Hun undveg lige så han strejfede hendes hals. Hingstens forben ramte hendes bringe og nogle sekunder stod hun og fik vejret. Hun stod og skulede. Nu var hun altså for sulten til at kunne vente længere. Hun gik mod hans side. Da hun kom op på hans side sparkede hun til. Lige der hvor ribbene var brækket. Forhåbentlig ville ribbene så ryge ind i hans lunger.

han fnyste af hende og så med et tilfredst, sygt blik på hende, da hun fik vejret. Da hendes hove ramte de brækkede ribben, slog det alt luften ud af ham og han vaklede et par skridt til siden. Luften blev slået ud sammen med en syg latter. Han så mere og mere sindssyg ud i sit blik. Jo mere smerte, der var, jo bedre havde han det. Han ignorerede ribbenen, der var uhyggeligt tæt på at have punkteret hans lunger.
Insanus' krop ville forlængst være kollapset, hvis han havde en såkald smertetærskel.. Det havde han nærmest ikke, den lå i hvert faldt højt. Han kunne ikke beherske sig selv længere.. En syg latter forlod ham, mens han sprang om på siden af hende og huggede ud efter hendes bug. Smerten fra hans ribben, skulder og ben var med til at give ham energi og styrke.

Hingsten fik fat i hendes bug. Hun huggede ned og fik fat i hans nakke. Blodet løb ind i hendes mund og hun fik nærmest fornyede kræfter. Hun skulle have noget. Inden solen stod op.

han mærkede særten fra hendes tænder bølge gennem hele hans nakke. Han havde altid fået at vide, at han skulle være venlig.. Så hvorfor ikke være venlig for en gangs skyld og give hende en lige så dejlig følelse af smerte? Et smil viste sig igen i hans mundvige. Han flåede nærmest i hendes bug i et forsøg på, at give hende en lige så dejlig føelse af smerte. Der var virkelig ikke noget bedre end smerte her i verden...

Hun tænkte at nu skulle dødstødet være. Hun bevægede tænderne ned ad hans hal til hun kom til bestemmelses stedet. Hun lod langsomt tænderne gennembore huden. Hun lod tænderne samle sig om luftrøret så han kunne kvæles og ædes. Nu var det ligemeget med om han levede. Hun var sulten.

Han mærkede hendes tænder og hendes hensigt med det. Skulle han lege med på hendes leg? Han smilede kort og lod sig falde til jorden med et suk. som om alle hans kræfter var forsvundet. Han lå bare og stirrede ud i luften. På tog sig rollen af et skræmt bytte der ikke kunne gøre mere modstand.
Han grinede indvendigt så det larmede i hans hoved. Smerten var bare så fantastisk.. Det var som hans egen lille private himmel af smerte..

Hun mistænkte ham for ikke at være død. Men ligemeget. det var megte sjovere når de levede. Hun lod mulen søge hen til hans bug. Hun begravede tænderne i ham og tog en ordentlig bid. Der gik ikke hul på mavesækken. Det var ikke sjovt for så var byttet uspiseligt på grund af mavesyren. Og hun var sulten. Meget sulten!

Han brummede kort, da hun tog en bid af hans bug. Smerten fik hele hans syge verden til, at danse af fryd. Det var for meget. Smerten, den dejlige smerte. Den var for meget. Han grinede. Hysterisk, tomt og sygt. Han så op på hoppen med sine gule øjne. De sindssyge gule øjne så direkte ind i hendes. Han rystede af grin, mens han som et lyn kom op på forbenene og huggede efter struben på hende. Han skulle nk være sød at gengælde hende med den samme fantastiske smerte..

Han fik fat i hendes strube. Hun blev næsten kvalt og rev sig fri. Hun kiggede sindsygt på ham. Han kunne lide det. *ramen så lad os da lege.* tænkte hoppen. Den sorte hoppe som var smurt ind i frisk blod.

Han kom på benene med et sygt grin malet på ansigtet. Det her var den bedste velkomst han kunne havde drømt om.. Blodet væltede ud og plettede sandet endnu mere end det var i forvejen. Han fnyste og gik med faste skridte rundt om hoppen med sænket hovede og et sindssygt blik i de gule øjne.
Hans sorte pels var smurt ind i hans eget blod. Han svedte og lignede for en gangs skyld en syg i hovedet hest fra helved med sine nærmest lysende gule øjne. Han lignede faktisk lige så meget et rovdyr som hans modstander Umbra..

Hun huggede hurtigt ud efter han strube med et sygt grin om munden. Hendes tænder borede sig ind i kødet på ham og klemte om luftrøret så han ikke kunne få luft.

Han snappede kort efter vejret med det syge grin stadig malet på hans ansigt, da hendes kæber endnu en gang lukkede sig om hans hals. Han sank ikke til jorden, han hvæsede blot af hende "Så det tror du?" han hvæs var sygt og hans øjne var vilde og sindssyge. Han smilte kort og rejste sig med alt sin styrke op i luften og kastede sig til siden og i et forsøg på at lande oven på hende og forhåbenligt mase hende..

Hun klemte endnu mere om luftrøret så ikke den mindste smule luft kunne komme ned. Eller ud. Han lænte sig mod hende men hun kæmpede imod af alle kræfter.

Han kunne godt mærke, at han snart manglede luft. De små sorte prikker dansede allerede for øjnene af ham. Hvad skete der lige for dette rus af smerte der fyldte hans system. Hvis han kunne få luft, så havde han ladet latteren fylde luften som en tordenstorm..
Han kom på benene og stod i en meget uheldig position. Han lod hans hove løfte sig fra jorden og storme mod hoppen der lå på jorden.

Hun kom hurtigt op at stå. Da han løb hen mod hende snappede hun ham i bringen. Der fulgte noget kød med som hun gumlede i sig.