Død karakter
352 POSTS & 1 LIKE
|
Post by Artemis on Jul 1, 2018 11:41:42 GMT 1
Artemis blik gled over forsamlingen og stoppede dernæst på Nabendu som virkede til at have styr på situationen. Hun kiggede dernæst på ham da han begyndte at uddele titler. Hun brummede stille og lod blikket hvile på tvillingerne med tøven i blikket.
" Jeg stoler på din dømmekraft Nabendu, men der må da være andre der er ligeså egnede. "
Hun brummede stille og var ikke helt lun på tanken ved at lade sine afkom påtage sig sådan en vigtig titel når der stod det hun mente var mere kvalificerede bud først for. Artemis ønskede dog ikke længere at være en del af selskabet og så i stedet på Nabendu.
" Lad mig vide hvad konklusionen på dette møde bliver. Jeg må videre for månen flytter ikke sig selv er jeg ræd for. "
Artemis sendte et akkavet smil ud til forsamlingen, inden hun forsvandt i et blåt lysskær. Det var ikke hendes kop the det her.
//Arte Out
|
|
Hingst
56 POSTS & 5 LIKES
|
Post by Vesperus on Jul 1, 2018 12:17:39 GMT 1
Vesperus gav den hvide hoppe et kort blik og fnyste meget lavt. Han var ikke helt så imødekommende som hans søster, men gav ikke de vilde protester i og med han lyttede til hingsten Nabendu. Han brummede stille, og puffede til Calliope for at få hendes opmærksomhed et kort øjeblik. Han så dernæst hen på sin mor og tilbage på Nabendu da hun forlod forsamlingen.
" Vores mor har ret, hverken Calliope eller jeg har stor erfaring endnu, men hvis ingen andre melder sig, så vil det være mig en ære at påtage titlen som månebeskytter. "
Vesperus' stemme var rolig og han havde da overvejet bare at springe til, men han vidste godt at han var ung og uerfaren samt der var flere i denne forsamling der var ældre end ham selv og derved havde langt mere erfaring.
|
|
Hingst
161 POSTS & 1 LIKE
|
Post by Aaron on Jul 1, 2018 12:27:13 GMT 1
Aaron bed tænderne sammen og vendte blikket væk fra Caeli, da hun heller ikke vidste hvor hans far var henne. Han lyttede fjernt med på hvad de andre havde at sige, mens tankerne kørte rundt i hovedet på ham. Stilheden havde atter sænket sig og hans blik fangede ud af øjenkrogen noget hvidt. Han vendte sig hastigt, men måtte indse skuffelsen da det ikke var en han kendte. Han rystede kort på hovedet, inden han så op mod Nabendu som nu stod alene tilbage. De røde øjne afslørede mange tanker der kørte rundt, mens de nu så over på Jah-Lila, dernæst Trudy. Ingen af disse sagde noget. Aaron sendte en tanke til Iris. Han savnede hende, men de synes tit at gå lige forbi hinanden. Hun var fri som fuglen og Aaron misundte hende. En tanke strejfede ham og han valgte at følge den til dørs. Han sendte Caeli og Jah-Lila et sidste blik inden han trådte frem mod Nabendu.
" Jeg har erfaring og kender min vej omkring i landet. Hvis De ser mig nyttig, så melder jeg mig gerne til en position som De finder passende "
Den lyse hingst ville gå sine egne veje nu. Det havde været hans livslange drøm at overtage Slavian, men ikke mere. Han blev nødt til at være fri af sin fars skygge.
|
|
Død karakter
IS OFFLINE
Years Old
We stride far from home, to find out who we are.
196 POSTS & 10 LIKES
|
Post by Nabendu Raakaa on Jul 19, 2018 9:04:27 GMT 1
Nabendu Raakaa I'll be right here now, to hold you when the skies falls down.
Den store hingst havde overvejet sine ord og fortrød ej at han havde forslået tvillingerne. Når man betragtede den resterende forsamling var der ikke mange om buddet - ingen af de voksne bar lysten i deres øjne. Desuden var en del allerede bundet af Slavian flokken - hvilket var den eneste grund til at Vustlaum i øjeblikket ikke var en landsdel bestående af 2 individer - før altså Calliope, Vesperus og Solitaïre dukkede op. Hingsten så på den snehvide hoppe - hun ville aldrig finde sig tryg i en rolle som øverste. Han kunne ikke pålægge hende et ansvar, når han havde svoret at beskytte hende. Trudy? Så vidt han vidste var hun i en stærk alliance med Amazona flokken og desuden Flakezés hjertes begær. Nu svor han sit liv til Månegudinden og han kendte hende ej godt nok endnu, til at vide ret besked om hendes forhold til Flakezé. Om end det var bedre end til guden Smeyé.
Han var derfor både skuffet og en anelse magtesløs da Artemis ikke så valget passende - og selv Vesperus synes han manglede erfaring. For Nabendu handlede dette ej meget om erfaring. Han havde set i sit hjemland hvordan yngre heste end tvillingerne fik pålagt deres titel og skæbne. Deriblandt ham selv. Han var en dedikeret månevogter i tidernes morgen og ville gøre langt mere end ældre heste for sit lod i livet. Indtil han blev uretfærdigt behandlet. Denne uretfærdighed skulle ikke falde over de to, om de ville tage titlerne. Han ville oplære dem, støtte og vise vej...
Snart trådte Aaron ud af flokken og meldte sig. Nabendu vippede ørene mod ham med sine afventende øjne. Aaron havde ledt Slavian i sin fars sted længe nu, så derfor havde Nabendu ikke engang overvejet hingsten... Men nu trådte han selv frem og ønskede at få en plads. "Aaron, den titel jeg ville give dig, vil kræve din tid og din opmærksomhed." lød stemmen, da Aaron skulle forstå at han ej kunne lede en flok ved siden af. "Jeg kan se dig passende som Solkriger - strategen der skal kæmpe for vores landsdel og en skønne dag, når vi vokser som rige, oplære de der ønsker det i kampteknikker." sagde han med en gnist i øjet. For han kunne sagtens se Aaron gøre dette. Rejse sig fra skyggen af sin far og overtage et nyt ansvar.
"Vesperus og Calliope. Erfaring kommer i mine øjne, ikke af at stå på sidelinjen og se andre tage over. Men af selv at opleve og prøve af. Titlerne er jer aldrig bundet, om i ønsker at bidrage er op til jer selv. Der er dog som i kan fornemme ingen andre der melder sig i vores forsamling. Personligt vil jeg oplære jer til opgaverne, så i aldrig stå helt alene med disse." lovede han og sukkede et øjeblik. Ville de tage imod hans ord? Alle sammen?
I will always, be the one who took your place.
|
|
Inaktiv karakter
221 POSTS & 0 LIKES
|
Post by Solitaïre on Aug 29, 2018 23:19:06 GMT 1
Der skete virkelig mange ting omkring den hvide hoppe. Ting hun knapt nok forstod noget af. Mange forskellige talte og trådte frem på skift. De sagde ord og sætninger der var fremmede for hende, ord der lød til at være en form for betydning med, noget, som nogen af dem snart skulle være i landsdelen. Selv ville hun bare gerne stå i skyggerne, gemme sig, og bare være i landsdelen uden at gøre opmærksom på sig selv.. Solis forsigtige blik gled nu hen på Nabendu, der sagde hun var meget velkommen, og sendte et smil der var hjertevarmt. Forsigtigt nikkede hun, taknemmeligt, dog uden ord. Hun forstod ikke, at han tog så kærligt imod hende, med helt åbne arme og sind; hvad havde Helzlori mon sagt eller gjort, for at hun kunne være her?
Stille lod hun de isblå øjne falde imod de forskellige der talte, inden blikket blot faldt i jorden, underdanigt og forsigtigt. Hun sagde intet - for den lille hvide havde intet at byde ind med i forsamlingen, af de mange nye og ukendte..
|
|