Fuego Semental ¤ Hanna on Nov 9, 2013 21:26:39 GMT 1
Alene stod han på den vidtstrakte eng, og så nysgerrigt på de 2 vidt forskellige landskaber man kunne se her. Både den frodige skov, og den mere øde og tørre skov var her nu, og selv han kunne alligevel ikke lade værd med at blive en smule betaget af synet. Det var jo ikke tit at han overhovedet lagde mærke til landet omkring ham, men han havde de få timer hvor at han pludselig stoppede op og tænkte: hey… her er faktisk meget flot. Let rystede han på den mørke røde man, og så kort ned over den kraftige orange krop. Efter mødet med… ja, det han helst ikke ville omtale, havde det taget noget der føltes som evigheder for ham at hele sig selv. Sårene var nu næsten alle væk, og det var kun det dybe over bringen som stadig kunne ses.
Et vrinsk fik ham kort til at spidse ørene, og han snusede kort kraftigt ind. Valencia? Måske… en anelse hurtigt svarede han igen, men blev ellers stående let. Hvor mon hun var? Hvis det altså var hende…
|
|
Inaktiv karakter
IS OFFLINE
Years Old
Vale?cia & Sagiv
184 POSTS & 0 LIKES
|
Post by ~ Eudora on Nov 9, 2013 21:41:54 GMT 1
Ikke ret lang tid efter svarede en hest hendes vrinsk. Hun vippede et ekstra gang med ørene. Var det ikke Fuego? Hun håbede bestemt ikke at det var Semental, for ham kunne hun i hvert fald ikke lide. Han irriterede hende grænseløst. Hun slog et par slag ekstra med den tofarvede hale og lod sit blik glide i retning af ham og snart kom en orange plet frem foran hende. Hun mimrede med den grå mule og skrabbede utålmodigt med det ene forben i jorden og satte derefter i en dansende trav hen i mod Fuego. Hendes øre lå i nakken og de regnbuefarvede øjne så direkte på ham. Hun havde et smøret smil omkring hendes mule. Hvad ville der mon ske? Det ville de få at se, deres møder endte altid med at ende meget mærkeligt.
|
|
Inaktiv karakter
IS OFFLINE
Years Old
"Burn everything you love, then burn the ashes!"
1,070 POSTS & 4 LIKES
|
Post by Fuego Semental ¤ Hanna on Nov 9, 2013 22:03:08 GMT 1
Den dansende trav hoppen bar sig med, gjorde at tvivlen blev lagt fra sig med det samme. Det var helt klart den lyserøde hoppe Valencia…. Ørene vippede langsomt frem ved den tanke, og et smil tittede kort frem, inden at han med et fnys ”fjernede” det igen. Ordenlige smil var ikke noget han brugte tit, og de smil folk så var de diabolske som han havde. Ikke dem han brugte imod dem som måske kunne kalde sig venner. Let begyndte den tungere krop at rykke på sig, idet at han begyndte at trave imod hende også. I takt med at hingsten kom tættere og tættere på, skød han bringen let frem, hævede ryggen, knejsede i nakken og gjorde i basis bare mere ud af sig selv end over for andre. Før i tiden ville han måske bare komme vimsende imod hende.. men nu, prøvede han dog en smule anderledes opførsel. For hvem var det nu der havde sagt, at forandring frydede?
Det smørrede smil om den grå mule fik ham til at knibe øjnene en anelse drillende sammen, imens at han kort tænkte sig lidt om. Hvad ville dette møde indebærer? Vrede? Venskab? Drillerier eller sågar dybere følelser? Han kunne aldrig vide sig sikker. Men dog blev et hilsende hvin kort tid efter sendt imod hende, da hun nu var kommet tæt nok på til at han kunne skelne de mange aftegn hun bar.
|
|
Inaktiv karakter
IS OFFLINE
Years Old
Tak for den flotte Avatar Simone!
407 POSTS & 0 LIKES
|
Post by Valeñcia on Nov 10, 2013 11:13:49 GMT 1
Hun så på den orange hingst. Hun Hævede kort øjenbrynene da hun så hans gang. Det var lang tid siden at hun sidst havde set ham, og det havde bestemt ændret ham en del, i hvert fald som han kom gående nu. Han sendte hende et hvin og det fik hende til at bremse op. Hendes øre lå i nakken og hun slog med hovedet. Derefter satte hun frem i en elegant og dansende trav i en bue hen mod ham, og faktisk rundt om ham. Hendes øre lå stadig i nakken og der lå stadig et smørret smil omkring mulen. Hendes hale slog bag hende og hun så vurderende på ham. Hun vidste at hun ikke kunne slå denne hingst, det var tydeligt på hans krop, men hun var heldigvis hurtig. Hun stoppede op ved siden af ham, men et par meter fra ham. Hun så på ham, stadig med det smørrede smil, men hun sagde ikke noget, så blot på ham, med et smørret og lumsk smil. Hendes tænder var let blottede sammentidig.
|
|
Inaktiv karakter
IS OFFLINE
Years Old
"Burn everything you love, then burn the ashes!"
1,070 POSTS & 4 LIKES
|
Post by Fuego Semental ¤ Hanna on Nov 10, 2013 14:12:03 GMT 1
Det var vel hans egen lille hemmelighed, at han kun gik sådan her for Valencias skyld han vidste at hun ej brød sig om den vimsende og lalleglade gang som normalt hørte med til ham, og i stedet prøvede han denne ene gang blot at gøre som de fleste hopper ønskede. Og det så ud til at virke? Der kom intet misfornøjet glimt i de regnbuefarvede øjne. Med et tilfreds smil så han hende komme imod ham, men pludselig ændrede den lyserøde hoppe sine bevægelser, og i stedet for at komme imod ham, travede hun uedn om ham. Kort snublede han overrasket over sine trin, og rytmen blev også ujævn, inden at han fik rettet den op igen. Dog stoppede han forholdsvis hurtigt, da han undrende fulgte hende da hun travede omkring ham. Hvad havde hun gang i? det var næsten som om at hun bedømte ham… vurderede ham… et smørret og selvsikkert smil bredte sig da, og hingsten spillede kort med musklerne for hende. både for at tirre hende, men også for at blære sig en smule. Hingsten havde trænet længe, og endelig var han kommet over Valencia, hvilket var hans egen lille sejr.
Da hun travede op på siden af ham, nappede han hurtigt og drillende ud efter hende. Hans egen lille hilsen…
|
|
Inaktiv karakter
IS OFFLINE
Years Old
Tak for den flotte Avatar Simone!
407 POSTS & 0 LIKES
|
Post by Valeñcia on Nov 10, 2013 15:05:46 GMT 1
Man kunne vidst godt sige at Valeñcia nød synet, og det lagde hun heller ikke skjul på, i hvert fald ikke hendes øjne som ikke blev taget fra ham. Hun lagde derfor også mærke til da han snublede over sine egne hove og det fik hende til kort at fnyse af ham, på en provokerende og måske en hånlig måde. Ikke fordi at han var kikset, men hun var bare meget hånlig. Han fik dog hurtigt rettet sig selv op. Han blærrede sig tydeligvis med hans muskuløse krop og meget hurtigt snappede hun ud efter hans halsmuskel, nærmest for at irettesætte ham. Han skulle ikke komme her og spille smart, selv om at hun vel godt et eller andet sted godt kunne lide det. Han snappede igen og hun vidste at det var en hilsen, og hun tog et skridt nærmere ham. Hun havde stadig det lumske smil omkring mulen. "Længe siden Fuego" sagde hun og sagde tydeligt Fuego, hun hilste ikke på Semental. Jeps, Valeñcia kunne hurtigt blive tøsefornærmet. Hun slog et par slag med den tofarvede hale.
|
|
Inaktiv karakter
IS OFFLINE
Years Old
"Burn everything you love, then burn the ashes!"
1,070 POSTS & 4 LIKES
|
Post by Fuego Semental ¤ Hanna on Nov 12, 2013 17:15:50 GMT 1
Han kunne sagtens mærke det regnbuefarvede blik på kroppen, og hingsten nyd som altid den opmærksomhed der blev ham givet. Dog kunne han ikke lade det hånlige fnys gå forbi ham, og han snappede næsten vrissende ud efter hende. Hun skulle ikke prøve på for meget… det var klart han snublede, når hun med vilje forvirrede ham. Men bidet – eller snappet var aldrig på nogen måde hårdt om det så skulle ramme. Det var velsagtens mere et venskabeligt nap. Dog var hun ikke sen til at give igen, og hingstens mund åbnede sig i et grin. Gode gamle Valle… Selvtilliden var skam i top hos hingste, og Valencia kunne ikke just regne med at kunne pille den ned med det samme. Nærmere tværtimod. Jo mere modstand hingsten mødte, jo værre kunne han blive. Og dette både i den posetive og negative retning. Men omvendt kunne han også blive en blid skabning, som man ikke ville regne med fandtes under den orange pels han bar.
”ja i lige måde Valencia..”
Kom det med et smil fra ham, og han trådte drillende et skridt nærmere hende til siden. Ville hun reagere?
|
|
Inaktiv karakter
IS OFFLINE
Years Old
Tak for den flotte Avatar Simone!
407 POSTS & 0 LIKES
|
Post by Valeñcia on Nov 13, 2013 9:36:52 GMT 1
Hun smilede kort. Hun havde en masse energi efter at have gået al den tid alene. Hun svang med den tofarvede hale og selv om Fuego spillede op, så gjorde hun det også, men på hendes egen måde. Hun var stadig feminin og meget elegant at se på, men der var også noget faretruende over hende, og det havde der altid været. Hun vidste hvem hun var og hvad hu kunne. Det kunne godt være at hun ikke havde alle mulige kræfter som mange andre heste i landet, men hun havde styrken og hun var stædig som en i helvede, og det kunne man skam komme langt med! Dog besad denne hoppe lige så meget kærlighed, man skulle bare finde frem til det. Mange ville endda blive overrasket over hvor meget kærlighed der lå i denne hoppe, eller kunne ligge. Nappet snittede hendes kæbe, men hun gjorde ikke mere ved det. Hun havde jo bidt ham, og han skulle jo heller ikke få alt for mange 'bank' af hende, det ville han jo ikke synes var sjovt, hun ville ikke skræmme ham væk. Hun kunne jo godt lide Fuego. Og hun havde da klart savnet deres mærkværdige selvskaber de to havde sammen. Hun slog endnu et par slag med halen. Da hingsten rykkede et skridt længere hen mod hende så hun på ham med et lusket blik og et kort og skævt smil. "Jeg kan se at du har savnet mig Fuego" sagde hun og lod mulen glide hen over hans hals i et kærtegn hvor efter at hun nappede ham i skulderen, pludseligt. Hun tog sin mule til sig og så atter ham ind i øjnene, hun rykkede sig ikke ud af stedet. Han kom nærmere, som hun ville have det.
|
|
Inaktiv karakter
IS OFFLINE
Years Old
"Burn everything you love, then burn the ashes!"
1,070 POSTS & 4 LIKES
|
Post by Fuego Semental ¤ Hanna on Nov 14, 2013 10:21:57 GMT 1
Fuego var ej elegant. Hingsten var ingen elegant spinkel skabning, men derimod en mere robust og solid en. En af dem der kunne klare flere knubs, end man lige ville tro. For hvordan skulle han ellers have overlevet her? Hingsten havde ikke ligefrem været en af de mere.. høflige i starten af sin tid i proelio. Han havde tværtimod været en ”drøj” en, som mange ville kalde det. Og selvom at han i starten af sin tid ikke havde haft en fysik der havde været til at prale af, havde han alligevel formået at klare sig med den samme form for personligheds spaltning som i starten. Og nu.. ja nu havde selv Valencia svært ved ikke at blive imponeret – regnede han med. Hoppen havde i lang tid været over ham. ikke at han havde noget imod det, men han måtte indrømme det havde været træls at lade hende bestemme farten. Lade hende vise sig, imens at han blot kunne stampe frustreret i jorden. men selvom at man nok ville tro at dette nu var ændret, var det ikke lige tilfældet. Nej.. faktisk var det underligt nok stadig det samme som i starten – og alligevel rykket til det mere intime i perioder. Og var det godt?
Hingsten kunne dog ikke komme uden om det koncept, at han havde savnet hende. lige meget hvor meget buf han end kunne være, havde han savnet den lyserøde og underlige hoppe. Han havde set flere sider af hende end han troede hun havde – ligesom hun havde med ham. Hendes luskede blik fik ham kort til at knibe de røde øjne let sammen, inden at han lod en nydende brummen glide ud over hendes kærtegn. Se, det var noget enhver hingst kunne li.. dog gav det et kort ryk i ham, ved det tirrende nap.
”selvfølgelig har jeg da det… forventer du andet?”
Kom det brummende fra ham, og han rakte mulen let imod de hvide aftegn på skuldren. Hvilket humør var hun i i dag? han kunne næsten kun gætte.
|
|
Inaktiv karakter
IS OFFLINE
Years Old
Tak for den flotte Avatar Simone!
407 POSTS & 0 LIKES
|
Post by Valeñcia on Nov 14, 2013 13:04:46 GMT 1
Valeñcia var en meget dominerende hoppe, og hun var en hoppe som ville have det som hun selv ville have det, hun havde det meget svært ved at andre bestemte over hende, men alligevel havde hun søgt ind i en flok, endda en god flok, men det var fordi at hun var jo venner med floklederen, hun var venner med Wallace. Men han var væk nu, og flokken søgte en ny leder, så lige nu var hun vel også fri? Men hun vidste at hun godt kunne klare sig selv. Hun ville dog blive i flokken for at se hvem der blev leder, og hvis hun ikke fandt lederen god nok, så skred hun, og hun ville tage sin datter med. Hun betragtede ham da han nød hendes nussen. Det havde hun faktisk ikke forventet. Hun tog undersøgende et skridt frem mod ham. Hun kunne huske det første møde, han var anspændt da hun havde rørt ved ham, men hun havde fået lov. Han havde virket meget fascineret, mon han stadig var det? Hun lod atter sin mule søge hans hals, og lige så stillede gnubbede hun den muskuløse hals. Hun svang roligt med halen nu. Hun var observerende, undersøgende. "Man ved jo aldrig, vel Fuego?" sagde hun og så på ham. Hun tog den grå mule til sig og mimrede med den. "Men jeg har da også savnet dig" sagde hun mere lavmælt og så kort ud over engen med de regnbuefarvede øjne.
|
|
Inaktiv karakter
IS OFFLINE
Years Old
"Burn everything you love, then burn the ashes!"
1,070 POSTS & 4 LIKES
|
Post by Fuego Semental ¤ Hanna on Nov 15, 2013 11:01:38 GMT 1
Hoppen havde engang sagt at hun havde været med i krigen. Og Fuego havde spurtg hvilken side hun havde været på, og selvsikkert havde hun svaret den onde.. men hvorfor blev de egentlig kaldt de onde… hvad hvis folk bare såforskelligt på tingende.. det var da ikke fair at blive kaldt ond, bare fordi at man ikke havde de samme meninger. Det var vel ikke sådan det skulle være.. men det var sådan det var blevet. Og efter hvad han havde hørt, havde de såkaldte ”onde” tabt. Ergo, hun havde faktisk tabt en kamp.. Selv havde Fuego holdt øje med den flok som hun var i, og havde faktisk overvejet at overtage den. Lederen var her ikke mere, og den var uden nogen til at lede den… det var virkelig fristende. En behagelig dyb burmmen kom fra ham, og han lod søgende mulen i små cirkler over det hvide aftegn på skuldren, imens at han tænkte. Ved hendes ord smilede han kort, og kunne ikke andet end at være fuldt ud enig. Man kunne aldrig vide med dem. Dog måtte han kort stoppe da hendes næste ord lød, og så lidt på hende. så hun havde faktisk savnet ham også… det var der ikke nogen er havde sagt til ham før.
”Valencia.. du sagde engang at du havde holdt med de onde.. men er du virkelig ond?”
Kom det en anelse drillende fra ham, og han nappede hende let under manen. Dog var der en hvis.. ømhed? I hans stemme over for den lyserøde hoppe.
|
|
Inaktiv karakter
IS OFFLINE
Years Old
Tak for den flotte Avatar Simone!
407 POSTS & 0 LIKES
|
Post by Valeñcia on Nov 18, 2013 18:29:09 GMT 1
Valeñcia var med i en god flok, og det havde været på grund af lederen Wallace, for som sagt, så kunne Valeñcia skam godt være god, hvis man var heldig at hun åbnede sig. Hun havde været på de ondes side på grund af Sagiv, hun havde været forelsket og havde ville beskytte ham hvis der skete noget, hun havde været efter ham stort set hele tiden. De havde tabt, men det var hun ligeglad med. Det var ikke hende der havde tabt, for hun havde jo vundet hendes kampe, men mange af de onde var åbenbart bare svage. Hun svang med den tofarvede hale og mimrede med mulen. Valeñcia var ikke med i nogen flok mere, for de havde fået en ny leder, en leder hun ikke kendte, og en leder hun ikke havde lyst til at kende. Ikke fordi at hun havde hørt dårligt om lederen, men fordi at hun ikke passede ind længere. Hun var faktisk blevet ondere og ondere med tiden, måske fordi at hun havde mødt Fuego? Det var i hvert fald startet der, og da hun var begyndt at få mange muskler, hun kunne ikke lade vær. En nydende brummen kom selv fra hende da han begyndte at nusse hende ved hendes skulder. Hendes øre var vendt ude til siderne og næsten fremme, hvilket var et sjældent syn. Men hun var begyndt at holde meget af Fuego, måske mere end hun burde gøre? For hun vidste udemærket godt at han kunne være farlig, endda meget farlig, selv over for hende. Men på en måde vidste hun at hun godt kunne sno ham om sin lillefinger, som hun kunne med så mange andre hingste. Ikke at han ville gøre alt hvad hun bedte om, men det virkede også som om at han også godt kunne lide hende? Ellers ville hun slet ikke begynde at holde af andre heste, hvis hun ikke bare vidste lidt at de havde det på samme måde. Hun vippede ørene mod ham og lyttede til hans spørgsmål hvor efter at hun smilede en smule ud i luften. "Det kommer helt an på hvilken dag du møder mig på, og hvilken hest du er. Men som regelt er jeg ikke speciel venlig anlagt" sagde hun og så på Fuego med et spørgende udtryk for at se om det var okay med hendes svar.
|
|
Inaktiv karakter
IS OFFLINE
Years Old
"Burn everything you love, then burn the ashes!"
1,070 POSTS & 4 LIKES
|
Post by Fuego Semental ¤ Hanna on Nov 20, 2013 18:49:18 GMT 1
Hingsten var ikke i tvivl om, at den lyserøde hoppe til tider sikket kunne have et lige så skiftende sind som hingsten.. måske alligevel en smule mindre, men i hvert fald deromkring. Nogle gange blid som en brise, andre gange som en orkan eller tyfon. Både af følelser og dominans, der simpelthen kunne overfuse hingste. Og selvom Valle nok ikke så speciel ud i andres øjne – på nær hendes utrolige farver, så var hun alligevel en overraskelse for hingste. Ej var det mange der turde sætte ham på plads, som denne hoppe turde. Hendes brummen af nydelse fik hingsten til at smule kort, og han blev blot ved med at nusse hende. det var et tegn på tilfredsstillelse fra hoppens side, og han ville da ikke stoppe hvis hun kunne li det. Imens at hoppen indtil videre virkede til at være hensunket i hendes egne tanker, brummede Fuego selv tænkende. Valencia. Det var egentlig ikke godt, at han – eller hun for den sags skyld var begyndt at komme tæt på hinanden. Nok ville det intet problem have været hvis hun stadig havde haft styrken til at stoppe ham med sig… men han kunne så småt fornemme hvilken retning det gik. Hingsten syntes at vokse med en næsten overnaturlig hastighed, og dette kun i fysikken. Også selve hans krop syntes at blive bredere og tungere i kroppen, og dette afløste hurtigt hans normale bygning. Selve pelslaget var der mere af nu – især op imod vinteren. Men på trods af det, kunne man stadig ane den hurtige krop under alt det andet. For tro det eller ej… de stærke ben kunne bære ham frem med en utrolig hastighed. Og det var ikke få han havde overrasket, når den tunge krop syntes at liste sig ind på fremmede uden de så ham.
”sååe… du er altså god?”
Kom det lidt efter fra ham.. en anelse spørgende, inden at det blev aflyst af en mere provokerende tone. Hingstens krop listede sig kort tættere på hende, og et selvfedt smil var om mulen. Ja… næsten hånende.. men også kun næsten. For hingsten kunne ej dy sig for at bryde hendes ellers rolige attitude, da han til tider levede på at tirre andre.
|
|
Inaktiv karakter
IS OFFLINE
Years Old
Tak for den flotte Avatar Simone!
407 POSTS & 0 LIKES
|
Post by Valeñcia on Nov 20, 2013 19:17:23 GMT 1
Valeñcia havde ikke mødt en hingst som Semental før. Fuego virkede meget normal, men Semental var virkelig irriterende. Han var ej skræmmende, for der skulle utrolig meget til før man ville skræmme hende. Måske en dag ville hun blive bange for Semental, for hun havde godt lagt mærke til hvor meget Fuego Semental var steget i styrke, hans krop var i hvert fald blevet utrolig muskuløs at se på, og på en måde ville hun måske frygte det? En dag hvor hun tirrede ham for meget, en dag hvor han ikke kunne styrer sig selv. Måske en dag hvor hun pissede ham så meget af at de ikke kunne være venner med ham? For Valle var ikke sikker på om hun altid kunne holde sig i skindet og ikke være alt for provokerende, eller stikke andre i ryggen, for man kunne ikke stole på hende. Eller måske kunne man godt, men det var nok mere fordi at Valle ikke altid tænkte sig om. Fuego blev ved med at nusse hende, og lige nu nød hun det. Måske mere end hun burde? En lille sitren kom igennem hendes hår og hun trådte et skridt væk, men skjulte helt hvor overrasket hun egentlig blev over det, men også hvor meget det irriterede hende. Selv om at Valle måske var ond, så kunne hun skam godt blive forelsket, og hun havde været det hele 2 gange, hvilket var noget man ikke regnede med fra denne hoppe. Begge gange havde dog gået utrolig galt, eller ikke anden gang, for der fik hun jo Eudora, en hoppe hun elskede utrolig højt. Pludselig slog det hende at Fuego egentlig også havde en del føl, mon han havde det på samme måde som hende? Elskede han sine børn lige så højt som hun elskede Eudora. Hvis hun skulle være helt ærlig, så kunne hun ikke se det for sig, også alligevel, der var et eller andet over ham. Hun vippede med ørene da han snakkede igen og så på ham med de regnbuefarvede øjne. Hendes pelsfarve var en helt normal lyserød, for hun var i et helt normalt humør. "Jeg ved det ikke Fuego" sagde hun og trak let på skuldrene. Hun havde altid selv været i tvivl om lige det spørgsmål, og hun vidste det stadig ikke helt selv, for nogle gange var hun god, og andre gange var hun ond. Det skiftede, og det var på grund af hendes fortid. Fuego kom tættere og tættere på hende, og hun lod ham gøre det. Hun vidste godt hvorfor, for hun kendte ham. Han ville tirre hende, men det fik han ikke lov til. Hun stod helt stille og kiggede blot på ham med et kælent blik i de regnbuefarvede øjne, men også med en drillende undertone, noget nyt fra hendes side, eller noget nyt hun viste ham.
|
|