Hoppe
IS OFFLINE
Years Old
Female
She will always shine for us.
89 POSTS & 6 LIKES
|
Post by Calliope on Jul 21, 2018 0:26:48 GMT 1
Æbler faldt fra træet over dem. Calliope rynkede panden og stirrede op. Hvor besynderligt, hun havde aldrig fundet et æbletræ på disse ører. Der var flere palmer og kokosnødder - nå det var en velkommen overraskelse. Hun smilede og gnaskede de par æbler i sig, Dolly havde skubbet mod hende. Solen gik langsomt ned, dens orangerøde skær en varme i hoppens hjerte. Hun lagde sig nu endelig ned - månen ville snart herske. Snart ville solen befinde sig på den anden side af kloden Wareena - måske oplyse dette land Dolly nu levende fortalte om. Fra sit hjertes sorger og glæder - Det var Calliope ikke et sekund i tvivl om. Hun brummede trøstende, da Dolly kom til den skrækkelige del om Solars herske.
Tyst lagde tavsheden sig over de to. Solens sidste stråle stående i Calliopes røde øjne. Hun så medlidenhedsfuldt på den anden - hun havde overlevet en krig og var flygtet til Proelio. Calliope selv havde sjældent hørt om noget så voldsomt. "Sikke en fortid du har! Proelio er ... et enormt land. Der kan foregå uro i en landsdel, uden det påvirker resten. Men engang har hele landet været i krig, men det er flere hundrede år siden..." hoppens milde stemme ebbede ud som hun løb tør for ord. Tankerne raserede i hendes sind.
Der var ikke meget Calliope blev totalt overvældet af. Men det gjorde hun af historien her. Hun sukkede og vidste ikke om hun skulle tilbyde sin hjælp. Nej, hun hørte jo hjemme her i Proelio og ønskede ikke rigtig at drage ud... måske. Måske en dag hvis dette blev til et venskab som ingen andre. Dernæst lød Dollys stemme igen. Fandtes der virkelig onde guder? Onde kræfter og forbandelser? Hun lo faktisk - kunne man virkelig være i tvivl?? Men det var naturligvis ikke et selvfølge for alle... Calliope tav. Alvoren lagde sig over hende. "Ja." var hendes korte svar. For der var desværre ikke andet at sige.
|
|
Inaktiv karakter
25 POSTS & 0 LIKES
|
Post by dolly on Jul 22, 2018 20:15:07 GMT 1
Dolly lå sig ned ved siden at Calliope. Hun kunne høre i hendes stemme at hun var ved at være træt. Solen var også lige gået ned og månen stod nu klar på himlen midt sammet med overdådig tæppe at sjerner. Dolly huske Calliope ord, det med hun først blev træt efter månen var fremme på himlen. Dolly var også træt nu. Det korte svar Ja fik Dolly til at ryste lidt men hun vidste det var sandt. Calliope var sød. Det var også som om at når de så hianden i øjenen fik Dolly en lille følse af Calliope kunne læse hendes tanker. Ej tænke Dolly ryste lidt på hovde over sig selv det var for fjollet ingen kunne da læse tanker. Hun faldt i søven og trost urolig tanker sov hun alligevel fantastisk godt. Dagen efter vågene hun ved flue kilde hende på mulen, hun rejste sig og guffe et par æbler i sig. Så fik hun øje på en stor grøn frugt hun aldrig hvade set før. Hun gik hen for at undersøge den forsøgte at bide den men den var hård som sten. Og noget større in de dadler hun kendte hjemmefra. Hun opgav og gik tilbage til æbletræet for at se om Calliope var vågen. Hun glæde sig til at se proelio, lære Calliope mere at kende og møde nye folk.
|
|
Hoppe
IS OFFLINE
Years Old
Female
She will always shine for us.
89 POSTS & 6 LIKES
|
Post by Calliope on Jul 25, 2018 12:54:23 GMT 1
Søvnens verden var undervurderet. Det var kedeligt - sagde mange. Spild af tid. Calliope var uenig - det var en forunderlig verden fyldt med ens frygt, lykke og inderste tanker. Drømmene der mindede en om vigtige ting. Den dybe søvn, der ladede hjernen op til at være vågen igen. Aldrig var det spild af ens levetid. Hun havde desuden hørt hvordan dem, der forsøgte at holde sig vågne altid, blev syge og sindsforvirrede. Det var fysisk umuligt ikke at sove.
Hoppen sov derfor igennem nattens lange stunder, da månen havde overtaget dagen. Vesperus' sande element og det element Calliope havde en begejstring for, men det var ikke hende passion - det var lyset. Solen.
Hun vågnede af sig selv, da de første lysstråler dukkede op på himlen. Men i stedet for at storme op og rundt, lå hun bare og betragtede solopgangen med lange øjne, som hendes sande element vendte tilbage til Proelio. Et skævt smil lå om hendes læber, da Dolly forsøgte at bide i en kokosnød. Calliope rejste sig nu og slog med halen, rystede kroppen godt igennem, strak sine lange, elegante ben og så tittede hun imod Dolly. "Skal vi finde landsdelens leder? Nabendu Raakaa, er den eneste der kan godkende dig som borger i Vustlaum."
|
|
Inaktiv karakter
25 POSTS & 0 LIKES
|
Post by dolly on Jul 26, 2018 11:57:45 GMT 1
Ja sagde Dolly det er god Ide. Også begav de to Hopper sig på vej mod Landsdelens leder Nabendu Raakaa.
|
|
Inaktiv karakter
25 POSTS & 0 LIKES
|
Post by dolly on Jul 26, 2018 22:07:43 GMT 1
Det var en dejlig varm sommerdag og de to hopper gik gemmen det fordig landskab. Det var længe siden Dolly hvade set så livligt og grønt og glad landskab. Med føl som hoppet og løb rundt på det grønne græs eller plaske rundt i vandet mellen øerne. Det et sådan et Dejligt Land det her Jeg kan godt forstå du er glad for at bo her. Har du mange venner ? Hvordan er Jeres leder er han sød. Det var måske lidt meget eller lidt naviet at spør om tænke Dolly. Men hun kunne heller ikke li tavshed. Og hun ville også gerne vide bare lidt om landsdelen leder, når hun nu skulle møde han elleer hende. For i virkligheden var hun fygligt genert. Men hun ville heller ikke ha det skulle blive pinligt.
|
|
Hoppe
IS OFFLINE
Years Old
Female
She will always shine for us.
89 POSTS & 6 LIKES
|
Post by Calliope on Aug 3, 2018 16:57:47 GMT 1
(HUSK AT DU IKKE MÅ SKRIVE FOR MIN KARAKTER - ALTSÅ HVAD DEN GØR Fx. at de to hopper begav sig af sted - jeg har endnu ikke selv skrevet at Calliope går.) Calliope nikkede, da Dolly svarede, at det var en god idé. Hun brummede derefter og da Dolly begyndte at gå imod fastlandet, fulgte Calliope straks med. Hendes lange krøller endte snart i vandet og da de kom op på stranden tog brisen dem og inden længe var hoppen helt tør igen. Stjernepelsen funklede efter turen igennem vandet. Nu ledte Calliope vej - hun gættede på at Nabendu på denne tid af morgenen ville befinde sig ved Greenhills og Crystal søen. Han plejede at overnatte der i tiden... Hun satte derfor farten op over den første bakkekam til Green Hills. Her i sensommeren var landet under hedebølge - snart ville frodigheden være suget ud af områderne, og efterårets tørke begyndte. Vustlaum var ligesom Proelios andre landsdele unik i sit klima. Hun lyttede nu til Dolly, efter tavsheden. Calliope havde intet imod tavshed, for hun fik dermed tid til at lytte, slappe af og bruge sine sanser anderledes. Men hun var heller ikke ked af spørgsmålene. En mild latter lød fra hendes bløde læber og hun sukkede stille. "Ja, Vustlaum er skønt. Der kommer dog snart tørke til landsdelen. Jeg har mine nærmeste og en del bekendte rundt omkring. Nabendu Raakaa er en ansvarsfuld hingst, med hjertet på det rette sted, selvom han fremtræder en anelse mystisk, når man skal lærer ham at kende."Formidlede Calliope roligt. Der var mange spørgsmål i træk at forholde sig til her, men Calliopes hjerne var heldigvis god til at følge med. "Han bør være heromkring - muligvis Crystal der." De var nu nået et stykke ind i Green hills området, som var fyldt med store grønne bakker, huler og dale. Men herfra toppen kunne de skue mod den klareste sø i Proelio. Crystal. Der var en bund af lyst sand - små undervands bjerge af krystaller og mærkværdige glitrende fisk. Calliope satte nu i fuld galop ned af bakkerne mod søen.
|
|
Død karakter
IS OFFLINE
Years Old
We stride far from home, to find out who we are.
196 POSTS & 10 LIKES
|
Post by Nabendu Raakaa on Aug 3, 2018 21:07:39 GMT 1
Nabendu Raakaa I'll be right here now, to hold you when the skies falls down.
Den store hingst Nabendu Raakaa, var stået op for et par timer siden. Hans dag bød på en vandring omkring savannen snart, hvor han ville tjekke op på dyrene i landsdelen. Grænsen blev sikret dagen forinden og natten var tilbragt med hans mage og afkom. Selvom Ricklass var en lettere strid teenager nu, var han alligevel den dejlige søn, han altid havde været. Zelimirka lærte mere og mere, dag for dag og stoltheden over den lille datter blussede op i hingsten. Også denne morgenstund, hvor han netop havde forladt familien, for at forfriske sig ved Crystal, inden dagens pligter.
Lord af Vustlaum. Tilhænger af månen og dens gudinde. Bundet let af en indiansk fortid i sit hjemland. Han var en stolt hingst og på bunden ganske god. Mødet i Vustlaum havde sat gang i en del spekulationer og han håbede snart at se Artemis' tvillinger igen. De havde fået roller i landsdelen, som han håbede de kunne overkomme. Måske ville han se dem i dag? Hingsten lettede nu hovedet, efter en mundfuld vand, netop som han registerede hovslag i sine følsomme ører. Nabendu vendte sit sorte hoved mod lyden og der drønede den livlige Calliope ellers ned over bakkekammen. Han sukkede en anelse anstrengt - men han havde selv ønsket at finde hende for et øjeblik siden. En fremmed hoppe var med hende - han rankede sin store krop og løftede hovedet med det mystiske, lettere alvorlige blik. "Calliope." hilste han roligt.
I will always, be the one who took your place.
|
|
Inaktiv karakter
25 POSTS & 0 LIKES
|
Post by dolly on Aug 4, 2018 17:45:27 GMT 1
Tørke tønke Dolly udbekømmert. Hun var ikke uvandt med tænke kendet hun godt hjemme fra. En af moderjords prøvlser Naturen har mange luner det hele handle bare om at tilpasse sig. Der hjemme når der var rigtigt tørt. Kun man finde vand ved at skrabe meget i jorden med en hov på bestemte steder, og når man kom langt nok ned var der vand. Hun flugte Calliope til en stor bakke. Dolly blev noget forbevset da Calliope begynte at løbe ned af bakke, hun skynte at se sig tilbage. var der mon nogle efter dem? Men da hun ikke kunne få øje på nogle. Blev hun enig med sig selv om det nok bare var for sjov så hun løb efter. Et stykke længer nede fik hun øje på en sort og hvid hingst med et mærkvætigt hals smykke. Var det mon deres leder.
|
|
Hoppe
IS OFFLINE
Years Old
Female
She will always shine for us.
89 POSTS & 6 LIKES
|
Post by Calliope on Aug 6, 2018 17:53:02 GMT 1
Calliope bremsede så græsset fløj en smule op ad jorden bag hende. Hun rankede sig med den nu pjuskede hårpagt og smilede strålende til Lord Nabendu.
"Nabendu hr. Jeg har medbragt et individ jeg fandt i går aftes. Hun ønsker ophold i Vustlaum som borger i landsdelen." Calliopes stemme emmede af glæde og stolthed. Med sin nye titel i landsdelen, var hun begejstret for at kunne udføre pligter allerede nu. Så som at have fundet Dolly.
Hun så sig tilbage, da Dolly nu endelig stod hos dem. Hun rynkede panden - var hun ikke fulgt med fra starten? Nå pyt - hun var der nu. "Dolly, lad mig præsentere Lord Nabendu Raakaa."
|
|
Død karakter
IS OFFLINE
Years Old
We stride far from home, to find out who we are.
196 POSTS & 10 LIKES
|
Post by Nabendu Raakaa on Aug 6, 2018 17:58:57 GMT 1
Nabendu Raakaa I'll be right here now, to hold you when the skies falls down.
Smykket hvilede om Nabendus hals som en evig påmindelse om hans fortid. Kun han kendte denne i Proelio og han holdt kortene ganske tæt. Historien om Manipur og hans svigt imod sin stamme, var fortid nu. Et stærkt glødende minde som han for altid ville huske - for kun på den måde kunne han holde fast i sig selv. Fortiden var grunden til at han stod her, med den mening han havde og den drøm han bar. Frihed - men fornuft.
"Calliope - værhilset og lad hører - du Dolly? Hvorfra er De kommer og hvad er grundlaget for at vælge Vustlaum?" hingstens stemme var præget af en næsten uhyggelig ro - men han var ikke uvenlig, blot afventende og der var visse ting, man måtte spørger om ved en ny borgers ankomst. Calliopes stolthed fik endnu ikke den respekt den fortjente... Han måtte acceptere medlemmet, før han ville rose hende for arbejdet.
I will always, be the one who took your place.
|
|
Inaktiv karakter
25 POSTS & 0 LIKES
|
Post by dolly on Aug 6, 2018 19:16:17 GMT 1
Dolly kom tætter på fik pusten. Og så på hingsten, hvor var han pæn og så også rar ud. Nu stod hun pludselig lige foran han hun kunne mærke blode stige hende til hovde og gernertheden mælde sin. Men nej tænke hun. Og tog sig sammen og hilste på Han. ( Hej jeg hedder Dolly, jeg er fra Nikim og jeg er flygte her til pågrun af krig i mit hjemland). (Må jeg bo her ?. Dolly tænke hun ville vente lidt men at fortælle hele historien. ( Vustlaum er et smukt og fantastisk sted med masser af liv). Hun håbet på hun havde fået sagt nok til han ville lade hende blive.
|
|
Hoppe
IS OFFLINE
Years Old
Female
She will always shine for us.
89 POSTS & 6 LIKES
|
Post by Calliope on Aug 15, 2018 18:17:45 GMT 1
Calliope afventede blot at samtalen var overstået. Hun lyttede med skarpe ører, og blev en anelse nervøs for hvad Nabendu nu egentlig mente... Men han havde da opfordret til at Vustlaum måtte vokse som landsdel. Så krævede det også nye borgere og her var en!
|
|
Død karakter
IS OFFLINE
Years Old
We stride far from home, to find out who we are.
196 POSTS & 10 LIKES
|
Post by Nabendu Raakaa on Aug 15, 2018 18:30:32 GMT 1
Nabendu Raakaa I'll be right here now, to hold you when the skies falls down.
Nabendu vejede ordene og stirrede et øjeblik på den nye hoppe med et alvorligt blik - et blik som man ofte så fra hingsten. Han læste andre og brugte tid på dette, selv når alt synes normalt. Dette kunne svarer sig, når nogle bar en gennemført maske og skjulte noget. Men det eneste han skuede i den orangeglødende hoppe med en pangfarvet blå man, var generthed og en smule nervøsitet. Måske var det derfor hun ikke fik svaret på sit grundlag/sin baggrund for at vælge Vustlaum som hjem i det store Proelio. Dog passede hun ind her - med månen i panden, stjernerne på benene. Som en følger af Artemis måske? Personligheden ikke helt så underdaning og usikker som Solitaïre, men stadig en af de svagere, han ville skulle beskytte. Det var dog ikke hans største bekymring i øjeblikket. Landet var ikke just i det vilde oprør, men måske for en gangs skyld på vej imod ro? Nu hvor Renekton havde forladt Vustlaum, kunne Nabendu tage flere borgere ind - og søge efter de borgere der bar en styrke og kunne beskytte heste som de to nævnte.
Han nikkede anerkendende og roligt.
"Selvfølgelig er der plads i Vustlaum."
sagde han.
"Vi følger Artemis, der netop har overtaget landsdelen, efter guderne delte Proelio imellem sig. Jeg er landsdelens Lord - alle landsdele i Proelio har en Lord, der står for at finde de andre øverste sammen med Guden. Vi har en Månebeskytter - Vesperus som sikre grænserne i Vustlaum. En stjernespion - Calliope, som skal lærer at læse advarsler i stjernerne, samt opdage hvis der er trusler på vej - eller rekruttere heste som du. En Solkriger - Aaron, som sikre at landet kan blive klar til at forsvare sig imod trusler."
han holdt inde. Der var meget at lærer om Proelio, hvis man ikke kendte landet. Mange love at forholde sig til i de meget forskellige landsdele, men her var de ret simple.
"Min titel kan blive udfordret ved en Formørkelseskamp. Begår man et mord her straffes med døden. Tvang imod andre og kampe, der ikke er blevet accepteret af modstander, straffes med fængsling eller udvisning. Vi stjæler ikke. Nåde vises om nødvendigt i visse tilfælde - nu burde du Dolly, være rustet til at færdes iblandt os."
forklarede han roligt.
I will always, be the one who took your place.
|
|
Inaktiv karakter
25 POSTS & 0 LIKES
|
Post by dolly on Aug 19, 2018 19:25:19 GMT 1
Dolly rejste sit hovde og så rigtigt på . Og sagde ( Jeg er fra Nikin et land vest for Proielo. Jeg er Datter at kong Megan, og vores folk har alle dage tilbedt Artemis. Men nu er mit land i forfald). Hun fortalte historien om Solar og hans Amolet. (Min først tanke var at samle en hær. Men jeg hader kamp og hvem kan også kæmpe mod mørk magi). ( Jeg ønsker ingen splid eller udfred ingen kamp). ( Ufred medføre for mange liv og ulykke sjæle). ( Dette land er så smukt så fuld at liv, det vil jeg ej ødelægge . Jeg er rede til at bo her og følge alle regler uaset hvad). ( ihverflad til jeg finder en måde at ødelægge en mørk amolet på så må jeg nok vænde hjem igen). (Men nu vil jeg gerne sige dem mange 1000tak for de vil lade mig bo her). Efter sin tale strøm stod hun lidt og så på ham. Hun vidste eniu ikke hvor det mod kom fra hun plejde at være for gernert til sådan noget. Men det var pludselig væk og hun stod nu rank og med løfte hovde så så på ham, måske var det fordi han virke så rar hun vidste det ikke. Men hun følte sig glad og stolt.
|
|
Hoppe
IS OFFLINE
Years Old
Female
She will always shine for us.
89 POSTS & 6 LIKES
|
Post by Calliope on Aug 22, 2018 18:41:47 GMT 1
Det var en lidt anden Dolly, end den Calliope hidtil havde set, der nu rejste sin slanke hals og rankede kroppen, for at fortælle Nabendu om alting. Calliope lagde ørene lidt genert og så mod Nabendus ansigt. Alle hans egne fornemme ord, havde Calliope hørt før. Hun var trods alt selv bosat her og nu i oplæring som spion.
Da begge parter var færdige med at tale, lod Calliope sin bløde stemme lyde. "Nu da du er godkendt, mistænker jeg at Nabendu har vigtigere ting at tage sig til... Jeg må også snart tilbage til mine pligter, men du Dolly, er du beredt på at se Vustlaum på egen hånd?" Calliope smilede svagt og mærkede lidt længsel i sin krop efter frihed til at tage mod Sylinum og opsnuse informationer.
|
|